Atuagagdliutit - 27.02.1964, Blaðsíða 12

Fra
LÆSERNE
Et valgflæsk
Jeg er en af dem, der har været
spændt på at høre nærmere, da det
rygtedes, at man var i gang med at
danne et parti. Den 10. januar i år
udsendtes i Grønlands Radio repor-
tagen fra partiets præsentationsmøde.
Det var en meget interessant udsen-
delse, som sikkert blev fulgt af mange
lyttere.
Men hvad var det, jeg fik ud af
partiets program? Partiets navn er
ganske vist meget tiltalende, men jeg
er skuffet over dets program. Efter
min mening har partiets program in-
gen særlige kendetegn. Hovedformålet
synes at være ligeløn. Det vil også
være vanskeligt at hverve medlem-
mer uden dette. Man må derfor kort
og godt sige om det nye parti: Rent
og skært valgflæsk! Folk, som sætter
pris på eget initiativ, vil holde sig
fra en sådan madding.
Er det ikke sådan, at „I-nuit-par-
tiet“ er en organisation af statsan-
satte, som ønsker højere løn. Disse
mennesker har sluttet sig sammen i
nerissagssat mamartut
et parti for at lokke de andre i håb
om at kunne stå stærkere i deres krav
om bedre løn. Denne propaganda er
lagt meget kløgtigt an. Man har taget
hele landets interesser med. Det er
derfor svært at vende sig imod par-
tiets program. Men er det ikke lov-
ligt meget at kalde en organisation,
der lokker med så blandede interesser,
for et parti?
„Inuit-partiet ønsker ikke tilknyt-
ning til partierne i Danmark. Partiet
vil stå uafhængigt. Men vil det være
muligt, at partiet med det program,
vil have styrke nok til at føre udvik-
lingen i Grønland i den rigtige ret-
ning? — Det tvivler jeg stærkt på.
Hvem siger, at danske og grønlæn-
dere (ilkke kan arbejde sammen, og
at dette kun ikan opnås, når en lige-
løn bliver realitet? — Er det ikke de
lavestlønnede blandt de statsansatte i
Grønland, der har en sådan opfattelse?
Vi har hørt, at denne lønmodtager-
gruppe har en organisation. Er deres
organisation så svag, at den ikke en-
gang kan klare et sådant spørgsmål?
Mener disse mennesker, at de kan
fjerne den kløft, som lønforskellen
forårsager, da de nu har stiftet et
parti?
Vi er under samme grundlov i dag.
Lad os derfor tålmodigt vente og se,
om vi ikke opnår en dansk løn, den
dag vi får de samme kvalifikationer
som danskerne. Mange grønlændere
oppebærer i dag en dansk løn.
På grund af Grønlands særlige geo-
grafiske beliggenhed, har befolknin-
gen måttet leve under ganske særlige
vilkår. På grund af de særlige grøn-
landske forhold, er levestandarden
ringere i Grønland end f. eks. de eu-
ropæiske lande. Men til trods for fø-
ler vi, der bor i Grønland, en lykke
og kærlighed til fædrelande1!, der er
større end hos befolkningen i de ri-
gere lande. Derfor må man for alvor
gennem oplysning gøre gældende, at
et land, som økonomisk ikke kan bære
sig selv, er og bliver et land med en
ulykkelig befolkning. Derfor må man
være forsigtig med, at de statsansat-
tes lønninger stiger yderligere.
Har færinger, som også er danske
statsborgere, men hvis levevis er an-
derledes end danskernes, ikke de
samme vanskeligheder at slås med som
befolkningen heroppe? Bornholm og
andre danske øer hører til det egent-
lige Danmark. Derfor må man aldrig
bruge disse som et sammenlignings-
grundlag, idet det drejer sig om geo-
grafiske dele af riget.
Ingen rejser fra sin hjemstavn, når
han ikke har forvisset sig om levevil-
kårene i det land, han kommer til at
virke under. Derfor må de udsendte
danske have en bedre økonomisk ord-
ning, og dette er ganske naturligt.
Hvis man mener, at tiden nu er
inde til (partidannelser i Grønland,
så lad os stifte partier, der har et
fast program. Vi kan først nævne de
statsansattes parti, som nu hedder
„Inuit-partiet". Så kommer de frie
erhvervs parti „Sujumut-parti"
(Fremad-parti), som består af folk,
der ikke er statsansatte. Dette parti
må have tilknytning til et af par-
tierne i Danmark. Hvis dette kan
blive tilfældet, kan man først sige,
at (partipolitik er indført i Grønland.
Fåreholder Ahel Kristiansen,
Etcaluit.
KanA.M. ikke tåle kritik?
Der er noget, der undrer mig. Hvor-
for hører man ikke noget til Appollo-
raK Mogensen? Det er helt i orden,
at han har sat en diskussion i gang.
Det har da i høj grad givet folk lej-
lighed til at få luftet dere grønlands-
meninger, men hvorfor har han truk-
ket sig ud af det hele? Kan han ikke
tåle kritik? Hvorfor forsvarer han
ikke sine meninger?
Lotte Rubæk,
København Valby.
SMALFILM
Tidsskrift for en levende hobby.
Følg med fra januar. 12 hefter 1
abonnement, kr. 26,00.
SMALFILM
Postboks 32 — Soborg — Danmark
Den gode
kaffeduft
breder sig...
■stadig flere nyder ARABA
inuit nuånårsaKatigigkumavdlutik katerssutarångata kavfe pingitsugagssaussångilaK.
ARABA kivdlertQssanut silåinakångitsunut portugaK kavfinit mamarnerpauginarnit
sanauvoK. ARABA KaerkussaKarångavit kisirriTtitdlutitdlume atortarniaruk ... kissåt-
dlangnak, mamaK inumarigsinåk.
En fabrik i Julianehåb?
Det er almindelig kendt, at der fin-
des store mængder torsk, rødfisk,
hellefisk og rejer i Lichtenaufjorden.
Når udnyttelsen af disse rigdomme
kommer på tale, nævner man en fa-
brik, en ny by, en havn og meget
mere — eller ting, der ikke kan und-
væres i oprettelsen af en by.
Jeg tror ikke, at der findes et ene-
ste menneske hverken i Grønland, på
Færøerne eller i Danmark, der er
imod, at havets rigdomme heroppe
skal udnyttes. Men Vi har ikke råd til
at bygge hverken fabrikker, nye byer
eller havneanlæg, og det er helt
usandsynligt, at vi får penge udover
de beløb, der er afsat til ti års planen
for anlægsarbejder.
I A/G nr. 1 skrev forhenværende
visitatsprovst G. Egede ibl. a., at trans-
port af torsk (fra forskellige pladser til
NarssaK er „vist ikke så besværligt".
Når man 'tænker rigtigt over tingene,
kan man ikke støtte ham i hans på-
stand, fordi transporterne er meget
besværlige og dyre.
Opførelsen af fabriksanlæg i Juli-
anehåb og i Nanortalik synes ikke at
have den mindste forbindelse med en
lille filetfabrik i NarssaK, og bør ikke
gøre det. Der sker en meget stor til-
gang af nye og større både hvert år
til NarssaK, Julianehåb og Nanorta-
lik. Når alle de nye både sammen -med
transportbådene kommer rigtig i gang
med at fiske, bliver det nødvendigt
a't mangedoble kapaciteten af den lille
filetfabrik i NarssaK.
Det er meget fristende med en helt
ny by i Lichtenaufjorden, men det vil
nok være -mere retfærdigt, hvis de
eksisterende byer, f. -eks. Julianehåb
og Nanortalik, får mindre anlæg, der
kan udvides efter behov. En sådan
fremgangsmåde er vist mere realistisk,
når man tænker på statens og befolk-
ningens evner.
Får Julianehåb en fabrik? Hvis det
er meningen, -at ibyen skal have et så-
dant anlæg, så må modstanderne —
selv om vi ikke ved, om denne mod-
stand resulterer i, at byen ikke får
fabriksanlæg — forstå, at Julianehåb
i forvejen har et meget elendigt pro-
duktionsanlæg. Sådan er -det også i
mange andre beboede pladser. Det nu-
værende salteri kan ikke brødføde
befolkningen. Derfor må vi, efter evne,
støtte de folk, der går ind for opførel-
sen af en fabrik — hvis staten (KGH)
har planer herom — fordi en fabrik
vil være til gavn for os allesammen.
Louis Motzfeldt,
„Fiskerbyen",
Godthåb.
Det nye parti
Efter præsentationsmødet, som blev
udsendt i Grønlands Radio, er vi
spændt på at høre nærmere om det
nye parti. Man må slutte sig til ta-
lerne. Undtagelsen er Frederik Niel-
sens -indlæg. Jeg for mit eget ved-
kommende kan sige, at partiets pro-
gram berører de spørgsmål, som de
mgre grønlændere diskutere livligt.
Siden Grønland blev en ligeberettiget
del af Danmark, har vi håbet på, af
grønlænderne opnår en ligeløn, men
vi er blevet Skuffede. Der har været
enkelte utålmodige røster, som imid-
lertid er blevet til-bagevist.
-Partiet vil arbejde for en ligeløn,
og det er utvivlsomt, at hele Grøn-
land vil støtte det nye parti, hvad an-
går ligeløn.
Jeg vil også komme med en be-
mærkning til Appollora« Mogensens
foredrag. Af diskussionen fremgår
det, at de fleste er enig med Ap-pollo-
raK Mogensen, da han gjorde gæl-
dende, at danske og grønlændere her-
oppe har krav -på ligebehandling. De
fleste er imidlertid ikke enig med
Appollora-K Mogensen i hans kritik
om Hans Egede.
Vor højtærede minister M. Garn
skrev i „Atuagagdliutit" nr. V. 1. nov.
1943: — men til gengæld ika-n grøn-
lænderne have en del at sige til os
danske. Hvis vi skal komme grøn-
lænderne nærmere er det nødvendigt,
at man udjævner den store forskel i
løn, og at vi ikke mere optræder
overfor grønlænderne som bedrevi-
dende."
Hvad er der forskel -på Garns ud-
talelse fra 1943, Appollora«: Mogen-
sens synspunkter -og det nye partis
program?
Med disse ord vil jeg byde det nye
parti velkommen, idet jeg ønsker par-
tiet gode resultater i -dets arbejde.
M. Nielsen,
Jakobshavn.
Hr. Apolldraic
Mogensen!
Jeg har desværre kun -hørt slut-
ningen af Deres foredrag. Derfor er
jeg ikke i stand til -at svare Dem
fyldestgørende, men af Deres stemme
fik jeg indtryk, at De var vred. Den
del af Deres foredrag, som jeg hørte,
indeholder kun ganske få kendsger-
ninger.
Men Deres foredrag har givet an-
ledning til meningsudvekslinger i
A/G. Det vil også være ganske na-
turligt, at De deltager i diskussionen,
men eftersom De ikke gør det, opfat-
ter jeg det på den måde, at De ikke
kan forsvare Deres synspunkter. I De-
res foredrag sagde De: „Lad mig
komme med en vejledning!" Deres
stemme var vred og -hård, men De
kom ikke -med nogen vejledning. De
har ansvaret for Deres synspunkter,
og hvis De var en ansvarsbevidst
mand, kunne De have redegjort Deres
meninger overfor Deres meningsfæl-
ler og kritikere.
Jeg håber, at De næste gang vil
være mere forsigtig. De må også tage
hensyn til andres synspunkter.
Hilsen
Jakob Poulsen,
Godthåb.
-søger De den fine tobaksnydelse - midt mellem cigaretten og cigaren...
Hundested Motor10™300
Vore motorer leveres ni. med letmetal-
stempler. Det betyder stærkt forbedret
brændstoføkonomi, mindre forbrug af
smøreolie, betydelig kraftforøgelse og mi-
nimale rystelser.
motoriutivut måna tunini-
artalerpavut letmetalinik
stempelilerdlugit. tamatu-
ma kingunerai aningau-
ssat orssugssamut atug-
kat pitsaunerungårtumik
ilevKårneKartalernerat,
oliemik atuinikineruler-
neK, angnertungåtsiartu-
mik motorip såkortuneru-
lemera sajugpilungnerit-
dlo mingnerpåt.
A/s Hundested Motorfabrik
Hundested — Telegramadresse: Propelmotor
12