Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 27.02.1964, Blaðsíða 24

Atuagagdliutit - 27.02.1964, Blaðsíða 24
Helleflynder-krig i Nordstillehavet Japan forsøger af høsfe en del af USAs og Canadas gode resultater efter et halvt hundrede års arbejde for at genoprette helleflynderfore- komsferne til et niveau af højeste produktivitet -fa Medmindre inter- nationale beskyttelsesaftaler gennemføres strengt, er der alvorlig fare for permanent beskadigelse af havets rigdomme, siger amerikanerne. USA og Canada er blevet uenige med Japan om helleflynder-fiskeri i Nord- stillehavet. For at beskytte bestanden, undertegnede USA og Canada den før- ste internationale Stillehavs-helleflynder-itraktat i 1913. Siden har amerika- nerne og canadierne arbejdet sammen i undersøgelserne om bestandens stør- relse, og ved anvendelse af velberegnet tilbageholdenhed opnåede'de to natio- ner at genoprette helleflynderforekomsterne til et niveau af højeste produk- tivitet. FANGSTREGULERINGER Lige efter undertegnelsen af den første helleflyndertraktat blev det kendt, at der fandtes helleflynderfore- komster i den vestlige side af Stille- havet nord for Japan. Desuden forelå der muligheder for, at Japa, Norge og England kunne trænge ind til fiskefelterne med deres fryseriudsty- rede moderskibe. Da øgede fangster kunne ødelægge bestanden, vedtog USA og Canada en række love i 1937, der forhindrede andre nationer i at producere helle- flynder i ly af deres egne beskyttel- sesforanstaltninger. Disse restriktioner samt tilbagetrækning af japanske fi- skere fra det østlige Beringshav i 1939, som følge af USAs krav herom, og senere udbrudet af den 2. verdenskrig forhindrede på en meget effektiv må- de, at andre nationer trængte ind i helleflynderfelterne i Nord-Stillehavet. Efter den 2. verdenskrig oprettede USA, Canada og Japan den såkaldte International North Pacific Fisheries Convention. Med dette dokument blev restriktions-princippet oprettet. Man blev bl. a. enige om, at når videnska- belige studier tyder på, at en væsent- lig forøgelse af udnyttelsen resulterer i en forringelse af bestanden, bør en- hver anden nation, som ikke har del- taget i fiskeriet, afstå fra at træde ind i dette. UENIGHED, OM BESTANDEN BLIVER FULDT UDNYTTET I traktaten blev de tre nationer og- så enige om, at der kan iværksættes restriktioner overfor helleflynder, laks og sild. Japanerne har, siden de be- gyndte samarbejdet med amerikaner- ne og canadierne, forsøgt at torpedere deres partneres påstande om, at helle- flynder-bestanden i Nord-Stillehavet er fuldt udnyttet. Under en konferen- ce i efteråret 1962 måtte amerikanske og canadiske kommissionsmedlemmer bøje sig for deres videnskabsmænds opfattelse af, at der ikke kunne føres tilstrækkelige beviser for, at helle- flynderbestanden bliver fuldt udnyt- tet i det østlige Beringshav. Til trods for, at kommissionsmedlemmernes be- slutning blev kraftigt kritiseret, ved- tog den amerikanske og den canadiske regering sidste forår at åbne Berings- havet for japanske fiskere med visse begrænsninger. For lave fiskepriser Skulle man ikke holde lidt igen med kun at give landarbejderne større løn- ninger og i første omgang gå med til at hæve de alt for lave fiskepriser. Hvem er det, der dækker driftsom- kostningerne i Grønland? Er det land- arbejderne eller fiskerne og fangerne? Svaret kender vi, og vi må kunne er- kende, at det er de frie erhververe, der først bør have lønforhøjelse. løvrigt synes jeg, at udbyttedeleord- ningen bør afskaffes. Jeg anser denne som en narresut, der sluger de penge, man ellers kan bruge til højere fiske- priser. Josef Løvstrøm, Sukkertoppen. Amerikanerne sætter stor pris på restriktioner for at undgå overfisk- ning. I sin erklæring i forbindelse med den amerikanske delegations afrejse i september sidste år til Japan sagde præsident Kennedy.bl. a.: — Uden tilbageholdenhed i udnyttelsen af fi- skerigdommene vil nationerne i ver- den løbe en stor risiko. Vi har allerede oplevet de atlan- tiske helleflynderfiskeriers tilbage- gang fra 13,500,000 pund til 300,000 pund. I Bristol Bay (ved Alaska) faldt rekordfangsten af laks i 1938 på 24,7 millioner stykker til 2,8 mil- lioner stykker. På den anden side har forskning og omhyggelig regu- lering genoprettet helleflynderfi- skeriet i Stillethavet fra 40 mili. pund i 1923 til et årsgennemsnit på 70 milt. pund. Medmindre interna- tionale beskyttelsesaftaler gennem- føres strengt, er der alvorlig fare for permanent beskadigelse af ha- vets rigdomme. HELLEFLYNDEREN UDRYDDET AF TO NATIONER I DA VISSTRÆDET Omtalen af ovenstående i „Fiskets Gang" kommenteres bl. a. med: For os i Norge, som husker, hvordan det gik med helleflynderbestanden i Da- visstrædet, da disse blev genstand for skarp britisk-norsk udnyttelse fra store moderskibs-ekspeditioner i 1920- erne, er det let at forstå, at amerika- nerne og canadierne vil vægre sig mod lignende udvikling på helleflyn- derfeltene udfor det nordvest-ameri- kanske kontinent. Fiskeriet på dette felt antog i sin tid alle overfisknings- farer, men de rette bremser blev an- vendt i rette tid. „Pacific Fisherman" summerer resultaterne op i følgende linier: — Forkortede sæsoner med øgede fangstkvotaer er det bedste be- vis på den vellykkede måde, hvorpå der er blevet disponeret over Stille- havs-helleflynderen. Da reguleringen var gennemført i begyndelsen af 1930-rne, måtte flåden fiske 250 dage om året — eller mere — for at fange 43,200,000 pund. I 1954, da sæsonerne var kortvarigst, krævedes det bare 29 døgn for at fange 36,700,000 pund i Area II og 68 døgn for at fange 33,800,000 pund i Area III. I de senere år har tidsrummet, som er medgået for at hale kvotafangsten hjem, varet længere. Dette skyldes ene og alene flådens udstrækningspolitik, som pålægger bådene et otte dages ophold i havn mellem hver tur. Dette påfund til kunstig forlængelse af sæ- sonen har til formål at sprede fang- sterne over en længere periode udfra den teori, at dette underbygger mar- kedsprisen ved at reducere ophobning af fisk og udvider salgssæsonen for fersk helleflynder. Thule-meteorstenen skal transporteres Carlsberg-fondet har bevilget 50.000 kr. til transport af meteorstenen, som finder sted i august Den 15 tons tunge meteorsten, som civilingeniør Vagn Buckwald fandt sidste sommer på halvøen Agpalik nord for Savigsivik skal i august transporteres over atlanten. Stenen - ligger 125 km sydøst for Thule, 500 m fra kysten og på en stejl skrænt 75 m over havet. Skrænten skal udjævnes ,med en bulldozer. Meteoret skal efter trans- porten til kysten op i en landgangsbåd og hæves om bord i en atlahtbåd ude i rum sø. Meteoret, der er det største uden for Amerika, skal placeres ved Mine- ralogisk museeum, hvor der i for- vejen findes den berømte Savik-me- teorstan, som Knud Rasmussen i sin tid hjemførte. elektroteknikimut tungassut sånatitdlo niuvemermut sanaortorner- mutdlo tungassut. fire esser i Grønland RVEDELE Gennem de sidste 15 år er vogne fra SMC blevet solgt overalt i Grøn- land. De har arbejdet upåvirket af de vanskelige grønlandske forhold — og hvad der er mindst lige så vigtigt — værkstederne er kendt med vognene og er meget velforsynede med reservedele. SMC's vogne dækker ethvert kørselsbehov, og vi kan tilbyde et væld af udstyr spe- cielt beregnet for Grønland. ukiut kingugdlif 15-it Kamutit SMC-mif pissuf KalStdllt-nunanut famarmul tunineicarfarsiméput. Kalåfdlit-nunane pfssufsinif ajornakusdrtunit sunerne- Karafik sulissarsimåpuf — taimafutdlo plngårflgaoK — iluarsalssarftf Ka- mutit Ilisarisimangmatiglk kingorårtlgssanlgdlo agsut pllersordluagauv- dlutik. SMC-p xamutal angatdlésslnermut sumutdlunlt namagsingnigsf- néuput, pisatsersQfigssarpagssulfdlo kajumlgsårutigisinauvavuf KalStdllt- nunanut ingmlkut nautsorssussaf. agdlagflglniartiguf akitdlo agdlagartåt pislariniagkatdlo nagsiuterKukit. SKRIV VENLIGST TIL OS OG FORLANG BROCHURE OG TILBUD SKANDINAVISK MOTOR CO ØSTERBROGADE 135 - KØBENHAVN 0 24

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.