Atuagagdliutit - 18.03.1965, Blaðsíða 35

FRA HELE VERDEN
silarssuarmit tamarmit
'
s? -
■

-f Efter præsident Johnsons ordre blev en missil-bataljon indsat i Syd-Vietnam og ankom få dage efter til
Danang-luftbasen, nær grænsen til Nord-Vietnam.
præsident Johnsonip pernussinera maligdlugo såkutoKatigit raketinik såkugdlit Vietnamimut kujatdler-
mut autdlartineKarput, perKussinerup kingorna uvdlut ardlanångitsut Kångiungmata Danangip Vietnamimut
avangnardlermut kigdleKarfiup eritånitup, tingmissartunut mitarfianut tikiutdlutik.
<• For sidste gang inden hun skal føde sit barn, viste dronning Anna Maria sig fornylig for offentligheden,
da hun sammen med sin mand kong Konstantin forlod hotel Grand Bretagne i Athen.
erninigssame sujorna kingugdlermérdlune kungip nulia Anna Maria ivsåinau tam anit takuneKarsinausi-
mavoK uvine klinge Konstantin ilagalugo Athenime akunitarfingmit Grand Bretagnemit anigame.
V Den østtyske statschef Walter Ulbrichts besøg hos V I Tjekkoslovakiet er der blevet afholdt det
Ægyptens præsident Nasser har skabt politiske forvik- 2. turistrally, hvori deltog 1355 mennesker, der-
under besøget blev der underskrevet en traktat af 400 udlændinge. Turen gik til Beskydy
linger. ___ ____ ____ _____________ ___ _______
omfattende østtysk hjælp på over 100 miil. dollars.
V tyskit kangigdlit uutdlersåta Walter Ulbrichtip Ægyp-
tenip præsidentiane Nasserime tikerårnera nunane ardla-
lingne nålagkersuinikut ingerdlatsinermut suniuteKarpoK.
tikerårnerme isumaKatigissut atsiorneKartoK maligdlugo
tyskit kangigdlit 100 mili. dollarsit sivnenartut ikiutigisa-
vait.

Tronfølgeren, prin- •>
sesse Margrethe og
prinsesse Benedikte er
flyttet fra kongeparrets
residens, Frederik VIII’s
palæ over slotpladsen
til Christian IX’s palæ.
Her går tronfølgerens
banner til tops og gar-
der-vagten etableres.
m p pi
kiingigssaK Margre-
the nukålo Benedikte
kungip igdlussårssuane
angajorKåmik najugå-
nit Frederik VIII’s pa-
læmit Christian IX’s pa-
læmut nugtersimåput.
uvane takuneKarsinau-
vok kungigssap erfala-
ssua amunenartOK pår-
ssissuisalo ilåt.
yg \
Raket-basens fotogra-
fer stod parat, da den
store Atlas-Centaur
rumraket skulle sendes
op fra Cape Kennedy.
Men desværre eksplo-
derede raketten på af-
fyringsrampen.
<• raketinik igeriussi-
ssarfingme åssillssartut
piarérput silåinaup a-
vatanut autdlartitagan
Atlas-Centaur raketeru-
jugssuan Cape Kenne-
dymit igeriuneKåsang-
mat. ajoraluartumigdle
raket igeriuneKartar-
fingmine KaertorpoK.
tyskit 70.000 sivneaartut sorssung-
nerssftp kingugdliup nalåne piner-
dlOteKarsimanertik pivdlugo maji-
mit 1945-mit månamut erKartQneKar-
simalerput, tyskitdlo kitdlit nåla-
gauvfeKatigivine inatsissartut aula-
jangisagaluarpatalunit sorssungne-
rup nalåne pinerdldteKartarsimassut
erKartussausinaunerat majip arfi-
neK-pingajuånit atorungnaersineKå-
sassoK uvdloK tåuna tikitlnago av-
dlat 13.000 erKartussagssångortineKa-
rumårtut. Ritzaus Bureaule agdlag-
poK kigdligititaK kinguartineKaru-
mårsimassoK.
ukiup matuma autdlartinerane
Tysklandip kitdliup nunat tamaisa
kajumigsårpai sorssungnerup nalåne
pinerdlugtuliortarsimassut nunane
atausiåkåne suliarineKarsimassut å-
malo inuit kikut sule erKartuneKar-
simångitsut nalunaerssorsimavfé
nagsiuterKuvdlugit. tyskit kitdlit
nålagkersuissue Danmarkimit aridt
agdlagsimavfiånik nagsineKarsimå-
put nalunaerutigineKartut ilagalugit
inuit 31, tåuko toKutsisimassutut to-
KutseKatausimassututdlunit unerdlu-
tigineKamigssånut atortugssanik
Danmark pigissaKarmat. 31-t ilait
tatdlimat danskiuput OKartugssauti-
tanit ujarneKartut. danskit piner-
dlugsimassut amerdlanerssait sor-
ssungnerup kingunitsiångua nanine-
Karput nunamut ajoKutigssamik su-
lisimanertik pivdlugo erKartuneKar-
dlutik. ukiune ardlalingne arfinig-
dlit issertorsimagaluarput, atauser-
dle Belgiame Kimugtuitsunit nåkar-
dlune ajunårsimassoK navssårine-
KarpoK. taimaingmat danskit tatdli-
mat Danmarkip nunartånut pinia-
riarunik — imalunit tuniuneKarnig-
ssåt pivdlugo Danmarkip isumaKa-
tigissuteKarfigissåne navssårineKa-
runik — toKutsisimassutut pasine-
Kardlutik erKartuneKallsåput.
sorssungnerup nalåne danskit pi-
nerdldteKarsimassut ilåt nakorsak
Amerikame kujatdlermitoK OKar-
tugssanit ilisimanekarpoK, ilåtigut
pasineKartok tigussanut någdliugtit-
sivingme Buchenwaldeme hormonit
atordlugit OKåtårissarsimassutut.
danskiusimassoK Walter Carl Ras-
mussen måna Hamborgime erKartu-
ssivingme suliarinekarpoK. tåuna
majime 1945-me Danmarkimit Kimå-
vok ukiunilo 20-ngajangne ilisima-
neicarane Tysklandime najugaicar-
dlune. tåuna pasinekarpoK danski-
nik issertortukut tyskinut akiutunik
arkanilingnik toKUtsinerme peka-
tausimassutut.
sorssungnerup nalåne pinerdldte-
Karsimassut angnerssaisa ilåt atau-
sinaK maKaissineKartoK tåssa Hitle-
rip kingorårtigssaralua Martin Bor-
mann Amerikame kujatdlermitoK
tutsiutåinartoK. oKautigineKaraluar-
Pok tyskit ajorssalermata Bormann
Berlinime toKussoK, nalunartutdle
pivdlugit 1946-me erKartussivingme
najOtingikaluartoK toKumik pitdla-
gagssatut erKartuneKarpoK. umagu-
ne navssårineicardlunilo toKumik
pitdlagåusaoK. toKutsisimassutume
unerdlOtigissauneK KaKugorssuar-
mut atassugssauvoK.
☆
Godt 70,000 tyskere er siden maj
1945 dømt for forseelser under den
2. verdenskrig, og selv om forbunds-
dagen i Bonn endeligt skulle beslut-
te sig til at standse retsforfølgelser
af krigsforbrydere den 8. maj, vil
der til den tid være rejst sag mod
endnu 13.000 krigsforbrydere. Meget
tyder dog på, at fristen vil blive
forlænget, skriver Ritzaus Bureau.
Vesttyskland opfordrede i begyn-
delsen af dette år alle lande i ver-
den til at sende en fortegnelse over
de krigsforbrydersager. der har ver-
seret i de enkelte lande samt over,
hvilke mennesker, der endnu ikke
er draget til ansvar for deres hand-
linger. Danmark har sendt den vest-
tyske regering en liste, som bl. a.
omfatter navne på 31 mennesker,
mod hvem man i Danmark har ma-
teriale, der gør det muligt at rejse
sigtelse for drab eller meddelagtig-
hed deri. Af de 31 er fem danskere,
som myndighederne eftersøger.
Langt de fleste danskere blev fun-
det umiddelbart efter krigen og dra-
get til ansvar for deres landsskade-
lige virksomhed. I flere år var der
seks krigsforbrydere, som holdt sig
skjult, men en af dem fandt man
dræbt i Belgien, hvor han var styr-
tet ud af et tog. Det vil altså sige,
at fem danskere i det øjeblik de
betræder dansk jord — elier findes
i et af de lande, med hvem Dan-
mark har overenskomst om udleve-
ring — vil blive retsforfulgte, sigtet
for drab.
Myndighederne har kendskab til
en af de danske krigsforbrydere, en
læge, som man ved opholder sig i
Sydamerika. Han sigtes bl. a. for
at have drevet hormonforsøg på
fangerne i Buchenwalde. I øjeblik-
ket verserer en sag ved retten i
Hamborg mod den tidligere danske
statsborger Walter Carl Rasmussen.
Rasmussen, der flygtede fra Dan-
mark i maj 1945 formåede at leve
i ubemærkethed i Tyskland i næ-
sten 20 år. Han er nu sigtet for at
have medvirket ved drabet på 11
danske frihedskæmpere.
Der savnes kun en af de virkelige
„prominente4* krigsforbrydere. Det
er Hitlers stedfortræder Martin
Bormann, som rygterne med mel-
lemrum har villet placere i Syd-
amerika. Det har været hævdet, at
Bormann døde i Berlin, da spillet
var tabt, men for sikkerheds
skyld blev han i 1946 dømt til døden
in absentia. Lever han, vil hans
dødsdom blive eksekveret, når han
findes. Sagen er den, at er der først
rejst sigtelse for drab, vil den gælde
til evig tid.
silarssuarmit tamarmit