Atuagagdliutit - 30.07.1964, Blaðsíða 4

Folke tingsarbej det
Grønlandsminister M. Gam gør her rede for arbejdef I folketinget i def
forløbne folketingsår.
Selv om denne folketingssamling her
i slutningen af maj ikke er helt til
ende endnu, så har man dog en over-
sigt over, hvad der vedrørende Grøn-
land påregnes gennemført i folketin-
get, så man er i stand til at oplyse,
hvad der kommer ud af denne sam-
ling.
Der var jo dem, der ønskede valg
efteråret 1963. Man mente, der ikke
ville kunne føres ret meget igennem
i den kommende folketingssamling.
Da der ikke blev valg efteråret 1963,
var der nogle, der ville have forårs-
valg 1964, men statsministeren har
altså nu bestemt, at valget skal finde
sted den 22. september i år. Det er
en god tid for Grønlands vedkom-
mende. Der kan sikkert afholdes valg
i Grønland samme dag som hernede,
og resultaterne skulle nok kunne fore-
ligge ret omgående fra Grønland.
Det gik godt i den henseende i 1960,
altså at resultaterne forelå næsten
omgående — og de indtelegraferede
tal var gennemgående rigtige. Men
de grønlandske mandater har hidtil
ikke kunnet godkendes i folketinget,
som havende forhandlings-, stemme-
og udvalgsret, før valgbøgerne var
kommet frem og var godkendt, og det
var for valgets vedkommende i 1960
først tilfældet den 12. januar 1961,
Der gik altså 2 måneder, hvor de to
grønlandske folketingsmedlemmer sad
i folketinget uden stemmeret m. m.
Folketingsmedlem Nikalaj Rosing
har rørt ved dette spørgsmål flere
gange, også før 1960-valget. Men man
har fra folketingets side ikke ment
at turde godkende valgene i Grøn-
land på bare telegrafiske resultater.
Nu er vi imidlertid kommet så langt,
at vi er ved at have et lovforslag om
dette spørgsmål gennemført, og det
skulle efter dette forslag blive sådan,
at de grønlandske folketingsmedlem-
mer godkendes foreløbig på de tele-
grafiske tal, hvis da ikke to kandida-
ter i stemmetal ligger så nær hinan-
den, at en fintælling af stemmerne
kunne give det resultat, at det var
den anden, der var valgt. Når valg-
bøgerne er nået frem fra afstemnings-
stederne, kan det afgøres, om det fo-
reløbige valg bekræftes, så det bli-
ver det endelige resultat.
Det er i virkeligheden et stort skridt
at være kommet, når dette nu bliver
gennemført. Det vil sige, at de grøn-
landske folketingsmænd praktisk ta-
get vil kunne indtræde i alle rettig-
heder med tale- og stemmeret samti-
dig med, at de hernede valgte bliver
godkendte.
NORMALT FOLKETINGSÅR
Det blev lovgivningsmæssigt et gan-
ske normalt folketingsår. Der er frem-
sat 150 lovforslag, omtrent det samme
antal som andre år, og nogle er af
stor betydning. Adskillige love ved-
rører Grønland. At folketinget ikke
bliver færdig med dette års arbejde
i 1963-64
før ind i juni, tyder jo også på, at der
har været nok at bestille.
Af disse henimod halvandet hundre-
de lovforslag har de ti love enten væ-
ret rene grønlandslove eller har ved-
rørt Grønland, når man tager de „år-
lige" love, finansloven, tillægsbevil-
lingsloven og normeringsloven, med.
De syv var altså rene grønlandslove.
Af disse love skal kun de „vigtigste"
omtales fyldestgørende, de øvrige blot
nævnes. Ændringen i folketingsvalg-
loven er til dels omtalt, men det må
dog også nævnes, at folketingsvalg-
kredsene omlægges, idet Holsteinsborg
lægges til sydkredsen og Østgrønland
til Nordkredsen.
Retsplejeloven ændres med hensyn
til at overflytte politiet i Grønland til
Justitsministeriet.
En revision af den grønlandske arve-
lov af 1958 er gennemført, så der fort-
sat kan være „materiel retsenhed"
mellem Grønland og Danmark. Men
der er naturligvis stadig taget hensyn
til særlige forhold i Grønland og grøn-
landsk retsopfattelse.
LOVEN OM BØRNETILSKUD
En lov, som sådan set alle i Grøn-
land direkte eller indirekte, får mærk-
bar gavn af, er loven om børnetilskud,
men der er næppe grund til at be-
mærke andet om den, end at den jo
er en direkte følge af arbejdet i
„G-60".
Loven om læreruddannelsen i Grøn-
land må også siges at være en lov,
der må interessere alle i Grønland.
Der er nu opnået ligestilling på dette
punkt med det øvrige rige, og en læ-
reruddannelse fra Godthåb vil være
af samme værdi som fra et semina-
rium i Danmark. Dette, at man med
eksamen fra Godthåb Seminarium
ikke uden at have gennemgået et sær-
ligt kursus kan få ansættelse i Dan-
mark, betyder ikke andet, end at det
rent sproglige spørgsmål skal være
afklaret. Man må selvfølgelig hernede
sikre sig, at den lærerdimittend fra
Godthåb, der søger en stilling ved det
danske skolevæsen, også behersker
det danske sprog, som en lærer bør
gøre det. — Det er et meget betyd-
ningsfuldt skridt, vi med denne lov
har gjort.
Tilbage at omtale er endnu to
lovforslag: om Grønlandsrådet og tje-
nestemandsloven.
Der er i og for sig fra alle sider
enighed om, at Grønlandsrådet er en
god ide, men formandskabet (fast for-
mand, valgt for 5 år ad gangen og
uden for rådets midte, eller formand,
valgt blandt rådets medlemmer) bli-
ver der visse vanskeligheder med at
få klaret.
Vanskeligere endnu bliver det at
finde frem til enighed om det sekre-
tariat, der skal knyttes til Grønlands-
rådet, — om det skal være et ganske
beskedent eller et mere omfattende, —
om det skal knyttes til rådet, men di-
rekte underlægges ministeren — eller
eventuelt skal høre til selve ministe-
riet.
Eftersom Grønlandsministeriet mi-
ster flere og flere områder, som over-
flyttes til andre ministerier i de kom-
mende år, bliver der i og for sig mere
og mere behov for både Grønlands-
rådet og et „stærkt" sekretariat, for
så vil de pågældende ministerier få
brug for rådgivning og vejledning,
uerfarne, som de vil være i de grøn-
landske spørgsmål.
Der vil dog stadig være en kerne
tilbage af det nuværende ministerium,
som sikkert alene kræver et særligt
departement, men om det så skal
lægges under en minister, der tillige
har et andet fagministerium, eller der
fortsat vil være en særlig minister
for Grønland, er et uafgjort spørgs-
mål.
KRAVET STORT ARBEJDE
Tjenestemandslovforslaget har i
Grønlandsministeriet krævet et me-
get stort arbejde hele vinteren igen-
nem. Det kneb med at få forslaget
færdigt til 15. marts, som var sidste
frist for fremsættelse af lovforslag
i denne samling. Det lykkedes at nå
det, men et større udvalgsarbejde har
været nødvendigt for at få alt sat
på rette plads. Og der forestår efter
lovens vedtagelse et meget omfatten-
de arbejde med udarbejdelse af be-
kendtgørelser m. v., og bl. a. beregning
af de nye lønninger.
I denne lov er samlet alle tjeneste-
mænd i Grønland, både udsendte og
hjemmehørende. Det grønlandske
lønsystem skilles ud fra det danske.
Der skelnes mellem hjemmehørende
i Grønland og ikke-hjemmehørende.
Et „fødestedskriterium" afgør, hvem
der hører til hvilken kategori. De
ikke-hjemmehørende er „udsendte".
Det er folk hernedefra, som endnu en
tid fremover vil være nødvendige ved
udbygningen af Grønland, og derfor
må man give dem ekstra løntillæg for
at tage til Grønland.
Den forskel, der herved opstår mel-
lem lønninger til den ene og den an-
den part, har givet anledning til hef-
tig debat i pressen og ved møder, men
i og for sig ikke i folketinget. Tanken
bagved „kriteriet" er den, at de, der
hører hjemme i Grønland, skal være
„solidariske" med andre — fiskere og
fangere og arbejdere f. eks. — i landet.
Man vil søge at holde lønningerne til
fiskere og arbejdere på et sådant ni-
veau, at produktionen skulle få en
chance for at blive rentabel. Man kal-
der det, at man søger at følge en „pro-
duktivitetslinje" .
Tjenestemandsloven blev vedtaget
for et par dage siden. Imod stemte in-
gen, medens 8 undlod at stemme.
Tilbage står af alle de grønlandske
lovforslag nu kun uafklaret lovforsla-
get om Grønlandsrådet. Det ser ikke
ud til, at der vil kunne opnås enig-
hed i partierne om dette forslag, og
det må formodes, at oppositionspar-
tierne vil stemme imod, men lovfor-
slaget vil dog nok alligevel få et be-
tydeligt større antal stemmer for end
imod.
Det vil være beklageligt nok, da det
er så vigtig en lov for Grønland, men
det er ikke spørgsmålet, om et sådant
Grønlandsråd er ønskeligt eller ej,
der er uenighed om. Det er den for-
melle side af sagen, man ikke kan
finde en fælles løsning på, men et be-
tydeligt flertal for loven kan dog for-
ventes.
Af de fire folketingsår, der nu er
ved at være til ende, er det sidste
her vel det, der har givet de fleste
grønlandslove — og deriblandt flere
af stor betydning for Grønlands frem-
tid. Lovene om børnetilskud, lærer-
uddannelse, tjenestemandslønninger
og Grønlandsrådet er fire love, hvis
betydning er indlysende, og de er en-
ten direkte eller indirekte (lærerud-
dannelsen) børn af „G-60".
DRAMATISK AFSLUTNING
Efter at ovenstående er skrevet 1
maj måned, har folketinget den 3.
juni afsluttet sit arbejde for denne
samling, ja, for denne valgperiode.
Alle vore i år fremsatte grønland-
ske lovforslag er dermed ført igen"
nem. Det blev en dramatiks afslut-
ning! Jeg havde ventet, at tjeneste-
mandsloven ville have voldt de største
og de fleste vanskeligheder, men det
blev „Grønlandsrådet", vi fik de fle-
ste knuder med.
Lige til det sidste blev der udfoldet
store anstrengelser fra regeringspar-
tiernes side for at få et forlig i stand
med Venstre og de Konservative. Også
disse partier ønskede forlig, så det ud
til.
Det lykkedes desværre ikke at na
frem til et sådant, skønt der fra begge
sider blev taget imødekommende
skridt dertil. Det var ikke placeringen
af sekretariatet, men omfanget af
dette, der for oppositionen var det
afgørende punkt. Fra den side ville
man nøjes med „sekretærhjælp", me-
dens lovforslaget gik ud på „et sekre-
tariat". Men på formandsspørgsma-
let gav oppositionen sig, således at
formanden udpeges af regeringen for
5 år. Til gengæld lovede vi ikke at
udpege nogen formand før efter val-
get.
Under debatten ved 3. behandling
opfordrede både Venstre og Konser-
vative mig til at trække lovforslaget
tilbage, så det kunne genfremsættes
til efteråret, altså i det nye folke-
ting. Dette nægtede jeg, blandt andet
på grund af, at ingen kan vide, hvor-
dan styrkeforholdet vil blive i det nye
folketing. Ændres dette, kunne det
medføre, at en helt ændret lov kom
ud af det!
Jeg nægtede det også af loyalitets-
hensyn over for landsrådet. Som jeg
udtalte i folketinget: „Jeg føler mig
i denne sag ikke bundet af landsrådet,
men jeg vil ikke svigte det."
At jeg ikke følte mig bundet, måtte
jo være en forudsætning for, at der
overhovedet kunne forhandles, og for,
at en forligsmulighed kunne være til
stede.
Ved afstemningen var 76 stemmer
for, 48 imod, medens 3 undlod at stem-
me, og loven om Grønlandsrådet var
dermed — som den sidste af vore syv
love — „i hus".
Bortset fra tjenestemandsloven, som
der jo er delte meninger om, må det
vist kunne siges, at dette folketingsårs
grønlandske lovhøst er ret tilfreds-
stillende.
M. Gam■

SVIiD BARRE
igdlingnarnerpåK erKarsautigisinaussat! Danmarkime suku-
låte tusåmassaunerpåic
'/omi'
- Lige hvad De trænger til. Toms Yan-
kie Bar giver energi og godt humør.
YANKIE BAR
— tdssarpiaK pissarianagkat. Toms Yankie
Bar nukigssaKalersitsissardlunilo Kimagtitsi-
ssarpoK.
Alle holder af Toms Holly Bar — den
er med hele hasselnødder.
HOLLY BAR
tamarmik mamaråt Toms Holly Bar — kåkot-
tarlssanik ilivitsunik ilaKarpoK.
GULDKARAMELLER
Glæd hinanden med Toms Guld Karamel.
nuånårsaKatigingniaritse Toms Guld Karamel-inik.
TOMS FABRIKKER A/S, Leverandør til Det kgl. Danske Hof.
KIKKERTER
Et parti meget fine PRISMEKIKKERTER
(,,A“-kvalitetsmærkede) sælges UHØRT BIL-
LIGT. Semd os et kort — og De har en første-
klasses kikkert omgående.
6X30 med ægte svinelæderetui .. kr. 110,00
7X35 — — — kr. 120,00
7X50 — — — kr. 140,00
10X50 — — — kr. 145,00
Kæmpeudvalg i armbåndsure. Sender gerne katalog.
Urmager JOHN GRAUTING
Torvet 1 - Lemvig
4