Atuagagdliutit - 30.07.1964, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiuf 104-af sisamångorneK 30. juli 1964 nr. 16
Mangler brændsel
til vinter
Befolkningen på de fo små steder i Kangåfsiax kommune gruer for
vinteren. Der er hverken kul eller nødforsyning i Ivnalik. Vinteren kan
blive katastrofal for de 200 sjæle, der bor i K'eKerfarssuatsiaic og Ivnalik.
Disse børn kommer til at fryse i vinter.
méritat uko
ngorput.
ukiornigssånut Kiassugsså-
— Vi kommer til at føre en kum-
merlig (tilværelse til vinter. Vi har
ingen kulforsyning. Ganske vist har
vi skåret tørv, men den er ikke ble-
vet tør endnu på grund af den dårlige
sommer. Det er svært at skaffe vand
om vinteren. Vi er nødt til at smelte
is og sne. Vi gruer for vinteren, da
vi ingen brændsel har i øjeblikket.
Hvis der ikke kommer omslag i vejr-
liget, ved vi slet ikke, hvad vi skal
gøre til vinter.
Således fortalte den 69-årige Silas
Steenholdt om brændselssituationen
på bopladsen K’eKertarssuatsiaK i Ka-
ngåtsiaK kommune. K’eKertarssuatsiaK
har 93 indbyggere og ligger over 20
kilometer fra den nærmeste butik.
Stedet ligger på en ø, som kan blive
fuldstændig afskåret fra omverdenen
i mørketiden, når islægget kommer.
Stedet er ganske vist forsynet med et
nøddepot, men beholdningen strækker
ikke til. En lille bunke drivtømmer
er alt, hvad man har af brændsel i
øjeblikket.
Husene på stedet er elendige røn-
ner. Det er ikke andet end faldefær-
dige overlappede kasser. Der skal
(Fortsættes side 12).
rejet måna Diskobugtime
iluanårutau j ungnaerput
rejerniutit Diskobugtime amerdlavatdlåleKaut. nuname suli-
ssugssat namångitdlat. taimaiginåsagpat rejerniarneK pitsu-
ngorsautauginalisaoK, Ilulissane niuvertoK H. Borup Larsen
OKarpoK
ukiumut KissugssaKangitsut
Kangåtsåp kommuniane nunaKarfinguane mardlungne inuit
ukiugssaK ernumatsåusimavåt. Ivnalingme aumarutigssaKara-
nlio niorKutigssanik sitdlimateKångilaK. ukiornigssa nålauser-
dlungnardluinartugssauvoK inungnut 200-nut K’eKertarssuat-
sane Ivnalingmilo najugaKartunut.
— ukiumut nersunagssamålerpugut,
•håne K’eKertarssuatsåne aumarutig-
ssanik pajungneicantånginavta. tåssa
kangatut ivssortaraluarpugut, kisiåne
:,Sugutarssuarmik puerKorssuarmigdlo
PanemeK ajuleramik. ukiume åma
sérsineK aputdlo augtitdlugit imeri-
ssaravtigik ivssoK iluaKutigivdluarta-
ravtigo imermutdlo kiangmutdlo. tai-
hiåitumik uisanaraluaKaoK. omitarput
halunardluinarpoK. silarssumåsit or-
ratdlauteriarunisigut pigssauartiku-
•hårpåtigut.
taimatut OKarpoK K’eKertarssuatså-
me Kangåtsåp pigissåne utorKauner-
ssaussoK Silas Steenholdt 69-inik u-
kiulik. K’eKertarssuatsiåK asimioKar-
fiuvoK 93-inik inulik, pisiniarfeKar-
fingmit Kaningnermit Kangåtsåmit 20
km. sivnerdlugit ungasissuseKartoK.
nunaKarfik niorKutigssanik sitdlima-
timininguaKaraluarpoK nerissagssa-
minernik peKutigssaminernigdlo, sivi-
sumigdle avKutaerusimåsagaluarpat
isumavdlutigssaungangitsunik. sordlo
utorKartåta taerérå aumarutigssaKå-
®ådan bor man på de små steder i Ka-
bgåtsian kommune.
Kangåtsåp eruane nunaKarfinguane igdlut
taimåiput.
sulivfigssup sårugdlit
erninaK akitsorniarpai
septemberip autdlarKautånit sårugdlit 53 ørimit 60 ørimut ki-
lumut akitsorniartut. sårugdleKaraluarton aulisariutitdle ami-
gautigineKartut.
septemberip autdlarKautånit Nung-
hie sulivfigssup sårugdlingnut akigiti-
tane Kagfangniarpai kg-mut 53 ørimit
60 ørimut. taimatut akeKartineKdsd-
Put sårugdlit niaKugdlit erdlavigkat-
åle. sulivfigssup sårugdlit akitsorniar-
Pai ukiunerane KGH-p sårugdlingnut
akigititagai atulersutdlo. sordlo nalu-
PSKångitsoK KGH-p sårugdlingnut a-
kigititai nunauarfingne dssigingitsune
assigingitdlat. avguanatigigsitdlugule
KGH-p sårugdlingnut akigititai Nung-
Pte sulivfigssup akinit dpasingneruv-
ålutik.
sårugdlingnik akitsuineK pissute-
karpoK amerdlanerussunik tunissa-
karnigssamik kigsauteKarnermik. ja-
huarip autdlarKautånit julip autdlar-
kautånut sulivfigssuarmut tunineaar-
sirnåput sårugdlit 700 tons. sårugdlit
tulåuneKartartut månåkut uvdlormit
Uvdlormut nikeraKaut avguaKatigig-
ngilait, nunalo masaKingmat Kissug-
ssaKarnane. taimågdlåt Kissiamini-
nguit igdlut silatåine eititersimassut
kissartuliutigssatut isumavdlutåuput.
K’eKertarssuatsåne igdlut uvsigpa-
singenaut silatånit takuvdlugit. Ki-
ssuinåuput, ilait karsikunik ilårtor-
simassut, måtangassutut itut agsut o-
(Kup. 12-ime nangisaoK)
— ukiut ardlaKångitsut matuma
sujornagut rejerniarneK iluanarnar-
dluaraluarpoK, månåkutdle taimåi-
kungnaerpoK, ukiutdlo ingerdlaneråne
pissutsit ajorsiartuinardlutik. ukiut
tamaisa rejerniutit nutåt 20 tikitar-
put. taimaiginåsagpat rejerniarneK
pitsungorsautauginalfsaoK. måne Ilu-
lissane uvdlormut rejet tunineKartug-
ssat kigdlilivfigisimavavut rejemiu-
mut atautsimut 300 kg-ngordlugit.
taima ikigtigissut timissardlugit rejer-
niut ingminut akilersorsinåungilaK.
tåssauna nuname sulissugssaileidneK
pissutaussoK taima såkortutigissunik
aulajangersagaKarsimangmat.
niuvertup H. Borup Larsenip tai-
matut erKartorpai måna Ilulissane re-
jet nalericuterugtomeråne pissutsit.
sulissugssaileKineK inigssaileKinermik
pissuteKartOK kinguneKarsimavoK
Diskobugtime rejerniarnerup ingmi-
nut akilersinaujungnaemeranik.
— pissutsit aitsåt årKingniameKar-
sinåuput sulissugssaKamiarncK pit-
saunerulerpat, niuvertoK nangigpoK.
månåkut pissariaKalersimavoK avdla-
me aulisarnigssaK avKutigssarsiutisav-
dlugo. månåkut såriarfigssatuaussoK
tåssa angnerussunik angatdlatitårdlu-
ne avatånut ikånerssuarnut aulisa-
riartalernigssaK.
Jålut
Rejer er ikke mere
en fin forretning
Der er for mange rejekuttere i Diskobugten. Arbejdskraften I land slår
ikke til. På den måde laver man en stor fattiggård ud af rejefiskeriet,
udtaler handelschef H. Borup Larsen, Jakobshavn.
— For nogle år siden var rejefiske-
riet en fin forretning, men nu er det
ikke tilfældet mere. Situationen bliver
værre og værre med årene. Hvert år
kommer der 20 nye rejekuttere. På
den måde laver man en stor fattig-
gård ud af rejefiskeriet. Her i Jakobs-
havn har vi nu sat rationen ned til
300 kg pr. båd om dagen. Man kan
ikke forrente en kutter med den
ration. Det er den manglende arbejds-
kraft, der er skyld i de drastiske be-
stemmelser.
Således betegner handelschef H.
Borup Larsen situationen på fabrik-
ken i Jakobshavn i højsæsonen.
Manglende arbejdskraft, der igen
skyldes fortvivlede indkvarterings-
forhold, har nu resulteret i den kends-
gerning, at det ikke mere kan betale
sig at fiske rejer i Diskobugten.
— Situationen kan kim bedres,
såfremt der kan fremskaffes mere
arbejdskraft, fortsætter handelsche-
fen. Nu er det på tide, at man prøver
på at finde noget andet fiskeri. Større
kuttere og ud på bankerne, det er den
eneste fornuftige løsning i øjeblikket.
Jålut.
H. Borup Larsen.
sitdlugule uvdlormut 6 tons migssåi-
nitdlutik.
angmagssat 600 tons
sulivfigssuarmit oKautigineKarpoK
ikånerssuit timåne peiraraluartOK, a-
ngatdlatitdle aulisartugssat amigauti-
gineKåinardlutik, umiarssuårKat a-
merdlanerit måna Diskobugtime rejer-
niaKataungmata. tusagkatdle malig-
dlugit måna ikånerssuarne sårugdli-
sagtisimavåt, tamånalo pissutigalugo
kilisautit nunat avdlamiut pé amer-
dlanerit måna Newfoundlandimut au-
lisariarsimavdlutik.
månamut angmagssat 600 tons
Nungme sulivfigssuarmut tunineKar-
simåput, tåukundnga 400 tons „Bre-
stir“imingånérsuvdlutik. aulisagkanik
KajussaussiarineKarsimaput 120 tons
migss., ulialiortOKarsimananile ang-
magssat saloKingmata perdlukunutdlo
orssuisagtunut ilångutdlugit kajussau-
ssiarineKartarmata.
Havnen i Jakobshavn med rejekuttere. Fabrikken ses yderst
til venstre.
Ilulissane umiarssualivingrac rejerniutit kisarsimarråtut. såmer-
dliuvdlune erssipOK fabrike.