Atuagagdliutit - 18.03.1965, Blaðsíða 10

Samlingerne på landsmuseet
snart i værdige omgivelser
Man forventer, at Nyherrnhut-huset i løbet af året vil være klar til at
danne rammen om landsmuseet. Der er til museumsbestyrelsen allerede
udpeget 5 af i alt 7 medlemmer. Landshøvdingen skal drøfte museets
fremtid med rigsantikvaren.
Man forventer, at samlingerne på
landsmuseet i Godthåb får værdige
lokaler i løbet af dette år. Samlinger-
ne, der i dag er stuvet sammen i en
gammel gedestald ved Nyherrnhut-
bygningen i Godthåb, skal flyttes over
i selve hovedbygningen. Landsrådet
har bevilget 50.000 kr. til indretning
af et centralvarmeanlæg i Herrnhut-
huset. Dette arbejde skal udføres i
løbet af foråret, hvorefter de byg-
ningsmæssige forudsætninger for op-
stillingen af den eksisterende samling
skulle være opfyldt.
Herrnhut-huset, som danner ram-
men om det kommende landsmuseum,
ejes af staten. Huset er af ministeren
for Grønland stillet til landsmuseets
disposition. Landsmuseet bliver en
selvejende institution, støttet af lands-
rådet. Museets formål er at indsamle,
bevare og udstille genstande fra Grøn-
lands fortid, således at disse minder
kan udnyttes i folkeoplysningens og
videnskabens tjeneste.
MUSEUMSBESTYRER
Ifølge museumsvedtægterne, som
landsrådet under sidste samling ved-
tog, skal det kommende landsmuseum
forvaltes af en bestyrelse, bestående af
7—9 medlemmer, hvoraf 3 udpeges af
landsrådet, 1 af kommunalbestyrelsen
i Godthåb, 1 af landshøvdingen samt
Nye kuttertyper til...
(Fortsat fra side 8).
grønlandsk køber til et sådant fartøj,
måske på 40 til 60 tons efter disse nye
principper. Vi vil dog i denne for-
bindelse pege på, at sagen er ganske
ny, og at bådkøbere og KGH som er-
hvervsstøtteudvalgets tilsynsførende
må undersøge problemerne nøje, inden
man skrider til køb.
I Norge er den laminerede bådbyg-
ning i gang, der fremstilles allerede
en godkendt serie fiskefartøjer og mu-
ligvis kan man allerede nu skaffe far-
tøjer fra denne fabrikation til Grøn-
land.
— Det er sådan, tilføjer vicedirek-
tøren, at der nu forestår en række
drøftelser med repræsentanter for
KNAPP i begyndelsen af marts. Der-
efter vil planerne vedrørende byg-
ning af fiskefartøjer til Grønland blive
forelagt Samarbejdsudvalget for
Fiskeriet i Grønland og erhvervs-
støtteudvalget, sådan at vi kan nå til
en klar enighed om de nye typer, samt
seriebyggeriet i øvrigt.
— Hvori består fartøjsbygningens
foreløbige kulmination for Grønlands
vedkommende?
— Baseret på betænkningen fra
Grønlandsudvalget af 1960 har vi to
80 tons moderne fiskekuttere af træ
under bygning i Frederikssund og
desuden to 150 tons stålfiskekuttere,
der bygges i Skagen. Begge værfter
er specialister i disse helt moderne
fartøjer.
Man kan sige, at der herefter skulle
være en mulighed for at opfylde øn-
sker lige fra den lille åbne motorbåd
til den store 150 tons kutter, men
skulle der fra privat side opstå ønske
om anskaffelse af en trawler, kan
KGH formentlig også være behjælpe-
lig her.
I denne forbindelse vil jeg gerne
henvise til produktionschef Svends-
gårds udtalelse i artiklen „Fiskeriet i
1964 og planerne for 1965“ her i
„Grønlandsposten" nr. 2, 1965 om pro-
jektering af en hæktrawler for lands-
rådet. Som Svendsgård bemærkede, er
vi sammen med et norsk værft i gang
med dette arbejde.
Forhåbentlig fører alt dette til, at
de grønlandske fiskere får netop de
fartøjer, de ønsker sig, så en udvik-
ling af det grønlandske fiskeri med
udnyttelse af de kombinationsmulig-
heder, der nu engang findes ved Grøn-
land, kan fortsætte til glæde og gavn
for befolkningen.
sic.
aullsartut umiarssuallvlat 1/5-lmit
1/10-mut angmassarpoK perKumau-
tlgssatdlo aulisarnermutdlo ator-
tugssat tamalsa niorKutlgissardlu-
git. taratsut angmagssagssuitdlo
neKitagssat. Uuarsagagssat tamar-
mlk lluarsarneKarsfnåuput. hnap
itlssuslanut figtortautlt radarltdlo
il&ngutdlugit.
Fiskeristationen er åben 1/5—1/10
og leverer alt 1 proviant og fiske-
riudstyr, salt og agnsild.
Stationen påtager sig alle arter
reparationer også for ekko- og
radaranlæg.
TELEGRAMADRESSE:
RAFADRON . FÆRINGEHAVN
Orlik piber - de kendte piber
fra Old Bond Street
Orlik Tobakker
Blå Orlik
amk. burley
blanding
Grøn Orlik
skotsk mixture
m. whisky aroma
- ny tobak
C. B. Møller & Co. A/S - København
Rød Orlik
mild og sødlig
virginia
Gul Orlik
mild med lidt
honeydew
2, der efter indstilling af rigsantikva-
ren vælges blandt personer, som skøn-
nes. at være i besiddelse af særlig sag-
kundskab, har vist samlingen interesse
og er villige til at påtage sig hvervet.
Til den første bestyrelse har lands-
rådet allerede udpeget landsrådsmed-
lem, viceskoleinspektør Peter Heil-
mann, skoleinspektør Chr. Berthelsen
og landshøvding N. O. Christensen.
Godthåb kommunalbestyrelse har ud-
peget kommunalbestyrelsens næstfor-
mand, Rasmus Berthelsen, og lands-
høvdingen har udpeget radiofonichef
Frederik Nielsen.
Når rigsantikvaren har udpeget de
resterende to medlemmer, kan besty-
relsen konstituere sig. Man ved endnu
ikke, hvem der bliver formand for
museumsbestyrelsen.
Landshøvdingen skal under sit op-
hold i København i slutningen af april
drøfte museets fremtid med rigs-
antikvaren, derunder spørgsmålet om
ansættelse af en museumsbestyrer.
Julut.
Nyherrnhut-huset i Godthåb, hvor landsmuseet får til huse. Til venstre ser man tagqt af
gedestalden, hvorfra samlingen flyttes i mere værdige omgivelser.
Nordlit igdlorssuatoiiåt NungmitOK nunamik tamåkissumik katerssugausivingortugssak.
såmerdliuvdlune takugssauvon savaussausiviusimassup katerssugautit mana inigissåta
Kalia.
katerssugautitorKat
nalerKutumik
ermnaK
migssisassut
ilimagineKartoK Nordlit igdlorssuatonat ukiup ilågut katerssu-
gautinut inigssatut piarerneKarumårtoK. katerssugausiviup be-
styrelsiata ilaussortagssainit 7-init 5 toritarneKarersut
ilimagineKarpoK nunamik tamåki-
ssumik katerssugautit Nungmitut u-
k iup ing er dianer ane nalerKutumik i-
neKalerumårtut. katerssugautit mana
Nordlit igdlorssuatOKåta savaussausi-
viane tåtordliuteKalutik torKortarine-
Kartut igdlorssuartånut nugterneKåså-
put. landsråde akuerssissuteuarsima-
vok 50.000 kr-nik Nordlit igdlorssuåta
kiagsausersorneKarnigssånut atortug-
ssanik. tamåna suliarineKåsaoK uper-
nåK mana, taimalo igdlorssuaK kater-
ssugautinut inigssatut nåpertutungor-
tugssauvdlune.
Nordlit igdlorssuåt nunamik tamå-
kissumik katerssugausivigtut atorne-
KartugssaK nålagauvfingmit pigine-
KarpoK. igdlorssuaK nunavtinut mini-
sterip akuerssineratigut katerssugau-
sivigtut atortugssångortitausimavoK.
katerssugausivik sulivfeKarfiusaoK
ingminut pigissoK, landsrådimit taper-
sersorneKartoK. katerssugausiviup su-
junertarå Kanganitsat nunavtinit pi-
ssut katerssorneKarnigssåt tåmatsaili-
neKarnigssåtdlo, taimailivdlune tamå-
ko Kåumarsainerme ilisimatutdlo su-
lineråne iluaKutigineKarsinaorKuvdlu-
git.
pissortagssaK
katerssugausivik pivdlugo ilenco-
rerKussaliat, landsrådip kingugdler-
mik atautsiminermine akuerissai nå-
pertordlugit, nunamik tamåkissumik
katerssugausivik ingerdlåneKåsaoK be-
styrelsimit 7—9-inik ilaussortaKartu-
mit, tåukunånga pingasut landsrådi-
mit torKarneKåsavdlutik, atauseK
Nungme kommunalbestyrelsimit, a-
tauseK landshøvdingimit mardlugdlo
dlo nålagauvfiup katerssugausivigssu-
ane pissortåta piukussai katerssugau-
tinut ingmikut soKutigingnigtut ilisi-
massaKartutdlo torKarneKåsavdlutik.
bestyrelsimut sujugdlermut lands-
rådip torxarérpai landsrådimut ilau-
ssortau viceskoleinspektør Peter Heil-
mann, skoledirektør Chr. Berthelsen
dma landshøvding N. O. Christensen.
Nungme kommunalbestyrelsip torxar-
på kommunalbestyrelsip sujuligtai-
ssuata tugdlia Rasmus Berthelsen,
landshøvdingivdlo torxarpå radiop pi-
ssortå Frederik Nielsen.
ilaussortagssat kingugdlit mardluk
torKarneKarérpata bestyrelse inigssi-
saoK. sule ilisimaneKångilaK kina ka-
terssugausiviup bestyrelsiane sujulig-
taissungusanersoK.
landshøvdingip Københavniminer-
mine aprilip nålernerane katerssu-
gausiviup sujunigsså pivdlugo oKalo-
Katigisavå nålagauvfiup katerssugau-
sivigssuata pissortå, tamatumane åma
encartorneKåsaoK nunamik tamåki-
ssumik katerssugausiviup pissortag-
ssånik atorfinigtitsinigssaK.
Julut.
aulisariutigssat nutåt
pitsaunermit pitsaunex
FORHANDLERE
OVERALT I GRØNLAND
(Kup. 9-mit nangitax).
git aulisariutit Kissungnik Kalerigsi-
tårtunik nangmilersugkat akuerssi-
ssutigiumavdlugit, soKutiginartusaor-
dlo angatdlåmik taiméitumik kalåt-
dlit ilåt pisisagaluarpat, imaKa 40-mit
60 tonsilingmik tungavigssat tåuko
nutåt maligdlugit. tamatumungale a-
tatitdlugo tikuarumavarput tamåna
nutauvdluinartungmat, åmalo angat-
dlatinik pisissugssat åmalo KGH er-
hvervsstøtteudvalgimit nåkutigdli-
ssutitaussutut aperKutit tamåko per-
Kigsårtumik misigssortariaKarmatigik
pisinigssaK sujorKutdlugo.
Kalerigsitånik nangmilersuivdlune
umiatsialiorneK Norgeme autdlarne-
rérsimavoK, aulisariutigssatdlo Kav-
sit akuerssissutigineKarérsimassut sa-
naortorneKalerérput, imaKalo mfina-
mit angatdlatinik taimatut sulianik
Kalåtdlit-nunånut pigssarsinigssax a-
jornarungnaerérsimåsaoK.
— martsip autdlartisimalernerane
KNAPPip sivnissue Kavsinik OKalo-
KatigineKartugssåuput, vicedirektøre
OKarpoK. tauvalo Kalåtdlit-nunånut
aulisariutit sananeKartarnigssåt piv-
dlugo pilerssårutit Kalåtdlit-nunåne
aulisarneK pivdlugo Samarbejdsud-
valgimut åma Erhvervsstøtteudvalg-
imut sai-KumiuneKarumårput, taimai-
sivdluta angatdlatit ilusait nutåt tåu-
ko amerdlasungordlugitdlo sanaortor-
neKarnigssåt pivdlugo ersserKigsumik
isumaKatigigsinauniåsavdluta.
avatåsiutigssat
— Kalåtdlit-nunånut
angatdlatitårtorneK
tigileratdlarpa?
tungassunik
KanoK angnertu-
— 1960-imit Grønlandsudvalgip isu-
maliutigssissutå tungavigalugo aulisa-
riutigssat angisut Kissussut mardluk
80 tonsiussut moderneussut Frederiks-
sundime sananeKarput åmalo sisau-
ssut mardluk 150 tonsigdlit Skageni-
me sananeKalerdlutik. umiarssualior-
fit tåuko aulisariutinik moderneussu-
nik sanaortortarnerme ingmikut pfisi-
simassaKardluartuput.
OKarneK ajornångilaK tamatuma ki-
ngorna kigsautigissat tamarmik er-
KutiniarneKarsinaulerumårtut puj or-
tulérårénguamit KaleKångitsumit u-
miarssuårKamut 150 tonsiussumut,
privatitdle tungånit kilisautitårniar-
dlune norKaissoKalisagaluarpaj; KGH
tamatumane åma ikiusinåusagunar-
POK.
tamatumunga atatitdlugo takorjai-
galuarpåka produktionschef Svens-
gårdip OKauserissai agdlagkamine
„1964-ime aulisarneK 1965-imutdlo pi-
lerssårutit" Atuagagdliutine nr. 2-me
1965 agdlagsimassut, kilisautigssap
pilerssårusiornera pivdlugo landsrådi-
mut. sordlo Svensgårdip OKautigigå
norskit umiarssualiorfiat peKatigalu-
go suliaK tamåna ingerdlatilersima-
varput.
neriunarpoK tamåko tamarmik ki-
nguneriumåråt, kalåtdlit aulisartut a-
ngatdlatit kigsautigissarpiatik pisi-
naulisavdlugit, taimaisivdlune Kalåt-
dlit-nunåne ataKatigigsitsisinauner-
mik ilimanautit atordlugit Kalåtdlit-
nunåne aulisarnerup ineriartornera
nangineKarsinaorKuvdlugo inuisa nu-
ånårutigalugulo iluaKutigssånik.
sic
Vil De bo centralt og smukt?
Vender De igen hjem til det sydlige Danmark for at bosætte Dem eller
på permission, kan vi tilbyde Dem sommerhusgrunde og sommerhuse
idyllisk beliggende ved skov og strand kun ca. 30 km fra Rådhuspladsen.
Ligeledes har vi helårsgrunde og helårshuse med samme beliggenhed.
De kan uforbindende henvende Dem til
P. Boisen og Søn
Jyllinge Ejendomshandel,
Bygaden 47, Jyllinge pr. Roskilde. Tlf. (03-388) 88.
10