Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 30.07.1964, Blaðsíða 16

Atuagagdliutit - 30.07.1964, Blaðsíða 16
Svendborg A. E. SØRENSEN REDERI ud af et erkrig kanske lande, flere asiatiske lande og enkelte europæiske lande, heri- blandt Sverige og Danmark om at sende tropper til Congo for at genop- rette ro og orden. Da styrken var på sit højeste, var der 20.000 FN-soldater i landet. I KRIG I KATANGA Formålet med FN-aktionen var først og fremmest at bistå de lokale myn- digheder med at genoprette de frede- lige forhold, at beskytte landet mod borgerkrig og at forhindre indblan- ding udefra. Civilt skulle verdensorganisationen bistå den congolesiske centralregering med at genoprette de mest nødvendige offentlige institutioner såsom sund- hedsvæsenet, undervisningsvæsenet, samfærdselsmidlerne og bankvæsenet. Samtidig skulle verdensorganisatio- nen rådgive regeringen på det økono- miske og sociale område, bistå med et langtids uddannelses- og træningspro- gram og yde teknisk assistance. FN-aktionen har haft et til tider dramatisk forløb, og FN-tropperne har gang på gang været i kamp med så- vel regulære congolesiske tropper, ka- tangesiske gendarmer som oprørske stammefolk. Den mest dramatiske episode ud- spillede sig i Katanga, hvor det kom til åben kamp mellem den selvbestal- tede præsident Moise Tshombes gen- darmer og FN-soldater. FN-aktionen i Katanga indled- tes den 28. uagust 1961 og havde først og fremmets til formål at skaffe de hvide lejesoldater, som Katanga-regeringen havde hvervet i udlandet, af vejen. Operationen trak i langdrag, Katanga-myndig- hederne var uvillige til at samar- bejde og i september kom det til åben kamp mellem gendarmeriet og FN-styrken. Det var under et for- søg på at komme i kontakt med Tshombe og få en mægling istand, at FNs beundrede generalsekretær Dag Hammarskjold mistede livet ved en tragisk flyveulykke ved Ndola i Nordrhodesia. I december 1962 kom det til nye kampe. Katanga-gendarmeriet åbnede ild mod FN-tropperne, og der blev der- efter iværksat en omfattende militær aktion for at rydde Elisabethville for gendarmeri. Det var uden tvivl denne aktion, der tvang Tshombe til at gå ind på den nye FN-generalsekretær, burmeseren U Thants forsonings- og genforeningsplan, som i den sidste ende førte til en genforening af Ka- tanga og det øvrige Congo. Tshombe måtte selv til sidst gå i landflygtighed i Madrid, og han fløj hjem for nylig, da hans landsmænd nu i farens stund fik brug for ham. FULDSTÆNDIGT KAOS Men efterhånden som tiden gik ebbede FNs militæraktivitet ud, på trods af at urolighederne i Congos yderkant tiltog, og der er ingen tvivl om, at aktionen, der begynd- te så lovende, militært set har væ- ret en fiasko. Hele den østlige del af landet er i åbent oprør, og centralregeringens mi- nisterpræsident Cyrille Adoula har hænderne fulde. Ansvarlige folk i Leopoldville frygter, at situationen vil undergå en alvorlig forværring, når FN-soldaterne er borte. Værst ser det ud i Nord-Katanga, hvis hovedstad Albertville flere gange har skiftet hænder og som, mens dette skrives, er i den Peking-træne- de leder, Pierre Muleles besiddelse. Pierre Mulele var undervisningsmini- ster i den myrdede ministerpræsident Patrice Lumumbas regering. Den congolesiske regerings tropper har rømmet Albertville, og i Stanley- ville området har skarer af unge til- hængere af Lumumbabevægelsén an- grebet to militærlejre for at skaffe sig våben. I Kvilu og Kivu er store regerings- styrker bundet af Muleles stammefolk og af andre oprørsstyrker. Koncentra- tioner på over 1000 oprørere er blevet iagttaget i nærheden af Tanganyika- søens bred på march østpå. En af årsagerne til urolighederne hævdes at være befolkningens util- fredshed med regeringssoldaternes op- førsel. De optræder i mangfoldige til- fælde som besættelsestropper i et be- sat område, hvor de med deres krav og fremfærd har undergravet den i forvejen vaklende økonomi yderligere. Det er den almindelige opfattelse blandt europæerne i Congo, at urolig- hederne vil sprede sig som en løbe- ild, med mindre regeringen tager energiske skridt til at bremse dem. Det synes imidlertid overordentligt tvivlsomt, om det vil ske, efter at der er opstået alvorlige uoverensstemmel- ser mellem ministerpræsident Adoula og hærchefen, general Joseph Mobutu om, hvordan man bedst kan klare si- tuationen. Mobutu har krævet, at visse med- lemmer af regeringen skal undlade at blande sig i forholdene og ønsker et offentligt dekret, hvorefter det overlades til hæren at opretholde ro og orden. Efterkommes dette krav ikke, vil han indstille alle militærak- tioner. „Der er fuldstændigt kaos i landet" erklærer han, „men jeg vil ikke lade hæren være syndebuk", si- ger han. AMERIKANSK HJÆLP PÅ VEJ Sådan er situationen i Congo nu, hvor FN-soldaterne er ved at drage bort, men centralregeringen er alle- rede begyndt at sikre sig hjælp andet steds — i Washington. Chefen for det amerikanske for- svarsministeriums afdeling for mili- tær bistand til Afrika og Asien, ge- neral Paul Adams har været i Congo for at studere Congos militære behov og for at undersøge rygterne om ki- nesernes skygge bag urolighederne. Der er ingen tvivl om, at amerika- nerne nærer frygt for, at Congo skal blive et nyt Laos eller Sydvietnam. De congolesiske oprøreres hovedmand, Pierre Mulele, er uddannet i Peking og står i nær kontakt med kinesiske di- plomater i Burundi. Hans oprørsbe- vægelse modtager udstrakt økonomisk og våbenmæssig støtte fra kineserne, og det menes, at flere kinesere op- holder sig ved hans hovedkvarter, hvor de instruerer oprørerne i guerilla- krig. I Leopoldville er 20 amerikanske eksperter allerede begyndt at uddanne de congolesiske soldater i brugen af moderne amerikanske våben og på flyvepladsen i Leopoldville kan man se en række antikverede amerikanske T-28 maskiner, der er blevet armeret med raketter og tunge maskingeværer. Fly af denne type har i lang tid væ- ret anvendt i Laos og er med deres lave fart velegnede til at operere mod små mål som stier og lysninger i jung- len. Der er altså hjælp undervejs, men spørgsmålet er, om congole- serne vil udnytte den. Congo er et stort land med mange forskellige folkeslag, der i mangfoldige tilfæl- de er fjendtligt stemt overfor hver- andre. Der skal en stærk hånd til at holde dem samlet som et folk —■ en hånd som belgierne leverede i henved 75 år — men hvis arvtager det endnu ikke er lykkedes at finde blandt landets egne børn. Vi holder os I til ESBJERG TOV Esbjerg Tovip agdlunaussautai aitsåt tåssa Sidste FN-soldater Congo foran borg Mens de kinesiske kommunister fisker i rørt vande og hele den østlige del af Congo er i åbent oprør, trækker De forenede Nationer sine trop- per bort. Mens urolighederne i Congo tager til i styrke og snart hele den østlige del af landet er i oprørernes hænder, forbereder de sidste FN-soldater sig på at forlade landet. NORTH STATE-mik pujortarniarit! cigaret taima mamartigismauvoK! tænd en NORTH STATE - så godt kan en cigaret smage Af Nils Eric Boesgaard (RB-special) Det bliver en tragisk og nok også lidt skamfuld afsked, for fire års blod og sved er tilsyneladende fuldstændigt spildt. Uroen i Congo er om muligt voldsommere end nogen sinde tid- ligere. Røgen fra afsvedne landsbyer hænger tungt over junglen, ligene af de dræbte indbyggere rådner i den bagende sol mellem de sodsværtede brandtomter og krokodillerne i Congo- floden og dens bifloder æder sig fede i menneskekød. Den congolesiske hær er tilsyneladende magtesløs overfor terroren, og det land, der for fire år siden tegnede til at blive en afrikansk stormagt, er i dag i håbløs opløsning. Stamme bekriger stamme og uden- landske agenter, ikke mindst kinesi- ske kommunister pirrer af al magt i myretuen i håb om i ly af uroen at skabe sig fodfæste på det mørke fast- land. EN FARE MOD FREDEN FN-aktionen i Congo indledtes den 14. juli 1960, nøjagtig fjorten dage efter at Congo var blevet selvstændigt. På en uge havde congoleserne kastet over halvtreds års europæisk civilisation af sig og var vendt tilbage til det sten- alderstadium, Stanley fandt dem på, da han i 1877 som den første hvide mand sejlede ned ad Congofloden. Den store hær, som den nye stat havde arvet efter de bortdragende belgiere gjorde oprør og kastede sig i et bestialsk raseri over de tilbage- værende europæere og kun en hurtig indsats af de belgiske tropper, der var blevet tilbage i landet, på de baser som Belgien havde beholdt, forhindre- de, at det udartede sig til et blodbad uden lige. De svage afrikanske myndigheder var fuldstændig hjælpeløse og appel- lerede til USA om hjælp, men præ- sident Eisenhower rådede istedet con- goleserne til at søge FNs bistand. I midten af juli vedtog Sikkerheds- rådet, under hensyn til den trusel som situationen i Congo udgjorde mod den internationale fred og sikkerhed, at gribe ind i Congo og opfordrede en række af de mere fremskredne afri- SVENDBORG OVNE - der hygger og varmer SVEND- B0RGIP KISSAR- SSUTAI takujuminartut kiagsaudkuminartutdlo A/s L. LANGE & CO GI. Kongevej 70-72 — Kbhvn. V. 16

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.