Atuagagdliutit - 27.02.1964, Blaðsíða 32

Fra hele verden

l

'S:;:;:1;;:*:?'''.;. •
- 11
'1 < '^K'

jV^J

4 Danserne på ovenstående billede til-
hører en meget malerisk afrikansk ne-
gerstamme, Tutsierne. I århundreder
har de levet i staten Rwanda, og da
mandfolkene oftest er over 2 meter
høje, har de været naturlige herskere.
Efter at deres stat er blbvet uafhængig,
er de 150.000 tutsier blevet ofre for en
sand menneskejagt fra deres mindre
landsmænd. 8000 menes dræbt i dag, og
tusinder må flygte til nabolandene. FN
og Røde Kors søger nu et område, hvor
tutsierne kan være i fred, inden stam-
men helt udryddes.
^ New Yorkime ukioK måna sarKumer-
sitsinigssame danskit sarKumersitsiviå-
nut ilisarnautigssaK Kissungmut ni-
perugait una Kiperuissartumit Søren
Georg Jensenimit suliarineKarsiinavoK.
meterinik Kulinik portussuseuarpoK, 11
tonsinik OKimåissuseKardlune, Kissung-
nit åssiglngitsunit katitigauvdlune
danskitdlo saruumersitsiviata silatåne
pinguartarfingmlsavdlune.

^ Den unge mand på billedet øverst er
den 33-årige spansk-franske prins Car-
los, som den 24-årige hollandske prin-
sesse Irene skal giftes med. Da begge
er tronarvinger, må de drage i land-
flygtighed. De vil bosætte sig i Fran-
krig, hvor prinsen er født og opvokset.
Giftemålsplanerne bevirkede politisk
krise i Holland, da de kom frem.
♦ åssilissame angut KutdleK tåssauvon
prins Carlos 33-nik ukiulik hollandimiut
kungiata panianik 24-nik ukiulingmik
Irene-mik nuliartårtugssan. katitugssat
tamarmik kungingorsmaugamik nuna-
mingnit autdlartariauarput, Frankrigi-
mut nunasiniardlutik prins Carlosip
inungorfigisimassånut agdliartorfigisi-
massånutdlo. åipagssiartåringnerat tut-
siungmat Hollandime nålagkersuissut
ajornartorsiuleraluarput.
4 Billedhuggeren Søren Georg Jensen
har lavet denne træskulptur, der bliver
det danske vartegn ved verdensudstil-
lingen i New York i år. Skulpturen er
ti meter høj, vejer 11 tons og er lavet
af forskellige træsorter. Den skal stå
ved en legeplads foran den danske
stand på udstillingen.
Afrikame nagguveuatigit ilaisa tutsierit Kitigtartue,
ukiune untritiligpagssuarne nålagauvfingme Rwandame
nagguveuatigit tåuko inusimåput, angutitaitdlo amerdla-
nerit 2 meterit sivnerdlugit angissusenartaramik tu-
pingnångitsumik nunamingne OKartugssausimåput. nåla-
gauvfik nangminerssortungoriarmat tutsierit katitdlutik
150.000-nik amerdlåssusigdlit nunaruatimingnit ingmingnit
mingnerussunit toitorarneKalersimåput, 8000 uvdloit måna
tikitdlugo tOKutausimasorineKardlutik. tutsierit ilarpag-
ssue nålagauvfingnut eruamingnitunut Kimåsimåput,
nunguinarnunagitdlo ingmikut najugagssånik FNimit
Røde Korsimitdlo ujardliuneKarput.
i
4 Siden 1802 har der været tale om at bygge en tunnel
under den engelske kanal. Nu er England og Frankrig ende-
lig blevet enige. Tunellen skal bygges mellem Calais og
Folkesstone. Omkostningerne bliver omkring tre milliarder
kroner, og tunnellen skal stå klar i 1970. Der bliver to tog-
rør, og der skal afgå et tog gennem tunellen hvert kvarter
Der bliver fortrinsvis tale om biltog med plads til 300 biler
på hvert tog. Det vil koste 115 kr. for hver bil, der trans-
porteres 35 km på havbunden og 15 kilometer på til- og
frakørselsramper. Togtrafikken mellem London og Paris
nedbringes til tre timer.
4 1802-mit OKatdlisigineualerpoK Tuluit-nunåta nunaviuvdlo
akornåne ikerasaup atågut Kårusuliornigssan. Tuluit-nunåt
Frankrigilo måna kisame isumanatigigsimåput KårusuliaK
Calaisimit Folkestonemut atassoK sananenåsassoK, suliait tre
milliarder kr. migssiliordlugit akenåsavdlune 1970-imilo
inersimåsavdlune. Kimugtuitsut avnutait mardlusåput, mi-
nutit 15 Kångiunere tamaisa Kimugtuitsunik atautsinik aut-
dlartOKartåsavdlune. Kimugtuitsut tåssaunerusåput bilinik
300-nik usisinaussut. Kårusup 35 km-inik takissusigdlip imap
narnata atågortup nunanilo igdlugingne avKuserngit Kåru-
sungmut atassut 15 km-inik taldssusigdlit avuutiginerat
bilimut atautsimut 115 kr-Kåsåput. Kårusuk atulerpat Lon-
donimit Parisimut Kimugtuitsut nalunaerKiitap akunerine
pingasuinarne ingerdlassalisåput.
4 Den gestikulerende herre pa billedet
tv. er præsident de Gaulles modstander
ved det kommende præsidentvalg i
Frankrig. Med den position, som de
Gaulle har skabt sig, tror de færreste
på, at en modstander kan fælde ham
ved præsidentvalget. Modstanderen er
den sydfranske by Marseilles socialdemo-
kratiske borgmester Gaston Deferre,
som der fortælles lidt nærmere om i
tekstspalten.
4 angut assilissame ussersuatårtoK tåssa
Frankrigime præsidentigssarsiornigssame
præsident de Gaullip unangmigdlertigsså.
de Gaulle taima pissauneKartigiler-
nikungmat ajugauvfigineKarnigsså ar-
dlaKångitsuinarnit ilimagineKarpoK. u-
nangmigdlertOK tåssauvoK Frankrigip
kujatå’tungåne igdloKarfingme Marseil-
lesime borgmestere socialdemokratinut
ilaussortaK Gaston Deferre navsuiautine
ingmikut erKartorncKartoK.
4 Tyrkere pa flugt på Cypern. En af
mange tragiske situationer fra den bor-
gerkrigsramte ø. Tyrkerne på Cypern
rykker sammen i rene tyrkiske om-
råder, simpelthen for at bevare livet.
Derved opstår en slags opdeling af Cy-
pern i græsk og tyrkisk, som præsident
Makarios ellers har modsat sig. Kampene
mellem de to grupper på øen har dog
gjort flugten nødvendig. En ung pige
med gevær går foran kvinder og børn.
4 Cypermme pikigtitsiviussume tyrkit
atautsimut katerssortarput ingmingnut
igdlersorniardlutik. taima pissoKartarne-
ra^ut tyrkit grækeritdlo ingmikordluina-
lertarput taimalo præsident Makariosip
akerdlerissånik pissoKartardlune. åssili-
ssame takuneuarsinauvoK arnaK intisug-
tOK KorortulissartoK arnaKatiminit mér-
Kanitdlo sujugdliuvdlune ingerdl.aortoK.
Cypernime ajornartorsiorneK av-
dlatut ajornartumik FNip sikker-
hedsrådiane OKatdlisigineKartaria-
KarpoK. tupåtdlautigineKarpordle
Tuluit-nunåt suliagssingmat. tai-
mailiornermut pissutaugunarpoK
Cypernime præsidentip Makariosip
akuerssissutigiumångingmago
NATOmut ilaussortanit pissunik så-
kutdnik 10.000-inik Cypernimut aut-
dlartitsinigssamik sujunersut. FNip
sikkerhedsrådianut ilaussortat fe-
bruarip 17-iåne atautsimilerput på-
sinarsingmat 1959-ime isumaKatigi-
ssutausimassoK Cypernimit atorung-
naersiniarneKartOK, atorungnaersi-
neKångikaluarpat isumaKatigissutip
tyrkinit atortiniagauneragut tyrkit
såkutunik nunigussisinaungmata
tyrkeKatitik Cypernime najugagdlit
igdlersorniardlugit. jdtdlip migsså-
nile erKigsivitdliornerit autdlarner-
put, taimanernit månamut Cyper-
nime najugagdlit 1000, tåuko ilait
800 tyrkiussut, toKutauvdlutik. tyr-
kit grækerinut igdlersorniardlutik
tamane tamåne atautsimut eKiter-
tarput, igdloKarfitdlo pingårnersså-
ne Nicosiame ingmikut najugartik
grækerit najugånut avssersordlugo
igdlersorfigssaliordlutik. agdlåt
nangminerissamingnik radioKaler-
put agdlagkerissarfeKalerdlutigdlo.
★ ★ ★
Frankrigime åipågo præsidentig-
ssamik KinersineKåsagpat de Gaulli-
mut unangmigdlertugssatut social-
demokratit Kinersimavåt Marseille-
sime borgmestere Castor Deferre.
Deferre franskit nålagkersuinermik
ingerdlatagdlit aulaniarnerpåt ila-
gåt. de Gaulle ingerdlatsinera piv-
dlugo akerdlerigångamiuk akerdli-
linigssaminut KunungisåinarpoK, i-
sumaKatigigångamiugdlo ama isser-
tuarane OKartardlune. ungasingitsu-
kut OKalugiardlune Gastor Deferre
OKarpoK Europame nunat aningau-
ssarsiornikut nålagkersuinikutdlo i-
ngerdlatseKatigit Tuluit-nunånik nu-
nanigdlo avangnardlemik peKate-
Kartut pilersineKamigssåt kigsauti-
gigine. taimaingmat de Gaullimut
akerdliuvoK, de Gaulle isumaKar-
mat Tuluit-nunåt Europame nåla-
gauvfingnut suleKataussariaKångit-
sok. franskitaoK nangminerissaming-
nik atomimik KaertartuliauteKaler-
nigssanik de Gaullip isumå Deferrio
akerdlerå, NATOmut suleKatåungi-
kune Frankrigip kisimitdlune Kae^-
tartorssuarnik peKarnine iluaKuti-
gingårnaviångingmago, de Gaullile
isumaKatigigunarpå isumaKarmat
Frankrig Europame nålagauvfingnit
pissauneKarnerpåusassoK USAmut
Sovjetunionimutdlo unangmigdler-
tdvdlune.
☆ ☆ ☆
kineserit kommunistiungitsut Ke-
Kertame Formosame najugagdlit
nålagkersuissue aulajangersimåput
sivnissimingnik Frankrig autdlarti-
taKarfigiungnaemiardlugo. taimai-
liorneK franskit nålagkersuissuisa
tugdldssutigeKåt. Formosame nålag-
kersuissut kigsautigingilåt nang-
mingneK kineseritdlo kommunistit
atautsikut nålagkersuissut sivni-
ssåinit atåssuteKarfigineKarnigssar-
tik. kineserit kommunistit nålag-
kersuissue ungasingitsukut franski-
nit akuerssissutigineKarput, franskit
nalunaerdlutik Formosame nålag-
kersuissunut atåssuteKartuarniar-
dlutik. ardlatigdlo autdlartitaeruka-
luarmata autdlartitaKartuardlutik.
☆ ☆ ☆
Cypern-krisen endte alligevel for
FNs sikkerhedsråd. Men over-
raskende nok blev det England, som
indbragte sagen for rådet. Det skete
i en slags irritation eller måske
resignation over, at præsident Ma-
karios på Cypern ikke ønskede at
støtte planen om en fredsstyrke
på 10.000 soldater fra NATO-lan-
dene. Den 17. februar begyndte FNs
sikkerhedsråd at drøfte Cypern-pro-
bemlet. Det var på den tid klart, at
Cypern ønskede traktaten af 1959
ophævet for at undgå, at Tyrkiet
ved at holde sig til denne traktat
kunne landsætte tropper for at
skærme de tyrkiske beboere på
øen. Siden urolighederne startede
ved juletid er 1000 beboere på øen
blevet dræbt, heraf 800 tyrkere
Tyrkerne samler sig i „lommer"
rundt om på øen for at holde græ-
kerne stangen. I hovedstaden Nico-
sia har tyrkerne dannet barrikader
ind til den græske bydel. Tyrkerne
har lavet deres egen radio og dannet
eget postvæsen i deres særskilte
bydel. Man håber nu, at der gen-
nem FN kan findes en løsning
Borgmester Gaston Deferre fra Mar-
seilles er af socialdemokraterne i
Frankrig blevet udset som den
mand, der skal opstilles mod præ-
sident de Gaulle, når præsidentval-
get kommer næste år. Deferre er en
dynamisk skikkelse i fransk politik.
Han har aldrig været bange for at
sige sin mening om de Gaulles po-
litik, men har til gengæld også
taget ordet, når han var enig med
generalen. I en tale fornylig sagde
Gaston Deferre, at han går ind for
et sammensvejset økonomisk og po-
litisk Europa. Også indbefattet Eng-
land og Skandinavien. Med hensyn
til det sidste er han altså uenig
med de Gaulle. der vil lukke Eng-
land ude fra Europa. De Gaulles
drømme om at skabe en fransk
atommagt har Deferre ikke meget
til overs for. Det kan efter hans
mening ikke gøres, hvis ikke Fran-
krigs atomvåben indarbejdes i
NATO Derimod synes han enig
med de Gaulle om, at det bliver
Frankrig, der skal stå i spidsen for
et forenet Europa som konkurrent
til USA og Sovjetunionen.
Regeringen på øen Formosa ved
Kommunistkina har — til stor let-
telse for den franske regering —
besluttet at afbryde al forbindelse
med Frankrig. Beslutningen kommer
som konsekvensen af, at Formosa-
regeringen ikke ønsker, at man har
forbindelse med lande sammen med
det kommunistiske Kina. Fornylig
anerkendte Frankrig Mao-regeringen
i Peking, men lod forstå, at man
ikke ønskede et brud med Formosa.
Det er nu sket, bare på en anden
måde.
silarssuarmit tamarmit