Atuagagdliutit - 30.07.1964, Blaðsíða 13

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årxigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Københavns-redaktion:
journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, telefon 84 58 94
Annonceekspedition:
A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, telefon (01)86 11 99
Årsabonnement .............. kr. 25,00 Nungme sinerissap
Løssalgspris ............... kr. 1,00 kujatdliup naKiteriviane
pissartagaxarneK uk......... kr. 25,00 naKitigkat
pisiarineKarnerane ......... kr. 1,00
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI - GODTHÅB
•V-. _____ __________
Menneskeværdig tilværelse
J. F. Et af de største problemer i
dagens Grønland findes på de store
udsteder. Eksemplet er KangatsiaK
kommune, hvor der bor over 1300
•hennesker. I kommunen findes der
ingen statsinstitutioner af nogen art.
Befolkningen i KangatsiaK kommune
hor meget spredt. Dette bevirker, at
administrationen af kommunen er
yderst vanskelig. G-60 har foreslået,
at KangatsiaK kommune affolkes
fuldstændig, men det vil befolkningen
ikke gå med til.
Det er ikke mærkeligt, at folk fra
de store udsteder har betænkeligheder
ved at flytte til byerne. Folk, der har
ansøgt om bolig i byerne, må vente i
flere år for at få deres ønske opfyldt.
Man har desuden dårlige erfaringer
hied tilflyttere. De fleste af dem kan
ikke tåle overgangen fra et lille sted
til en storby. De har uhyre svært ved
at omstille sig til de nye forhold. Re-
sultatet kender vi kun alt for godt.
Tilflytterne bor dårligt i byerne og
går i mange tilfælde i hundene. Den
gode hensigt giver bagslag. Tilflyt-
terne bliver en byrde for deres nye
kommune.
Alle kan være enige om, at folke-
koncentrationen er fremtidens løsen
J- F. nunavtine uvdlumikut ajornar-
torsiutit angnerssait niuvertoruseKar-
figssuarne sujumugagssåuput. åsser-
sutitut taineKarsinauvoK Kangåtsåp
kornmunia 1300 sivnerdlugit inulik.
kommunime nålagauvfiup atorfeKar-
finik navssågssaicångilaK. Kangåtsåp
kornmuneKarfiata inue siamaseKaut,
tamånalo pissutigalugo administratio-
uikut ingerdlåniarnera ajornakusorto-
rujugssuvdlune. G-60-ip sujunersuti-
gisimavå Kangåtsåp kornmunia inue-
rutdluinarneKåsassoK, tamånale inui-
sa akueriumangilåt.
tupigissagssåungilaK niuvertoruse-
karfigssuarne inuit nungnigssartik
uangånartoKartingmåssuk. igdloKar-
fingne igdlugssamingnik norKaisima-
ssut ilane ukiut ardlerdlugit utanri-
ssariaKartarput. åmåtaordle nugtut
ilalernångitsumik misigdlerfigineKar-
tarput, amerdlanerit nunaKarfingua-
uait igdloKarfigssuarmut nungneK ar-
tortarmåssuk, pissutsit sungiusimå-
ugitdluinagkat tikikångamikik. nug-
fut igdloicarfingne inigssaileKissut nå-
kéutordluinartarput. taimailivdlune
sujunertaK ajungitsugaluaK pårdlag-
tuanik kinguleKartarpoK, nugtut kom-
hiunimut tikisamingnut nanertuti-
hgortardlutik.
kikutdlunit isumaKatigissutigisi-
nauvåt nugtertitsinigssaK inungnigdlo
eKitertitsinigssaK sujunigssame avKu-
tigssaungmat. aperKutauvordle nung-
uiartut igdloKarfingne inugtut pissut-
sirnut nalerioitumik atugagssaKarti-
ueKarnersut. iluaKUtåungilaK igdlo-
Karfingne atugarigsårneruneK ugsag-
sårutigisagåine nugterniartut inigssa-
Kartingikåine. tamatumanilo puigor-
tariaKångitsoK tåssa: inuit kommune-
karfingmingne piniarfit ilisimavdluar-
tarmatigik avdlamutdle nugkångamik
nalornissulersardlutik.
pissortat inungnik eKiterisitsiniar-
hermingne tåssångåinarpatdlårtumik
iliuseKartarput. igdlersorneKarsinåu-
hgilaK nunaKarfinguane niorKutigssa-
uik sitdlimateKarfit taimaitisagåine,
Uvfa nugtertiniagkat igdloKarfingne
'uigssaKångitsut. tamånalo pisimagå-
nSat nunaKarfinguane pissortaussut
aperericårnagit, tåssanipoK kångutait-
suliorneK angisoK. inuit 100 isumå-
kérneKarsinåungitdlat. nunavtine nå-
i Grønland. Det kommer imidlertid
an på, om byerne er i stand til at
byde tilflytterne en menneskeværdig
tilværelse. Det kan ikke nytte noget,
at man reklamerer med de mange for-
dele i byerne, når man ikke kan
skaffe tilflytterne tag over hovedet.
Her kommer også en væsentlig fak-
tor med i billedet. Folk kender fangst-
stederne i deres egen kommune. De
bliver usikre, når de flytter til en
anden kommune.
Myndighederne går for hastigt frem
i bestræbelserne for at koncentrere
befolkningen. Det er uforsvarligt at
nedlægge depoterne på de små steder,
når man ikke kan anvise beboerne en
bolig i udviklingsbyerne. Når dette
tilmed sker, uden at man først har
spurgt de lokale myndigheder på de
små steder, er det direkte uforskam-
met. Man kan ikke overlade en be-
folkning på 100 mennesker at passe
sig selv. Staten har forsyningsplig-
ten i Grønland. Det må også gælde de
små steder.
Vore ansvarsfulde politikere må
sørge for, at beboerne på de små ste-
der sikres en menneskeværdig til-
værelse. Målet må være, at de store
udsteder efterhånden udbygges og op-
når bystatus. Dette kan imidlertid ikke
lade sig gøre fra dag til dag.
lagauvfiup pissugssauvfigå pilersui-
nigssaK, tamånalo nunaKarfinguanu-
taoK tungatitariaKarpoK.
politikerivta akissugssåussuseKar-
dluartut suliagssarissariaKarpåt nuna-
Karfinguane inuit inup pineKartaria-
Karneranut nalerKutumik atugagssa-
Karnigssåt. anguniartariaKarpoK niu-
vertoruseKarfigssuit piorsaivfigine-
Karnigssåt igdloKarfigtutdlo åndgssu-
ssivfigineKarnigssåt. tamånale imai-
liatdlangnerinarmut pisinåungilaK.
^Ansvar og
Det er typisk i dagens Grønland, at
én, der mener at være ansvarlig for
Grønlands politik, prøver på at tvinge
andre til at gøre efter éns opfattelse.
Dette har vi læst sidste gang i A/G
nr. 11, hvor G-60-medlem og ophavs-
manden for Grønlandsudvalget, pastor
Erling Høegh, har udtalt sig om „de
ansvarsløses" forføriske udtalelser
mod G-60.
Det er ganske klart, at vore politi-
kere regner sig selv for at være til-
hængere af demokratiet. Men når de
valgberettigede unge grønlændere,
som vore politikere ikke bryder sig
om, har noget på hjerte, svinger den
røde tråd i Grønlands politik rundt
ved de unges hoveder for at fange
disse „ansvarsløse" og „ganske unge
og nu og da forkælede grønlændere"
til dommen for „uartigheder og ubillig
kritik".
Nu har vi kun to måneder til efter-
årets folketingsvalg. Og det er ganske
klart, at folketingskandidaterne har
nerver før valget. Men én ting kan
de ikke undgå: at henvende sig til
valgberettigede grønlændere og dan-
skere. Og ved valget sorterer man
ikke stemmesedler efter alder, heller
ikke, om den stemmeberettigede er
forkælet eller ej.
Vor tids Grønland er ikke for poli-
tikere, som ikke bryder sig om at høre
andres meninger. Dagens Grønland er
ikke for forkælede politikere, som
endnu ikke er klar over, hvad folket
i Grønland mener.
julip 15-ånut
sårugdligtat
Kalåtdlit-nunavtine julip 15-iat ti-
kitdlugo sårugdlit tunissat tissåtut
nautsorssugkat sujorna taimailinera-
nut nalerKiutdlugit 2745 tonsinik iki-
leriarsimåput. tunissat katitdlutik
4284 tonsiuput, tåuko ilait 1788 tonsit
tarajorterneKarsimavdlutik (2305
tonsinik ikileriartut), 653 tonsit pa-
nertineKarsimåput (515 tonsinik ikile-
riartut) 1843 tonsitdlo nerpé Keritit-
dlugit niorKutigssiarineKarsimåput (72
tonsinik amerdleriartut). tåuko sania-
tigut sårugdligit tissåtut nautsorssug-
kat 514 tonsit Nungme sulivfigssuar-
mut tunineKarsimåput.
igdloKarfit pigissaisalo kujatdlit tu-
nissait sujornamut nalerKiutdlugit i-
kingnerpåjuarput. tunissat kinguari-
arnerat tamarme distriktinit kujat-
dlernit sisamanit pivoK. K’aKortume
erKånilo kinguariarneK angnerpåjuar-
poK 1339 tonsiugame. tugdliuvoK På-
miut pigissålo 428 tonsinik kinguari-
artoK, NarssaK 397 tonsinik Nanorta-
ligdlo 310 tonsinik.
Nuk pigissålo 100 tonsit sivnerdlu-
git sujuariarfiuvoK Nungme sulivfig-
ssuarmut tunissat ilångutdlugit naut-
sorssutigigåine. Sisimiut sujuariarner-
pauvoK 212 tonsinik. Manitsume pigi-
ssånilo tunissat 79 tonsinik amerdle-
riarput Angmagssagdlivdlo pigissåne
(Kungmiune) 24 tonsinik.
privilegier
Dagens Grønland ligner en lege-
plads, hvor de „kloge, folkevalgte
mænd" spiller deres bold og trækker
tiden ud for at få mere tid til at
spille bold. Udvalg efter udvalg blev
dannet. Grønlandsudvalget bliver er-
stattet med Grønlandsrådet. Her står
vi med blikket rettet mod Grønlands
fremtid og med et stort spørgsmål i
hjertets kammer: „Hvor længe spiller
de for os den søde musik?"
Da ethvert menneske er ansvarlig
for sine medmennesker, er vi unge
grønlændere også ansvarlige for ud-
viklingen i Grønland, selv om vi ikke
er politikere. Det er ikke alene poli-
tikere, men samfundsborgere og poli-
tikere, der bygger det nye Grønland
op i denne svære tid for Grønland.
Derfor ønsker vi ikke at trække tiden
ud med en sød musik, da vi kender
så mange tragiske begivenheder i vort
grønlandske samfund.
Vor tids grønlændere kræver ud-
dannelse, oplysning og ligeløn for lige
arbejde. Dette krav er ikke nyt i
Grønland; men kravet står på sit
højdepunkt. Og det strider heller ikke
mod menneskerettighederne, som blev
vedtaget af De forenede Nationers
generalforsamling den 10. december
1948. Blandt de rettigheder, der til-
kommer ethvert menneske, er: retten
til livet, frihed og personlig sikker-
hed, ret til undervisning og til lighed
for loven, informationsfrihed, retten
til arbejde under rimelige forhold og
med lige løn for lige arbejde. For alt
dette hviler ansvaret på samfundet,
ikke bare på et par G-60-medlemmer,
som ikke kan lide at dele ansvaret
med „ganske unge og nu og da for-
kælede grønlændere" og „ofte kort-
synede grønlandsk-danskere".
G-60-medlem Erling Høegh udtalte
endvidere om privilegier. Ja, det ken-
der man godt på 1940-ernes elever.
Vi kan bare spørge én af G-60-med-
lemmerne, hvilke privilegier han har
fået, mens han var blandt „den lille
bitte gruppe af privilegerede grønlæn-
dere" under Styrelsens kolonitid. Der-
for mener jeg, at sådanne udtalelser,
som G-60-medlem Erling Høegh har
fremsat i „Berlingske Tidende", „ska-
ber vrangforestillinger" hos de danske
avislæsere.
Vore såkaldte politikere skældte
unge grønlændere ud gang på gang
med yderst uretfærdige betegnelser.
Det er fristende at sige rent ud, at
vore politikere er så forkælede, at de
ikke tåler kritik. Dog knækker politi-
kernes ubeherskede udtalelser ikke
den vågnende grønlandske ungdom
i Grønland og Danmark. Ungdommen
er klar til at møde den nye tid med
fremskridtsvenlige tanker, som ikke
bare er skrevet på papirer men også
i menneskehjerter. De unge grønlæn-
deres iver for reform i det grønland-
ske samfund føres der igennem de
svære år for vort samfund. Her gæl-
der det samfundets ansvar for at
hjælpe hinanden til selvhjælp uden
at give privilegier til nogle politikere.
Julianehåb, juli 1964.
Magnus Larsen.
selv
det er
lettere
end De
tror ...
VI har alle populære musikinstrumenter 1
største udvalg — også brugte, '/i års ga-
ranti på alle Instrumenter. Forlang vort
store, gratis, billedrige katalog.
nangmineK nipilerssorit
ilimagissangnlt ajoménglnSsavat
nipilerssdtit tamalårpagssult nuånarlne-
Kartut pigåvut — Sma atomlkut. nlpller-
ssdtit tamarmik ukiup Kericanut KUlama-
véricusigåuput — tåssa ukiup Kenca Kångi-
ngitsoK aseroraluarpata akeKångltsumik
UuarsartlneKarsInéuput. agdlagtitsivigssau-
terput angnertOK, akeKångitsoK åssUlarta-
KaKissordlo toga plnlarnlaruk:
MUSIKHUSET
Rådhuspladsen 1 — Århus C
PERSISKE TÆPPER
— en tillidssag
-------------------------------i
Udvalg sendes uden forbindende
afgiffsfrit fra vort eksportlager
HOLGER JENSEN
Dag Hammerskjolds Alle 36,
København 0
IMPORT — EXPORT
DANMARKS STØRSTE SPECIALFORRETNING
åp, uvdlåt tamaisa FOSKA
savimineic, kalke, fosforilo pro-
tein, Bi-vitaminitdlo pissaria-
xagkatit imarait! asulume FO-
SKA mamaKalutik!
tuberkulose akiomlardlugo sulinlartut tapersersukit
☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
Kjelhsen.s
KAGER
Småkager - blandede kager - brune kager - nøddekage - lagkagebunde
sandkager og andre skærekager.
kSgérxat - kågérxat éssigtngifsut akulerit - kågérxat kajoriut - nøddekage
(KaKortarialik) - lagkagiliagssat - sandkagit - kågitdlo avdlat avgugagssat.
Repræsentation: B. INGERSLEV PETERSEN, Rømersgade 11, København K.
SOMMER-
TILBUD
aussame
tuniniagkat
Strømpesæt
alersit Kardligtarit
16
„DANLON" strømpesæt i bedste
kvalitet til damer.
Føres i modefarven Zibeline
(mørkebrun) og sort.
Størrelse 9, 9V2 og 10V2.
Forsendes over hele Grønland.
Skriv til:
arnanut alersit Kardligtarit „Dan-
Ion" pitsaunerpåt.
Kalipautait: Zibeline (kajortut-
tårtut) Kalipaut moderniussoK
Kernertutdlo.
angissusé: 9, 9'A, IOV2.
Kalåtdlit-nunånut tamarmut nag-
siuneKarsinåuput.
unga agdlagit:
Magasinet
Postbox 2
Godthåb
isumåkigmarsmåungilavut
13