Atuagagdliutit - 30.07.1964, Blaðsíða 31

timerssorneK
Redaktion t
NIELS OVE F&THVEL
SPORTEN
TV-film viste, at kamplederen
kun havde talt i 8 sekunder
Den danske tennisspiller Torben Ul-
rich, som har fået et flot cornc back
efter sin sygdom. Her ses han i en
situation ved dette års Wimbledon-
mesterskaber, hvor han dog ikke
kunne klare amerikaneren McKen-
Icy.
dansken tennisertarton Torben Ul-
rich, nåparsimanerme kingorna u-
nangmernigtoK. uvane takunenarsi-
nauvoK ukioK måna Wimbledon-me-
sterskabeKarnerme åssilincKarsima-
ssok, amerikamiumutdic McKenley-
mut ajugåungitsorsimavdlune.
Det danske fjernsyn har bevist, at
Chr. Christensen blev bortdømt i titel-
kampen mod ungareren Lazzlo Papp.
Under kampen optog fjernsynet en
film til brug i „Sportsorientering", og
det viste sig her, at Chr. Christensen
burde have haft lov til at fortsætte,
som han var klar til.
På filmen talte den italienske
kampleder kun i otte sekunder,
altså blev Chr. Christensen snydt
for to sekunder, og filmen viser
også, at Chr. Christensen var klar
til at bokse videre, da kamplederen
sagde out.
Disse kendsgerninger er blevet fore-
lagt det danske professionelle bokse-
forbund, men herfra er man ikke me-
get for at gøre noget ved sagen, da
man påstår, at det ikke kan nytte
noget at indberette sagen for det in-
ternationale forbund, som man menei
vil rette sig efter kamplederens ind-
beretning.
Tilsyneladende er det professionelle
forbund mere interesseret i det økono-
miske ved det store arrangement —
det sportslige kommer i anden række.
Nu forsøger Chr. hristensens sekun-
dant ved titelkampen, den hollandske
manager Henk Ruhling, at forelægge,
sagen for det internationale forbund.
Om han så får noget ud af det, er en
anden sag. Men det ville sikkert have
haft mere vægt, såfremt det danske
forbund havde forelagt sagen.
VANDT TOUR de FRANCE FOR
FJERDE ÅR I TRÆK
Franskmanden Jaques Anquetil sat-
te to fantastiske rekorder under dette
filmip takutipå tigdlutitsissoK
sivikinårisimassoK
Chr. Christensenip Lazzlo Pappi-
mut unangminera danskit fjem-
syniånit filmiliarineKarsimavoK
sportsorienteringime atugagsså-
ngordlugo, filmivdlo tåussuma ta-
kutipa Chr. Christensen tigdluner-
minik nangitseridgsinaugaluartoK,
tåssame tigdlutitsissoK sekundine
arfineK-pingasune taimågdlåt ki-
sitsisimangmat unangminerdlo i-
nemerardlugo, nauk igsariamerit
Kuliussugssaugaluit.
pissoK tamåna danskit akigssar-
siutigalugo tigdlutartut kåtuvfiå-
nut nalunaerutigineKarpoK, tåuna-
le KanoK ilioriusigssaKarpatdlangi-
laK, tåssane isumaKartoKarmat nu-
nat tamalåt akigssarsiutigalugo
tigdlutartuisa kåtuvfiata tigdlutit-
sissup nalunaerutai najorKutari-
niåsagait.
nalunångilaK kåtuvfik tåuna ani-
ngaussarsinigssaminik isumagissaKar-
tterussoic unangminerup pingåruteKå-
ssusia pinerunago — timerssortartor-
Palårnigssåt aningaussanit soKutigine-
Kéngineruvdlune.
unangminerme Christensenip ikior-
tigissåta hollandimiup Henk Riihlin-
9ip misilingnialerpå nunat tamalåt
tigdlutartuisa kåtuvfiånut suliagsså-
ngortiniardlugo. tamånale xanox ki-
ugunexarumårtox n alunar at dlarpox,
imaxa xavdlunåt tigdlutartuisa su-
Hagssångortisimagaluarpåssuk pit-
saunerusagaluarpox.
ukiut sisamat tugdlerit
Tour de Franceme ajugaussartoif
fransken cyklinik sukaniutartoK Ja-
ques Anguetil sukaniunerssuarme
Tour de Franceme tupingnåinartumik
sukåssuseKartarsimavoK. såkaniutar-
tunermine tatdlimagsså ajugauvon,
aOugaunere kingugdlit sisamat ukiut
tugdlerit sisamat ingerdlaneråne pi-
simavdlutik, sujornatigut sukaniutar-
toK avdla taimatut ajugaugajutsigi-
simångilaK.
Tour de France silarssuarme cykli-
hik sukaniuvfiussartut takinerssaråt
katiterdlugo 4000 km sivneKardlune,
ingmikortunut 23-nut avgugauvdlune,
ingmikortunile tamane sékaniutut ta-
hiaviårtaKalutik, aputussunutdlo i-
låusagåine inup piginåussusia sivni-
Pajårdlugo ilungersuassariaKarpoK. u-
kiut ingerdlaneråne unangmerssuar-
tarnerme tåssane sukaniutartorpag-
ssuit avKutåinåne uninartariaKartar-
Put sapilerdlutik.
Jaques Anguetil sagdlersångor-
Pok ingmikortut 17-nigssåne, siv-
neralo tamåt sujugtuvfigalugo,
nauk nunarKåminit Poulidorimit
perssarineKaraluaKalune, torrat-
dlaKalugo Anquetil ingmfkortume
kingugdlerpåme taussumiinga aju-
gauvoK.
icavdlunåt sukaniutartuinik unang-
minerme tåssane peKataussonångilaK,
atausiåinardlutik sukaniutarnerit ilu-
ngersunarnerssånut tåssunga autdlar-
titaKarsimavdlutik tåssa 1958-ime,
taimanikut Kavdlunåt sisamat ilauga-
luarput atausinardle aputdlune, Hans
E. Andreasen nr. 67-iuvdlune. angu-
sså imana ingassagineKarsinaugaluar-
poK sukaniutartutdle untritigdlit siv-
nenartut autdlancårnermit peKatau-
ssarput.
olympiadime arssartugssat
olympiadime arssamik unangmi-
ssaKåtårnigssanut ilauniutut mana
nåmagsisimalerput, nunatdlo åssigi-
ngitsut 16-it sisamångordlutik ingmi-
kordlutik unangmissanåtårnigssa-
mingnut makitsinigssan utarKinaler-
påt.
nunat 16-it olympiadimut pexa-
taussugssat ukuput: Jugoslavia,
Japan, Ægyptine, Ghana, Marokko,
Korea avangnardlex, Iran, Mexico,
Korea kujatdlex, Argentina, Bra-
silia, Rumænia, Ungarn, Italia,
Tyskland kangigdlex Tjekkoslova-
kialo.
Danmark ilauniunerme Rumænia-
mut ajorssarpoK, pisanganartumik pi-
ngasoriardlutik unangmerérdlutigdlo.
Rumænia sujugdlermik Københavni-
me ajugauvoK, tupåtdlåtaoKissumig-
dlo Danmark Bukarestime ajugauv-
dlune — tauvalo Milanome unangmi-
nerme Rumænia ajugaorKalårdlune.
USA-p tigdlutartua 135 kg
USA-p olympiadimut autdlartitag-
ssaisa ilagåt tigdlutarton silarssuar-
me OKimåinerpaK. ungasingitsukut a-
merikamiut mesterskabeKameråne a-
kerarissaminik tamanik ajugauvfi-
gingnigtoK 135 kg-nik OKimåissusilik
Buster Mathis — tainenartartoK Big
Bus. unangmissarissaisa soriarsinau-
ssarsimångilåt tigdluinerigaluatik
malugivdluarnerdlunit ajorsimang-
magit.
olympiadime ajugausinaunigsså su-
le OKautigineK ajornarpoK, ltularnå-
ngitsumigdle onimåinerssuane ilua-
Kutigivdluarumårdlugo, tigdlutartut
onimaitsut amerdlanertigut 90—100
oKimåissuseKartarmata.
oKimåinerssuane Buster Mathisip
afoKutigivatdlårsimångilå, tåssamigåx
100 m arpagtarsimavå 12 sekuntinar-
ne — tamånalo xanox sukåssusexar-
neranik erssersitsissut ilagåt.
OKautigineKarnerata tamatuma nu-
nat avdlamiut tigdlutartue onimåiner-
nitut ersiortilerérsimavai, ilame 135
kg tusåinardlugo akiukusungnarpat-
dlårunaerérpoK.
angumaneKarane
ingerdlasinauvoK
Mogens Frey Jensen syklinik suka-
niutartoK sukagtikalugtuinarpoK Kav-
dlunåtdlo silarssuaK tamåkerdlugo
cyklinik sukaniunigssåne olympiadi-
mutdlo autdlartitagssaisa piukunar-
nerssaralugo. Hollandimut cyklinik
unangminerme Ordrupbaneme Mo-
gens Freyip akerarissane hollandi-
mioK Oudkerk kaujatdlangnernik
mardlungajangnik katagsimavå, tai-
mailineranilo unangmineK unigtlnar-
neKardlune. Mogens Frey apuvfigssaic
tikitdlugo ingerdlåinarsimagaluarune
sukåssusiata 4.42 minutit migssiliorsi-
måsagaluarpai unangminerme tåssane
4 km-sut isorartutigissume. nauk tai-
ma sukatigissoKarsinaunigsså ugperi-
neKarnerdlunit ajoraluartOK.
— piumåssusinavnik tamaungåinax
unigpunga, Mogens Frey oxarpox,
nuånaringinavko nunanut avdlanut
xanox pitsautigissumik sungiusarsi-
manerma nalunaerutiginigsså, tamå-
name silarssuarme angumanexångit-
sumik sukåssusexarsimanerma er-
ssersisangmago, silarssuarme mesteri-
ngorniunigssamut utarxisinaratdlaru-
magavko.
Kaj E. Jensen sujorna cyklinik si-
larssuarme mesteringorame sukaniu-
nerme tåssane atorsimavai 4.52,38
min. silarssuarmilo sukaniutarfit su-
kanarnerssåne taimane unangmine-
KarpoK. tamatuma erssersipå Mogens
Frey KanoK månåkut pissauneKartigi-
ssok. neriuinarniarta pivfigssångor-
nigsså tikitdlugo nuké avdlångorat-
dlåsångitsut.
olympiadimut ilaorusulersoK
olympiadimut Kavdlunåt autdlarti-
tagssarigunagåtut måna erssertut ila-
gåt Jette Andersen, Skovbakken.
Danmarkip, Norgep Sverigivdlo atle-
tikimik ingmingnut unangmineråne
800 meterimut arpangnerme aju-
gaungmat nutåmik danskit rekortitår-
tivdlugit 2.10,8 — igsariarnernik sisa-
manik rekortitorKamit pitsauneru-
SSOK.
arpangnerme tåssane Jette Ander-
senip ajugaunigsså ilimagineKarsimå-
ngikaluarpoK, avangnåmiut arnartai
avdlat ilimagineKarnerusimagaluar-
dlutik.
Jette Andersenilo olympiadimut i-
låusagune 2.10 atautdlugo arpagtaria-
KarpoK unangmerssuarnigssamik isu-
magingnigtut piumassåt maligdlugo,
Jette Andersenilo angussisinaunigssa-
minik isumavdluarpoK, sungiusarni-
nilo ilungersunerulerdlugo, kiname u-
nangmerssuarnigssamut peKataoru-
sungingmat.
års Tour de France. Han vandt løbet
for femte gang i sin karriere, og det
var fjerde år i træk, han kørte i mål
som nr. 1. Ingen af disse to præsta-
tioner har nogen rytter været i stand
til før.
Tour de France er verdens længste
cykellob med en samlet distance på
næsten 4.000 km, fordelt på 23 etaper,
hvor rytterne gang på gang kommer
ud for næsten umenneskelige strabad-
ser, og det er en kæmpepræstation
alene at gennemføre løbet. Hvert år
må mange af rytterne give op under-
vejs, fordi de simpelthen ikke kan
stå strabadserne igennem.
Jaques Anquetil kom i spidsen
for løbet efter 17. etape, og det
lykkedes ham at holde førsteplad-
sen gennem resten af løbet, selv
om han var hårdt truet af sin
landsmand Poulidor, men Anquetil
satte et flot punktum ved at vinde
sidste etape.
Der deltog ingen danske ryttere i
løbet. Kun én gang har danske ryttere
stillet til start i dette, verdens hårde-
ste landevejsløb. Det var i 1958, hvor
fire danske ryttere forsøgte sig, men
det lykkedes kun for en af dem at
gennemføre løbet. Det var Hans E.
Andreasen, som blev placeret som nr.
67. Det lyder måske ikke af så meget,
men man skal samtidig tage i betragt-
ning, at over 100 ryttere stillede til
start.
OLYMPISK FODBOLD
Kvalifikationsturneringen til de
olympiske fodboldkampe er nu afslut-
tet, og man er klar til lodtrækningen,
hvor de 16 hold vil blive inddelt i fire
puljer.
De 16 hold, som har kvalificeret
sig er følgende: Jugoslavien, Japan,
Ægypten, Ghana, Marokko, Nord-
korea, Iran, Mexico, Sydkorea, Ar-
gentina, Brasilien, Rumænien, Un-
garn, Italien, Østtyskland og Tjek-
koslovakiet.
Danmark deltog også i kvalifika-
tionsturneringen, men blev som be-
kendt slået ud af Rumænien efter tre
spændende kampe. Rumænien vandt
den første kamp i København, Dan-
mark vandt overraskende i Bukarest,
og først på neutral bane — i Milano
— lykkedes det rumænerne at vinde
en kneben sejr.
Jugoslavien vandt det olympiske
mesterskab i 1960, hvor Danmark var
finalemodstanderen uden større held.
Jugoslaverne vandt finalen 3—1.
USAs OLYMPISKE SVÆRVÆGTER
VEJER 135 KG
USA stiller med verdens tungeste
sværvægtsbokser ved de olympiske
lege i Tokio. Ved de amerikanske
amatørmesterskaber for nylig slog den
135 kg tunge Buster Mathis — også
kaldet Big Bus — alle sine modstan-
dere ud. Der var simpelthen ingen
af hans modstandere, som var i stand
til at slå så hårdt, at han kunne
mærke det.
En situation fra sværvægtsopgoret
i Goteborg mellem Eddie Machen
og Floyd Patterson, som sidstnævnte
vand på points. Patterson undviger
elegant et angreb fra Machen.
Om han også kan vinde det olympi-
ske mesterskab er svært at sige, men
han vil have en stor fordel ved sin
enorme vægt, da det normale for
sværvægtere er 90—100 kg.
Vægten hæmmer ikke Buster
Mathis. Han er i stand til at løbe 100
meter på 12 sek. — og det siger dog
trods alt en hel del om hans hurtig-
hed.
Rygterne om denne kæmpe har alle-
rede skræmt andre landes sværvæg-
tere fra at tage den lange rejse til
Tokio. 135 kg virker afskrækkende på
de fleste.
KUNNE HAVE SAT
NY VERDENSREKORD
Stærke Mogens Frey Jensen må bli-
ve et af Danmarks bedste kort ved
verdensmesterskaberne i cykelløb og
De olympiske Lege i Tokio. Under
cykellandskampen mod Holland på
Ordrupbanen indhentede Mogens Frey
sin hollandske modstander Oudkerk
halvanden omgang før mål, hvorefter
løbet blev stoppet, men havde Mogens
Frey fortsat og fået noteret sin tid,
ville den have ligget på omkring 4,42
min. for de 4 km — noget man hidtil
ville have troet umuligt.
— Men jeg stoppede med vilje, ud-
taler Mogens Frey, for jeg er ikke in-
teresseret i, at man i udlandet skal
gøres bekendt med, at jeg er i så for-
midabel form, og det var jo sket, så-
fremt jeg havde kørt på verdens hur-
tigste tid. Jeg vil vente med at vise
min hurtighed til under VM.
Da Kaj E. Jensen blev verdens-
mester, kørte han på 4.52,38, og det
skete på verdens hurtigste bane —
Vigorelli-banen i Milano — så det
fortæller lidt om Mogens Freys fanta-
stiske form. Forhåbentlig kan den
holde sig, også når de store opgaver
kommer.
BLEV PLUDSELIG
OLYMPIADEKANDIDAT
Et nyt dansk olympisk emne duk-
kede op under k v in d eatletiklands -
kampen på Gladsaxe stadion mellem
Danmark, Norge og Sverige. Den kun
18-årige Jette Andersen, Skovbakken,
satte en ny flot dansk rekord i 800
meter løb med 2.10,8 — en forbedring
på næsten 4 sekunder.
Ingen havde overhovedet levnet
Jette Andersen en chance for at gøre
sig gældende mod de øvrige nordiske
damer, så det kom som en overraskel-
se, da hun strøg i mål som en flot
nr. 1.
Jette Andersen skal dog — for at
komme i betragtning til De olympiske
Lege — løbe under 2,10 min., har man
forlangt fra Den olympiske Komité.
Jette Andersen er optimist, og hun
regner med at komme under denne
tid, så der skal nok blive gjort noget
ved træningen i den kommende tid,
for hvem vil ikke gerne en tur til
Tokio.
tigdlutartut OKimåinerit Eddie Ma-
chen dma Floyd Pattersonip Gote-
borgime tigdluneråne åssilissaK,
kingugdliuvdlune taincKartOK aju-
gausimavdlune. Pattersonip åipar-
me sassussinera kussanavingmlk a-
nigordluarå takuneiiarsInauvoK.
31