Atuagagdliutit - 18.03.1965, Side 14

Investering i mennesker udnyttes ikke
Det grønlandske samfund er ikke
luldt udbygget. Det vil vare adskillige
år, før det bliver det. Der er mangel
på fuldtuddannede grønlændere, og
de få der er, tvinges væk herfra ved
et kriterium, som siges at tilsigte lige-
stilling mellem den ikke dansk-uddan-
nede og den dansk-uddannede. Altså
hvor der ikke er lighed. Et kriterium
som skal demokratisere ud over det
demokratiske. Man arbejder på at ud-
danne flere grønlændere, og påpeger
nødvendigheden heraf, samtidig med,
at man betager de allerede uddannede
lysten til at udnytte deres kunnen,
hvor de kan gøre mest gavn.
Med denne overskrift skriver Frederikshåb-blade! „Pujorsiut" om de
grønlandske lærere, der forbliver i Danmark efter uddannelsen:
Grønlands skolevæsen mangler læ-
rere. Man er nødt til at antage dansk-
sprogede lærerkræfter, deres gode ud-
dannelse til trods, er ude af stand til
at skabe den kontakt med deres elever
som er nødvendig for at give børnene
det fulde udbytte af undervisningen.
18 grønlandske lærere er beskæftigede
i Danmark i stillinger, hvor de ikke
udnyttes helt. De taler grønlandsk,
en kundskab som er overflødig dér,
men som ville være til stor nytte her.
De grønlandske lærere — såvel son
mange andre dansk-uddannede grøn-
lændere — ønsker ikke at vende til-
bage til Grønland, fordi de ikke vii
underkastes forskelsbehandling.
De har desuden vænnet sig til d(
samfundsmæssige goder, som findes
i Danmark, og vil ligeså lidt som de
udsendte danske, undvære disse goder,
med mindre de opnår andre fordele.
At tale om, at de dansk-uddannede
grønlændere lader deres egne i stik-
ken er ukorrekt, med mindre man vil
sætte samme etiket på danskere, som
ikke ønsker at forblive i Grønland,
hvis det pludselig skulle blive således,
at alle skulle på GAS- eller lignende
løn. Med indlemmelsen i Danmark er
Grønland ikke mere et fremmed-
element i det danske statssamfund.
Grønlænderne er danske. Foreløbig
kun til venstre hånd.
Uden at det er mit ønske at skabe
mere diskussion om sandtogtet til
Frederikshåb, føler jeg mig — efter at
have læst Anthon Petersens udtalelser
i „Grønlandsposten" af 4. februar —
provokeret til at oplyse følgende:
Jeg har ikke på noget tidspunkt
givet Anthon Petersen skylden for
optrinet den 8. december i Kagssit-
fjorden, og vedrørende politisagen fra
1962 er den jo efter politiets meddelel-
se til radioavisen henlagt „af hensyn
til bevisets stilling". Jeg har den 28.
januar 1965 modtaget meddelelse fra
politimesteren i Godthåb, at der efter
de af politiet i Frederikshåb foretagne
Skal man have gavn af de dansk-
uddannede grønlændere, er det nød-
vendigt, at der gives dem lige løn med
de udsendte. Det kan ikke vælte bud-
gettet, kun give mere for pengene. De
kan indtage udsendte danskes plads
og bringer med sig en forståelse af
land og befolkning, som de udsendte
er år om at tilegne sig.
afhøringer ikke vil blive foretaget
yderligere i episoden den 8. december
i Kagssitfjorden.
Da jeg også mener at være en del
kendt på Grønland, er det også kede-
ligt for mig at blive omtalt i radio og
presse, især når man bliver karakteri-
seret som uvederhæftig person, og jeg
vil i denne forbindelse gerne have
offentliggjort, at politiet ikke har
gjort sig den ulejlighed med at afhøre
hverken mig eller min besætning i
nogle af ovennævnte sager.
Hans Rasmussen,
skibsfører,
sandpumperen „Siorak".
T.
Episoden i K’agssitfjorden
Afbetaling
Vi skal til at købe på afbeta-
ling i Grønland. Velfærdsstatens
tunge dyne lægger sig kvælende
over os, skriver Jakobshavn-
bladet „IluliarmiOK":
Afbetalingen holder sandsynligvis
om kort tid sit indtog i Grønland. Der
er truffet aftaler om køb på afbeta-
ling i Grønland før, men sagen skal
nu, med indførelsen af de folkerets-
lige love, herunder afbetalingsloven,
bringes ind på lovmæssige baner. Her-
med udjævnes atter ét af de „særlige
grønlandske forhold".
Afbetalingen har fået skyld tor me-
get i sin levetid. Man går ikke af
vejen for at beskylde den for at have
en væsentlig andel i de fortvivlende
inflationsforhold, vi har i Danmark,
i folks bundløse økonomi og ødelagte
ægteskaber. Noget er der givetvis om
snakken; folk køber over evne og
kommer ud i økonomisk uføre. Mai
lokkes af små afdrag, som fordelt ovei
en længere periode ikke virker så af-
skrækkende på budgettet som en stor
éngangsudgift til de varige forbrugs-
goder, bil, fjernsyn, køleskab, bånd-
optager o. s. v., som man nødvendigvis
må have for at vise prestige udadtil.
De horrible renter skænker ingen en
tanke i sejrsrusen oven på erhvervel-
sen af et nyt velstandssym)
Afbetaling er på sin plads som
hjælp til anskaffelse af erhvervsfrem-
mende ting som maskiner, både og
lignende, men afbetalingshandelen er
i Danmark drevet ud i sin yderste
konsekvens; man kan blive gift og
forlovet på afbetaling, ringene fås på
lempelige betalingsvilkår i små rater.
Selvfølgelig skal vi have folkerets-
HOLDBARHED
atanertussuseK. Kivdlertussa-
rilnaK sikardlårsungne uni-
ngatmeKarsinauvoK, ARA-
BA’tdlo silåinaerdlugit matu-
ssat kigdleKångitsumik atasi-
nåuput.
ØKONOMI
aungnertussuseK. akilersi-
nauvdluarpoK ARABA’nik
Kivdlertussarssuarnut ’/2 kg-
ngordlugit portugkanik pi-
sinigssaK, tåukume aungner-
torujugssuput.
KVALITET
pitsåussuseK. ARABA’t kav-
feriduput, aserortigkat aser-
Kulugpatdlårtlnagit seKuma-
rigpatdlårtmagit, tamatigut-
dlo java’t pitsauvdluinartut
mokka’nik akussat.
ARABA kavfit
Kivdlertussarmiut
'At imalTInit
l/i kg-ngordlugit pincKarsinåuput.
Ar. 5-2764
i Grønland
lige tilstande i Grønland, men afbeta-
lingshandelen så vi gerne Grønland
foruden. Man er ikke her i landet lige-
frem berømt for økonomisk sans. Med
faren ved at generalisere hængende
over hovedet, tør vi alligevel påstå,
at der i udbredt grad leves efter mot-
toet: „Fra hånden og i munden". Der-
til kommer, at indtægterne, mere end
noget andet sted i riget, er svingende
og sæsonbetonede. Regelmæssig ind-
tjening må være en forudsætning for
en vellykket afbetalingshandel.
Vi så hellere en intensiveret oplys-
ningskampagne for sund økonomi og
opsparing, oplysning om det værdi-
fulde i fornuftig omgang med penge,
og, øverst på ønskesedlen, indførelse
af en bank- og sparekasseordning lig
den danske.
Men vi skal altså til at købe på af-
betaling. Velfærdsstatens tunge dyne
lægger sig kvælende over os.
Langsommere
end en snegl?
En hurtig forbindelse mellem byerne
langs kysten er nu en realitet takket
være flytrafikken. Kystfarten er nu
også lagt i faste rammer. I dag er det
muligt fra Danmark at modtage breve,
der er nogle få dage gamle, men det
er desværre ikke tilfældet med den
lokale posttrafik.
Som et eksempel på den langsomme
posttrafik vil jeg nævne, at en pakke,
som min broder i Godhavn sendte,
var to måneder om at nå frem til Syd-
prøven. Pakken vejede ganske vist
10 kg, men alligevel..
Et andet eksempel skal jeg også
herved fremføre. Et almindeligt brev,
som jeg sendte til Sukkertoppen i be-
gyndelsen af oktober, har været halv-
anden måned om at nå frem. Der er
ikke ret langt fra Sydprøven til
Julianehåb, og der er mindst ugentlig
forbindelse mellem de to byer. Jeg
trøster mig med, at afstanden mellem
Julianehåb og Sukkertoppen er lang.
Et tredje eksempel drejer sig om
forsendelse af en båndoptager. Jeg
købte en båndoptager til ca. 1600 kr.
hos KGH. Der var noget i vejen med
båndoptageren, og jeg fik den repare-
ret gennem KGH. Efter reparationen
blev den sendt til Sukkertoppen, hvor
jeg flyttede fra i begyndelsen af ok-
tober. Båndoptageren blev så sendt
med „Kununguan" fra Sukkertoppen
den 2. december. Den kom imidlertid
ikke, og jeg spurgte telegrafisk KGH
i Julianehåb, som svarede, at bånd-
optageren var sendt fra Julianehåb
den 9. december. KGH ville ikke have
med erstatningen at gøre, idet repara-
tioner bliver sendt på ejerens risiko.
Men så skete det mærkelige. Bånd-
optageren kom med skonnerten „Rem-
mesælen" den 23. januar!
Forsendelsen havde været 45 dage
om at nå frem fra Julianehåb til Syd-
prøven, og undervejs var den losset
om i en anden skonnert.
Otto Sandgreen.
EM. Z. SVITZER
Trælastforretning
Vallensbækvej 67—69, Glostrup
Skibsegetræ, fyrretræ, lærk,
bøg m. m.
orpit mångertut umiarssualiorner-
me atugagssat, kanungnerit,
kanungniussat, Kissugssiagssat,
avdlatdlo
Gyldne - altid sprøde
„franske kartofler”
Aktieselskabet
DANISCO
Kristianiagade 8, København, 0.
14