Atuagagdliutit - 27.02.1964, Blaðsíða 19

Hr. KJELDGARDs
digterværk
Distriktslæge J. Gerdes, iuiianehåb, knytter her kommentarer
og korrektioner til Kjeldgaards rapport om arbejdsmarkedets
opbygning i Julianehåb by.
Undertegnede har haft lejlighed til
at læse den af hr. sekretær Ebbe
Kjeldigård forfattede rapport. Des-
værre kender jeg ikke hr. Kjeldgård.
Det var pudsig læsning, ja ret så
forvirrende; for de to punkter af vær-
ket, jeg vil omtale, har ikke ret me-
get med virkeligheden at gøre, i hvert
fald ikke .punktet om institutionsbå-
dene i Julianehåb. Jeg ønsker derfor
at knytte nogle kommentarer, ja ikke
alene kommentarer, men i ihøj grad
også korrektioner.
Det, der ligger mig nærmest, er
hr. Kjeldgårds udtalelser om perso-
naleantallet på Julianehåb sygehus.
Jeg behøver ikke at bruge mange
°nd om den side laf sagen, for hr.
Kjeldgård har ikke under sit besøg
1 Julianehåb (han har da vel været
her) ulejliget sig med at opsøge mig,
J'a end ikke engang set vort sygehus.
Jeg er så .naiv at tro, at en „som-
mermand", der udsendes af Ministe-
riet for Grønland, for at undersøge
en sag, får instrukser om at henvende
sig til de pågældende institutionsle-
dere, og der få de eventuelle facts,
der er brug for, når en sag stel be-
lyses.
Om ikke andet så må man dog for-
Varer for
150 millioner kr.
KQH’s indkøbsafdeling har i 1962
indkøbt og udsendt salgs- og drifts-
varer, der havde en salgsværdi på
120 mil. :k-r. Herudover blev der ind-
købt for Ministeriet for Grønland og
andre institutioner med tilknytning
til Grønland varer for omkring 30
miil. kr.
De største enkelte poster var: Næ-
rings- og nydelsesmidler, incl. afgif-
ter til landskassen: 60 miil. ikr., kul
°g brændselsolier: 15 mili. kr., ma-
nufaktur og beklædning: 14 miil. kr.,
byggematerialer: 10 mili. kr., motor-
både og motorer: 8 mili. kr., isen-
kram og boligudstyr: 5 miil. kr. og
fangst- og fiskeudstyr: 5 miil. kr.
Ved udgangen af 1963 var der i
Grønland udstedt i alt 805 nærings-
breve fordelt på butikshandel og
håndværk, en stigning på 140 i løbet
af året. KGH’s engrossalg fra Køben-
havn udgjorde 5 miil. kr. i 1963 og
fra hovedlagrene i Grønland i 1962
3,4 miil. kr. Det sidste er en næsten
tre-dobling i forhold til året før.
lange, at „sommermanden" i hvert
fald ser den institution, han skal skrive
om. Det må være det mindste, man
kan forlange. Jeg skal meget gerne
sende hr. Kjeldgård nogle billeder af
Julianehåb sygehus, så kan hr. Kjeld-
gård med god samvittighed sige, at
han har iset det.
Til hr. Kjeldgårds ros tjener dog be-
mærkningen om, at sygehuset måske
er gammelt, og det derfor er nød-
vendigt med meget personale. Hr.
Kjeldgård, sygehuset i Julianehåb er
meget gammelt, hvilket de selv kunne
have forvisset Dem om blot ved et en-
kelt blik, ja det er ældre end både De
og jeg tilsammen, idet den ældste del
mig bekendt er fra ca. 1886.
Der kræves meget personale til et
sygehus, der dels er gammelt, dels er
uhensigtsmæssigt som sygehus. Jeg vil
foreslå, De ser på det ved Deres næ-
ste besøg, hvis der bliver noget.
Dette kun som kommentar. Nu kom-
mer vi til korrektionerne, og der er
sandt for dyden noget af tage fat på.
Hr. Kjeldgårds fantasier over institu-
tionsbåde i Julianehåb er et kapitel for
sig. Det minder mig om H. C. Ander-
sens eventyrdigtning, når han var
bedst.
I første omgang blev jeg ikke for-
urettet endsige vred (jeg er i virkelig-
heden et rart og godt menneske) idet
jeg regnede med, at alle ansvarlige
mennesker dels i Ministeriet dels her-
oppe med det samme ville være klar
over, at rapporten ikke var i overens-
stemmelse med de faktiske forhold.
Stor var derfor min forundring, stor
var min dirrende skræk, da jeg i
Grønlands Radio hører hr. Kjeldgårds
digterværk refereret. Situationen er
nu en helt anden. Tiden må være inde
til at sætte tingene på plads.
Hr. Kjeldgård oplyser os om, at der
i Julianehåb er 16, Skriver seksten,
institutionsbåde. Hvor hr. Kjeldgård
har det tal fra, ved jeg ikke. Det er
muligt, hr. Kjeldgård fra gæstehjem-
mets vinduer har talt 16 både i hav-
nen, men institutionsbåde var det i
hvert fald ikke.
Jeg kender en sang om 10 små nig-
gerbørn, jeg vil bruge den i prosa-
form, og den handler om institutions-
både i Julianehåb:
Der var engang en mand, han hed
Kjeldgård. Han skrev en rapport bl. a.
om instituionsbåde i Julianehåb. Tal-
Calumbus Emballage a/s
Holmbladsgade 126 København S Telefon *SU. 9700
Bølgepapkasser
i alle størrelser til alle formfil
M/S „Rigmor Nielsen" i Sukkertoppen i maj 1963
Dampskibs-Aktieselskabet „Progress"
København
KalåtdUt-nunanulcartltsissarstmavoK 1938-mit — I Grønlandsfarten fra 1938
let i rapporten var 16. Den åbne hav-
nebåd „Pinasse" er ikke nogen insti-
tu'tionsbåd, må kun sejle fjord-lods-
sejlads: Så var der kun 15.
KGH’s flyverbåd er ej heller nogen
institutionsbåd, den må kun afpatrul-
jere Catalinaens landingsbane på van-
det: Så var der kun 14.
Visitatsprovstens båd „Frederik Ber-
thelsen" er stationeret i Sydprøven,
4Va—5 timers sejlads fra Julianehåb:
Så var der kun 13.
Fåreavlens „Jane" stationeret i Sta-
tens forsøgsstation Upernaviarssuk, 3/4
times sejlads fra Julianehåb: Så var
der kun 12.
Telestationens institutionsbåd ken-
des ikke her på stedet. Måske har hr.
Kjeldgård tænkt på „Jytte", der i sin
tid var stationeret i NarssarssuaK, 7
timers sejlads fra Julianehåb. „Jytte"
er for flere år siden kasseret som
uegnet til sejlads i grønlandske far-
vande, måske bortset fra lidt fjord-
sejlads: Så var der kun 11.
Fortælleren eller bedre digteren
må have regnet KGH’s togtef artøj er
med. Som bekendt har KGH forsy-
ningspligt til alle udsteder og boplad-
ser, altså må de nødvendigvis råde
over en vis tonnage for at klare denne
opøave. Jeg synes ikke, man kan kalde
disse forsyningsskibe for institutions-
både, hvorfor jeg tillader mig at fra-
trække disse. Ydermere tjener disse
fartøjer til at afvikle flypassagertra-
fikken fra NarssarssuaK. Det drejer
sig om Søkongen, Remmesæl og Blå-
hval, og da digteren afleverede sit
værk, yderligere Naja, som siden er
afgivet: Så var der 10, så var der 9,
så var der 8,- så var der kun 7 in-
stitutionsbåde. Yderligere 1 båd må
tilskrives hr. Kjeldgård, lad os kalde
den „Kjeldgård": Så var der kun 6:
Disse seks er følgende:
1. Politibåd „Nukik". 1
2. Lægebåd „Henrik Deichmann".
3. Fåreavlsbåd „Hvalsø".
(Sukkertoppen har mig bekendt
ingen fåreavl, og derfor ikke
noget behov på denne front).
4. GTO-båd „Putut".
(Om distriktsingeniørbåd er der
ikke tale, idet „Putut" passer
al sejlads for GTO).
5. Skolebåd „Muslingen".
(Over 50 år gammel).
6. KGH’s rejsebåd „Anders
Olsen".
Altså er der kun 6, skriver seks, in-
stitutionsbåde i Julianehåb. Se min
historie er bedre end den om nigger-
børnene, for den endte nemlig ved 0.
Her er vi så heldige at ende ved 6,
men der er jo unægtelig et spring fra
16 til 6.
Se det var selve tallene, altså 6 in-
stitutionsbåde, hverken mere eller
mindre.
Skal vi så gå over til at se på be-
hovet Sukkertoppen—Julianehåb imel-
lem. Jeg kender personligt ikke me-
get til Sukkertoppen og dets udsteder,
men jeg har ladet mig fortælle flg.
am forholdene:
Udsteder: 3 stk. Nord—syd: ca. 150
km. Indbyggertal ca. 2600—2700. 1
politibåd, 1 lægebåd, 1 KGH-institu-
tionsbåd, 1 kæmnerbåd og 1 GTO-
båd.
For Julianehåb iser det sålunde ud:
1. Politibåd: Fra nord til syd: Sar-
iKamiut—Prins Chr.-sund, ca. 500 .km.
Indbyggertil ca. 7.500. Beboede steder,
udsteder og boplodser i alt 42. Heri
er også medregnet fjordene, hvis
længde er ca. 80—100 km. Altså en
ikke ubetydelig sejltid.
2. Lægebåd: Fra nord til syd: Sar-
Kamiut—K’uvnermiut, ca. 220 km. Ind-
byggertil: 4000. Beboede steder, i alt
26, heri medregnet fåreholderstederne,
ligeledes her er fjordene medregnet.
3. Fåreavlsbåd: Som politidistrikt,
dog ikke alle udsteder, der har fåre-
hold, men ca. 30 stk.
4. GTO-båd: Som politidistriktet.
5. Skolebåd: Nord-syd 180 km. Øst-
vest 80—100 km. 22 pladser med skole-
børn, yderligere 2 skolehjem på ud-
stederne.
6. KGH: Ca. som lægedistrikt.
Min konklussion må blive, at Suk-
kertoppen i forhold til Julianehåb er
bedre kørende eller rettere sejlende
end Julianehåb, så hvis jeg må foreslå
.noget, må det blive, at man flytter en
eller to både fra Sukkertoppen herned,
så ligevægt kan opnås.
Som afslutning må jeg have lov til
at udtrykke min store betænkelighed
over en så misvisende rapport, spe-
cielt i disse tider, hvor Grønland er
„godt stof" i aviserne. Jeg ser med
gru Dagspressen i Danmark få fat. i
hr. Kjeldgårds rapport.
Skulle dette Ske, hvad der jo ikke
er helt utænkeligt, når først Grøn-
lands Radio har refereret, ja så håber
jeg meget, at disse kommentarer og
ikke mindst korrektioner kan være
med til iat gyde mildnende og velduf-
tende olier på de bølger, der uden
tvivl vil rejse sig tårnhøjt. Jeg er ikke
så optimistisk at tro, at vandene vil
lade være med at rejse sig.
J. Gerdes,
distriktslæge,
Julianehåb.
RECORD
SKRAA
holder smagen
længere!
3-delt
1 - RmFraa
f4;JI BRØDR BRAUgjjj
Dobbelt
sovseti
sukulugssan pitsaoKatcKangitsok
Klvdlålugtumik pulik
avdlanit mardloriåumik ivseKarneruvoK
taimriitumigdlo sivisunyrujugssuarmik
su^ungneKartardlune.
BRØDR. BRAUN
Danmurkime sukulugssaliorfit angnersåt
•fr Kalåtdlit-nunåne lngnåtdlagfssiorflngne lngerdlatau-
ssut lllsarnautitut nalunaeKutaicarput B & W, téunalo
KularnavérutauvoK Burmeister & Wain’ip silarssuarme
tamarme mislllgtagarisimassaisa tamåko isumangnait-
sånigssait aklkltsQnigssaitdlo Kularlssariaerutltlslmagal.
DIESEL MOTORER
BURMEISTER&WAIN
København Danmark
19