Atuagagdliutit - 18.03.1965, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 105-iat
sisamångomex 18. marts 1965
Nr. 6
Polardåb i Godthåb — kuississussårnex.
Som den første grønlandske by dannede Godthåb for nylig rammen om en
polardåbshandling. Polardåben foregik om bord på inspektionsskibet „Ingolf".
Der var i alt en snes mand, der måtte gennemgå den ikke særlig blide rituelle
handling til stor morskab for det øvrige mandskab og de indbudte gæster.
umiartortut ilerxutoxåt maligdlugo issigfumsimanex ugpernarsarniardlugo xa-
nigtukuf Nungme kuississussamexarpox sorssume „lngolf"ime. katifdlutik angu-
fit 20 migssaimtut imainåungivigsumik pinexarpuf ilatik KaerKUSsatdlo xuiasug-
texalugii.
INDSÆTTES i JUNI
Såfremt selskabets ansøgning om
erhvervsstøttelån i 1965 bevilges, på-
begyndes fiskeriets straks ved anskaf-
felsen af to nye 42 fods kuttere. For-
købsret til disse to kuttere er sikret
og man beregner, at kutterne afsejler
fra Skagen i juni måned i år med 2
danske navigatører suppleret med
grønlandske fiskere, der for tiden op-
holder sig i Skagen.
Besætningen på kutterne vil for-
trinsvis blive antaget blandt de Godt-
håb fiskere, der ikke selv magter at
anskaffe sig større fartøjer. Den grøn-
landske besætning skal instrueres i
moderne fiskemetoder f. eks. fangst
af angmagssætter med flydetrawl.
aktietegningen
Selskabet har også planer om an-
aulisariutileicatigit
Nungme autdlarnersut
peKatigit aningaussautait 200.000 kr-usassut, tåukunånga
100.000 kr. autdlarnissunit mimingnerneKarérdlutik. autdlar-
Kåumut pigssarsiarineKåsassut pujortulérarssuit 42 fodsigdlit
mardluk ikerfnåkut kalitagkanik Kalorssuagdlit junime tikisa-
gunartut fabrikivdlo suliagssaKartuarnigssånik isumagingnig-
tugssat
en vinier uaen mæg
I Nordgrønland oplever man i år en vinter uden is-
læg. Sejladsen mellem stederne i Diskobugten og
Egedesminde distrikt fortsætter hidtil. Her ses en kut-
ter med matfak i Egedesminde havn. De allesfeds-
værende hunde venter på en bid.
UKiume siKungusorioK
Avangnå ukiox måna sikungitsorpox, Diskobugtime
Ausiaitdlo erxåne månamut angafdlatitigut atåssute-
xarfiutnardlune. tåssa Ausiait umiarssualiviane pujor-
fulérax måtaerniax. xingmif kajarfugssåungitsuf orssu-
minermik nalugsiviginexarnigssamingnik utarxiput.
(Foto, assilissox: Kristine Zeeb).
aulisariutileKatigingnik ungasingit-
sukut Nungme autdlarnissoKarpoK,
angnerussumik sujunertarineKardlune
sulivfigssuarmut aulisagkanik tulåu-
ssuinigssaK tamatumalo isumangnait-
dlisarneKarnigsså. peKatigit aningau-
ssautait 200.000 kr-utineKåsåput ta-
månanut tusardliuneKdngikatdlarneri-
nile autdlartitdlutik, aningaussatdlo
atautsikut akilerneKåsavdlutik aut-
dlarninermit tåssa martsip 9-dnit 1965
Kdumatit sisamat Kångiutinagit.
aktiet angissusexarput 500 kr-nik,
1000 kr-nik ama 10.000 kr-nik aktie-
nik pisiortornerme anguniarneKarpoK
sapingisamik amerdlasut Kalåtdlit-
nunane pisiaunigssåt.
peKatigingnik autdlarnissut tåssa:
handelsforvalter Thomas Berthels,
Nuk, fiskerileder Peter Egede, fiske-
eksportør Sigurd Espersen, Hirtshals,
overassistent Niels Hammeken, Nuk,
viceskoleinspektør Peter Heilmann,
Nuk, aulisartut peKatigit Nungme su-
juligtaissuat Hans Holm, Nuk, direk-
tør Axel Malmquist, København, fa-
brikant Chr. A. Nielsen, Sæby åma
speditør Poul Nielsen, Skagen.
junime atulisassut
peKatigingortut erhvervsstøttemit
1965-ime taorsigagssarsiniarnerat a-
kuerineKdsagp at aulisarne k erninaic
autdlartisaoK pujortulérarssuit 42 fod-
sigdlit mardluk pigssarsiarineKåsav-
dlutik. pujortulérarssuit tåuko peua-
tigingnit pisiarineKarnigssåt isumang-
naerneKarérsimavoK, ilimagineKarpor-
dlo pujortulérarssuit Skagenimit mau-
nga autdlarumårtut junime Kavdlunå-
nik nålagaKardlutik kalåtdlitdlo ma-
ndkut Skagenimitut inugtaralugit.
angatdlatit tikigpata sagdliutdlugit
inugtaritineKåsåput aulisartut nung-
miut nangminérdlutik angnerussunik
angatdlateKéngitsut. kalåtdlit inug-
taussut ilitsersuneKåsåput aulisartaut-
sinik nutånik åma Kalorssuit ikerinå-
kut kalitagkat atordlugit angmag-
ssangniarnermik.
aktienik pisinigssaK
peKatigit åma pilerssårutigåt avdla-
nik angatdlatitårnigssaK pujortulé-
rarssuarnit taineKartunlngarnit ang-
nerussunik. sule aulajangerneKdngi-
laK angatdlatit tåuko KanoK itiisaner-
sut, Kavdlunåtdle autdlarnissut kalåt-
dlitdlo aulisartut peKatigigdlutik a-
ngatdlatinik nunavtine aulisarnermut
nalerKunerussunik ujardlertugssåu-
put.
nunavtine kigsautigineKarune pexa-
tigingortut aktieinik atautsimik ardla-
lingnigdlunit pisinigssaK sule tamåna
aj ornångilaK. taimailiortoKarsinauvoK
fiskerileder Peter Egede imalunit fa-
brikip pissortartåva Martin Neder-
gaard sågfigalugit. pigingneKatauju-
manermut nalunaerfigssaK fabrikip
agdlagfiane sarKumitineKåsaoK
martsip nånerata tungånut.
peKatigingnut pilersineKartunut tu-
ngatitdlugo direktør A. Malmquist o-
KausexarpoK:
— isumaKarpunga ajungitdluinar-
toK måna aulisariutileKatigingnik
autdlarnissoKarmat fabrikip niorKU-
tigssiagssanik pilersorneKåinarnigsså-
nik angnerussumik sujunertaKartunik,
tamåname avKutausinåusangmat tu-
nissat akisa KagfangneKarnigssånut
kalåtdlit aulisartuisa iluaKutigssånik.
maligtarissagssaK sanerKuneKartug-
ssåungitsoK unåusaoK pigingneKatigit
aulisariutait taimågdlåt fabrikimut
pilersuisassut.
Skagenime pxkoringneK
— angatdlatit nutåt KaKUgo tåkusi-
nåusåpat?
— imaKa dipågo. angatdlatigssat a-
vatåsiutigssatut nalerKutuniåsåput.
tamatumane ilångutdlugit tungavigi-
neKåsdput KGH-ip avatåsiutigssai au-
ssamut tikitugssat atulerpata påsine-
Karumårtut. sdrdlo tainexarérsoK pu-
jortulérarssuit 42 fodsigdlit mardluk
ikerinåkut kalitagkanik Kalorssuag-
dlit autdlarniutigisavavut, angatdlatit
tåuko taimatut atorneKåsavdlutik nå-
magdluarmata.
(Kup. 3-me nangisaoK)
Et rederiselskab
stiftet i Godthåb
Selskabet får en kapital på 200.000 kr., hvoraf de 100.000 er tegnet af
stifterne. Til at begynde med anskaffer selskabet sig to 42 fods kuttere
med flydetrawl, der formentlig kommer i juni og skal sørge for konstant
råvaretilgang til fabrikken.
I Godthåb blev der fornylig stiftet
et rederiselskab, hvis hovedformål er
a-t drive fiskeri og levere fisk til Godt-
håb Fiskeindustri, således at en kon-
stant tilgang af råvarer til fabrikken
kan sikres. Selskabets kapital er an-
sat til 200.000 kr. Heraf har stifterne
tegnet 100.0000 kr. Det resterende be-
løb tegnes underhånden til pari kurs
og skal indbetales kontant inden den
konstituerende generalforsamling, der
holdes senest 4 måneder efter stiftel-
sesoverenskomstens dato, den 9. marts
1965.
Aktierne er på 500 kr., 1000 kr. og
10.000 kr. Ved tegningen tilstræbes så
stor tegning af aktier i Grønland som
muligt.
Selskabets stiftere er: Handelsfor-
valter Thomas Berthels, Godthåb, fi-
skerileder Peter Egede, Godthåb, fiske-
eksportør Sigurd Espersen, Hirtshals,
overassistent Niels Hammeken, Godt-
håb, viceskoleinspektør Peter Heil-
mann, Godthåb, formanden for Godt-
håb fiskeriforening Hans Holm, Godt-
håb, direktør Axel Malmquist, Køben-
havn, fabrikant Chr. A. Nielsen, Sæby
og speditør Poul Nielsen, Skagen.
skaffelse af yderligere fartøjer, der
vil blive af væsentlig større type end
de nævnte kuttere. Der er endnu ikke
taget fast stilling til, hvilke bådtyper,
der skal vælges, men de danske stif-
tere og de grønlandske fiskere vil i
fællesskab prøve på at finde frem til
den mest hensigtsmæssige bådtype til
fiskeri ved Grønland.
Ønsker man i Grønland at tegne en
aktie eller flere i det nye selskab kan
det endnu lade sig gøre. Det sker ved
henvendelse til fiskerileder Peter
Egede eller til driftsleder Martin Ne-
dergaard, Godthåb Fiskeindustri. Teg-
ningslisten vil ligge fremme på fabrik-
kens kontor indtil udgangen af marts
måned.
I forbindelse med det nystiftede sel-
skab udtaler direktør A. Malmquist:
— Jeg tror, at det er meget godt og
sundt, at der nu er startet et rederi-
selskab, hvis hovedformål er at sør-
ge for en konstant råvareforsyning til
Fiskeindustrien og som derigennem
kan være medvirkende til mulighed
for generel forhøjelse af indhandlings-
priserne til gavn for de grønlandske
fiskere. Den ufravigelige regel må væ-
re, at bådene fisker til fabrikken.
SKAGENS DYGTIGSTE
— Hvornår venter man at se nye
bådetyper?
— Forhåbentlig til næste år. Det
skal være bådetyper, der menes egnet
til fiskeri på bankerne. Her vil man
sammenholde erfaringerne, som KGH
får med de nye havgående fartøjer,
der sættes i fiskeri til sommer. Vi
starter som sagt med to 42 fods kut-
tere med flydetrawl, fordi disse far-
tøjer er fuldt tilstrækkelige for for-
målet.
— Har man udpeget, hvem der skal
være leder af kutterne?
— Ja, det skal hr. Hans Rasmussen,
Skagens dygtigste flydetrawlfisker,
der var med flydetrawlforsøget her-
oppe. Han skal med sin familie bo i
Godthåb.
Jeg kan iøvrigt tilføje, at selskabet
efter bestyrelsens bestemmelser, kan
udøve eller deltage i transport af fisk
og fiskeprodukter, ligesom selskabet
kan drive handel.
Julut.