Atuagagdliutit - 30.07.1964, Blaðsíða 21

■
Grindedrab på Færøerne.
skellige erhvervsforetagenders drifts-
forhold — navnlig i fiskeri- og fiske-
industri.
Så længe støtte- og subsidieordnin-
ger af forskellig art opretholdes, vil
man opstille bestemte krav med hen-
syn til de enkelte ledelsers kvalifika-
tioner, bedrifternes rentabilitetsmulig-
heder m. v.
PLANLÆGNINGEN
Det meget store investeringsbehov
i dag og fremover må ses i lys af en
række omstændigheder tilbage i tiden.
Generelt må påpeges, at man i forhold
hl nabolandene kom meget sent i gang
med de almindelige grundinvesterin-
ger (bygning af veje, havne, elektri-
citet, sygehuse o. s. v.). Specielt kan
man påpege en række andre momen-
ter: den ganske ineffektive erhvervs-
politik i mellemkrigsårene, stagnatio-
ben og ødelæggelserne under den 2.
verdenskrig, samt den planløse inve-
steringspolitik i efterkrigsårene.
Man har da i dag et utilstrækkeligt
°g utidssvarende samfundsudstyr
(veje, havne, elektricitet, sygehuse
°- s. v.) og et utilstrækkeligt og utids-
svarende produktionsapparat (fisker-
flåde, fiskeindustrianlæg o. s. v.).
Ved planlægningen af de fremtidige
Investeringer må der i første række
træffes et valg mellem disse to hoved-
investeringsområder, og skal man
styrke samfundets fremtidige realøko-
nomiske bæreevne, bliver man, i hvert
fald i de første år, nødt til at give in-
vesteringerne inden for de umiddel-
bart produktionsfremmende områder
en mere fremtrædende plads, selv om
det sker på bekostning af investerin-
ger på områder, der ikke er umiddel-
bart produktionsfremmende, hvor øn-
skeligt det end vil være at få disse
fremskyndet. Såfremt man ikke iagt-
tager dette forhold, vil man risikere,
at samfundets økonomiske bæreevne
~~ de produktive kræfter — relativt
forringes, nemlig set i relation til det
’>uproduktive“ samfundsudstyr, samt i
forhold til det offentliges løbende
driftsudgifter (deriblandt de voksende
udgifter til sundhedsvæsenet, sociale
formål o. s. v.).
Dernæst må man være klar over,
at skal udbygningen foregå i en til-
fredsstillende takt, må den totale fi-
nansiering udefra forøges, således at
den øverste grænse for investeringer-
ne ikke sættes af mangel på kapital,
rnen alene af den arbejdskraft, der
kan tilvejebringes uden skade for den
Mbende produktion og andre nødven-
dige arbejdskrævende opgaver inden
f°r samfundet.
Endvidere vil det være nødvendigt
at nå frem til en mere langsigtet fi-
nansiering for de offentlige anlæg
(yeje, havne, elektricitet, sygehuse,
skoler o. s. v.).
Endelig må man være opmærksom
på rentehøjdens store betydning —
både for erhvervslivet, der skal ar-
bejde med store anlægs- og drifts-
kreditter, og for landskassen og kom-
munerne, der arbejder med store låne-
finansierede langtidsinvesteringer. I
betragtning af erhvervslivets og lan-
dets økonomiske stilling i øvrigt, samt
i betragtning af, at en stor del af låne-
finansieringen må hentes udefra vil
et nedslag i rentens højde være af
afgørende betydning, specielt for er-
hvervslivet og generelt for hele sam-
fundets fremtidige økonomiske bære-
evne i øvrigt — og dermed for hele
befolkningens fremtidige levevilkår.
Uden at gå i detailler og til trods
for forskellige afvigelser, må man i
mange henseender klassificere Fær-
øerne som et udviklingsland — eller
om ønsket som et udviklingsområde
— og såfremt man sætter sig samme
mål som disse, må man som helhed
anvende samme midler til opgavernes
løsning.
FINANSIERINGSPROBLEMERNE
For at finde frem til en løsning, der
opfylder de forannævnte grundlæg-
gende betingelser, må man underkaste
hele finansieringsproblemet en nøjere
undersøgelse og vurdering. De vigtig-
ste områder er følgende:
1) Fiskerflåden. Der ydes nu føl-
gende lån til nybygninger: fra real-
kreditten 50 pct., fra fiskeribanken 20
pct., fra landskassen 20 pct. (tilskuds-
lån). Desuden yder landskassen de så-
kaldte kurstabslån. Tilsammen mulig-
gør disse ordninger en samlet inve-
stering på ca. 85 mili. kr. de første
5 finansår.
2) Fiskeindustri og andre industri-
anlæg. I henhold til den i foråret ved-
tagne lov har regeringen hjemmel til
en låntagning i de første 5 finansår
på i alt 40 miil. kr. til anlægsfinansie-
ring. De nærmere regler vil — i sam-
råd med finansudvalget — blive fast-
sat af landsstyret. Tilsammen skulle
den forventede ordning muliggøre en
samlet investering på ca. 50 mili. kr.
de første 5 finansår.
3) Landbruget. I henhold til lov af
24. maj 1937 ydes der følgende lån:
til bygninger (beboelseshuse og avls-
bygninger) med indtil 60 pct. af vær-
dien og en løbetid på 32 år, til fåre-
huse, hegn, opdyrkning samt maskiner
med samme lånegrænse, med en løbe-
tid på 10 år. Renten af alle lån er
3 pct.
4) Landets anlæg og bygninger. Fi-
nansieringen til disse forventes løst
af en for nylig oprettet investerings-
fond på i alt 60 mili. kr.
5) Kommunernes anlæg og bygnin-
ger. Der ydes lån dels af de færøske
sparekasser, dejs af kreditforeningen
for de danske sparekasser.
IÆKKERTØRST1G ?
VALA5H
FRISKER OG LÆSKER

Prins Axel af Danmark døde tirsdag den 14. juli
om aftenen 75 år gammel og blev begravet torsdag
den 23. juli fra Holmens Kirke i København.
Mange kongelige gæster overværede sammen med
1300 indbudte fra regeringen, de diplomatiske korps
og erhvervslivet mindehøjtideligheden. Efter prin-
sens ønske var højtideligheden meget enkel uden
taler. Biskop Erik Jensen, Aalborg, forrettede de
kirkelige handlinger. Biskoppen sluttede med en
bøn, hvori han bl. a. sagde: — Vi takker Gud for
den indsats, som prins Axel gennem et langt liv fik
lykke til at udøve til gavn for vort folk.
Blandt de kongelige deltagere i højtideligheden
var det danske kongepar og tronfølgeren, det sven-
ske og det belgiske kongepar, kong Olav af Norge
og kronprins Harald samt prins Axels enke, prin-
sesse Margaretha med sønnerne prins Georg og prins
Flemming og prinsernes hustruer.
Tolv orlogsgaster bar kisten ud af kirken, og et
kompagni fra søværnet stod æresvagt. Sørgetoget
kørte mod Bernsdorffsparken, hvor begravelsen
foregik. Efter at prins Axel var blevet gravsat, fløj
en formation på 12 Thunderjetjagere lavt hen over
parken som en sidste hilsen fra flyvevåbnet.
Billedet viser prins Axels båre (i midten) i det
smukt udsmykkede kapel i Holmens Kirke.
prins Axel, Danmarkime kungikut ilaxutåt, mar-
dlungornerme julip 14-iåne unukut toKUvoK 75-inik
ukionardlune sisamångornermilo julip 23-åne Kø-
benhavnime oxalugfit ilånit Holmens Kirkemit ili-
nexardlune.
ilissinerme nålagiaxatåuput kungit ilagissaitdlo
ardlaxaKissut, nålagkersuissunit Kaerxussat, nunat
avdlat nålagkersuissuisa sivnissait inutigssarsiuti-
nigdlo ingerdlataxartut autdlartitait katitdlutik 1300
migssiliortut. prins Axelip kigsautigisså maligdlugo
ilissinerme oxalugtoKångilaK. biskop Erik Jensen,
Aalborgime biskorpiussoK, oxalussivoK, naggatågut
Kinune ilåtigut ima ilavdlugo: — Gute xutsavigår-
put prins Axel inunermine sivisoKissume inugtao-
Kativtinut iluaKutigssamik sulisimangmat.
ilissinerme pexataussut ilagait kungerput nulialo
kungigssardlo, svenskit belgiamiutdlo kungé nu-
liaitdlo, Norgep kungia Olav erneralo kungigssax
Harald, prins Axelip nulia, prinsesse Margaretha
ernerilo prins Georg prins Flemmingilo — tåu-
kualo nuliait.
såkutut imarsiortut arxanex-mardluk prins
Axelip igdlerfia akiardlugo oxalugfingmit ånipåt,
såkutoxatigit imarsiortut atarxingningniardlutik
siagsimavdlutik. ilissinerme pexataussut Berndorfs-
parkimut ingerdlorput prins Axel tåssunga iline-
xarmat, iliverneKarérmatdlo tingmissartut maler-
ssutit sukasuliat arxanex-mardluk pukitsuararssuv-
dlutik ilissiviussoK xulåupåt, taimailiornikut såku-
tut tingmissartortartut toKussumut naggatåmik
inuvdluarxussititdlugit.
åssilissame uvane takunexarsinauvox prins
Axelip igdlerfia (xiterdlex) Holmens Kirkerne to-
Kussut inane pinersarsimaidssume itox.
t
PRINS AXEL
6) Boligbyggeriet. Der ydes for tiden
følgende lån: 40 pct. fra sparekasserne
og 20 pct. fra bankerne. Dertil vil nu
komme yderligere 20 pct. fra den i
henhold til førnævnte lov oprettede
boliglånefond.
7) Drifts- og lagerfinansiering. Den-
ne besørges af bankerne, der med hen-
syn til finansiering af fisk på lager
tillige har en rediskonteringsordning
med den danske nationalbank.
Det er mit håb, at jeg med foran-
stående til dels meget kortfattede og
imialål minutimut Kalagtartut
igfial
ivit Kernertut
navguférxat
KapussiårKat
MINUT-ØLLEBRØD
Rugbrød
RUGBRØD
SKIBSBRØD
SKIBSKIKS
skematiske oplysninger og betragtnin-
ger har givet den interesserede læser
et vist indblik i de finansielle og øko-
nomiske problemer, den nye færøske
regering arbejder med. Det er rigtigt,
at en politik uden penge er ikke me-
get værd, men penge uden politik er
endnu mindre værd. Man må derfor
både råde over de nødvendige midler
og finde den rigtige politik. Hvordan
dette vil lykkes, kan bare fremtiden
vise.
Thorshavn, den 7. juli 1964.
Erlendur Patursson.
OLES Autoriseret forhandler af
VAREHUS EVINRUDE
GODTHÅB
Reparationer udføres
SEVINRUDE
TIL JAGT . FISKERI OG TRANSPORT
Over 50 års erfaring i produktion af på-
hængsmotorer garanterer for EVINRUDE’s
gennemtænkte konstruktion.
Der er 14 størrelser fra 3—90 hk.
EVINRUDE påhængsmotorer modstår den
hårdeste saltvandstæring. Alle undervands-
dele er af rustfrit stål. Alle drivaksellejer
er belagt med hårdt chrom.
2 års garanti. Altid reservedele på lager.
3 hk fra kr. 1100,- 28 - - - 4150,-
5Vt - - - 2120,- 40 - - - 4800,-
9 V* - - 2970,- 60 - - 7135,-
15 - - - 3145,- 75 - - - 8225,-
18 - - - 3400,- 90 - - - 10.025,-
exel. oms.
autdlainiarnermut, aulisarncrmut
agssartuinermutdlo
ukiut 50 sivnerdlugit misiligtagkat tungavigalugit EVINRUDE
tatigissagssauvdlualersimavoK atortue tamarmik encarsautigiv-
dluagaungmata. åssigingitsunik såkortussusigdlit 14-iuput 3—90
hk-gdlit.
motorit ikutagkat EVINRUDE taratsumut akiutQput. fmap
iluanltugssartai tamarmik sisåuput mångertornineK ajortut.
drivakselléjé chromimit mångertumit sanåuput. ukiut mardluk
ugpernaKusigauvoK. kingorårtigssat tamarmik pigineKarput.
91/* hk.
Importør
Axel Ketner
København
Forhandles overalt på Grønland — Kalåtdlit-nunåt tamåkerdlugo pineKarsinåuput
Skriv efter brochure — brochurenik piniarniarit
21