Atuagagdliutit - 18.03.1965, Blaðsíða 21

TEKNIK og VIDENS
teknik ilisimatusarnerdlo
Nyt institut skal udforske
hidtil uheldbredelig sygdom
Lederen af Institut for Scleroseforsknlng om nye opgaver. -Ar Danmark
mister mange videnskabsmænd, fordi de offentlige midler er for små.
Af EBBE MØRK
København, (RB-special).
Hver dag konstateres her i landet et nyt tilfælde af dissemineret sclerose,
som endnu ikke er så udforsket af videnskaben, at man kan helbrede den. Der
er dog nu sket en betydelig landvinding i kampen mod denne sygdom, idet
„Landsforeningen til Bekæmpelse af Dissemineret Sclerose“ som den første
sygdomsbekæmpende forening i Danmark opretter et selvstændigt forsknings-
institut.
Foreningens medlemstal er på få år
steget til 22.000, og mån mener nu, at
det årlige bidrag fra disse medlemmer
vil være i stand til at bære den økono-
miske drift af et forskningsinstitut.
Der er købt en ejendom i København,
som kan ventes færdigindrettet i løbet
af det kommende halve år.
Instituttets leder bliver civilinge-
niør, dr. med. Jørgen Clausen, der hid-
til har drevet neurologisk forskning
på Biokemisk Institut i København.
RAMMER I DEN BEDSTE ALDER
Når et menneske angribes af disse-
mineret sclerose, foregår der en pro-
ces i venevæggene og disses omgivel-
ser, og denne proces resulterer i ar
langs blodåren. Der er tale om en
slags årebetændelse i hjernen. Syg-
dommen angriber fortrinsvis menne-
sker i deres bedste alder — mellem 20
og 40 — og den synes at blive stadig
hyppigere. Netop i disse „udsatte" år
kræver samfundet mest af disse men-
nesker. Mange har stiftet familie eller
etableret sig, når sygdommen opstår,
og derfor bliver de sociale følger ret
betragtelige.
Ofte medfører dissemineret scle-
rose forringet synsevne, ufrivillig
vandladning og lammelser. Syg-
dommen er endvidere karakteri-
stisk ved, at den angriber i perio-
der, ofte med meget lange mellem-
rum, i hvilke patienten kan være
heldig slet ikke at mærke til sin
sygdom, og der kan være meget
stor forskel på angrebenes svær-
hedsgrad.
DEN SNIGENDE UDVIKLING
— Der er muligvis tale om 3—4
sygdomme, som kan gå under beteg-
nelsen dissemineret sclerose, siger
civilingeniør, dr. med. Jørgen Clausen,
der skal lede det nye institut. Forsk-
ningen er i hvert fald kommet så vidt,
at vi er berettigede til at sige, at syg-
dommen må være af samme type som
visse gigtsygdomme, blot lokaliseret
til centralnervesystemet. Der opstår
aldrig akutte tilfælde i centralnerve-
systemet, og sygdommen sniger sig
derfor langsomt frem. Det vanskelig-
gør i nogen grad mulighederne for at
kontrollere sygdommen.
— Kan nogle tilfælde af sclerose
helbredes?
— Det er vanskeligt at sige netop
på baggrund af den langsomme ud-
vikling. Foreløbig er vi i stand til at
mindske komplikationerne. Meget ty-
der imidlertid på, at et bestemt hypo-
fysehormon virker helbredende. Det
kan i hvert fald nedsætte anfaldenes
hyppighed. I nogle tilfælde er der
imidlertid så længe mellem anfalden-
de, at man dårligt kan sige med be-
stemthed, om det er behandlingen, der
har virket. Vi vil gerne vide noget
mere om hormoner i forbindelse med
sclerose. Vi vil desuden gerne gå
videre med studierne af antistoffer i
organismen hos sclerosepatienter.
Den neurologiske forskning er bag-
efter i Danmark, bl. a. fordi så få har
beskæftiget sig med den helt og hol-
dent. Vi håber imidlertid på at vinde
lidt af det forsømte ind, når vi får
bedre forskningsforhold og et større
laboratoriepersonale. En af vore
fremtidsplaner er at indrette et rum
til dyrkning af væv, således at vi kan
dyrke centralnervesystemets celler i
reagensglas til anvendelse for under-
søgelserne. Serum fra sclerosepatien-
ter indeholder en række ukendte stof-
fer, som hæmmer væksten i hjerne-
cellerne, og disse stoffer håber vi også
at kunne få nøjere bestemt.
VÆV OG HJERNEVÆSKE
NEDFRYSES
— Er der ingen fare for, at forsk-
ningen i et lille land som Danmark
kan blive overflødig set i sammen-
ligning med tilsvarende forskning i
større og mere velhavende lande?
— Det tror jeg ikke, selv om der
naturligvis sker en vis koordination
af forskningsresultater landene imel-
lem. Et lille laboratorium som Carls-
berglaboratoriet er jo verdensberømt
i dag på grund af de epokegørende
resultater, man har nået dér. Netop
på et mindre laboratorium har man de
største muligheder for et positivt
team-work.
I scleroseforskningen har Danmark
også betydelige fordele på grund af
landets overskuelighed og den omfat-
tende befolkningsstatistik, som er til
rådighed på en række områder. Vi
kan bedre efterforske de enkelte til-
fælde i et lille land og dermed få et
uvurderligt samlet materiale. Vi kan
klare os med hulkort over patienterne,
mens de fleste andre lande må an-
skaffe elektronapparatur for at få et
nogenlunde overblik over patient-
materialet.
Der vil naturligvis blive et vist sam-
arbejde mellem det kommende danske
institut og de institutter, som allerede
findes i udlandet. Vi vil bl. a. opbevare
prøver af væv og hjernevæske fra
sclerosepatienter i dybfrysere, således
at vi vil være i stand til at udveksle
forskningsmateriale med andre lande.
AFSLOG HARVARDS TILBUD
— Mange danske videnskabsmænd
forsker i udlandet. Har De aldrig væ-
ret fristet af større forhold?
— Det er muligt, at jeg havde følt
Asfalt tages nu i brug på Færøernes
veje, hvor bilens levetid er maksimalt
5 år. Vejstumper forbindes til vejnet,
tunneler bores, og havne udvides, op-
lyser landsingeniør Mikkjal Helms-
dal, Thorshavn, i en samtale med tek-
nikumingeniørernes tidsskrift „Inge-
niør og Bygningsvæsen".
Han oplyser, at der med udgangen
af 1964 er udført 70 km nye eller helt
ombyggede vejstrækninger. Den første
vejstrækning på Færøerne blev an-
lagt i 1907, men navnlig i de sidste 8
år har der været betydelige fremskridt
i retning af at udbygge og samle de
eksisterende vej stumper.
HALV MILLION PR. KM VEJ
Landsingeniøren fortsætter:
— Omkostningerne ved anlæg af
veje er mellem 250.000 og 500.000 kr.
pr. km, vel at mærke uden asfalt-
belægning. Vi arbejder nu på at op-
stille en asfaltblanding, således at vi
allerede i år kan begynde overflade-
behandling af vejene. I Thorshavn,
der har sin egen tekniske forvaltning,
begyndte man for 3—4 år siden at
tæppebehandle gaderne. Deres asfalt-
blanding er lavet i samråd med amts-
vejinspektøren fra Shetlandsøerne, der
har nogenlunde samme geologiske og
klimatiske forhold som vi. Færøerne
har klippegrund, som skal sprænges
ved vejbyggeri, og det er tungt ar-
bejde. Tunnelen på Suderø er 1450
meter lang, og det tog to år at bore
den og den ene kilometer vej, som
hørte til entreprisen. Det danske fir-
ma, der byggede den, gør for tiden
klar til at bore endnu to tunneler. Det
mig fristet af de tilbud, jeg har fået
— bl. a. fra Harvard Universitetet i
USA — hvis jeg skulle have forsket
for offentlige midler i Danmark. Be-
villingerne til forskning herhjemme
er alt for små, og derfor er en række
danske videnskabsmænd blevet tvun-
get udenlands, hvis de har villet drive
den forskning, de har personligt
grundlag for.
Jeg har fået ganske betydelige
beløb stillet til rådighed til appara-
tur og forskningsmateriale gennem
Scleroseforeningen, så jeg har kun-
net sætte noget i gang, og det føler
jeg mig forpligtet over for. Skulle
jeg have forsket for offentlige mid-
ler i Danmark, havde jeg aæppe
kunnet regne med mere end en
tyvendedel af, hvad jeg har fået
gennem private midler.
Desuden tror jeg, at det er et sundt
princip, at private mennesker betaler
til en organisation som Sclerosefor-
eningen. Der kan let opstå et skisma
mellem befolkningen og videnskaben
i et land, hvis de to parter bliver for
fjerne for hinanden. Men netop ved
at skabe interesse for videnskaben hos
befolkningen hindres dette, og den
enkelte borger får en chance for at
vise samfundssind, og det tror jeg
virkelig, at mange mennesker gerne
vil.
er en 1700 meters og en 2100 meters
tunnel ved Klaksvig, hvor det er for
besværligt at føre veje op over de
fjeldmasser, som omgiver byen. I dag
må folk gå, hvis de vil til andre byg-
der på samme ø uden at tage søvejen.
LANDINGSBANEN FOR KORT
Ingeniør Helmsdal siger videre, at
landingsbanen ved flyvepladsen på
Vågø er sat i stand, men betegnes som
uegnet af de danske myndigheder,
fordi der på grund af fjeldvægge ikke
er nogen margin for landingsbanen.
Endvidere er der hyppigt tåge ved
Vågø. Man mener, at landingsbanen
bør være mindst 1600 meter — den
er 1100 meter — og sagkundskaben
rejser endda større krav. Det vil koste
så mange penge at udvide den så me-
get, at det sandsynligvis er billigere
at bygge en ny et bedre egnet sted.
Der er for tiden tale om at placere
en eventuel ny flyveplads på Østerø,
hvor terrænet og den geografiske be-
liggenhed er bedre. Undersøgelserne
viser, at der kan bygges en ny her for
25 mili. kr.
100 KM VEJ SKAL ANLÆGGES
For ti-året 1958—69 har lagtinget
vedtaget at yde tilskud på 8,7 miil. kr.
til udvidelse af nær ved en snes større
eller mindre havne. Tilskuddene sva-
rer til 50 pct. af anlægsudgifterne, og
staten yder 25 pct. Ved udgangen af
1964 ventes der at være udført arbej-
der for lidt over halvdelen af det be-
løb, lagtingsloven forudsætter. Herud-
over er afsat et betydeligt beløb til
udvidelse af havnen ved Thorshavn.
Målet for vejvæsenets vedkom-
mende er, slutter landsingeniøren
sine udtalelser til „Ingeniør og
Bygningsvæsen", at alle de bygder,
man med rimelighed kan forlange,
skal have forbindelse med pågæl-
dende vejnet. Der skal anlægges
ca. 100 km nye veje og ombygges
andre 100 km af de ældre stræk-
ninger. Og sidst men ikke mindst
— vejene skal forsynes med bitu-
minøse belægninger.
igdlingnarnerpåK erKarsautigisinaussat! Danmarkime siiku-
låte tusåmassaunerpåK.
'/omf
— Ligre hvad De trænger til. Toms Yan-
kie Bar giver energi og godt humør.
YANKIE BAR
— tdssarpiaK pissariaicagkat. Toms Yankie
Bar nukigssaKalersitsissardlunilo Kimagtitsi-
ssarpoK.
Alle holder af Toms Holly Bar — den
er med hele hasselnødder.
HOLLY BAR
tamarmik mamaråt Toms Holly Bar — k6kor-
tarissanik ilivitsunik ilanarpoK.
'/omf
■i
I
GULDKARAMELLER
Glæd hinanden med Toms Guld Karamel.
nuånårsaKatigingniaritse Toms Guld Karamél-inik.
TOMS FABRIKKER A/S, Leverandør til Det kgl. Danske Hof.
Hegn
Gelændere
Gitre . Trådkurve .
Porte og låger
Alt smedearbejde — Alle reparationer
ungalugssat Kagssutaussat. avssianutigssat
KagssutaussårKat korérirat saviminernit nuio-
ragkat. tungmernat napassugssait. matorssuit
nautsivitdlo matugssait.
EMIL DEDERDING
Glasvej 10 — København NV, Ægir 103
DEN NY -A
* nye elegante linier
* sensationel sædekonstruktion
* skivebremser på alle modeller
* gennemfort rustbeskyttet
LASTVOGNE
Vi er gerne til tjeneste med tilbud
på levering af VOLVOS omfattende
lastvognsprogram (nyttelast fra 3—
12 tons).
NB! Rekvirer prisliste med
^^pecialpris for Grønland
1

Hovedkontor: Uplandsgade 72, Kobenhavn S.
KBHVN. S.
Uplandsgade 70 (få min. fra broerne)
AS ★ 4820 ★ 4830
CITY
de 2 (v. Kgs. Nytorv)
Ml * 4830
NÆRUM
Nærum Hovedgade (ved motorvejen)
★ 8037 00
Færingerne overvejer ny
flyplads til 25 mill. kr.
Tænkes placeret på Østerø efter at danske myndigheder har erklæret
den istandsatte landingsbane på Vågø for uegnet. — Dansk firma klar
til at bore to tunneler på henholdsvis 1700 og 2100 meter ved Klaksvig.
22