Atuagagdliutit - 27.02.1964, Blaðsíða 16

RIENTEI
nunaxmt avdlanut tungassumemgit
Stor FN-konference skal
drøfte u-landenes nødråb
Alle FN-lande skal mødes i Schweiz for at råde bod på de mislykkede
resultater af den hidtidige hjælp til udviklingslandene.
Af Ole Sippel
Hidtil er forventningerne vokset me-|
get hurtigere end de økonomiske og
sociale resultater i udviklingslandene.
Trods en stor og stigende hjælp fra de
industrialiserede nationer til udvik-
lingslandene i den seneste halve snes
år er kløften mellem de to landegrup-
per blevet dybere — de rige er blevet
rigere, de fattige fattigere.
Således konkluderedes det i en rap-
port, der sidste år blev udarbejdet af
af De Forenede Nationer om verdens
sociale og økonomiske situation, og det
er denne konklusions indhold, som er
den egentlige årsag til, at FN har ind-
kaldt til den hidtil største konference
om handel og udvikling. Konferencen
indledes 23. marts i Folkeforbundets
gamle bygning i Geneve, Nationernes
Palæ, og alle FNs 113 medlemslande
ventes at deltage lige som bl. a. Vest-
tyskland, Schweiz, Sydvietnam, Syd-
korea og Vatikanet. Derimod savnes
verdens største udviklingsland — Den
kinesiske Folkerepublik, der endnu
ikke er medlem af FN!
Inden konferencen slutter den 15.
juni håber man at have truffet be-
slutning om en effektivisering af hjæl-
pen til udviklingslandene, således at
de ikke i al evighed skal være natio-
nernes proletariat — som det er ble-
vet udtrykt. 75 udviklingslande har
i en fælleserklæring udtalt, at kon-
ferencen er afgørende for deres frem-
tid.
FOR RINGE HJÆLP
Årsagen til, at udviklingslandenes
økonomiske og sociale status er ble-
vet forringet — i bedste fald ikke har
ændret sig — i den seneste halve snes
år, er bl. a., at hjælpen fra de indu-
strialiserede lande trods sit store om-
fang har været for ringe.
For fire år siden vedtog de indu-
strialiserede nationer i FN en resolu-
tion om årligt at yde en procent af
deres nationalprodukt som hjælp til
N
udviklingslandene — en sum, øko-
|nomiske eksperter anser for at være
effektiv og realistisk. Hidtil har ingen
promille, og ikke engang USA der er
den nation, som har den største udvik-
lingshjælp i gang, yder en procent.
U-landenes egne indtægter daler
I samme tidsrum er U-landenes egen
sation GATT, om verdenshandelen i
1962 fastslås det, at udviklingslandene,
hvis befolkning udgør cirka halvdelen
af jordens tre milliarder mennesker,
har fået deres andel i verdenshande-
len, d.v.s. eksporten forringet med næ-
sten 10 pct. siden 1953. Dengang var
den 31,3 pct., mens den i 1962 var
24,1 pct. mod 24,3 året før. U-landenes
handelsindtægter faldt i samme tids-
rum med ca. 9 pct.
Årsagen hertil er en mindre efter-
spørgsel og dalende priser på ver-
densmarkedet for råvareprodukter,
som udgør 90 pct. af U-landenes eks-
port. Stigende levestandard i de indu-
strialiserede lande har ændret behovet
for råvarer, samtidig med, at man
her i stadig større udstrækning an-
vender kunstige stoffer i stedet for
natur-råvarer, visse industrilande har
i halvtredserne også øget deres eks-
port af råvarer på bekostning af
U-landenes.
Endelig er industrialiseringen i
U-landene ikke skredet frem efter
planerne, og de fremskridt, man har
gjort, er blevet opslugt af landenes be-
folkningstilvækst, der med 2—3 pct.
om året er verdens største. Samtidig
Uddeling at mad i en indisk landsby. — De rige lande har gjort
en del i den retning, men nu må man efter eksperternes
mening gøre alvor af sine løfter. Den økonomiske hjælp må
øges, og samtidig må udviklingslandenes varer kunne indføres
overalt i verden, så deres egen økonomi kan forbedres. 80 pct.
af befolkningen i U-landene lever stadig i yderste fattigdom.
Indiame nunakarfinguit ilane nerissagssanik avguaineu. — nunat
pigigsårnerussut angnertujåmik ikiorsigaluarput, påsisimassa-
Karnerussutdle isumåt maligdlugo neriorssutigineKarsimassut er-
KortiniartariaKalerput. aningaussarsiornikut ikiuineK agdlilertaria-
KarpOK nunatdlo kinguarsimanerussut niornutigssiait amerdla-
nerussut nunanit avdlanit pisiarineKartariaaardlutik. nunat
kinguarsimanerussut inuisa 80 proccnte sule pitsdaalutik inuput.
dog gjort tanke til handling. Danmark
yder i følge den danske U-landseks-
pert, professor Nyboe Andersen et par
indtjeningsevne blevet forringet. I en
netop offentligtgjort beretning fra den
internationale told- og handelsorgani-
KRYOLITSELSKABET ØRESUND
A/S
KØBENHAVN
orssugssaic sipårsiuk
kniber det for U-landene at finde kø-
bedygtige markeder for færdigvarer,
fordi de kapitalstærke markeder som
regel er omgærdet af høje toldmure,
kvotaordninger, skatter og andre for-
mer for importrestriktioner.
NY HANDELSTRUKTUR
Alt dette har forud for handelskon-
ferencen i næste måned rejst spørgs-
målene, hvorledes man kan øge ef-
terspørgslen på råvarelandenes pro-
dukter, hvorledes man kan stabili-
sere og øge deres eksportindtægter,
og hvor disse lande kan finde afsæt-
ning for en stigende mængde indu-
strivarer — kort sagt indførelse af en
helt ny struktur for verdenshandelen
som den eneste effektive løsning på
U-landsproblemet.
Storbritannien har foreslået et FN-
aktionsprogram for øget og friere ver-
denshandel. Østblokken møder med
forslag om oprettelse af en ny han-
delsorganisation inden for FNs ram-
mer, og mange af U-landene er inde
på nogenlunde samme tanke — i hvert
fald påpeger de, at GATT ikke kan
bruges i sin nuværende form, fordi
den findes for snæver. Udviklingslan-
dene har også ønsket tanken om en
FN-kapitalfond virkeliggjort, således
at de får lettere adgang til kapital,
og endelig har de krævet de industri-
aliserede landes importrestriktioner
fjernes for U-lands varer, mens de
samme lande i en årrække må tillade,
at den nye industri i U-landene be-
skyttes.
Kravet om åbning af de industri-
aliserede landes markeder for U-lan-
denes færdigprodukter ventes at blive
et af hovedspørgsmålene på konferen-
cen, fordi industrialisering af U-lan-
dene nok er nøglen til fremgang, men
kun i tilfælde af, at der skaffes den
nye industri afsætning på kapital-
stærke markeder.
- En eksport af færdigvarer fra
U-landene vil ikke blive så stor, at
den kan irritere de industrialiserede
lande alvorligt, har Den forenede
Arabiske Republik hævdet. Heri støt-
tes den af mange industrialiserede na-
tioner, og USA har påpeget, at man de
seneste år ikke har krævet så stor
gensidighed i handelsforholdet til ud-
viklingslandene som tidligere. Allige-
vel ventes kravet om åbning af de in-
dustrialiserene landes markeder at
ville støde på megen modstand. Reali-
seringen af et sådant krav forudsætter
•nemlig meget stor forståelse hos de
industrialiserede lande — en for-
ståelse, som mange skønner ikke er
til stede.
IMOD FØDSELSBEGRÆNSNING
Det skyldes bl. a., at det falder
mange i de industrialiserede lande for
brystet, at U-landene tilsyneladende
ikke alt for ivrigt hjælper til med de-
res egen opbygning. En af de indven-
dinger, som oftest rettes i denne for-
bindelse, er, at U-landene vægrer sig
ved at indføre familieplanlægning og
andre former for fødselskontrol som
kur mod den befolkningstilvækst, der
som en bændelorm sluger alle frem-
skridt.
Eksperter i U-landene hævder her-
overfor, at fødselskontrol og eventuel
indførelse af brugen af præventive
midler ikke i øjeblikket er mulig på
grund af religiøse fordomme, uviden-
hed og umådelig fattigdom i befolk-
ningen. (Ca. 80 pct. af befolkningen i
U-landene er analfabeter og tjener
omkring 500 kr. om året). Førend fød-
selskontrol kan gennemføres, må leve-
standarden hæves og undervisnings-
og oplysningsforholdene forbedres
grundigt, men eksperter tilføjer, at
flere U-landsregeringer i de seneste år
i princippet har godkendt fødselskon-
trol. Samtidig med at U-landenes un-
dervisningsforhold har undergået en
virkelig forbedring.
UFRED OG KRIG SOM ALTERNATIV
I sit seneste nytårsbudskab erklæ-
rede FNs generalsekretær U Thant, at
opstande og revolutioner vil finde
sted i U-landene, så længe deres
mange millioner indbyggere sulter, og
industrilandenes indbyggere „svælger
i overflod".
Endnu mere dyster og pessimistisk
tegner mange eksperter, som beskæf-
tiger sig med befolkningstilvæksten,
situationen, såfremt det ikke lykkes
at hjælpe U-landene effektivt og
bringe dem op ad nationernes sociale
og økonomiske rangstige.
Disse eksperter forudser nemlig i så
tilfælde en verdenskrig. De påpeger, at
Jordens nuværende befolkning er på
tre milliarder, mens den år 2000 vil
være fordoblet og allerede år 2070 vil
være på 24 milliarder. Da U-landenes
befolkning formerer sig ca. fire gange
så kraftigt som befolkningen i de indu-
strialiserede lande vil befolknings-
tilvæksten på et eller andet tidspunkt
resultere i eksplosion — det vitale
krav om „lebensraum" vil blive for-
søgt løst ved krig mod bedrestillede
lande.
silarssuarme tamarme B & W ALPHA-t,
totaktit ventileKångitsut dieselmotorit, tu-
såmassarujugssunerisa uko plssutigait:
aserortujuissusé orssugssartungingajang-
nerilo. — motorit angissusé: 100 HK-nit
1000 HK-nut.
Spar brændselsolie.
B & W ALPHA totakts ven-
tilløse dieselmotorer er
kendt over hele verden på
grund af:
Den store driftssikkerhed
og dens lave brændstof-
forbrug. — 100—1000 HK.
FREDERIKSHAVN . TELEGRAMADRESSE: ALPHA
På et tekstil-laboratorium i Persiens ho-
vedstad Teheran. FNs særlige fond har
hjulpet mange lande i denne retning,
men endnu er det langt fra nok, siger
eksperterne.
Persiame igdloKarfit pingårnerssane Te-
heranime ånorågssiagssanik niornutig-
ssiorfingme misigssuivfik. FNip ingmikut
aningaussautcKarfia nunanik amerdlani-
ssunik ikiorséréraluartoK ikiuneK ag-
dlilertariaKartoK påsisimassanarnerussut
isumanarput.
16