Atuagagdliutit - 30.07.1964, Blaðsíða 3

akissugssåussuseK ingmikutdlo pisinautitaunerit
nålagkersuinerme nunavtine angu-
nuimassuniartut pissusivigssuaråt
Jsumamingnut inuit tamaisa pulasi-
mårtiniartardlugit. tamåna ersserna-
rigdluinartumik kingugdlermik atu-
arParput G-60-imut ilaussortauvdlu-
nUo pilersitsissussup palasip Erling
H0eghip Berlingske Tidenderne aper-
ssorneicardlune oKauseKarsimassup o-
kausisa A/G-me issuarneKarneråne.
°KauserineKartutigut inuit akissug-
ssaussuseKångitsut „nunavtine OKat-
dlinerme pututitsiniat nutåt“ agpisa-
luneKavigsorput G-60-imut isumaKa-
tåunginertik pivdlugo.
OKauserineKartut autdlartitsiåinar-
Oeråne ersserKarigserérpoK agpisalu-
ssiniaKissoic demokratimik (tåssa nå-
1;*gauvfiup nålagkersorneKarnerane i-
nungnik kikunitdlunit OKauseKarsi-
aautitaunermik) igdlersuissuniara-
^artussoK. agpisalunenartutdle kalå-
li(iPut inusugtut Kinersisinaulerérsi-
^assut. tåuko politikeriuniartunit u-
^åmiumingnik aniatitserKussåungit-
^lat. ilame ukiune kingugdlerne pisi-
massut erKarsautigalugit OKåinaria-
Kardlune inusugtut Kanertigdlo ang-
'T'åinaråt akerartutit niaKOK Kulaut-
dlugo Kiarssugtuinångorérsarput nå-
'agkersuinitorKamik igdlersuivdluau-
ssardlutik. „akissugssåussuseKångit-
sut“, „inusugtuarKat kalåtdlit nukag-
dtat“, „katsungaitdlisårnernik asulilo
issornartorsiuiniåinarnernik" pissusi-
lerdlugit politikeriuniartunit erKar-
tuneKalersarput OKauseK demokrati
agtanut inigsserérdlugo.
måna folketingimut ilaussortag-
Ssarsiornigssamut Kåumatit mardlui-
nångorérput, nalunaitdluinarpordlume
Kinigagssamautauniat Kinigautdlaru-
magaluarnermik ånilångalerivigsima-
ssut. Kinigagssauniat pingitsorsinåu-
ngisåt månauvoK Kinersisigssaming-
nik akerartuilersitdlugit encåingitsor-
tariaKångitsoK KinerKusårdlutk såg-
figingnissuteKartugssaungmata. Ki-
nersineKartitdlugo ilisimavdluarpar-
put påpiarat Kinersinerme atortugssat
utorKåussutsimikut ingmikortiterne-
Kartångitsut, Kinersissugssautitaussut-
dlunit nukagtitausimanermikut ig-
dluartitagssaussaratik.
nalivtine Kalåtdlit-nunåt politike-
rinut avdlat isumåinik atorfigssaicar-
titsingitsunut sulivfigssiåungilaK. na-
livtinilunit Kalåtdlit-nunåt politikeri-
nut nukagtitaussunut inuit isumaisa
sussusiånik sule påsinigsinaulersimå-
ngitsunut OKaratårfigssiåungilaK, uv-
dlumime „akissugssåussuseKångine-
ragkat, kalfitdlinit amerdlanernit isu-
maicatigineKångineragkat Kavsikå-
tåinauneragkatdlo" Kalåtdlit-nunåt
tamåkerdlugo penateKardlutik „inuit
Kinigåinik" soKutigissaKartitsiniarma-
ta erssarigsunik atauartugssanigdlo
Kalåtdlit-nunåt nutåK pivdlugo ini-
gaKaricussigaluardlutik.
uvdlumikorpiaK nunavta pinguar-
figssuaK åssiginerulerpå „angutit si-
latut Kinigaussut“ arssamik pingua-
russårfiat sulilo ama arssamik pingu-
arumavdlutik pivfigssamik sivitsorti-
terivfiat. ingmikut sulianartitagssat
(udvalg) maligtariårdlugit pingorarti-
tåuput. G-60 tunuarniariartoK arKa
pikunarnerussungordlugo grønlands-
rådet tåkutiterérpåt. tåssalume uvdlu-
me Grønlandsrådip kigdlingane Ke-
Karpugut sujunigssaK nalunartoK a-
perKUteru j ugssuarmik umåmioKarf i-
galugo Kigsimigsimårdlugo ima nipår-
dluta: „Hanorme sivisutigissumik ni-
pilerssorfigerussåsavåtigut? “
inuk kinalunit nangminerminut i-
noKåminutdlo akissugssåussuseKar-
toK kalåtdlit inusugtut ineriartorner-
misaoK akissugssaoKataussut ilisi-
mavdluarpåt nauk politikeriungika-
luardlutik. politikertnåungitdluaussar-
pume, ukuvdlutigdle inuit inoKati-
gingnerme penataussut politikeritdlo,
Kalåtdlit-nunåne nutåme ajornartor-
siutinik aniguiniardlutik kalugssar-
tugssat. taimåitumik kalåtdlit akor-
navtine pisimassut alianartorpagssuit
uvdlune ajornartorsiorfiussune ilisi-
mavdluaravtigik pivfigssamik sivit-
sorsaivdlutik nipilerssorussårtugssa-
nik kigsauteKångitdluaussarpugut.
nalivtine kalåtdlit, iUniaga.Ka.rneK,
KåumarsagauneK åssigingmigdlo su-
liaKartunut assigingmik akilersugau-
nek kigsautivigssuaråt. tamåna nutå-
jungikaluardlune uvdlumikut Kagfa-
riarKigférutumik kigsautigineKarpoK,
tamånalume inugtut pisinautitauner-
nik FN-ip 10. december 1948 aulaja-
ngigånut akerdliungitdluaussarpoK.
pisinautitaunerit inup kiavdltinit pi-
ssagssaKarfigissaisa taineKartut ilait
måko taisinauvavut: inup inussaria-
Karnera, kivfåungissusia igdlersugau-
neralo, inup atuartineKartariaKarnera
inatsisitigutdlo avdlatutdle pineKar-
nigsså, kivfdungissuseKartumik kdu-
marsagaunikut sulivfigineuarnigsså,
atornerdlugåungitsumik sulissorine-
Kardlune pisinautitaunera suliamigut-
dlo dssigissutitigut assigingmik akig-
ssausigaunera. tåuko taineKartut ta-
marmik agdlagåinaunatik piviussuse-
Kartumik ingerdlåneKarnigssånut i-
nugtut inoKatigingnerme penataussut
tamarmik akissugssåussuseKarput G-
60-ime ilaussortat kisimik kisermåu-
niagagssaringisånik. taimåitumik G-
60-imut ilaussortat Kanordlunit piu-
mångitsigigaluarunik ivko „akissug-
ssåussuseKångitsunik, inusugtuarKa-
nik kalåtdlinik nukagtitanik, danski-
nik nunavtinlsimavdlutik ungåinaK
issigissunik" akerartugkatik isumai-
sigut atarKissagssarait.
G-60-imut ilaussortaK Erling Høegh
ingmikut pisinautitaunernik eraar-
tuivoK. Danmarkime iliniartusima-
ssugut 1940-mit 1950-imut iliniartu-
ne pissartusimassut uvdlumikumut
nalerKiusmauvdluaravtigik OKåinar-
sinauvugut: ilumorputit. taimanikut
ilivse iliniartunivse nalåne ingmikut
pisinautitaunerit ilisimavdluarsima-
Kåse pingårtumik Grønlands Styrel-
sep kinåussusersiordluartarfiata na-
låne. taimåitumik danskit kalåtdlit-
dlo nalivtine iliniartut pissusé ilisi-
mavdluaravkit avdlatut periarfigssa-
Kartingilara G-60-imut ilaussortap
Erling Høeghip Berlingske Tidende-
rne oKauserisimassai danskit avisinik
atuartartuinik „pissutsinik eKungassu-
nik påsiningnernik pilersitsinerå-
savdlugit".
nålagkersuinerme ingerdlatsiniar-
tuvta (politikerivta) Kavsériardlutik
kalåtdlit inusugtut erKungitdluinar-
tunik iluarissékajånguamingnik ag-
pisalutarsimavait. tamåna nalunaer-
KutauvoK politikerivta nukagtitau-
ssut issornartorsiorneKarnigssaming-
nik tigusisinåungitdluinarnerånut.
taimåitoK ingminut nålagkersorsinau-
jungnaerdlune oKautsinik aniatitsine-
rup nunavta inusugtue nunavtine
Danmarkimilo itut eKérsimålivigsut
inusuit nutåt nipåt imåinaK nunguti-
tagssaringilåt. uvdlut nutåt isumanik
nutånik påpiaråinåungitsune agdlag-
simassunik pigissanardluta nagdliler-
simavavut. kalåtdlit inusugtut inoKa-
tigingnikut pitsångorsaivigineKarnig-
ssamik anguniagåt Kavsitigut ingmi-
nuinaK ernarsautiginermik naKissu-
serneKartartoK kalåtdlinut tamanut
tungatitauvoK ukiune ajornartorsior-
fiussune uningåinarumånginermik i-
lisarnauteKartoK, ajornartorsiutinig-
dlo aniguiniarnigssame akissugssåu-
ssuseK kalåtdline inoKatigingnlpoK
politikeritigut nukagtitaussutigut ing-
mikut årKigssussivigineKarKårtariaKå-
ngitsumik.
Magnus Larsen
K’aKortoK.
atorfit
inugtagssarsiutat
landshøvdingeKarfik ministereKar-
fingmit nalunaerfigineicarpoK Kalåt-
dlit-nunåne Landsretime erKartussi-
ssutut atorfik Kalåtdlit-nunånilo po-
litimesteritut atorfik inugtagssarsiu-
neKartut, tamåna nalunaerutigineKå-
savdlune Statstidenime julip 28-åne.
KinuteKarnigssamik nagsitsivfigssaK
atorfingnut tåukununga kigdlilerne-
KarpoK augustip 28-ånut.
Kinutiginiagkat kungimut nagsiune-
Kåsåput Kalåtdlit-nunanut ministere-
Karfik avKUtigalugo.
UVDLUME SUNIK KiSSARTORTUSAUGUT?
(nerissayssiornigssaK ajornångeKaoK pilertornaKalunilo, igdluvtinime nerissagssauteKartuåinarpugut)
HVAD SKAL VI HAVE TIL MIDDAG I DAG ?
______ (det er så nemt og hurtigt, for vi har altid mad i huset)
nerissagssat igdlume ningiup tåussuma ajor-
nartorsiutigssarineK ajorpai - erKardlerime
igdlume KerititsissuteKarput. Kerititsissutip i-
maisa agdlagsimavfiåne Kinerpai neKit, auli-
sagkat tingmissatdlunit amerdlåssusé nerinig-
ssamut atautsimut nalerKutungordlugit. ne-
Kitdlo aulisagkatdlunit puiarmågit Kåumatit
ardlagdlit Kångiutut KeritineKaramik nutår-
pasigtiginertik inussutigssarigsårtiginertigdlo
åtatinarpåt.
IGDLUME K’ERITITSISSUT
NIUVERTARFINGME TAKUVIUK?
igdlume Kerititsissutit tunissauvdluaKaut. tå-
ssuguinaK Kalåtdlit-nunåne erKardlerit 100-t
sivnigdlit igdlume Kerititsissutitårsimåput.
niuvertarfingmukardlutit igdlume Kerititsissut
misigssuatåriartorniaruk, påsissutigssanigdlo
tamanik Kinuvigalugit. erKardlerit inuniarner-
mingnut atortagait nautsorssusiukit - uvdlut
tamaisa nerissagssanik nutånik igdloKarfing-
mit aigdlertåsagåine akisusaKaoK! igdlume Ke-
rititsissume nangminerissangne neKit, aulisag-
kat, tingmissat kalålimernit nerissagssatdlo
naussunit pissut toncortarisinauvatit, tåukulo
pisiarisinauvatit peKardluarnerane akikinår-
dlugit, imalunit nangmineK pissatit torKorsi-
nauvatit.
ILEVK’ÅRNIGSSAMIK
PILERSSARUTEK’ARPIT?
piårnerpåmik igdlume Kerititsissumik piseru-
sugkuit silatumik ilevKårnigssamik pilersså-
rusiorit. tåussumavme uvdlut tamardluinaisa
aningaussanik ilevKårutåsavåtit; ukiut mar-
dluk sule nåmagtingitsut ingminut akilerérsi-
måsaoK - pingitsorsinaujungnåisavåme.
Maden er ikke noget problem for denne hus-
moder - familien har nemlig egen hjemme-
fryser. Fra sin liste over fryserens indhold
vælger hun en pakke kød, fisk eller fugle -
lige netop en passende portion til et måltid.
Og når hun pakker kødet eller fisken ud, er
det lige så frisk og næringsrig mad, som da
hun for flere måneder siden frøs varen ned.
HAR DE SET HJEMMEFRYSEREN
I BUTIKKEN?
Hjemmefryseren blev en salgssucces. På kort
tid har mere end 100 hjem i Grønland købt
egen hjemmefryser. Gå ned i butikken og få
en hjemmefryser demonstreret og bed om
udførlige oplysninger om den. Opstil et enkelt
regnskab over familiens husholdning - der
skal måske hentes frisk mad i byen hver dag,
og det koster mange penge! I egen hjemme-
fryser kan De trygt opbevare kød, fisk, fugle,
vildt og grøntsager, som De kan købe til lave
priser, når der er rigelighed, eller som kom-
mer fra egen fangst.
HAR DE STARTET EN SPAREPLAN?
Læg en fornuftig spareplan, så De hurtigst
muligt kan købe en hjemmefryser. Den vil
spare penge for Dem hver eneste dag; på
mindre end 2 år har fryseren betalt sig selv -
og har De først fryseren, vil De slet ikke
kunne undvære den.
KGH er til for Dem
240 liter, model T... kr. 895.-
3