Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 27.02.1964, Blaðsíða 11

Atuagagdliutit - 27.02.1964, Blaðsíða 11
silarssuarme pitsaunerpåK -<éeWS tåssalume inumarigsi- nångitsusanane pik omgående med luftpost. Hen så fik han besked på, at man havde haft een, men at den var forsvundet. — Og her sad 180 millioner amerikanere og ventede på at se Ugpik i fjernsynet. Handelsattacheen i Philadelphia klarede den vanskelige situation ved at tage et billede med op i studiet. „Ookpik er her jo ikke endnu, men den kommer snart", sagde han. Så kom der sving i tingene. Man telegraferede til Fort Chimo, hvor den originale Ugpik skulle være kommet fra, men desværre var der ingen sæl- skind at få fat i på stedet. En euro- pæisk spekulant havde drevet prisen på sælskind op fra tre dollars til 30 dollars pr. skind. Alt var udsolgt. Ministeriet mobiliserede både det canadiske flyvevåben og det beredne politi. Canadas ære stod på spil, nu skulle man skaffe et sælskind. Le- deren af en Hudsons Bay-handelspost telegraferede, at et firma i Quebec har masser af sælskind. Man sendte en flyvemaskine til Quebec, men det viste sig, at det ikke var de rigtige skind. Ugpik kan kun laves af grøn- landssælen, der netop har den rigtige hårbeklædning. Selvfølgelig skulle „Ookpik" være autentisk. EN VELLYKKET OPERATION Lige før udstillingens åbning fandt man et skind af en grønlandssæl i Ottawa. Flyvevåbnet blev beordret til at arrangere levering til Fort Chimo, men da man var bange for, at Ugpik ikke ville blive færdig til åbningen, besluttede man at spørge en eskimo- kvinde, der netop opholdt sig i Ot- tawa, om hun kunne lave en Ugpik. Det var hun i stand til. Handelsattacheen i Philadelphia ventede med angst og bæven, men endelig kom der et telegram fra Ot- tawa: „Ookpik kommer!" Men det viste sig, at den lille sneugle var for- synet med svømmefødder og ande- rumpe. På alle plakater i Philadelphia havde Ugpik store, sorte fødder, uden svømmehud mellem tæerne. — „Send ham alligevel", sagde handelsat- tacheen. Da Ugpik endelig var pakket ud, fik man skyndsomst fat i den konge- lige canadiske flåde. Ugpik blev sendt ned til havnen med bil, blev bragt om bord på een af de canadiske fre- gatter, hvor chefkirurgen ventede i operationsstuen. „Vi må amputere", sagde han. En matros gik i gang med at lave et par sorte fødder, mens kirurgen amputerede. Bagefter syede han de nye fødder fast! Operationen var en sukces. Men der var stadigvæk anderumpen. „Lige- Eskimokvinder i Forf Chimo har travlt med at fremstille Kugssuarme arnat merssorssuartut Ugpingnik inussalior- nOokpiks'' dlutik. Sneuglen med anderumpe erobrede hele Amerika meget", sagde handelsattacheen. „Der er aldrig nogen, der har set den bag- fra!" EN MILL. DOLLARS ORDRE Udstillingen åbnede, og sneuglen med anderumpe var en strålende suk- ces. Amerikanere i hunderdevis ville købe den. Handelsfolkene sagde nej i første omgang, men i de følgende dage gik det op for dem, at der ikke var nogen vej uden om. Folk ville købe „Ookpiks". For at afskrække dem, forlangte man 10 dollars pr. stk. Betingelserne var forudbetaling og leveringstid på seks måneder, samt told og andre omkostninger betalt af køberen. De strenge betingelser blev om- gående accepteret, og der blev bestilt 12.000 „Ookpiks". Et stormagasin i New York indsendte en postanvis- ning på en million dollars til dækning af 100.000 „Ookpiks", hvis de kunne leveres inden jul, men det måtte han- delsministeriet desværre sige nej til. Da handelsfolkene kom tilbage til Ottawa blev de oversvømmet med breve og forespørgsler fra folk, der ville „promote" Ugpik. Folk ville lave Ugpik-børnebøger, Ugpik-books, Ug- pik-tegnefilm, broscher, vægdekora- tioner og meget andet. I øjeblikket overvejer handelsfol- kene i samarbejde med folk fra Nord- lige Anliggender, hvordan man bedst kan ordne det hele og være sikker på, at eskimoerne får mønsterbeskyt- telse, rettigheder, afgift o.s.v. I mel- lemtiden arbejder eskimoerne i Fort Chimo under højtryk med at lave „Ookpiks". Handelsministeriet har of- ficielt adopteret den som sin maskot, og den lille, sjove sneugle kommer nu med på hver eneste canadisk udstil- ling verden over. Historien om Ugpik, en eskimo-dukke, lavet af sælskind, der blev en formidabel sukces på en stor canadisk udstilling. Aktuelt kvarter bragte fornylig hi- storien om Ugpik eller Ookpik, som flet staves på canadisk eskimoisk. Nu har den danske medarbejder ved Ra- dio Canada, redaktør Axel Thøgersen sendt historitn videre til Grønlands- postens læsere. Om Ugpik fortæller Axel Thøgersen: Ugpik er en lille, bare 15 cm høj eskimo-dukke, lavet af sælskind. Det drejere sig om en meget stiliseret fortolkning af en sneugle, med ande- rumpe og store, sorte fødder! Ugpik er blevet det canadiske handelsministe- riums maskot, en eksportpropaganda- ide, der er ved at blive en stor ar- tikel. Leveringen af Ugpik afhænger imidlertid af, hvor hurtigt eskimobe- folkningen i Fort Chimo ved Ungava- bugten kan lave Ugpik-dukker. »OOKPIK KOMMER SNART" Historien om Ugpik begyndte sidste efterår, da den store canadiske eks- Portudstilling skulle åbnes i Philadel- phia. Måneden før havde Storbritanien haft udstilling i samme by. Udstillin- gen havde fået strålende presse og stor dækning i både radio og fjernsyn. Canadierne skulle også gerne have lidt presse, men hvad skulle man gøre? Selvfølgelig kunne man sende det berømte canadiske beredne politi, men englænderne havde sendt den be- rømte „Black Watch" med sækkepibe- orkestret, og dem kunne canadierne ikke hamle op med. En anden mulig- hed var at sende seks nye canadiske fregatter på flådebesøg, men Stor- britanien havde haft atomdrevne un- dervandsbåde i Philadelphia. Der måtte noget nyt til, og man gik hele listen igennem påny: Rød- jakkerne, cowboys, indianere, parla- mentsbygningen i Ottawa, Niagara- faldene og.St. Lawrence søvejen, men ingen af dem duede rigtigt. En dag sad een af handelsministe- riets funktionærer trist og nedslået og bladede i et katalog — pludselig sad Ugpik og stirrede på ham med øjne så store som underkopper. Han sprang til telefonen og spurgte folk i „Nordlige anliggender" om de havde nogle Ugpik-dukker på lager. — Man havde et helt pakhus af dem. En kampagne blev sat i gang, som for det meste bestod i opklæbning af tu- sindvis af plakater, som viste den lille sneugle med de store, triste øjne. Ne- denunder stod der med store bog- staver: „Oogpik kommer snart!" INGEN SKIND AT OPDRIVE Det var en glimrende kampagne. Amerikanerne kunne lide Ugpik og måden, den var blevet introduceret på. En uge før udstillingen blev den canadiske handelsattache i Philadel- phia anmodet om at tage del i en fjernsynsudsendelse. Ville han være venlig at tage Ugpik med i studiet? Det ville han gerne. Så ringede han til Ottawa og bad om at få sendt en Ug- Prøv selv - smag forskellen og bliv som tusinder andre begejstret for IMY IM ESCAFÉ Tænker de på hjemrejse er her måske lige noget for Dem. Vaskesalon beliggende i østjysk købstad, med tilhørende 2 værelsers lej- lighed, billig leje, sælges straks eller senere. Pris kr. 75,000, udb. kr. 30-40.000. Nærmere oplysning ved billet mrk. Vaskesalon, Grønlands- posten, Højagervej 15, Rungsted Kyst. Nesgafe en vidunderlig smag ogfylde ^en herlig friskbrændt aroma $$ en virkelig stimulans ^simpelthen en bedre kaffe 11

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.