Atuagagdliutit - 30.07.1964, Blaðsíða 16

Svendborg
A. E. SØRENSEN
REDERI
ud af et
erkrig
kanske lande, flere asiatiske lande
og enkelte europæiske lande, heri-
blandt Sverige og Danmark om at
sende tropper til Congo for at genop-
rette ro og orden. Da styrken var på sit
højeste, var der 20.000 FN-soldater i
landet.
I KRIG I KATANGA
Formålet med FN-aktionen var først
og fremmest at bistå de lokale myn-
digheder med at genoprette de frede-
lige forhold, at beskytte landet mod
borgerkrig og at forhindre indblan-
ding udefra.
Civilt skulle verdensorganisationen
bistå den congolesiske centralregering
med at genoprette de mest nødvendige
offentlige institutioner såsom sund-
hedsvæsenet, undervisningsvæsenet,
samfærdselsmidlerne og bankvæsenet.
Samtidig skulle verdensorganisatio-
nen rådgive regeringen på det økono-
miske og sociale område, bistå med et
langtids uddannelses- og træningspro-
gram og yde teknisk assistance.
FN-aktionen har haft et til tider
dramatisk forløb, og FN-tropperne har
gang på gang været i kamp med så-
vel regulære congolesiske tropper, ka-
tangesiske gendarmer som oprørske
stammefolk.
Den mest dramatiske episode ud-
spillede sig i Katanga, hvor det kom
til åben kamp mellem den selvbestal-
tede præsident Moise Tshombes gen-
darmer og FN-soldater.
FN-aktionen i Katanga indled-
tes den 28. uagust 1961 og havde
først og fremmets til formål at
skaffe de hvide lejesoldater, som
Katanga-regeringen havde hvervet
i udlandet, af vejen. Operationen
trak i langdrag, Katanga-myndig-
hederne var uvillige til at samar-
bejde og i september kom det til
åben kamp mellem gendarmeriet og
FN-styrken. Det var under et for-
søg på at komme i kontakt med
Tshombe og få en mægling istand,
at FNs beundrede generalsekretær
Dag Hammarskjold mistede livet
ved en tragisk flyveulykke ved
Ndola i Nordrhodesia.
I december 1962 kom det til nye
kampe. Katanga-gendarmeriet åbnede
ild mod FN-tropperne, og der blev der-
efter iværksat en omfattende militær
aktion for at rydde Elisabethville for
gendarmeri. Det var uden tvivl denne
aktion, der tvang Tshombe til at gå
ind på den nye FN-generalsekretær,
burmeseren U Thants forsonings- og
genforeningsplan, som i den sidste
ende førte til en genforening af Ka-
tanga og det øvrige Congo.
Tshombe måtte selv til sidst gå
i landflygtighed i Madrid, og han fløj
hjem for nylig, da hans landsmænd nu
i farens stund fik brug for ham.
FULDSTÆNDIGT KAOS
Men efterhånden som tiden gik
ebbede FNs militæraktivitet ud, på
trods af at urolighederne i Congos
yderkant tiltog, og der er ingen
tvivl om, at aktionen, der begynd-
te så lovende, militært set har væ-
ret en fiasko.
Hele den østlige del af landet er i
åbent oprør, og centralregeringens mi-
nisterpræsident Cyrille Adoula har
hænderne fulde. Ansvarlige folk i
Leopoldville frygter, at situationen vil
undergå en alvorlig forværring, når
FN-soldaterne er borte.
Værst ser det ud i Nord-Katanga,
hvis hovedstad Albertville flere gange
har skiftet hænder og som, mens
dette skrives, er i den Peking-træne-
de leder, Pierre Muleles besiddelse.
Pierre Mulele var undervisningsmini-
ster i den myrdede ministerpræsident
Patrice Lumumbas regering.
Den congolesiske regerings tropper
har rømmet Albertville, og i Stanley-
ville området har skarer af unge til-
hængere af Lumumbabevægelsén an-
grebet to militærlejre for at skaffe sig
våben.
I Kvilu og Kivu er store regerings-
styrker bundet af Muleles stammefolk
og af andre oprørsstyrker. Koncentra-
tioner på over 1000 oprørere er blevet
iagttaget i nærheden af Tanganyika-
søens bred på march østpå.
En af årsagerne til urolighederne
hævdes at være befolkningens util-
fredshed med regeringssoldaternes op-
førsel. De optræder i mangfoldige til-
fælde som besættelsestropper i et be-
sat område, hvor de med deres krav
og fremfærd har undergravet den i
forvejen vaklende økonomi yderligere.
Det er den almindelige opfattelse
blandt europæerne i Congo, at urolig-
hederne vil sprede sig som en løbe-
ild, med mindre regeringen tager
energiske skridt til at bremse dem.
Det synes imidlertid overordentligt
tvivlsomt, om det vil ske, efter at der
er opstået alvorlige uoverensstemmel-
ser mellem ministerpræsident Adoula
og hærchefen, general Joseph Mobutu
om, hvordan man bedst kan klare si-
tuationen.
Mobutu har krævet, at visse med-
lemmer af regeringen skal undlade
at blande sig i forholdene og ønsker
et offentligt dekret, hvorefter det
overlades til hæren at opretholde ro
og orden. Efterkommes dette krav
ikke, vil han indstille alle militærak-
tioner. „Der er fuldstændigt kaos i
landet" erklærer han, „men jeg vil
ikke lade hæren være syndebuk", si-
ger han.
AMERIKANSK HJÆLP PÅ VEJ
Sådan er situationen i Congo nu,
hvor FN-soldaterne er ved at drage
bort, men centralregeringen er alle-
rede begyndt at sikre sig hjælp andet
steds — i Washington.
Chefen for det amerikanske for-
svarsministeriums afdeling for mili-
tær bistand til Afrika og Asien, ge-
neral Paul Adams har været i Congo
for at studere Congos militære behov
og for at undersøge rygterne om ki-
nesernes skygge bag urolighederne.
Der er ingen tvivl om, at amerika-
nerne nærer frygt for, at Congo skal
blive et nyt Laos eller Sydvietnam.
De congolesiske oprøreres hovedmand,
Pierre Mulele, er uddannet i Peking og
står i nær kontakt med kinesiske di-
plomater i Burundi. Hans oprørsbe-
vægelse modtager udstrakt økonomisk
og våbenmæssig støtte fra kineserne,
og det menes, at flere kinesere op-
holder sig ved hans hovedkvarter,
hvor de instruerer oprørerne i guerilla-
krig.
I Leopoldville er 20 amerikanske
eksperter allerede begyndt at uddanne
de congolesiske soldater i brugen af
moderne amerikanske våben og på
flyvepladsen i Leopoldville kan man
se en række antikverede amerikanske
T-28 maskiner, der er blevet armeret
med raketter og tunge maskingeværer.
Fly af denne type har i lang tid væ-
ret anvendt i Laos og er med deres
lave fart velegnede til at operere mod
små mål som stier og lysninger i jung-
len.
Der er altså hjælp undervejs,
men spørgsmålet er, om congole-
serne vil udnytte den. Congo er et
stort land med mange forskellige
folkeslag, der i mangfoldige tilfæl-
de er fjendtligt stemt overfor hver-
andre. Der skal en stærk hånd til
at holde dem samlet som et folk —■
en hånd som belgierne leverede i
henved 75 år — men hvis arvtager
det endnu ikke er lykkedes at finde
blandt landets egne børn.
Vi holder
os I til
ESBJERG TOV
Esbjerg Tovip agdlunaussautai
aitsåt tåssa
Sidste FN-soldater
Congo foran borg
Mens de kinesiske kommunister fisker i rørt vande og hele den østlige
del af Congo er i åbent oprør, trækker De forenede Nationer sine trop-
per bort.
Mens urolighederne i Congo tager til i styrke og snart hele den østlige del
af landet er i oprørernes hænder, forbereder de sidste FN-soldater sig på at
forlade landet.
NORTH STATE-mik pujortarniarit!
cigaret taima mamartigismauvoK!
tænd en NORTH STATE - så godt kan en cigaret smage
Af Nils Eric Boesgaard
(RB-special)
Det bliver en tragisk og nok også
lidt skamfuld afsked, for fire års blod
og sved er tilsyneladende fuldstændigt
spildt. Uroen i Congo er om muligt
voldsommere end nogen sinde tid-
ligere. Røgen fra afsvedne landsbyer
hænger tungt over junglen, ligene af
de dræbte indbyggere rådner i den
bagende sol mellem de sodsværtede
brandtomter og krokodillerne i Congo-
floden og dens bifloder æder sig fede
i menneskekød. Den congolesiske hær
er tilsyneladende magtesløs overfor
terroren, og det land, der for fire år
siden tegnede til at blive en afrikansk
stormagt, er i dag i håbløs opløsning.
Stamme bekriger stamme og uden-
landske agenter, ikke mindst kinesi-
ske kommunister pirrer af al magt i
myretuen i håb om i ly af uroen at
skabe sig fodfæste på det mørke fast-
land.
EN FARE MOD FREDEN
FN-aktionen i Congo indledtes den
14. juli 1960, nøjagtig fjorten dage efter
at Congo var blevet selvstændigt. På
en uge havde congoleserne kastet over
halvtreds års europæisk civilisation af
sig og var vendt tilbage til det sten-
alderstadium, Stanley fandt dem på,
da han i 1877 som den første hvide
mand sejlede ned ad Congofloden.
Den store hær, som den nye stat
havde arvet efter de bortdragende
belgiere gjorde oprør og kastede sig
i et bestialsk raseri over de tilbage-
værende europæere og kun en hurtig
indsats af de belgiske tropper, der var
blevet tilbage i landet, på de baser
som Belgien havde beholdt, forhindre-
de, at det udartede sig til et blodbad
uden lige.
De svage afrikanske myndigheder
var fuldstændig hjælpeløse og appel-
lerede til USA om hjælp, men præ-
sident Eisenhower rådede istedet con-
goleserne til at søge FNs bistand.
I midten af juli vedtog Sikkerheds-
rådet, under hensyn til den trusel som
situationen i Congo udgjorde mod den
internationale fred og sikkerhed, at
gribe ind i Congo og opfordrede en
række af de mere fremskredne afri-
SVENDBORG
OVNE
- der
hygger
og
varmer
SVEND-
B0RGIP
KISSAR-
SSUTAI
takujuminartut kiagsaudkuminartutdlo
A/s L. LANGE & CO
GI. Kongevej 70-72 — Kbhvn. V.
16