Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 30.07.1964, Blaðsíða 22

Atuagagdliutit - 30.07.1964, Blaðsíða 22
100 år forud for sin tid Jules Verne forudså månerejsens tekniske problemer. ★ Hans „Rejse til Månen" for 100 år siden ligner vore dages rumfærd. Af OTTO BEHRENS Rejsen til Månen — menneskets tusindårige drøm — synes at stå foran sin virkeliggørelse. Inden 1970 vil de første amerikanere stige om bord i et rumskib på Cape Kennedy for at drage på opdagelsesfærd i rummet, men allerede for hundrede år siden startede det første bemandede rumskib fra Florida med kurs mod Månen — i den franske forfatter Jules Vernes livlige fantasi. Det var i 1864. Titusinder af men- nesker havde samlet sig om affyrings- stedet for at overvære starten på den første rumfærd. Under mængdens jubel steg tre mænd — verdens første astronauter — ind i det startklare rumskib, der hav- de form af en kæmpemæssig granat. Mandehullet blev skruet til, og kabi- nen blev sænket ned i den kæmpe- mæssige kanon, der skulle sende pro- jektilet ud i verdensrummet. Forsøgslederen begyndte at tælle 37 - 38 - 39 - 40 ... Han trykkede på den kontakt, der sluttede strømmen i den elektriske affyringsmekanisme, og derefter hørte mængden et tord- nende brag. En uhyre ildsøjle skød ud fra kanonløbet, og enkelte tilsku- ere så et kort øjeblik det langagtige projektil, der steg op mod himlen i en sky af ild og røg. ALLE BEREGNINGER STEMMER Dermed var rumalderen indledt, omend ikke i virkeligheden så dog i fantasien hos en mand, der pa næsten synsk vis forstod at gen- nemtrænge tid og rum og som var langt forud for sin egen tids forsk- ning og teknologi. Jules Vemes roman „Rejsen til Må- nen", der udkom i 1865, er kun på ganske enkelte punkter stadig fan- tasi. I store træk stemmer den nøje overens med vore dages kendsgernin- ger. Hans rumskib, „Columbiade", var 97 timer undervejs til Månen, mens den sovjetiske mmkabine Lunik III i 1959 var 72 timer undervejs. Bogen er i tidens løb blevet slugt af tusindvis af eventyr-hungrende læsere, men forfatterens samtidige be- tegnede den som et vanvittigt og ure- 'alistisk fantasifoster. Alligevel var der mange unge tek- nikere og videnskabsmænd, der følte sig 'tiltrukket af bogen, for den rum- mede mangt og meget, der på ingen måde var fantaidi. Alle beregninger stemte. De tre astronauter benyttede de sidste nye GRØNT-, KØD-, FRUGT- og FISKEKONSERVES tysk-fremstillede månekort. Deres fartøj var af det dengang kostbare og sjældne metal aluminium. Forfat- teren kommer ikke nærmere ind på drivladningen ud over, at der anvend- tes 400.000 pund skydebomuld og et „hemmeligt brændstof". Alt hvad astronauterne medbragte var nøje udregnet og klogt valgt: Drikkevand, vin, kødkonserves og tør- rede grøntsager. Klorsurt kali benyt- tedes til fremstilling af ilt, og der var truffet effektive foranstaltninger til at slippe af med den udåndede kul- tveilte. FORSØG MED DYR Livsbetingelserne var på forhånd gennemprøvet ved omfattende forsøg med en kabine, der havde en kat og en høne om bord. Den blev bjærget af skibe, der var udlagt i det forud- b er egnede nedfaldsområde. Katten var i god behold, men den havde spist hønen. Inden man gik så vidt som at sende „Columbiade" ud i rummet opførtes et kæmpemæssigt observatorium i Californien — næsten på det sted hvor Mount Palomar-observatoriet se- nere blev bygget. Dette fantasiobserva- torium havde bl. a. et spejlteleskop, der forstørrede 48.000 gange. „Columbiade“s start lykkedes, men den nåede aldrig Månen. De vanske- ligheder, vi kender i dag, var også til stede i 1864. Månekabinen blev slået ud af kurs af en kæmpemæssig me- teor, kom ind i en bane om Månen og kredsede om den som en satellit. Men dette fænomen havde allerede ATLAS ATLAS Crysfal Freezer Fremtidens hjemmefryser er en uundværlig hjælp i Deres dag- lige husholdning. Dybfrysning betyder sund og frisk mad hele året. Rumindhold: 160 liter. /Mål: Højde 84 cm Bredde 80 cm Dybde 61,5 cm ATLAS Crysfal Freezer igdlume Kerititsivik sujunigssa- me tamanit pigineKalerumårtoK igdlume ningiut pingitsortaria- Kångisåt. nerissagssaK Kerina- suartitaK ukioK kaujatdlagdlu- go perKingnardlunilo nutåtut i- tuartarpoK. imaKarsinaussoK 160 liter. angnertussusé: portussusia 84 cm silissusia 80 cm i atitussusia 61,5 cm 33 ATLAS icmisom m o c t m. danske nor Jules Vernes astronauter råd for. De affyrede en styreraket, der stødte rumskibet ud af Månens tiltræknings- felt. Men ak! De havde Ikke forudset, at kabinen derefter ville styrte til- bage mod Jorden. Jules Verne har fuldstændig rigtigt beregnet, at ka- binen ville ramme Jorden med en fart på 16.000 kilometer i sekundet. JULES VERNES OPFINDELSER Jules Vernes beskrivelse af måne- rejsen blev af hans samtid betragtet som fantasi, men den var i virkelig- heden — ligesom hans andre fanta- stiske „opfindelser" — baseret på et grundigt studium af samtidens natur- videnskabelige og tekniske opdagelser. Men i Jules Vernes fantasi fik de tit uanvendelige opdagelser liv. Han opfandt og beskrev den første effek- tive undervandsbåd „Nautilus" — der kom til at give navn til den første amerikanske atomundervandsbåd, han omtaler et fly, der til forveksling min- der om en helikopter, han opfandt fjernstyrede fly, fjernsynstelefonen, airconditionering, neonlys og mange andre ting, der hørte fremtiden til. Den tyske raketforsker Hermann Oberth tilskriver direkte Jules Verne sin begejstring for raketter og rum- forskning. Virkeligheden er fulgt meget lang- somt efter Jules Vernes fantasifostre, og den første bemandede måneraket lader endnu vente på sig. Men den dag den for alvor stiger op mod him- len, vil man tænke på den geniale mand, der allerede for hundrede år siden forudså, hvordan denne rejse ville foregå. Penneven søges | Fru Magni Vik, Viksdalen i Sunn- fjord, Norge, ønsker en gift penne- veninde. Hun er en 27-årig bonde- og arbejderkone, der skriver og forstår norsk, dansk og svensk. OFFICIELLE MEDDELELSER NALUN AE RUTIT Justitsministeriets kundgørelse om udlændinges fritagelse for pas- og visumtvang. Justitsministeriet fastsætter herved med virkning fra den 1. juli 1964 følgende, jfr. 10, stk. 1 i Justitsministeriets bekendt- gørelse af 23. juni 1964 om udlændinges adgang til og ophold i landet: Statsborgere i Frankrig, Liechtenstein, Schweiz, Forbundsrepublikken Tyskland samt Østrig kan indrejse i Danmark og udrejse herfra uden at være i besiddelse af pas, såfremt de er i besiddelse af hen- holdsvis fransk carte nationale d’identité, liechtensteinsk eller schweizisk carte d’identité, tysk Personalausweis, herunder Behelfsmassiger Personalausweis eller Kin- derausweis og østrigsk Personalausweis el- ler Kinderausweis. Nedennævnte udlændinge kan indrejse i Danmark uden forinden at have deres pas påtegnet (viseret) for indrejse: a) Statsborgere i Amerikas Forenede Sta- ter, Argentina, Australien, Belgien, Bolivia, Brasilien, Canada, Chile, Columbia, Costa Rica, Cuba, Cypern, Den Dominikanske Republik, Ecuador, Finland, Frankrig, Grækenland, Guatamala, Haiti, Holland, Honduras, Irland, Island, Italien, Jamaica, Japan, Jugoslavien, Liechtenstein, Luxem- bourg, Malaysia, Marokko, Mexico. Mona- co, New Zealand, Nicaragua, Norge, Paki- stan, Panama, Paraguay, Peru, Portugal, Salvador, San Marino. Schweiz, Sierra Leone, Spanien, Sverige, Den Sydafrikan- ske Republik, Tanganyika, Thailand, Tri- nidad og Tobago, Tunesien, Tyrkiet, For- bundsrepublikken Tyskland, Uganda, Uruguay, Venezuela og Østrig. b) Indehavere af gyldigt pas. der på om- slaget bærer teksten „British Passport“, °& som betegner pasindehaveren som „British subject“. c) Indehavere af gyldige rejsedokumen- ter udfærdiget i medfør af konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling, jfr. bekendtgørelse nr. 55 af 24. november 1954 (Lovtidende C), eller overenskomsten af 15. oktober 1946 om indførelse af en rejselegitimation for flygtninge, jfr. t>e“ kendtgørelse nr. 18 af 1. maj 1952 (Lov- tidende C). Fritagelse for visum er betin- get af, at rejsedokumentet er udstedt ax Danmark eller af et andet land, der har tiltrådt overenskomsten af 20. april 195y om ophævelse af visumtvang for flygtnin- ge, og af, at indehaveren er lovlig bosat i det land, der har udstedt rejsedokumen- tet. d) Indehavere af gyldige danske, finske, norske eller svenske fremmedpas eller fih- ske rejsedokumenter, udfærdiget i medfør af konventionen af 28. juli 1951 om flygt- ninges retsstilling. Fritagelse for visum er betinget af, at fremmedpasset eller rejsedokumentet er forsynet med gyldig tilbagerejsetilladelse til det land, der har udfærdiget rejselegitimationen. Ved ind- rejse direkte fra Finland, Norge eller Sverige er det dog tilstrækkeligt, at det af fremmedpasset eller rejsedokumentet fremgår, at indehaveren har gyldig op- holdstilladelse i det land, som har udfær- diget rejselegitimationen, og har haft en sådan tilladelse i mindst 1 år. Justitsministeriet, den 23. juni 1964. Ferievognen står parat Benyt Dem af fordelene Køb en folkevogn fil favørpris hos byens autoriserede VW-forhandler til følgende priser på grænseplader: VW 1200 de luxe 1964 Vognen med verdens bedste re- nommé for økonomi og driftsik- kerhed 9.205 kr. VW 1500 S de luxe 1964 Den store, hurtige folkevogn luksusudførelse 11.675 kr. VW pick-up 1964 Med eller uden presenning — transporteren med verdensry, fra 10.525 kr. i NB: Ved afrejse til Grønland tilbagekøber vi gerne Deres vogn til en meget høj pris. E. Roed-Sørensen A/S Rantzausgade 68 - København N - Telf. LU* 3800 - det ved man, hvad er! mayonnaise — remoulade ama taffelsennep Bahnckep eiatartutai atortåkit 22

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.