Atuagagdliutit - 18.03.1965, Blaðsíða 23

Konkurrencedygtigt
værft på Færøerne
Lille nyt skibsværft må afvise store ordrer fra udlandet. Færingerne
moderniserer stadig fiskerflåden, ★ Nye fiskeindustrier er ved at dukke
op på land.
lik. har i teknikumingeniørernes
tidsskrift „Ingeniør og Bygnings-
væsen" skrevet en meget interessant
artikel om det moderne skibsbyggeri
på Færøerne og om færingernes fort-
satte modernisering af fiskerflåden.
En ren Benjamin blandt skibsværf-
ter — Skala Skipasmidja på Færøerne
— har gjort sig bemærket. Knap var
de første skibsbygninger præsenteret
for offentligheden, før ordrer, der re-
præsenterer nationer som Danmark,
Frankrig, Tyskland, Island, Peru og
Chile, indløb. Størsteparten måtte
blankt afvises. Kapaciteten, der hidtil
har været to nybygninger om året,
kan kun øges langsomt på grund af
de særlige vanskeligheder, der er på
Færøerne, såsom oplæring af arbejds-
kraft og i særdeleshed mangel på
samme, problematiske transportfor-
hold o. s. v. Disse forhold taget i be-
tragtning må man også undre sig
over, at det færøske værft efter
ordrerne at dømme, bygger både bil-
ligere og bedre fiske- og fryseskibe
end de danske værfter, selv om kredit-
og lånevilkårerne ikke adskiller sig
stort.
KONKURRENT TIL DANMARK
Da statsminister Krag sidste som-
mer besøgte Skalå Skipasmidja, ud-
trykte han forundring over, at denne
lille virksomhed, der bl. a. er blevet
til ved egnsudviklingslån fra Dan-
mark, kan byde den danske skibs-
industri konkurrence. Det er sandelig
r-
MOTOREN
— angatdlatinut tamanut atorsEnaoic
— til alle formål
nakuaK Isumangnalt-
sok (lliatungitsoK
IkussøkuminartoK
sivisQmlk piussartoK
KRAFTIG
DRIFTSSIKKER
ØKONOMISK
LET AT MONTERE
LANG LEVETID
slkunlk ajomartorsiuteKar-
slnaunek plssutlgalugo mo-
torit åssigingitsut tamar-
mlk pisiaritlneKarslnåuput
sisangmlk mångertorniuit-
sumlk sarpé ulungnaler-
dluglt.
Af hensyn til isvanskelig-
hedeme kan
alle motortyper
leveres med
skrueblad af
rustfrit stål.
pineKarsInauvOK 25-nit 330 hestlllngnut 1—2 åma 3
cylindereKardlune. elektrisk omstyringillk — 2 takts
Semi-Dlesel, ingnåtdlaglssamlk autdlartartoK ulug-
tartunlgdlo sarplllk. — aklkitsut nåvferardlugltdlo akilersorneicarslnaussut.
Leveres fra 25 til 330 HK 1 1-, 2- og 3-cyllndret udførelse. Elektrisk omsty-
ring — Hydraulisk omstyring — Håndstyring. 2-takts Seml-Diesel med
vendbare skrueblade og elektrisk start (glødespiraler).
Populære priser og betalingsvilkår.
GRENM MOTORFABRIK
TELEFON GRENAA (063) 2 06 66
r
kTnavit amia kussanarfutifdlugulo ipifsufikumagugko
Face Lotion nutåK atortarniaruk.
lotion KåumårigsoK, kimikitsoK amip suvdluaraussainut
pissarpok ipiusinaussut tamaisa kafagtitardlugit, tai-
malo ameic ipérutitardlugo. SCHERK oxalåriaruk tauva
påsisavat:
1) pissarnigtut ermingniarit.
2) våtimineK SCHERK FACE LOTIONimik masag-
teriardlugo kTnat tagiartorniaruk.
3) ipeK katångitsorsimassoK våtimilisaoK — kTnat-
dlo ipérutdluinardlune.
. ADACO A/S
Sandskibe ......... 10
Olieskibe .......... 1
Hvalfangstfartøj 1
Fiskerbåde ....... 195
heller ikke noget imponerende fore-
tagende udadtil — hovedbygningen er
en 3000 kvadratmeter stor skibsbygge-
hal, omgivet af tilhørende småbygnin-
ger, bl. a. tømrerværksted, fisketørreri
og en meget blandet landhandel.
Skibsbyggeriet startede meget småt så
tidligt som 1901. Englænderne satte
under krigen alvorligt skred i udvik-
lingen af det, der før var en lille bed-
ding for at sikre vedligeholdelsen af
marinebasen, der var placeret i Skala-
fjorden. I dag er den bedding, repara-
tions- og nybygningsvirksomhedén
gennem årene har været placeret på,
250 fod lang — det eneste sted på
Færøerne, hvor moderne trawlere kan
tages på land.
Grunden til, at man for to år siden
opførte den moderne skibsbyggehal
var, at den færøske fiskerflåde skulle
fornyes. De trækuttere, der hidtil er
kommet fra Danmark, egner sig ikke
til det intensive fiskeri, færingerne
driver på månedlange togter til uro-
lige farvande ved Grønland og de
store banker. Her kræves udstyr og
lasteevne til 2—300 tons fangst. I 1954
kom de første stålkuttere til Færøerne,
men ikke fra danske værfter, der ikke
har kunnet konkurrere prismæssigt
med vesttyske, franske og især nor-
ske.
Den samlede færøske flåde bestod
ved begyndelsen af dette år af
Antal Brt.tonnage
Passagerbåde .... 14 3.846 brt.
Fragtbåde ...... 7 1.793 brt.
594 brt.
86 brt.
298 brt.
34.662 brt.
41.279 brt.
Antallet af stålkuttere vokser ha-
stigt. Den tekniske leder af Skalå
Skipasmidja, nordmanden, ingeniør
Anders Bjørnevik, der sammen med
5 ingeniører konstruerer nybygninger-
ne, oplyser, at de fire skibe, der til
dato er bygget i Skalå, er stålskibe.
Det største var på 385 tons og kostede
2,5 miil. kr. Prisen må ses på bag-
grund af, at det elektroniske udstyr på
disse skibe koster fire gange så me-
get som på et lastskib.
DANSK LASTSKIB UNDER BYGNING
På de to beddinger i skibsbygge-
hallen bygges skibe op til 1000 tons
indendørs. Det femte skib er allerede
ved at tage form — det er et lastskib
til Aahus Maskinfabrik. Men i øvrigt
er det hensigten, at værftet skal spe-
cialisere sig i stålskibsbyggeriet —
først og fremmest for at betjene det
færøske marked, men synspunkterne
er dog mere forretningsmæssige end
nationale; man vil arbejde dér, hvor
pengene er at tjene. Man regner med,
at de ordrer fra udlandet, der blev
afvist i starten, kommer igen, så snart
der bliver tid til at udføre dem. Det
er hovedsagelig bestillinger på stål-
skibe med kraftblok-anordning, der
tillige med det elektroniske udstyr
virkelig giver mulighed for rationelt
fiskeri.
Værftets kapacitet ventes at kunne
nå op på 4—5 skibe om året. Det vil
ske inden for en halv snes år, måske
allerede om 5, alt efter hvorledes be-
vægelsen i arbejdskraften bliver.
Skalå er en lille bygd med 450 ind-
byggere, men sidste år beskæftigedes
en overgang 350 på værftet. Det er
imidlertid et problem at samle så
mange, bl. a. på grund af de interne
transportvanskeligheder, ø-riget byder
på. Kun folk fra de nærmeste øer kan
komme i betragtning.
Der er rift om den arbejdsføre
del af den færøske befolkning, som
i alt tæller 36.000. Der er næsten
febrilsk aktivitet på anlægsområ-
Et af de sidste køleskibe er ved at løbe af stabelen ud i skalåfjorden —
aulisariutit Kerititsiviussut sananekartut kingugdlit ilfit umiarssualiorfingmit Ska-
låp kangerdluanut singmeKalersoK.
det: veje, kajer, skoler, hospitaler
og privathuse skyder op, og kun
en lille del af arbejdskraften er at
finde på landjorden — størstepar-
ten af færingerne arbejder til søs,
hvor en almindelig fisker ved det
intensive fiskeri kan nå en indtægt
på ca. 25.000 kr., mens officerer
kan holde en fortjeneste på ca.
70.000 kr. Det er tal, der adskiller
sig betydeligt fra fortjenstmulig-
hederne i den danske fiskerflåde,
men færingerne har også på af-
gørende punkter skilt sig ud fra
det traditionelle fiskeri, der drives
herhjemme.
FISKERFLÅDEN MODERNISERES
Skibsinspektør, ingeniør Johan Ras-
mussen, Klaksvig, der har taget flere
initiativer i den tekniske uddannelse
på Færøerne, fortæller om den fær-
øske fiskerflådes udvikling gennem de
seneste år bl. a.:
— Moderniseringen og fornyelsen af
vor fiskerflåde startede en del år ef-
ter fornyelsen i Danmark og Norge
og har måske derfor taget en mere
voldsom udvikling. Her blev der først
og fremmest taget hensyn til den lange
tid, besætningerne skal opholde sig i
de moderne stålkuttere — ofte 3 må-
neder ad gangen ved Grønland og
New Foundland. Lukaferne er kom-
fortable i modsætning til de fartøjer,
der blev bygget på danske værfter
lige efter krigen. Der sigtes mod at
indrette til færre end 4 mand i hvert
lukaf. En afgørende ændring fra hid-
tidige bådformer betød valget af bun-
kerne — skibene skal kunne holde sig
længe på fiskebankerne uden at søge
havn for at tage olie og vand ind, og
r
LETTE GLADE FØDDER
RADOX fodbadesalt
bruger
Varmt vand - drys RADOX i -
put fødderne ned! Ahh, hvor det
lindrer på hård hud og ligtorne ..
Tæerne kribler af velvære, og
man får lyst til at danse.
RADOX gir friske,
glade fødder.
RADOX
isigkat oKitsut nudnartut RADOX-ip
tarajue isigkanut atugagssiat atortarpait!
imeK kissartoK - RADOX nåkalatalaruk
- isigkatitdlo imcrmut misutdlugit ! ahh,
ilumut amermut mangcrsumut måinincr-
nutdlo iluatdlangarame ... inussat ilua-
rusungnermit tortalartuinauput Kiting-
nigssardlo kajungernarsissardlunc.
RADOX evkiluitsunik nuandr-
tunigdlo isigaKalersitsissarpoK.
FOD-BADESALT
VIKIN G gummiredning s flåder
1 N G
A/s Nordisk Gummibådsfabrik
Esbjerg
man valgte her at lade oliebunkerne
optage temmelig meget plads på be-
kostning af ferskvandsbeholdere, og
forsynede så skibene med ferskvands-
generatorer, der har en kapacitet på
1—2 tons i døgnet. Det gav plads til
en brændselsoliebeholdning til 40 døgn
på søen.
Et andet forhold, der på afgørende
vis har adskilt den færøske fisker-
flåde fra den danske er, at de nyeste
skibe er overbyggede agter, så folkene
får læ, når de arbejder på dækket.
Endelig startede for fire år siden byg-
ning af køleskibe, hvor fisken fryses
ned, f. ekg. sildehaj fra New Found-
land. Der bruges køleskibe fra ca. 80
til 250 tons.
De to sidste år er udviklingen endda
gået videre, og det bliver nok denne
vej, der følges i fremtiden: skibene
bygges med to dæk, så mandskabet
står fuldstændig under tag, når de
arbejder med fisk. I styrbord-siden
er en sektion i dækket, der kan åbnes
ved luger, når liner sættes ud. Der er
endnu kun ét skib af denne art på
Færøerne — det kostede knap 3 miil.
kr. og blev bygget i Norge. På Skalå
skibsværftet bygges nu et skib af
denne type, men noget mindre til 2
miil. kr.
KRAFTBLOK — EN SENSATION
Et andet meget vigtigt element i
udviklingen er udstyret. Kraftblokken
er en af de største nyheder.
Alle fartøjer er udstyret med de
allernyeste elektroniske hjælpemidler,
radar, loran, decca, to ekkolod og
mange gange også asdic, hvormed de
kan se fisken i alle retninger. Dertil
kommer automatisk styrer, samt radio
og telefon med stor rækkevidde —
samtaler fra Grønland til Færøerne
er almindeligt.
Når man som dansk betragter og
beundrer denne overlegne fiskerflåde,
falder det uvilkårligt for brystet, at
udviklingen slet ikke er fulgt op på
land. Tusinder og atter tusinder tons
fisk henter færingen hjem til eksport
som flækket, saltet eller frosset fisk
— stive, ildelugtende og som salgs-
vare betragtet højst umoderne. Køk-
kenklare pakninger kendes ikke —
kun en forsvindende lille del går til
hermetikfabrikker på land, og en an-
den lille del filetteres. En ny filet-
fabrik er netop startet i Thorshavn,
og én er under opførelse i Klaksvig —
bliver driften sat i effektiv forbindelse
med fiskerflåden tegner fremtiden sig
i lyse perspektiver for det lille ø-rige
i Atlanten.
Vi holder
osltil
ESBJERG TOV
Esbjerg Tovip agdlunaussautai
aitsåt tåssa
24