Atuagagdliutit - 30.07.1964, Blaðsíða 10

Grønlandske skindarbejder
Tanker før fagskolen
begynder sit virke
Nu er nytiden vist ved at være en
realitet for Grønland. I hvert fald ser
det ud til, at en af de „store omvælt-
ninger" er ved at blive realiseret. De
mange fremskridtsplaner får nu nok
en større chance for at blive ført ud
i livet særlig efter uddannelsesrådets
etablering. Man kan gøre lige så me-
get, det skal være, men så længe der
er mangler på det uddannelsesmæssige
område, vil der være mangel ved alting.
Heroppe gælder dette ikke mindst in-
den for sømandsuddannelsen. Derfor
er det glædeligt at erfare, at der kom-
mer en fiskerifagskole. Lad os håbe,
at skolen begynder så snart som mu-
ligt.
Da jeg anser skolen for at være af
meget stor værdi, kan jeg ikke lade
være med at takke de folk, der har
taget initiativet til oprettelsen. Jeg
har ofte erfaret, hvor glade og interes-
serede de ukonfirmerede drenge bli-
ver, når jeg giver dem undervisning
i bødning. Det er en glæde for læreren
at erfare, at drengenes interesse for
deres fremtidige erhverv vækkes. De
iliver så glade, når de har lært at
binde reb, bøde m. m. hurtigt og rig-
tigt. Og hvilke resultater kan man
ikke forvente af fagskolen!
Den nye skole skal hindre de unge
mænds flugt fra fiskeriet i vore dage.
„Flugten" er blevet så alvorlig, at den
er blevet behandlet bl. a. i landsrådet.
Hvis interessen for skolen skal ved-
vare, må der kunne tages eksamen i
navigation. Grunden til den ringe in-
teresse for Danmarks Fiskerihøjskole
i de sidste år er vel den eksamensfrie
form for skolegang. Den kommende
skoles elever skal igennem en bestemt
periode — også efter det 8. og 9. skole-
års indførelse — pubertetsalderen.
Hvis denne periode ikke bliver udnyt-
tet fuldt ud, bliver der nok vanske-
ligheder for den kommende skole og
for vor landsdel — de samme vanske-
ligheder, vi kender så godt i dag.
Jeg har været glad og taknemlig for
KNAPPs landsomfattende og lokale
arbejde. Men de unge mænds flugt fra
fiskeriet har været et skår i glæden.
Jeg har tit tænkt på, hvordan man
kan forsøge at standse denne flugt.
Jeg vil gerne citere et brev, jeg sendte
til nytårsmødet for medlemmerne af
KNAPP i Holsteinsborg og distrikt,
da jeg mener, at brevet indeholder
ting, der kan have offentlighedens
interesse.
„Siden fiskeriforeningerne startede,
har man gang på gang diskuteret
samarbejde særlig i forbindelse med
bådejere og deres besætningsmedlem-
mer. Man har diskuteret, hvor stor en
hyre besætningsmedlemmerne skal
have. Dette er jo trods alt det centrale
i spørgsmålet. Spørgsmålet er endnu
ikke blevet løst, fordi bådejerne ikke
kan enes. Som eksempel kan nævnes
et forslag fra skoleinspektøren i Hol-
steinsborg, der blev fremsat sidste år.
Forslaget gik ud på, at besætnings-
medlemmerne skulle have en bestemt
procent af fangstværdien. Der var in-
gen tilslutning til tanken, da man
mener, at den er uelastisk. De unges
svigtende interesse for fiskeriet skyl-
des den kendsgerning, at der ikke kan
opnås samarbejde mellem bådejere og
besætningsmedlemmer. Det er ikke
underligt, at de unge er mest interes-
seret i at udføre et arbejde, der bliver
bedre betalt end fiskernes. GAS er
også bedre organiseret end KNAPP.
KNAPP blev oprettet før GAS og
burde ikke have sakket bagud organi-
sationsmæssigt. Kun et godt organi-
sationsarbejde kan stimulere tilgangen
til Grønlands hovederhverv.
Jairus Lyberth,
ItivdleK.
Over halvdelen af brevet beskæf-
tiger sig med det kedelige i, at de unge
ikke kan få søfartsbøger heroppe, men
de unge søfolk kan henvende sig til
politiet og få grønlandsk søfartspas.
— Det har de kunnet de sidste 5—6
år, så vidt vi husker.
RED.
Det ville være godt, hvis der kan
oprettes et skindbehandlingssted i
Grønland (for sælskind). Hvordan mon
det ville se ud, hvis grønlænderne be-
gyndte at producere tøj efter deres
kunstneriske anlæg? Dette kunne
medvirke til at genopvække den
kunstneriske side af den grønlandske
kultur. En del unge mennesker, der
blot strejfer rundt uden mål, ville
også få beskæftigelse, og det ville
være et kærkomment supplement for
de få grønlandske varer, der produ-
ceres heroppe.
Dette er ikke en ny tanke hos mig,
vist nok fordi jeg er datter af en ud-
stedsbestyrer, som supplerede sine
indtægter ved fangst. Dengang var
indtægterne meget små. Det var mest
■fangerne, der var med til at opret-
holde livet. Det var mor, der behand-
lede skindene af fars fangst, både sæl-
skind og fugleskind, således at de fik
en større værdi. Gennem min opvækst
spekulerede jeg tit på, hvordan man
skulle bære sig ad for at kunne leve
nogenlunde ubekymret.
Nu har vi noget, der hedder hus-
moderforeninger, og det er mit håb,
at det vil gå godt for disse foreninger.
Jeg havde engang tænkt på at samle
nogle unge piger, der blot gik som
lejet arbejdskraft, for at give dem en
slags undervisning i skindsyning.
Mange af dem gik ubeskæftiget i lan-
ge tider og havde ingen indtjenings-
muligheder. Havde jeg ført mine tan-
ker ud i livet, ville det uden tvivl
have været til gavn i dag. Vi tænker
for lidt på at dygtiggøre de unge her-
oppe! Jeg ved udmærket, at ikke alle
kan blive kunstnere, selv om de fik
en vejledning, men øvelse gør mester.
Og når man kan fornemme, at man
er ved at magte noget, stiger ens lyst
og vilje til arbejdet.
Havde jeg blot søgt hjælp dengang,
da jeg havde mine planer, havde vi
vundet noget. Jeg havde tænkt på selv
at samle ganske få unge, der havde
lyst til at sy. Så skulle vi sælge ar-
bejderne, når de blev færdige — og
købe skind for de indkomne penge.
Derved kunne produktionen have ste-
get år for år og ville få karakter af
handel til sidst. Det ville måske have
medvirket til, at vi hørte noget min-
dre om de store tilskud, der gives til
grønlænderne. Så længe der er skind,
vil de altid blive brugt. Det er af stor
værdi, at man selv kan sy sit tøj.
Derved sparer man mange penge. Og
der er ingen, der har fortrudt, at de
har lært noget.
Mens jeg gik og spekulerede på at
starte skindsyning, savnede jeg støtte.
En dag talte jeg med Kathrine Chem-
nitz, og da jeg erfarede, at hun havde
de samme tanker, livede jeg helt op.
Vi begyndte at se os om efter flere,
der ville støtte os, men desværre trak
jeg mig tilbage, fordi der var én, der
sårede mig. Og det har jeg fortrudt
mange gange. Jeg er glad og taknem-
lig for, at Kathrine Chemnitz har ar-
bejdet utrætteligt. Hendes arbejde har
resulteret i vågne husmoderforenin-
ger.
Jeg vil gerne have lov til at pege
på en efter min mening lidt uheldig
ting i oplæringen af skolepigerne i
syning. Vi fik lært lige fra starten,
at vi skulle have vort fingerbøl i pege-
fingeren, selv om vi syede stof. Man
kan nu engang ikke sy skindarbej-
der med langfingeren. Særlig ved
skindbroderi og syning af kamiksåler
egner langfingeren sig ikke til at sy
med.
Bolette Petersen,
Godthåb.
En mand indhandlede
50 pct. af fangsten
Lægebesøg for udstedsfolk
I disse år, hvor alting bliver ordnet
på bedste måde, har jeg klaget over
den manglende tilrettelægning for ud-
stedsbefolkningens lægebesøg. Jeg har
hørt mange klage over dette, men de
har aldrig fremsat deres utilfredshed
for offentligheden.
Det er ikke sjovt at rejse hjemme-
fra uden varsel, fordi lægen kræver
dette. Når man skal hjem efter læge-
besøget, skal man selv sørge for at
finde bådlejlighed. Det værste er dog
ASSERBOHUS KOSTSKOLE
HOVEDSKOLE — REALEKSAMEN — 2-ÅRIGT KURSUS
8. og 9. kl. — Statskontrl. afgangsprøve
Drenge og piger fra 6—17 år
Program tilsendes. Henvendelse om optagelse til
FORSTANDER J. FRIIS, ASSERBOHUS PR. FREDERIKSVÆRK
Telf. Liseleje 533
I fritiden: tennis, svømmebassin, ridning, dans, musik, maling, Idræt, hobby
indkvarteringsvanskelighederne i by-
en. At være ufrivilling husvild er ikke
spor sjovt.
Jeg vil også gerne berøre afhentning
af patienter efter „Misigssut“s besøg
— ligeledes uden varsel. Jeg ved ud-
mærket, at patienterne skal behand-
les, for at de kan blive raske. Men det
er ikke sjovt for en mor at rejse fra
mindreårige børn, uden at have mulig-
hed for at ordne de mindste ting.
Man ved som regel, at indlæggelsen
kommer til at vare mindst et år. Der-
for er det ønskeligt, at der skabes
mere ordnede forhold på nævnte om-
råde.
Johanne Petersen,
AugpilatOK pr. Nanortalik.
Torskefiskeriet heroppe er som be-
kendt gået stærkt tilbage andet år i
træk. I år er det gået særlig galt for
de tre sydligste distrikter. Der findes
dog enkelte fiskere, der kan præstere
gode resultater. Ifølge „K’aKortoK —
kujatåmio" var der pr. 15. juni ind-
handlet ialt 310 tons torsk til Julia-
inehåb. Kr. Høy har leveret oa. halv-
delen — 160 tons. Lokalbladet fort-
sætter:
Pr. 15/6 har der været indhandlet
ialt 310 tons til Julianehåb, deraf har
Kr. Høy leveret 160 tons, altså halv-
delen af den samlede indhandling.
I forbindelse med KGHs opgivelser
har vi ispurgt KGH om fiiskeindhand-
lingen, specielt ved Julianehåb, om
samarbejdet m. v. og Kaj Nielsen,
KGH, oplyste os, at samarbejdet mel-
Af gammel vane
I A/G nr. 11 skrev Simon Jørgensen
et indlæg med overskriften forskels-
behandling. Jeg vil gerne fremkomme
med en kommentar.
Simon Jørgensen ved udmærket, at
distriktsrådet behandlede sager, også
retssager, efter rådets kompetence.
Som bekendt havde distriktsrådet be-
svær med at føre tingene ud i livet,
da de manglede politimyndighed, der
skulle se efter, om vedtægter eller reg-
ler blev fulgt, som de skulle. Det vær-
ste er befolkningens manglende mo-
denhed i deres tankegang. De kan ikke
rigtig forstå, hvorfor tingene skal være
sådan eller ikke sådan. Indtil nu går
befolkningen af gammel vane til kom-
munalbestyrelsen om sager, der skal
varetages af politiet — fordi de pleje-
de at gøre sådan under distriktsrådet.
Efter vore erfaringer i kommunal-
bestyrelsen kan det ikke nytte noget
at lave en hel masse vedtægter og
regler, når man ikke har folk til at se
efter, om de bliver fulgt. Derfor er vi
i kommunalbestyrelsen blevet nødt til
at tage en beslutning om at vente på
politiet, før vi begynder at behandle
ikke presserende sager. (De nævnte
bilister er der eneste, der har privat
bil.) Vi mener, at samarbejdet mellem
politiet og kommunalbestyrelsen er af
stor værdi.
Aron Davidsen,
Angmagssalik.
lem KGH og fiskerne har været ud-
mærket, og at Julianehåb er det sted
— efter flere fiskeres mening — hvor
der hurtigst losses fisk. Han nævnte,
at 12 tons er blevet losset på 40 min.
Kaj Nielsen fortsatte: løvrigt har fi"
isken ikke været af samme kvalitet nu
isom tidligere under bundgarmssæiso-
nen, idet mange fisk lider skade (blod-
underløbne vinger). Dette skyldes, at
strømmen på nogle bundgamspladser
iår er meget kraftig, hvorved fisken
presses for meget. Derved forringes
kvaliteten.
løvrigt kan jeg oplyse, at Erik Ege-
de, NarssaK, de sidste 3 dage (14-16/6)
har indhandlet ialt 30 tons her til
byen.
Fiskeriet ved de øvrige steder i di-
striktet har været meget dårligt. Sær-
lig mærkbar er tilbagegangen for
Slettens og Sydprøvens vedkommen-
de, men fiskeriet i SårdloK og Eicalu-
gårssuit har også været meget ringe
i forhold til sidste år. En overraskelse
er Sletten, hvor der i øjeblikket fan-
ges masser af hellefisk, som saltes og
senere fremstilles som grønlandsk sø-
laks li Danmark.
Hvem er gris?
I det interview med mig, som er
gengivet i A/G nr. 13, står i en over-
skrift og gentaget længere nede, at jeg
har udtalt, at „vestgrønlændere, der
kommer til Thule, bliver betragtet som
grise". Da denne udtalelse jo både kan
ramme redaktøren for A/G og lands-
rådets forretningsudvalg, der ellers lige
har været på et ualmindeligt hygge-
ligt besøg heroppe, vil jeg skynde
mig at sige, at vel kan jeg ikke løbe
fra ordlyden i min udtalelse, men at
meningen sandelig var en helt anden,
nemlig den, at ironisere over de sæd-
vanlige klicheer fra rejsebeskrivelser
heroppefra. Samtidig ville jeg selv-
følgelig også gerne smådrille inter-
vieweren, men det blev altså ham der
fik smådrillet mig! Nå, men ellers tak
for besøget heroppe og for de hygge-
lige Thule-numre, A/G har sendt de
sidste par uger.
Ole Skov, distriktslæge, Thule.
RUSTON-PAXMAN
marinedieselmoforer i alle størrelser
angafdlatif mofdré dieselit angissufsimfkuf éssigingifsukQlåt
V. H. LANGEBÆK'& SØN
a
civilingeniører
Hovedkontor: Ballerup Byvej 222, Ballerup
Telefon *97 33 33, telegram-adresse: Velamofor, telex 58 01 ^
H0ULBERG
HOULBERG pølsif piniartarniakit
Deres ur
er I gode hænder hos os ...
Vort moderne reparationsværk-
sted modtager gerne Deres ur
eller brille til reparation.
nalunaerKutårKat
uvavtinut suliarifitarniaruk
årdlerxutiginago ...
sutdlivivtine moderniussume na-
lunaerKutårKat issarussatitdlunit
suliariumaKåvut.
URMAGER. JOHN. GRAUTING
Torvet 1 Lemvig

Mand og mand imellem
PETE BROS TOBACCO MANUFACTURERS
10