Atuagagdliutit - 18.03.1965, Blaðsíða 8

Nye og større fartøjer til
den grønlandske fiskerflåde
El tilbageblik over fiskerflådens udvikling og et perspektiv for de nærmeste år
opridset i en samtale med vicedirektør Magnus Jensen og fuldmægtig Issing
Rasmussen.
Fangeren, som for en menneske-
alder siden måtte vende hjem fra
fangst uden sæl men med et par store
torsk tværs over sin kajak, har vel
ræsonneret som så: Var der ingen
sæler, så kan man da altid bringe et
par torsk med hjem til middagsgry-
den.
Han har næppe dengang forestillet
sig, at fiskeriet skulle blive Grønlands
vigtigste erhverv, men det blev det,
og det vil fortsat være grundlaget for
udviklingen af hele det grønlandske
samfund.
Da krigen, som lammede udviklin-
gen på en række områder bogstavelig
talt over hele verden, var overstået,
indledtes en ny epoke for erhvervene
i Grønland. Fiskeriet fik den domine-
rende plads, og når engang en eller
anden vil give sig til at skrive det
grønlandske fiskeris historie, så vil
man komme til den erkendelse, at
fiskeriets epoke indledtes med dor-
ry’en, sejldugsjollen og den såkaldte
nummerbåd.
Hvor nyttige og anvendelige disse
åbne fiskerbåde end har været i en
række år også til andre formål end
fiskeri, så er de dog blevet en saga
blot, et overstået stadium inden for
fiskeriet, når dette skal drives effek-
tivt på helårsbasis.
Udviklingen er gået hurtigt, og
efterhånden som anlæggene i land er
blevet etableret, er det naturligt, at
man fra grønlandsk side har fremsat
ønsker om bedre og bedre, større og
større fiskefartøjer.
For at kaste et lille tilbageblik over
udviklingen og for at opnå kendskab
til et perspektiv for tiden, der kom-
mer, har „Grønlandspostens“ med-
arbejder i København aflagt besøg hos
vicedirektør Magnus Jensen og fuld-
mægtig Issing Rasmussen, som begge
sammen med andre KGH-medarbej-
dere er dybt engageret i netop bestræ-
belserne på at opfylde grønlandske
ønsker om egnede og effektive far-
tøjer til fiskeriet.
— Jeg vil gerne, siger vicedirek-
tøren, selv om det næppe er nødven-
digt, indledningsvis slå fast, at pro-
jektering og bygning af fiskefartøjer
til Grønland er en opgave, som Han-
delen har beskæftiget sig med fra før
krigen.
Man begyndte ganske rigtigt med
nummerbådene, som virkelig i en
periode har været særdeles nyttige og
effektive både. At de ikke fortsat ville
være tilstrækkelige, og at de kun
måtte betragtes som et overgangs-
fænomen — et trin på vejen opad —
har altid været indlysende såvel i
Grønland som her i Handelen. Da der
fremkom ønsker fra Grønland om
større både, søgte skibsinspektionen
straks kontakt med de grønlandske
fiskere for herigennem at få retnings-
linjer til indretning og bygning af
disse.
Resultatet blev, at Handelen på
dette grundlag for så hurtigt som mu-
ligt at kunne efterkomme ønskerne,
etablerede seriebygning af motorbåde
til fiskeriet. Man lavede årligt 10—15
både, som stod til disposition, klar til
udsendelse, straks når rekvisitionerne
indløb, undertiden før.
— Men også disse fiskefartøjer har
jo været udsat for nogen kritik fra
grønlandsk side?
— Ja, såvel berettiget som uberet-
tiget kritik. Sagen er jo, at fiskekut-
tere intet sted i verden er en færdig-
vare, der står klar til salg og blot
venter på en køber. Fiskefartøjer byg-
ges efter ordre og projektering og un-
der hensyntagen til de enkelte køberes
individuelle krav. Kuttere i seriefabri-
kation var noget nyt, og netop serie-
fabrikationen medførte, at individuelle
ønsker eller krav ikke i alle tilfælde
kunne blive tilstrækkeligt tilgodeset.
F. eks. er det jo altid vanskeligt at
ændre i en næsten færdigbygget båd,
men kom ønskerne frem så betids, at
der kunne tages hensyn, er dette altid
gjort.
— Efterhånden som fiskeriet har
udviklet sig, må man vel tage mere
og mere hensyn til individuelle ønsker
vedrørende fartøjernes indretning?
— Vi spørger hvert år erhvervs-
støtteudvalget i Godthåb om, hvor
mange fiskefartøjer, der kan ventes
afsat det følgende år, sådan at vi kan
bestræbe os på at kunne efterkomme
behovet, og også på at opfylde den
grønlandske fiskers personlige og spe-
cielle ønsker vedrørende fartøjets ind-
retning og udstyr. Til hver handels-
SINGER
Også i Grønland værdsætter
man SINGER symaskinernes
fremragende kvalitet.
amåtaoK Kalåtdlit-nunåne
Singer merssorfit pitséussu-
siat arajutsisimanescångilaK.
SINGER CO. SYMASKINE
AKTIESELSKAB
Njalsgade 19, København S.
VI har alle populære musikinstrumenter 1
største udvalg — også brugte. */i års ga-
ranti på alle Instrumenter. Forlang vort
store, gratis, billedrige katalog.
nangmineK nipilerssorit
illmagissangnlt ajornånglnSsavat
nlpllerssQtlt tamalårpagssult nuånarlne-
kartut plgåvut — fima atomlkut. nlpller-
ssOtit tamarmik uklup uencanut Kulama-
véreuslgåuput — tåssa uklup Keraa kångl-
ngltsoK aseroraluarpata akenångitaumlk
lluarsartineKarstnåuput. agdlagtltslvlgssau-
terput angnertfik, akekångltsok åsslllarta-
KaKissordlo Cmga plniamlaruk:
MUSIKHUSET
Rådhuspladsen 1 — Århus C
chef er der udsendt en mappe med
tegninger og specifikationer over
skibe og udstyr, så den enkelte køber
med dette materiale er i stand til at
sætte sig ind i, hvad han får, og hvilke
ændringer der ønskes. Hvert år ud-
sendes der ligeledes til handelschefer-
ne vejledende priser.
TRE STØRRELSER
I visse år har man ikke kunnet for-
udse det behov, der ville blive for
både; det var navnlig dette, der førte
til kritik. Seriefremstillingen og den
projektering, der gik forud, førte til
fartøjer af tre størrelser, 10 tons, 16
tons og 20 tons både, og bygningen på
danske værfter blev en årlig fore-
teelse. Man bygger også større far-
tøjer, hvis dette ønskes, f. eks. både
på 50 tons efter nærmere aftale med
de pågældende grønlandske rekviren-
ter.
De senere år er fiskefartøjerne, der
skulle leveres til grønlandske fiskere,
blevet opsendt med et specialskib.
Også i år sendes et sådant stort skib
til Holsteinsborg med i alt ca. 30 nye
fiskefartøjer. Vi regner med, at ud-
skibningen til Holsteinsborg vil finde
sted i begyndelsen af maj.
— Er disse fartøjer så omgående
klar til at indgå i fiskeriet?
— En tilrigning af fartøjerne og en
afprøvning af motorerne vil være nød-
vendig, og vi har arrangeret det så-
dan, at motorafprøvningen foretages
af folk fra de firmaer, der har frem-
stillet dem. Disse kyndige folk står
tillige til disposition med hensyn til
instruktion af den nye bådejer. Der
skulle kun være småting at rette til,
og når det er sket, er fartøjet klar til
fiskeri. Bådene har nemlig under byg-
ningen på danske værfter været under
konstant tilsyn af en kyndig skibs-
bygningsingeniør. De er bygget efter
tegning med fast specifikation over
indretningen.
— Er de alle bygget på samme
værft?
— Nej, de er bygget på flere af de
værfter, der har stor erfaring, og som
alle er anerkendte ved at opfylde be-
tingelserne for at kunne bygge sådan-
ne både. Værfterne er blevet inviteret
til at give tilbud på bygningen, hvor-
ved vi har kunnet opnå en fremstilling
til billigste pris.
NYE ØNSKER
— Ved ingeniørernes møde med de
grønlandske fiskere i Holsteinsborg
efter afskibningen vil man vel kunne
blive stillet over for nye ønsker?
— Det er vi blevet, og det er netop
en af grundene til, at vi anser det for
meget vigtigt, at ingeniørerne ved
bådenes overdragelse møder de nye
bådejere. Vi er fuldt ud klar over,,
at flere ønsker større og større både,
også over 20 tons. Større fartøjer end
20 tons kræver imidlertid sønærings-
papirer og altså en eksamineret kut-
terfører, men også dette krav kan
man jo nu, takket være søfartsuddan-
nelsen, honorere i Grønland.
Lad mig her lige understrege, at vi
på baggrund af ovenomtalte erfarin-
ger i vinter har revideret den bestå-
ende serie af fartøjer under 20 tons
En helt ny AM/FM storsuper i ste-
reo — teaktræ — højttalervælger
med 5 stillinger — 2 kraftige ste-
reohøjttalere.
Leveres også som alm. bordmodel
i teak eller mahogni.
på en sådan måde, at den største
kommer tæt op ved de 30 tons.
Alle typer er i øvrigt blevet moder-
niseret under hensyntagen til en ræk-
ke ønsker fra grønlandsk side.
Jeg vil gerne slå fast, at det ikke
e Den kongelige grønlandske Handel,
der bestemmer, hvilke fartøjer, der
skal bruges i Grønland. Man kan fra
grønlandsk side selv fremsætte sine
ønsker, men naturligvis skal de lov-
gyldige bestemmelser, f. eks. om mate-
rialedimensioner og sønæringspapirer,
når båden er over en vis størrelse,
og lignende overholdes.
Fiskefartøjer til Grønland
1961—1965
30’ 36’ 42’
(10 t) (16 t) (20 t)
1961 4 3 4
1962 ......... 21 12 10
1963 10 11 5
1964 10 6 6
1965 15 10 10
60 42 35
I alt 137
NYE BÅDTYPER
Om en for Grønland helt ny båd-
type fortæller fuldmægtig Issing Ras-
mussen:
— Man har, og det er et arbejde,
der rummer forventninger fra vor
side, lavet udkast til en mindre båd
med den norske „sjark“ som forbil-
lede. Den er et sødygtigt fartøj med
dæk og med moderne fiskegrej. Styre-
huscet er placeret helt forude for der-
ved at skaffe større og uhindret ar-
bejdsplads agter. Vi er kommet til det
resultat, at denne bådtype må være
særdeles anvendelig i fangerdistrikter
som Upernavik, Umanak, Jakobshavn
og Angmagssalik.
Man har den opfattelse, at dette nye
fartøj, der kan bygges i flere størrelser
fra 22 til 30 fod f. eks. vil egne sig til
fiskeri af hellefisk. En fordel vil det
også være, at båden er let at hive på
land. Der vil foreløbig som forsøg til
sommer blive udsendt 3 stk. 22 fods
„sjarker“ til Jakobshavn og Umanak.
Der er også planer om bygning af
både på lamineret spant, et problem,
der har beskæftiget bådebyggere over
hele verden, fordi denne bygnings-
metode sat i seriefabrikation skulle
kunne sætte bådpriserne ned, men det
kræver naturligvis en betydelig om-
stilling inden for bådebygningen.
Trærådet, en institution, der går
ind for stadig større anvendelse af træ
inden for al byggeri og forsøg på nye
former for træets udnyttelse, har
meddelt Handelen, at man følger disse
bestræbelser på en udbygning af den
grønlandske fiskerflåde med både
efter dette nye princip med den stør-
ste interesse. Man ser gerne fra Træ-
rådets side, at Handelen går ind i disse
forsøg på at få formentlig bedre egne-
de og billigere fartøjer til Grønland.
FORESTÅENDE DRØFTELSER
— Vil disse både også kunne blive
godkendt af myndighederne?
— Vi har henvendt os til handels-
ministeriet, hvorunder også søfarten
hører, for at få oplysning om regler
for bygning af disse nye fartøjer, og
man har derfra meddelt os, at man
vil godkende fiskefartøjer bygget på
lamineret fyrretræsspant efter Norsk
Veritas’ regler, og det ville være in-
teressant, hvis der skulle vise sig en
(Fortsættes side 10).
AM/FM radio pitsagssuaK angisoK
nutåliardlo stereortalik — teaktræ-
mik Kissugtalik — højttalerilik tat-
dlimalingmik — stereo højttalerilik
såkortflnik mardlungnik.
åma pineKarsinauvoK sisamanik
niululingordlugo Kissugtalerdlugo
(pulerdlugo) teakimik mahognimig-
dlunit.
DAN semi-diesel
type DAMU, 20 HK,
mardlungnik cylinderilik
pingasunik ulungnalingnik ulufiter-
tagkanik sarpilik kissangnagifdlo
autdlarfitagkat.
OKimåissusia: 600 kg
inigssitdlune takissusia: 1645 mm
Mofortype fauna BOSCH blok-
pumpimik pilersimavoK regulato-
rexardlunilo.
akit agdlagsimavliat nalunaerssu-
fifdlo motorinik unmgafitsivingme
Prislisfe og brochure på mofor-
depofet.
A/s Motorfabriken DAN
Adgangsvejen Esbjerg . Telegramadresse: Danmotor.
Endelig
en ren
naturcreme*)
■J) *) Glyzerona indeholder na-
3 turens egne vidunderlige
stoffer: Kamille og Ha-
mamelis.
kisame
cremevik*)
*) Glyzeronap akugai Ka-
mille åma Hamamelis
pingortitap nangmineK
pé pitsauvigsut.
Igennem århundreder har
mennesket kendt disse stof-
fers fremragende virkning
på huden. Kamille plejer
og skåner, Hamamelis frem-
mer hudens evne til at for-
ny sig og Glycerin, blød-
gør, virker let desinfice-
rende og er derfor god mod
uren hud.
Brug
GiyZKi
RONÅ
hver dag!
Glyzerona uvdlut
tamaisa atortaruk!
ukiut untritiligpagssult
ingerdlaneråne Kamillep
Hamamelisivdlo émimut
KanoK pitsautigissumik su-
niutarnere inungnit ilisi-
maneicarsimåput. Kamille
amermik „nakorsaissarpok"
igdlersuivdlunilo, Hamame-
lis åmip nutfingoriartorne-
ranut iluaicutauvoK Glyce-
rinllo amermik Kitullsai-
ssarpoK. salissardlune tai-
maingmatdlo amermut „so-
rujulingmut” pitsaussdv-
dlune.
Spørg hos Deres lokale radio-fagmand — eller skriv til os, så oplyser vi
om nærmeste forhandler.
radio-nik iluarsaissartorse aperiniaruk — imalunit uvavtlnut agdlagit,
tauva niorKutilik KanigneK nalunaerutigisavarput.
METTE
pineKarsinauvoK - en gros: EMIL NIELSEN A/S, Krystalgade 3, Kbh. K.
LB-MB-KB-SB-FM-grammofontilslutning
Kvintet
Hl Fl - Stereo Sektion
Et RADIONETTE kvalitetsprodukt
RADIONETTE — niorKutigssiaK pitsagssuaK
8