Atuagagdliutit - 30.07.1964, Blaðsíða 24

Nylon allerede 25 år
Der laves fil stadighed så mange nye ting af nylon, at man har svært ved
af forstå, at det er 25 år siden, dette vidundersfof første gang kom frem
og fortrængte silken.
En efterårsdag i 1939 bragte den
amerikanske presse en opsigtsvæk-
kende nyhed fra DuPont-koncernens
kemiske laboratorier:
„Vi har udtaget patent på et stof,
som er næsten identisk med silke.
Det er fremstillet syntetisk i vore la-
boratorier", fortalte laboratoriets chef-
kemiker, „og vi kan fremstille så store
mængder af det, vi ønsker. Råstof-
ferne er kul, luft og vand."
Nyheden blev en verdenssensa-
tion Silkelandenes århundred-
gamle monopol var omsider brudt.
Den nye syntetiske silke, nylon
kaldtes den, kunne fremstilles for
en brøkdel af silkens pris. I mange
henseender var det nye kunst-
stof bedre og stærkere end de æl-
dre naturprodukter, og opfindelsen
af det betegnedes som en videnska-
belig sejr af første rang.
Ure - briller
Briller leveres omg. efter recept
Nye ure — schweitzer-værk
Stort udvalg i urlænker og -remme
Sendes overalt på Grønland
Kalåtdlit-nunåt tamåkerdlugo nag-
sitsissarpugut
Holger Dik Jensen
Nørregade 30 — Køge
Reparation af ure omgående
nalunaerKutanik pilertortumik
iluarsaissarpugut
emaimajuk atit sumiuneritdlo
agdlåsagagkit
Dusør
Mange videnskabelige nyheder en-
der som døgnfluer i den offentlige be-
vidsthed. Men sådan gik det ikke med
nylon. Da det første handelsprodukt,
damestrømper, blev bragt frem i bu-
tikkerne, blev disse stormet af købe-
lystne.
Nylonens triumf var i sandhed ene-
stående. Da kunstsilke — eller rayon
— blev opfundet i 1884, skænkede
ingen det større opmærksomhed, og
det tog stoffet næsten 50 år at gøre sig
gældende på forbrugermarkedet. An-
dre plastic-stoffer brugte næsten lige
så lang tid til at vinde frem i den
almindelige bevidsthed. Men nylon
fejede på een gang al konkurrence til
side, og i løbet af kort tid havde den
fortrængt silken fra førstepladsen i
damernes garderobe. Det blev fint at
gå med nylon, og i tilgift fik damerne
nylons større slidstyrke.
Der blev hurtigt fundet andre an-
vendelsesmuligheder for det nye vid-
understof. Så snart det blev alminde-
ligt kendt, hvor stærkt og sejt, nylon
er, trængte det frem som materiale til
faldskærme og til alle mulige andre
ting, lige fra lejer i maskiner til bug-
sertove til skibe.
Kunststoffet nylon så dagens lys
første gang under et storstilet forsk-
ningsarbejde, der var begyndt i 1928
af en gruppe kemikere i DuPont-sel-
skabet i Wilmington, Deleware. Det
var gruppens leder, dr. Wallace H.
Carothers, der i eftersommeren 1939
gav meddelelse om den revolutione-
rende opfindelse. Men forud for of-
fentliggørelsen var der gået et stor-
stilet praktisk arbejde. Da nyheden
slap ud, var planerne til nylonfabrik-
ker allerede udarbejdet, og i december
1939 begyndte produktionen i fuld
målestok. De første nylonstrømper
blev solgt i USAs forretninger den 15.
maj 1940.
handelsprodukt. I dag, 25 år senere,
fremstilles nylon i 120 fabrikker i 38
lande verden over, og flere kommer
bestandig til.
Kul, luft og vand var de første rå-
produkter. Senere er fremstillingen
blevet simplificeret. Nu bruges petro-
leum naturgas og biprodukter fra
landbruget til fremstilling af forskel-
lige slags nylon. Alene DuPont fa-
brikerer 1100 forskellige nylon-arter.
Forbruget af nylongarn og nylon-
fibre voksede i tidsrummet 1959—63
alene i USA fra 161.000 tons til 272.000
tons. Tidsskriftet Textile World for-
udsiger, at den amerikanske nylon-
produktion i 1969. vil have passeret
453.000 tons årligt.
Den største nylon-forbruger i USA
er autogummi-industrien. I 1963 lagde
den beslag på næsten 95.000 tons. Man
regner med, at tallet i 1968 vil være
vokset til 121 tons. Som nr. 2 kommer
tæppeindustrien. I dag væver de ame-
rikanske tæppefabrikanter rundt reg-
net 45.000 tons nylon ind i deres tæp-
per, og de venter en stigning på 9000
tons i de kommende 5 år.
Men nylon-familien nøjes ikke med
de områder, den allerede behersker,
f. eks. damelingeri, hvor produktionen
nu er oppe på ca. 54.000 tons, og tallet
vil sikkert blive fordoblet i fremtiden,
når sikkerhedsseler bliver standardud-
styr. Blandt de mange ting, der nu
fabrikeres af nylon, er farvebånd
til skrivemaskiner, sytråd transport-
bånd, husholdningsartikler og pre-
senninger.
Det er vanskeligt at pege på no-
get område i vort daglige liv, hvor
nylon ikke på en eller anden måde
spiller en rolle, og der kommer
flere og flere nye anvendelsesom-
råder til hvert år. DuPonts eksper-
ter mener, at stigningen i de kom-
mende års nylonproduktion hoved-
sagelig vil gå til nye nylonproduk-
ter, som endnu ikke er på marke-
det.
Amfibiefartøj — umiatsiaussaK
Detroiitime biliildorfiup angatdlat
bilit umiatsiaitdlo angatdlavigisi-
nåungLsaisigut angatdlaitigssaK sa-
nasimavå, bilimik umiatsiåmigdlo
tat'neK ajornaraluardlune biliutiga-
luine umiiatsiaussoK.
angatdlat mardlungnik pugtaKu-
taussarearpoK «ivniussalingnik kå-
vigsinaussunik. pugtaKutaussat
kåvileråmgafca angatdlat sumika-
luarunilunit, imårnkaluarune nu-
namilunit mångarinarmikaluaru-
ne, ingerdlalertarpoK. pugtaicutau-
issat plasticimik OKitsuararssuar-
miik imaicarput, taimaingmat alig-
kaluarpatalunit angatdlat kivi-
ssugssåungilaK.
atortut Kivniussagdlft ukiune tu-
sintiligpagssuame ilisimaneKarput.
sordin Kangale ilisimaneKarpoK
pumpe grækerip Archimedeslip
navssåvatut OKautigineKartartoK.
umiarssuit sarpé nutåliaussut ator-
neKalingikatdlarmata umiarssuag-
ssanik titartaissartut ardlagdlit
Kivniussalingnik iluaKuteKamiar-
ta rslimaigaluarput, iluagtitsissarsi-
mamatigdle.
„masansup umiaitsiausså Kivmiu-
ssalik" umiaitsiaussamut atsdune-
KarsimavoK, sune tamane oKåtår-
ineKarsimavdlune. apume ivssuso-
rujugssuarme agdlåt nal. akune-
ranut 32 kilometerit sukåssuseKar-
'SimavoK, imåne 12 kilometerinik
marugdlorKingmilo 16 kilometeri-
nik.
angatdlat 1 ton sivnerdlugo oKi-
måissuseKarpoK meterinigdlo sisa-
manik fakissuseKardlune. tankia
ulivkårdlugo imerstknatitdlugo uni-
gane nal. akunerine Kuline inger-
dlasinauvoK. ingerdlatitsissoK
nautsorssutiginago arfinilingnik
ilaussoKiarsinauvoK tamatumalo
saniatigut 473 kilo usisinauvdlugit-
motoniata pugtaicutaussaisalo a-
komånlpoK tigumiviussaK, tåuna
avdlångorteKåtåinardlugo sumut
ingerdlanigssaK: sujumut, kingu-
mut sanimordlumardlunit aulaja-
ngerneK ajomarane.
Chrysler Corporation i Detroit har
taget den fulde konsekvens af, at der er
steder, hvor hverken bil eller båd kan
færdes, fordi undergrunden er for blød
til bilen og for fast til båden. Fabrik-
ken har konstrueret et fartøj, som på
den ene side hverken er bil eller båd,
men på den anden er begge dele.
Fartøjet har to pontoner, der drejer
sig om længdeaksen, og ved hjælp af
spiralformede finner drives den frem
i al slags tærræn, fra vand til hård
landevej. Pontonerne er fyldt med et
let plasticmateriale, så fartøjet holder
sig flydende, selvom pontonerne skulle
punktere.
Princippet med de spiralformede fin-
ner har været kendt i årtusinder. Fra
gammel tid kendes en pumpe, vand-
sneglen, som grækeren Archimedes si-
ges at have opfundet, og før den mo-
derne skibsskrue fandt sin endelige
form, prøvede adskillige skibskonstruk-
tører at udnytte princippet, dog uden
videre held.
„Sumpskrue-amfibiet" er det officielle
navn på fartøjet. Det har været af-
prøvet i al slags terræn og selv i dyb
sne opnåede det en fart af 32 km/t og
i tykt mudder omkring 16 km/t.
Den usædvanlige amfibiebil vejer godt
en ton og er fire meter lang. Dens
brændstoftank rummer benzin til 10
timers uafbrudt kørsel. Foruden føre-
ren har den plads til seks passagerer
og en fragtmængde på 473 kg.
Mellem motoren og pontonerne er
indskudt et særligt gear, som tillader
amfibiet at bevæge sig fremad, bag-
læns eller lige til siderne.
35.000
kroner
ialt
til dem, der finder
disse frimærker!
Dette frimærke betales med
5.000 kr.
Dette frimærke betales med
100 kr.
I MEDOVA te- og tebrev-pak*
kerne gemmer der sig for tiden
i nogle af pakkerne særligt vær-
difulde frimærker! De er op-
klæbet - overstemplet med enten
100 shillings eller 5.000 shillings
• og hver gang, De finder et af
disse frimærker og indsender
det til Medova A/S, får De om-
gående tilsendt 5.000 eller 100
kroner kontant • Hent en pakke
MEDOVA idagl
Medova ta’r trætheden
• og gVr gevinst!
DuPont-selskabet regner med, det
tog 11 år og kostede 27 millioner dol-
lar at farvandle den kemiske formel
for nylon til et praktisk anvendeligt
----------------------------------
REJSEGRAMMOFONER
brugte - med 10 grammofonplader
oKalugfartut angatdléfagkaf
atornikut — OKalugfarfuvdlo
nufai 10
85,00 kr. + nagsiunerata akla llångut-
dlugo tigunerane akiligagssångordlugit
nagsiuneKåsåput
Kr. 85,00 + porto, sendea pr. efterkrav.
The Old Record,
Elmegade 10, København
----------------__________________
Vatnajøkul
En stor gruppe gletcher-forskere
er vendt tilbage til Reykjavik efter
en længere ekspedition i Vatnajøkul
i det sydlige Central-Island, der er
Europas største gletcherplateau.
Målet for denne rejse var at fastslå,
hvor meget denne kæmpebræ er vok-
set siden i fjor, og at prøve at finde
årsagerne til denne vækst.
Efter forskergruppens målinger har
den nordøstlige del af gletcherplateau-
et, Bruarføkul, udvidet sig ikke min-
vokser
dre end 30 km i nordøstlig retning
siden november sidste år,og den dæk-
ker nu en flade på tusind kvadrat-
kilometer. Åbenbart er hele Bruarfø-
kul i bevægelse. Dens overflade har
utallige sprækker og revner.
I almindelighed har gletcherne på
den nordlige halvkugle i de sidste
hundrede år trukket sig tilbage. Det
gælder således også Vatnajøkul. Dog
mener islandske geologer at denne til-
bagetrækning er hørt op i de senere
år, og alt tyder på, at den mægtige
bræ på ny er i færd med at brede
sig.
Der er ikke helt enighed blandt geo-
logerne om årsagen til dette. Det står
dog fast, at vulkanerne under iskap-
pen på Vatnajøkul ikke har noget at
gøre med udviklingen. Øjensynligt
skyldes den stærke udbredelse ude-
lukkende stor nedbørsmængder. Sid-
ste år faldt der 596 cm nedbør på Vat-
najøkul. Året forud var der kun tale
om 404 cm. Åbenbart har der i mel-
lemtiden hobet sig et maksimum af
sne og is op på gletcheren, og denne
vægt trykker den nu med stor hastig-
hed ud til siderne.
(Copyright IDAG)
Fra den
mindste
til den
største -
fra verdens største
fabrik for båndoptagere
BÅNDOPTAGER
mingnerpåmif angnerpåmut
silarssuarme båndopfageriliorfit
angnertanlf
TK 14
GRUnDIG
BÅNDOPTAGER
En prisbillig båndoptager, der trods beskedne dimensioner giver en
fuldendt gengivelse. Toneområdet 50—14.000 Hz — 2 spor — 4 watt
udgangseffekt.
båndoptager akikifsoK mikissungugaluardlune pitsauvdluinarKigsårtoK.
TK 46
GRUnDIG
BÅNDOPTAGER
Den fuldendte stereofoniske båndoptager, som bringer koncertsalen
hjem i Deres stue. 3 båndhastigheder — 3 tonehoveder — Mulighed
for ekkoindspildninger og multiplayback — 4 spor — 2X3 watt ud-
gangseffekt.
båndoptager (stereofonisk, akisuassartarfoK) tusarnågagssiarssuarnut
éssigissainutdlo nålaorutigalugo pitsagssua«. pingasunik sukåssusilik
— avdlatigufdlo pisatarigsupilorujugssuaK.
V. H. PRINS
SYD VEST VEJ 129, GLOSTRUP
TELF. (01)96 88 44
TELEGRAM: NORDCOMMERCE
Følgende typer føres: TK 2 —
TK 4 — TK 6 — TK 14 —
TK 17 — TK 19 A —■ TK 23 A
— TK 27 — TM 27 — TK 40
— TK 41 —- TK 46 — TK 47
— TM 45.
24