Atuagagdliutit - 30.07.1964, Blaðsíða 30

inusugtut 80 Danmarkimut
efterskolimut atuariasassut
ilmiartitsinikut råde ukiunex-ane kalåtdlinik inusugtuuik 80-
inik angutinik arnanigdlo Danmarkime kursuseKartitsiniartoK.
iliniartugssat autdlåsassut augustime autdlaricåumut Tune
Landboskolimfsavdlutik
månamut Kalåtdlit-nunåne imåisi-
mavoii mérKat atuartut ilait nåmag-
tumik såriarfigssaKartarsimanatik i-
linialernigssamut tungavigssausinau-
ssumik. taimaingmat igdloKarfingne,
niuvertoruseKarfingne nunaKarfénca-
nilo inusugtorpagssuput iliniartungo-
rusugkaluartut, barneplejerskitut, ø-
konomatut, håndværkeritut agdlag-
lingmiututdlo il. il., taimåitordle atu-
arfingme danskisornermik kisitsisi-
nigdlo ilinialernigssamut tungavigssa-
tut namagtumik pigssarsisimångitsut.
inusugtut tamåko kingusigpåtdlå-
lersinago periarfigssaicalersiniardlugit
iliniartitaunikut råde ukiornigssånut
Danmarkime kursuseicartitsiniarpoK
kalåtdlinik inusugtunik 80-inik angu-
tinik arnanigdlo. peuataussugssat mo-
no torKarneuarårput, tamatumane
sagdliutineKarsimavdlutik aftenskoli-
me pen ataussarsimassut atissagssar-
Navnlig navne — ukupungoK
Maren Lynge, NapassoK, fylder 80
år den 1. august. Hun var jordemoder
i Napassoit i mange år og har udført
et stort arbejde ikke alene for befolk-
ningen på udstedet, men også for be-
folkningen i distriktet.
Maren Lynge NapassoK (Målåraic)
augustusip 1-åne 80-inik ukioKaler-
dlune inuvigsiusaoK. Målåraic ukior-
pagssuarne Napassume ernisugsiortu-
simavoK, nunaicarfingmilo tåssane a-
ngeKissumik nunarKatiminut avatåni-
tunutdlo suniuteicardluarsimavdlune.
MålåraK ukiune amerdlaréraluaKissut
sule Napassume inuit umåringnerit i-
lagåt, månalo tikitdlugo sule Kissug-
tartuartarpoK ingminutdlo isumagiu-
ardlune. pingårtitarå perKigsårdlune
sulinigssaK aulajaitsunigssardlo. —
siutigssamingnigdlo aningaussanik
katerssuisimassut.
penataussugssat augustime avalåså-
put Kåumatinilo mardlungne novem-
berip autdlarKautåta tungånut inig-
ssineKésavdlutik Tune Landboskolime
Københavnip avatåne. tåssane Kåu-
matit mardluk ingerdlaneråne pisi-
naussaK nåpertordlugo Kavdlunåtut
iliniartiniarneKarput. iliniartitsinerme
atorneKåsåput OKautsinik iliniartitsi-
nerme periautsit nutaunerpåt, ilini-
artut tamarmik imiussissumik peKar-
tineKésavdlutik iliniartitsissup katite-
rianut atåssusigkanik. tamatuma i-
Hidtil har det været sådan, at der
var en gruppe unge grønlændere, som
ikke i børneskolen har haft chancen
for at få de kundskaber, som er nød-
vendige for at påbegynde en uddan-
nelse. Derfor går der både i byerne —
og på udsteder og bopladser — mange
unge, som egentlig gerne ville igang
med en uddannelse — som barneple-
jersker, økonomaer, håndværkere,
kontordamer o. s. v. — men som ikke
har lært nok af de almindelige skole-
fag, især dansk og regning, til at
starte på en uddannelse.
luaKutå tåssa iliniartut nangmingneK
OKautsit tainigssåt imiussat najoricu-
taralugit sungiusarsinaungmåssuk u-
teicåtårtitdlugo taisinauvdluarnigsså
tikitdlugo. tamatumunåkut iliniartit-
sinerme pivfigssarujugssuaK sipårne-
KarsinauvoK.
ikigtunguåkutårdlugit
iliniartut ikigtunguåkutårdlugit av-
guatårneKåsåput, åmåtaoic kalåtdlinik
iliniartitsissunik avalagsimassunik i-
liniartitsissoKartineKåsavdlutik. tai-
maingmat iliniartut atuartitsinerme
peicatausmåuput Kavdlunåtut pisinåu-
ngingaj agkaluarunigdlunit.
Kåumatit mardluk Kångiugpata ili-
niartut ingmikortineKåsåput. Kavdlu-
nåtut pikorigsisimassut, Kavdlunåt i-
For at give denne gruppe en chance,
inden det er for sent, arrangerer ud-
dannelsesrådet til vinter et kursus i
Danmark for 80 unge af begge køn
fra den nævnte gruppe. Deltagerne
er nu udpeget, og det er sket bl. a.
under hensyntagen til den vilje, ele-
verne selv har lagt for dagen, især
ved at deltage i aftenskolen og ved at
spare et mindre beløb op til egen be-
klædning.
Holdet rejser til Danmark i august
og anbringes i 2 måneder indtil 1. no-
vember på Tune Landboskole udenfor
København. Her vil man prøve at lære
dem så meget dansk som overhovedet
muligt på de 2 måneder. Blandt an-
det vil man anvende de nyeste hjælpe-
midler indenfor sprogundervisningen,
de såkaldte sproglaboratorier, hvor
hver elev sidder i en boks med egen
båndoptager, som så har forbindelse
med lærerens kateder. Fordelen er, at
eleverne selv kan øve sig i udtale
og sprogfærdighed og selv kan kon-
trollere resultatet på båndet. Derved
spares megen tid i undervisningen.
ELEVERNE REJSER I SMÅ HOLD
Eleverne deles i små hold, og blandt
lærerne vil være grønlandske lærere,
som opholder sig i Danmark. Derfor
vil eleverne kunne deltage i under-
visningen, selvom de er svage i dansk.
Når de 2 måneder er gået, vil ele-
verne blive sorteret. De, der bliver
så dygtige i dansk, at de vil kunne
klare sig alene blandt danske elever,
vil blive sendt ud på danske efter-
skoler, en eller to hvert sted, og følge
vinterens undervisning der fra 1. no-
vember—1. april 1965. Resten vil blive
holdt sammen vinteren igennem på
Midtjysk Ungdomsskole ved Ejstrup-
liniartut peKatauvfigisinaulerdlugit,
danskit efterskolinut autdlartineKåså-
put atausiåkårdlugit mardlukutårdlu-
gitdlunit, atuaKatåusavdlutigdlo no-
vemberip autdlarKautånit aprilip aut-
dlancautånut 1965-imut. sivnere a-
tautsimortitdlugit atuartineKåsåput
Midtjysk Ungdomsskolime Ejstrup-
holmime efterskolime pissagssanik å-
ssigingitsunik, åmale agssagssorissa-
nut tungassune danskit iliniartut pe-
Katigissåsavdlugit. efterskolime atu-
arneK nåmagsigpat ajornångigpat ili-
niartut Kavdlunånut ilaKutaringnut
inigssarsiuneKåsåput Kåumat migssi-
liordlugo sivisutigissumik Kalåtdlit-
nunånut uternigssamik tungånut na-
jugagssamingnik. åmale imåisinauvoK
atausiåkåt sule sivisunerussumik ili-
niardlutik Danmarkimisinåusassut.
inusugtut månamut angalanig-
ssamut såriarfigssaKarsimångikaluar-
tut taimatut Danmarkimut iliniariar-
torsinaulisåput. pisanganaKaoK misi-
lineK tamåna KanoK kinguneKarumår-
toic, iliniartitsinikutdlo rådip neriuti-
gå iliniartut ilait tamatumunåkut tu-
ngavigssaicalersinåusassut nangming-
neK kajumigissamingnut ilinialernig-
ssamut.
holm og undervist i almindelige efter-
skolefag, mest i særlige klasser, men
også sammen med skolens danske ele-
ver i mere praktiske fag. Når skolerne
holder op, vil eleverne om muligt bli-
ve sendt ud på et kortere ophold, ca.
1 måned, i private hjem og derefter
De tanker, som Otto Rosing giver
udtryk for, er tydeligvis meget stærkt
følelsesbetonede. Det gør dem ikke
mindre vægtige som indslag i en de-
bat, men det betyder, at de næppe
lader sig gendrive med lutter kyni-
ske argumenter. Sådanne er grundigt
anvist (dog utvivlsomt ikke for kynis-
mens skyld) i Boserups bog „Økono-
misk Politik i Grønland". Kendska-
bet til denne bog burde være en for-
udsætning for deltagelse i den sted-
findende offentlige debat om emner,
der netop vedrører den økonomiske
politik i Grønland. Vel at mærke så
længe debatten er følelsesuafhængig.
Men her hjælper ingen kære Boserup.
Eller gør her?
Med Boserup i hu ville Otto Rosing
vide at skelne mellem ejendomsretten
til jorden og brugsretten til jorden.
Ejendomsret til grundstykker i Grøn-
land er der ingen person, der har eller
har haft. Ejendomsretten kan derfor
heller ikke krænkes, og vi kan følge-
lig holde grundloven udenfor. Brugs-
retten, derimod, er der mange, der
hver for sin part kan gøre krav på,
og' den skal da også holdes i hævd
og respekteres.
Ejendomsretten til jorden tilkom-
går turen tilbage til Grønland, med-
mindre særlige grunde taler for, at de
enkelte bliver længere i Danmark af
hensyn til uddannelsen.
Det er en helt ny gruppe af unge,
der nu vil få chancen for et danmarks-
ophold. Det er meget spændende,
hvordan forsøget vil falde ud, men i
uddannelsesrådet håber vi, at en del
af eleverne igennem dette kursus bli-
ver sat istand til at tage fat på den
uddannelse, de selv ønsker sig.
Mads Lidegård.
Torskefiskeriet
pr. 15. juli
Totalindhandlingen af torsk i Grøn-
land pr. 15. juli viste, at der var til-
bagegang på 2745 tons flækket fisk i
forhold til indhandlingen på samme
tidspunkt forrige år. Der var ind-
handlet ialt 4284 tons, heraf 1788 tons
til saltning (en tilbagegang på 2302
tons), 653 tons til tørring (tilbagegang
på 515 tons) og 1843 tons til filettering
(en fremgang på 72 tons). Desuden var
der indhandlet 514 tons flækket torsk
til Godthåb Fiskeindustri.
Det er stadig de sydligste distrik-
ters indhandlinger, der er gået mest
tilbage i forhold til sidste år. Hele
tilbagegangen stammer fra de fire
sydligste distrikter. Julianehåb di-
strikt har stadig rekordtilbagegang —
på 1339 tons. Så kommer Frederiks-
håb med 428 tons mindre indhandling
i forhold til forrige år, NarssaK med
397 tons og Nanortalik med 310 tons.
Godthåb distrikt har en fremgang
på godt 100 tons, når man tager ind-
handlingen til Godthåb Fiskeindustri
med. Holsteinsborg har den største
fremgang på 212 tons. Sukkertoppen
distrikts indhandling er gået frem med
79 tons og Angmagssalik-distrikts
(Kungmiuts) med 24 tons.
mer samfundet. Jordens samfunds-
skabte værdi og dens rente tilkommer
samfundet. Jorden har fundamentalt
kun værdi i kraft af samfundets til-
stedeværelse. Dens værdi bestemmes
af samfundets art, dets kultur, dets
nærhed, dets kommunikationsmidler,
dets økonomiske system og mange an-
dre egenskaber ved samfundet.
Kreutzmanns elv har sin mage i hun-
dredetal i det grønlandske land, men
de fleste af disse elve tillægger kun
Vorherre værdi, fordi de ligger langt
fra, hvor folk bor eller færdes. Den
lakseelv, der ligger i nærheden af et
udsted, kan af dets beboere straks
tillægges en vis værdi, og den, der
ligger i nærheden af en by, er uom-
tvistelig værdifuld. Det var nok ikke
rent tilfældigt, at gamle Kreutzmann
kastede såvel sit øje på som sit garn
i netop den elv, der nu bærer hans
navn, og det er vel heller ikke så
tilfældigt, at efterkommerne holder
fast ved den gode idé, oldefar fik, med
at påtage sig det besvær med at hale
andre folks føde op af elven.
Selvfølgelig tilkommer der samfun-
det ejendomsret til lakseelven og til-
lige en løbende afgift for dens udnyt-
telse. Om man skal eller vil opkræve
afgiften, er så en anden sag. Den del
af grundværdien, som ikke er sam-
fundsskabt, tilhører lige så naturligt
den eller de personer, hvis arbejds-
indsats har gjort jorden værdifuldere.
Det er den „særordning", der gælder
for f. eks. landbrug. Den ekstra værdi,
en grund, der opdyrkes og kultiveres,
opnår, tilfalder manden, der foretager
opdyrkningen, og han kan frit til hver
en tid omsætte denne værdi til klin-
gende mønt.
Det vil være tragisk for Grønland,
hvis folk som Otto Rosing og G-60
mindretallet bliver lydhørt i denne
sag. Deres synspunkter er i alle til-
fælde forældede, men de er tillige
farlige, fordi den handel med grunde,
der pludselig vil blusse op, når privat
ejendomsret anerkendes, sandsynlig-
vis vil vanskeliggøre, ja i visse til-
fælde utænkeliggøre, såvel privat som
statslig foretagsomhed af den art, der
stiller krav om byggegrunde af en be-
stemt størrelse og beliggenhed. Det er
nu engang kun visse grunde i en by,
der egner sig til at bære et elværk,
et værft, en fiskeindustri, et pakhus,
et tankanlæg o. s. v. Den tanke, at stat,
landskasse eller kommune i den nu-
værende periode af et moderne sam-
funds opbygning i Grønland skulle
være nødt til at ekspropriere mod er-
statningsydelse for at skaffe de nød-
vendige byggegrunde, den tanke er
absurd.
Eigil Heckscher.
Kernesundt dansk smør og ost
Fornuftig morgenmad er betingelsen for humør og
arbejdslyst hele dagen. Derfor spiser jeg smør og
ost hver eneste morgen!
Kavdlunåt puniliåt imugssualiaitdlo per-
Kingnaridsitsut
uvdlåkorsiutit nalerKutut uvdloK nåvdlugo nuånår-
dlunilo sulivdluarnigssamut aulajangissussarput.
taimåitumik uvanga uvdlåt tamardluinaisa puner-
sortardlungalo imugssuartortarpunga!
Mejeribrugets Hjemmemarkedsudvalg danskit imulerivfé
MERCEDES-BENZ
STATIONÆRE. OG MARINEDIESELMOTORER
17 til 565 HK
GENERATORANLÆG OP TIL 1000 kVA.
Deres bedste kraft.
★ driftssikre
★ økonomiske
★ pladsbesparende
Tilbud og prospektmateriale tilsendes
på forlangende.
MERCEDES-BENZ moforer arbejder
allerede i Grønland.
Generalrepræsentant:
Scandinavian Engineering Limited A/S
Teglgårdstræde 5 — København K
Telt. Minerva 31/0
Mads Lidegaard.
80 unge grønlændere på
efterskole i Danmark
Uddannelsesrådet arrangerer et vinterkursus for 80 unge grønlændere
af begge køn — Holdet rejser i august og anbringes I første omgang
på Tune Landboskole uden for København
Kreutzmanns elv
Man må undres — ikke så meget over Otto Rosings ytringer i A/G om
ejendomsrettens vilkår i Grønland, som over den manglende reaktion
herpå.
Af EIGIL HECKSCHER
30