Atuagagdliutit - 18.03.1965, Blaðsíða 12

Vor tids bedste
naturlige
sundhedsdrik...
Hibéna
>unohioio«ikkim
1 naturligt c-vitami«
•'»Ul II fUL*W00II HU*
VITAMIN C
CALLESEN
MARINE-DIESEL - 4 takt
aulisarnerme moderneussume moforig-
ssarKigsoK
Motoren for det moderne fiskeri
HØJESTE KVALITET
LANG LEVETID
DRIFTSSIKKERHED
LET BETJENING
BEDSTE ØKONOMI
MODERATE PRISER
PITSAUNERPÅK'
PIUNERTOK'
ÅRDLERINAITSOK'
ATUINIKITSOK'
SlPARIGSOK'
AKISORSSUNGITSOK'
1964-ime danskit aulisartuinut 40 migss. norskitdlo aulisartuinut 25 migss.
tuninenarput 135-mit 500 migss. såkortussusigdlit. 40—660 HK sananetcar-
tarput.
I 1964 leveret ca. 40 motorer til danske og ca. 25 til norske fiskefartøjer
fra ca. 135 til 500 HK. Fremstilles fra 40—660 HK.
AABENRAA MOTORFABRIK
Heinrich Callesen & Co.
Aabenraa. — Telegr.-Adr.: Callesen Motor.
Grammofonplader
OKalugfartup nOtal
Harmonikaer
stipulaussat
Guitarer
gultarif
Mundharmonikaer
Kanerssorissat
Alle ordrer ekspederes
omgående
pinlagkaf tamarmik ernTnavIk
nagsIdneKésépuf.
Forlang gratis katalog
katalog akeKångifsoK
pinlarnlaruk.
Gården Sveinsstadir i Nord-Island, hvor der blev købt 175 får Islandip avangnåne nunaut Sveinsstadir 1915-ime savanik nu-
til Grønland i 1915. — - navtinukåussagssanik 175-inik pisivfiussoK.
Musikhuset
ALGADE 27 — VORDINGBORG
det virkelige forsøg, man fik i tanker-
ne omkring 1900 netop i en tid, hvor
sælfangsten var gået meget tilbage.
Man besluttede at drive forsøg med
får, da der i den sydligste del af vest-
kysten fandtes føde nok til fårene. I
året 1906 skete der noget, der vist gik
ret upåagtet hen dengang, men som
kom til at betyde enormt senere hen.
Dengang fik pastor Jens Chemnitz,
Frederiksdal, ni moderfår og to væd-
dere, der skulle benyttes som forsøgs-
dyr. Fårene kom fra Færøerne og var
købt for Fællesfondens midler, d. v. s.
for fangernes penge.
Chemnitz’ forsøg lykkedes over
al forventning. Han lånte folk et
mindre antal får og fik også solgt
nogle stykker. Af folk der købte
får fra pastor Chemnitz og som fik
en førende stilling, var Amos Ege-
de, Igaliko — der af danskerne fik
tilnavnet „Kong Amos“. Han købte
to moderfår og et vædderlam i
1914, og det gik så godt for ham,
at han omkring 1936 havde op til
600 moderfår, efterkommere af en
enkelt vædder!
I 1913 etablerede seminarist J. Ny-
gaard sig i Itivnera, Godthåbsfjorden.
Han byggede et hus, dyrkede jord og
havde flere får. Men han boede kun
i Itivnera i to år. Han havde måske
ikke ret megen held. Forsøgsdyrene
var engelske får.
FÅREAVLSSTATIONEN OPRETTES
Sådanne forsøg viste, at fårene
kunne leve i Grønland. Men hvis for-
søget skulle have en videre betydning,
burde der være en forsøgsleder, der
var oplært i fåreavl. I 1912 kom der
en mand til Grønlands Styrelse og
tilbød sig selv som forsøgsleder. Det
var løjtnant Lindemand Walsøe, der
blev født i 1880, og som døde 14. juni
1936. Han havde rejst meget i sine
unge dage. Han havde også været i
Australien og havde fattet interesse
for fåreavl under sit ophold i dette
land. Han berejste Julianehåb distrikt
i 1913 og blev overbevist om, at di-
striktet var velegnet til fåreavl. Da
han vendte tilbage til Danmark, blev
det besluttet, at der skulle oprettes en
fåreavlsstation med Walsøe som leder.
Året efter, i 1914, rejste han til Island
for at sætte sig ind i fåreavlen. Under
sit ophold på Island kom han i for-
bindelse med landbrugsskoleforstan-
der Sigurd Sigurdsson og fik det nød-
vendige kendskab til fåreavl hos ham.
Han berejste de bedste fåreavlsdistrik-
ter og benyttede sit ophold i Reykja-
vik til at sætte sig ind i slagteriernes
arbejdsgang. Da han vendte tilbage
til København, blev det bestemt, at
han skulle opkøbe nogle islandske får
og rejse til fåreavlsstationen i Juliane-
håb med dem.
Walsøe rejste igen i 1915 til Island,
og i samarbejde med Sigurdsson blev
der opkøbt 175 får i Skagafjord, Nord-
landet. De opkøbte var etårige island-
ske får, der ikke var af allerbedste
race. De var dog store og kraftige.
Blandt disse var der fem 1. klasses
væddere. Det var meningen, at fårene
skulle indskibes på Nordlandet, men
på grund af storisen måtte de drives
over land til Reykjavik — en stræk-
ning på 300 kilometer. I Reykjavik
kom de om bord på „Hans Egede“ og
blev sejlet til Julianehåb, lige før vin-
teren satte ind.
30.000 FÅR ER NU NÅET
Undervejs døde to får, og da 173
får og to heste blev landsat i novem-
ber måned i Julianehåb, var det et
spændende skuespil for daværende
drenge, fortæller ældre mennesker i
Julianehåb. Øjnene blev endnu større
på tilskuerne, da Walsøe sprang op på
den ene af hestene og begyndte at
drive fåerene væk fra stranden ved
hjælp af hunde. Det var et skønt syn,
siges der.
Da forsøget lykkedes over alle
måder, må man takke ikke mindst
Walsøe. Han var en fortrinlig leder
og en rigtig slider, og takket være
sine gode egenskaber ofrede han
sig for sit arbejde i de første meget
vanskelige år. Nu knap 50 år efter
overvintrer ca. 30.000 får i Juliane-
håb-, Narssau- og Nanortalik di-
strikter. Fåreholderne har grund
til at være taknemmelige. Fåre-
avlen er blevet et erhverv, som
brødføder mange familier. Derfor
har fåreholderne planer om at hol-
de en stor fest i begyndelsen af
juli i Julianehåb i anledning af
50-året for fåreavlens virkelige
indførelse heroppe. I forbindelse
med festen afsløres et mindes-
mærke for Walsøe, og man håber,
at mange mennesker samles i
Julianehåb.
Det bliver nok en virkelig god
fest, som sædvanlig!
Abel Kristiansen,
Exaluit.
Fåreavlen i Grønland holder
50 års jubilæum til sommer
ft Festen holdes i Julianehåb i begyndelsen af juli, og mindesmærket
for fåreavlssfationens første leder, Walsøe, skal afsløres.
Grønland blev „koloniseret" første
gang af islændinge, da Erik den Røde
kom her til landet i 983. Efter et op-
hold heroppe vendte Erik den Røde
hjem og kaldte det nyopdagede land
„Grønland". Han kom herop igen i
986 fulgt af 25 skibe fyldt med emi-
granter. Det fortælles, at kun 14 skibe
nåede frem. Hvis man tager i betragt-
ning, hvor mange passagerer et
vikingeskib kunne tage, regner de sag-
kyndige med, at de første emigranters
antal lå omkring 350.
DE FØRSTE HUSDYRAVLERE
Herefter blev der ved med at
komme andre til, og man regner
med, at det højeste antal nord-
boere, der levede heroppe, var 3000
—5000. De drev husdyrbrug og
fangst. Som bekendt døde alle
nordboere og deres husdyr senere
hen.
Efter sin ankomst til Grønland i
1721 havde Hans Egede drevet forsøg
med husdyr- og havebrug med held.
Og andre, f. eks. kolonibestyrere og
missionærer, særlig Brødremenighe-
den — der arbejdede heroppe fra 1733
til 1900 — betegnes som særlig bety-
dende i dette arbejde. Men vi har
intet kendskab til grønlænderes del-
tagelse i sådanne forsøg. Det er også
usandsynligt, at de skulle have be-
skæftiget sig med sligt i gamle dage.
HUSDYRBRUG I IGALIKO
Vi kan betragte nordmanden Anders
Olsen, der havde tilnavnet „nordlæn-
deren", som grundlæggeren af hus-
dyrbruget i Grønland. Han var født i
1718 i Lofoten, rejste i 1740 til Grøn-
land og havde været i Godthåb, Fiske-
næsset, Sukkertoppen, Holsteinsborg
m. m. Han var ansat i handel og hval-
fangst. Han grundlagde Julianehåb
som koloni i 1775. I 1783 blev han
pensioneret og bosatte sig i Igaliko for
at prøve at leve af husdyrbrug. (Først
havde han boet to år i Uperniviar-
ssuk). Han var blevet gift med en
grønlænderinde i 1752 (Tuperna fra
Holsteinsborg?), og deres efterkom-
mere lever i dag i Igaliko og de om-
kringliggende steder. Anders Olsen
døde i 1786.
Hvordan det gik med husdyrbruget
efter Anders Olsens død, ved man
næppe noget om. Men i 1833 havde en
islænding, Sigurd Bredfjord, været i
Igaliko, og han havde fortalt, at der
fandtes to gårde med 17 køer og et
mindre antal får og geder. De havde
også prøvet at dyrke korn. Han havde
nævnt, at den ene gård tilhørte Anders
Olsens søn og den anden en dansker.
Rink har nævnt, at der boede 19 men-
nesker i Igaliko i 1854, og at de drev
deres husdyrbrug på en lidet beun-
dringsværdig måde.
Husdyrbrug har også været drevet
i NarssaK. I en gammel dagbog er det
nævnt, at en dansk udstedsbestyrer
havde 20 får.
DEN FØRSTE FÅREHOLDER BLANDT
DEN GRØNLANDSKE BEFOLKNING
De nævnte forsøg med husdyr i
gamle dage har ganske vist ikke haft
nogen større betydning, men de har
dannet grundlaget for planerne om
Dette ældre billede forestiller høstakke på fåreavlsstatio-
nens mark i Julianehåb .Det meste af fåreavlsstationen blev
for nogle år siden flyttet til Uperniviarssuk, og stationens
mark i byen blev udstykket til „kolonihaver".
åsseu una Kanganisait K’aHortume savautekarfiup narssautåne
ivigkanik panersinermlk takussutigssauvoK. savauteKarfiup
ingerdlatai tamangajangmik ukiut ardlagdlit matuma sujorna-
gut Uperniviarssungmut nugterncnarput, savautekarfiuvdlo
igdlokarfingme narssautå inuinait nautsivigssanut avgorne-
Karpok.
12