Atuagagdliutit - 30.07.1964, Blaðsíða 20

nå frem til en hurtig, effektiv og ra-
tionel løsning af de foran opstillede
og andre ønskelige mål — foretager en
planlægning, dels på kortere, dels på
længere sigt.
I dette arbejde indtager det i fj°r
oprettede økonomiske råd en frem-
trædende plads.
En udbygning af det statistiske bu-
reau samt en udvidelse af dets ar-
bejdsområde bliver da også nødven-
digt. Desuden må man fortsat og sik-
kert i stigende grad gøre brug af an-
den sagkyndig bistand — især af tek-
nikere inden for de forskellige felter,
samt af økonomer både med hensyn
til planlægningen af selve helheds-
politikken og med hensyn til løsning
af specielle opgaver inden for denne.
Dette planlægningsarbejde er i gang
og intensiveres efterhånden.
Med hensyn til enkelte områder skal
følgende bemærkes:
1) De opnåede resultater inden for
de finansielle områder må foreløbig
betragtes som delvis 'tilfredsstillende,
men en vurdering af hele beskatnings-
systemet samt en revision af de enkel-
te love (skattelov, toldlov o. s. v.) bli-
ver nødvendig.
2) Med henblik på en mere effektiv
priskontrol — kontrol med priser og
avancer i engros- og detailhandelen —
foregår en undersøgelse af det fak-
tiske pris- og avanceforhold.
Et særskilt udvalg arbejder med til-
rettelæggelsen af nyt pristalsudreg-
ningsgrundlag.
3) Loven om 44 timers arbejdsuge
vil nok i mange tilfælde betyde en
reel lønforhøjelse på ca. 9 pct. I øvrigt
vil regeringen såvidt muligt lade ar-
bejdsmarkedet passe sig selv.
4) Der arbejdes med forskellige pla-
ner for en mere effektiv eksportpoli-
tik — dels for de mere traditionelle
varer og markeder, dels for de mere
nye varer. Disse opgaver vil blive løst
ved et samarbejde mellem regeringen
og eksportørernes sammenslutninger.
Ligeledes vil man gå i gang med en
undersøgelse af importens sammen-
sætning og priser med henblik på en
mere tilfredsstillende ordning, dels for
forbrugerne, dels for erhvervslivet.
råd skal i første række — efter nær-
mere direktiver — være rådgivende
for regeringen i udformningen af den
økonomiske politik. Desuden har man,
indkaldt specielt tekniske og økono-
miske sagkyndige, bl. a. inden for fi-
skeriet, fiskeindustrien og landbruget.
2) Loven om fiskerflådens fornyelse
blev revideret, således at man bl. a.
helt går bort fra tilskudslån til om-
bygning af ældre skibe, samt at til-
skuddet til ophugning af gamle fiske-
skibe falder bort.
3) Der er købt et skib til fiskeri-
undersøgelser og fiskeriforsøg.
4) I foråret 1964 vedtog lagtinget en
lov om hjemmel til afholdelse af pro-
jektering af fiskeindustrianlæg samt
en lov om hjemmel til optagelse af
lån med det formål at yde fiske- og
anden industri anlægslån med i alt 40
FINANSIELLE RESULTATER
Af betydningsfulde love og andre
foranstaltninger inden for det finan-
sielle område, der hidtil er gennem-
ført, kan følgende nævnes:
Et af de største færøske foretagender, fiskefabrikken „Bacalao" i Thorsiiavn.
Finansielle og økonomiske
problemer på Færøerne
af hvert finansår indhenter lagtingets
godkendelse af væsentlige overskri-
delser på finanslovens udgiftsposter
og iøvrigt i det hele taget såvidt mu-
ligt registrerer alle ændringer i de på
selve finansloven opførte udgifts- og
indtægtstal (fremkommet dels ved nye
eller ændrede love efter selve finans-
lovens vedtagelse, dels ved en fejl-
vurdering af de enkelte udgifts- og
indtægtstal).
Af fiskeri- og finansminister, cand. polit. Erlendur Patursson.
Ved dannelsen af den nye færøske
regering i januar i fjor blev der med
hensyn til de finansielle og økonomi-
ske problemer bl. a. lagt hovedvægt
på følgende opgaver:
1) En undersøgelse af det offentliges
finansielle og landets økonomiske stil-
ling, for derved at kunne fastslå lan-
dets egen bæreevne, rammen for den
videre udbygning samt behovet for
kapitaltilførsel udefra.
2) Opbygning af et tidssvarende og
rationelt produktionsapparat, uden
dog at spørgsmålet om i hvilken ret-
ning og i hvilken takt denne opbyg-
ning skulle foregå på daværende tids-
punkt blev nærmere præciseret, idet
bestemmelsen herom måtte bero på
de resultater, man kom til ved de un-
der punkt 1 nævnte undersøgelser.
3) Sikring og forøgelse af det arbej-
dende folks indtægtsmuligheder ved
produktionsforhøjelse, rationelle
driftsformer og med dertil nødven-
dige foranstaltninger i handels- og
prisspørgsmålet.
Desuden var der enighed om mere
specielle, men dog betydningsfulde
opgaver. Vedrørende fiskeriet og fi-
skerne blev formuleringen af målsæt-
ningen den, at fiskeriet holdtes i gang,
og at man tilsikrede fiskerne sådanne
kår, at de forblev på flåden.
Vedrørende de finansielle områder
var der enighed om at gennemføre
en ny skattelov allerede i lagtingets
første samling.
1) Finansloven har fået en helt ny
opstilling, dels derved, at der er gen-
nemført en omlægning af de enkelte
poster inden for selve driftsbudgettet,
dels og navnlig derved, at man har
gennemført en sondring mellem drifts-
budget og kapitalbudget.
2) Man har indført tillægsbevillings-
love, således at man ved slutningen
MODEL 602
arnap
tulujua
40 — 42 — 44-mik
angissusilik
atortugssai: PIN-UP
nuerssautit nr. 5
aminerulårtut silingnerulårtutdlunit
sukangåssusigsså maligdlugo
åtat atausea
kussanarKugåine åssilissagssame nuer-
ssagagssaK taissaK atortariaicarpoK.
nuerssarnigsså:
nuerssaut 1: silåmulnak (Kåvane)
nuerssaut 2: Kilariarnek 1 sinigsså, (ilungmut 1, tugdlia silåmut nuerssautip sujuliata
kilariameranut tapertaliarinardlugo Kilariardlugo).
ungalhsigaK nangekåtårdlugo nuerssaut nåriardlugo kingugdleic sinigsså atausek nuer-
ssåsaok.
nuerssautit tåuko mardluk nuerssarnigssarait.
nuerssamigssåta sukangåssusigsså:
Kilariarnerit 6-t agdlalersomigssåtut (nuerssarnigssåtut) nuerssagkat 5 cm naligåt.
kussanarKugåine nuerssarnigssåta sukangåssusigsså malerkigsårtariaKarpoK.
angfssusia 40 42 44
nuerssagagssaK atugagssaK 600 650 700 g
tunugsså:
autdlartitsigit Koruårtumigdlo silåmut 1 ilungmut 1-imik nuerssautit 6-t nuerssardlugit KilariarneK kingugdleK ilungmortl- tardlugo. KumuinaK nangiguk 40 cm-ngornera tikitdlugo tauva Kåvanit talilerfigssånut nuerssautit arfiniligssåne ilå- ngartilisaoK: silåmuinaK Kilariarnerit 5-t nuerssariar- dlugit, 3-t atautsikut nuerssåkit, sujumulnardlo nangit- dlugo Kilariarnerit 8-ngornerånut, tauva KilariarneK 1 tigulnariardlugo 2-t atautsikut tiguinagardlo tåuku- nunga Kulåutitdlugo, sivnere 5-t silåmuinaK. ilångar- 51 55 59-nik
titerérpat igdlugtut nuerssautit 5-t nuerssariardlugit sivnere atautsikut inåsåput. sågsså: tunuatut nuerssåsaoK. 9-nik 9-nik 10- nigdlo
taligssai:
autdlartitsigit nuerssautitdlo 8-t Koruårtumik nuerssariardlugit nuer- ssarnigssåtut nangitdlugo (ivssusGmik) tåussuma aut- dlarKautåne igdlugtut 1-imik ilariardlugit tauva ki- nguline nuerssautit 8-gssåne ilarKigtardlugit 12-riar- 27 29 31-nik
dlugit Kilariarnerit taligsså 42 cm-mik takissuseKalerpat imalunit takissu- seritikumassaK tikigpago timitåtut talilerfigssånut ilå- ngartilfsaoK. sivnerilo atautsikut inårdlugit. 51 51 55
nuilagsså:
nuilåta sinånit autdlartitdlugo Kilariamernik 105-nik timitåta nuerssarneratut nuer-
ssautit 2-t nuerssariardlugit Kåvanit autdlaraautåne naggatånilo 1-mik ilassåsåput ima:
silåmut 6, tauva tugdliane 1-mik kaujatdlariagkamik ilavdlugo sujulianit tigussamik. Ki-
lariamerit 6-ngornerånut nuerssariardlugit 1-mik ilariardlugit silåmut 6-t nuerssardlugit.
sinåine igdlugtut 8-nik llarérpata nuerssautit 2-t ilanagit nuerssåsåput, talerpiatalo tu-
ngåne åtaserfiliordlugo: silåmut 8, Kilariarnerit 4-t inåkit, nuerssautivdlo tugdliane inflr-
nerata nalåne nutånik autdlartitserKigdlutit. tauva Kåvanit ilångarterKilisaoK: silåmut 6,
2-t atautsikut silåmukartumik, 8-ngorneranut nuerssariardlugo 2-t kaujatdlariardlugit
atautsikut, tauvalo silåmut 6. taimatut ilångartisaoK 8-riardlugo igdlugtut. nuerssautit
2-t nuerssariardlugit Kilariarnerit mardliikfltårdlugit nuerssåkit taimågdlåt autdlancau-
tånitut 6-t naggatånitutdlo 7-t kisisa pinagit (Kilariarnerit 59-ngorput). Kdruårtumik nuer-
ssautit 3-t nuerssariardlugit Kasungassumik inåruk.
y
katiternigsså:
sanerai talé talisalo ikunere merssoriardlugit nuilagsså 6 cm-imik silissusilerdlugo ing-
minut Kalerlgseriardlugo (såvatigut) merssoriardlugo åtaseruk.
3) Der er indført en mere betryg-
gende revisionsordning for alle of-
fentlige regnskaber, deriblandt selve
landsregnskabet.
4) Det lykkedes allerede i 1963 at
få gennemført den ny skattelov —
både for selve landsskatten og for
kommuneskatterne. Den medfører
bl. a. større børnefradrag, indførelse af
særligt fradrag for fiskere, bedre mu-
lighed for kontrol med de opgivne
indtægter samt enklere skatteopkræv-
ning.
5) Også en toldrevision blev gen-
nemført. Den betyder bl. a. en større
ensartethed, simplificering og diffe-
rentiering, hvorhos toldsatser for en-
kelte almindelige forbrugsvarer blev
nedsat, medens satserne for enkelte
luksusvarer blev forhøjet. Alle ar-
tikler inden for fiskeri og fiskerifor-
ædling blev gjort toldfrie, ligesom
eksportafgiften på fisk helt blev af-
skaffet.
ØKONOMISKE RESULTATER
Af betydningsfulde love og andre
foranstaltninger inden for det økono-
miske område, der hidtil er gennem-
ført, kan følgende nævnes:
1) Der blev oprettet et økonomisk
råd bestående af 3 fagøkonomer. Dette
sullamik lllnlarslmassup oaausé
sullailo pltsaunerpaussarput
FOLKEURET, ukiune 25-ne
atortartoK uvavtfne lmåinaK
akeKarpoK kr. 62,50 — kr. 75,00
— luxus (pitsaunerpåt) .... kr. 87,50
— akungnagtut taimågdlåt .. kr. 50,00
arnat nalunaerKutårait, taima
pitsautigissut ............. kr. 75,00
— pltsaunerpåtdlo .......... kr. 85,00
nalunaerKUtårkat guldivit 14-
karatigdlit:
arnat ..................... kr 150,00
angutit ................... kr. 187,50
isaråssat, pitsagssuit, Kasuer-
sårutit atuvfasitdlflntt .. kr. 35,00
plumassatlt X-ilinåsavatit — atit sumiu-
ssusitdlo agdlariardlugit nagsiutdluglt:
Urmagermester
AXEL HANSEN
Vigerslev Alle 7, København, Valby
importør Axel Hansen-imit pisissaruvit
pislat ajorlgugko utertisinauvat.
Sisimiunut pissaruvlt nlorKUtigssautlvut
frk. Thomsenime takusinauvatlt.
mili. kr. de første fem finansår.
5) I samme samling (foråret 1964)
vedtog lagtinget lov om et finansie-
ringsinstitut for boligbyggeriet.
6) Ved årlige bevillinger på finans-
loven har man forøget anlægsfinan-
sieringen inden for landbruget.
7) Lønarbejdere har fået deres øn-
ske om 44 timers arbejdsuge opfyldt
ved særlig lov, og fiskerne har fået
opfyldt deres ønsker vedrørende en
bedre mindstelønsordning.
DEN FREMTIDIGE POLITIK
Om den fremtidige finansielle og
økonomiske politik kan som helhed
siges, at man — med henblik på at
5) Som et led i opstillingen af et
nationalbudget — med udgangspunkt
i nationalregnskaber for de sidste par
år — opstilles der et investeringsbud-
get — for en 5-årig periode — inden
for den offentlige sektor, inden for
erhvervslivet og inden for boligbygge-
riet. Der lægges vægt på en både re-
lativ og absolut større vækstrate in-
den for de investeringer, der virker
umiddelbart produktionsfremmende
(navnlig fiskerflåden og fisketilvirk-
ningsanlæg) samt vægt på, at de en-
kelte konkrete investeringsplaner ind-
passes i den strukturelle opbygning
som helhed.
6) Man vil støtte og opmuntre til
sanering og rationalisering af de for-
Det første stålskib, der er bygget i Thorshavn.
20