Atuagagdliutit - 19.08.1965, Blaðsíða 2

Træer og buske i Godthåb
Den islandske havearkitekt Reynir Vilhjålsson vil foretage forsøg med
beplantning af træer og buske i Grønlands hovedstad.
I de seneste år er Godthåb forvand-
let til Grønlands mest uskønne by. I
dag er Grønlands hovedstad én eneste
stor byggeplads, hvor den i forvejen
sparsomme vegetation er skrællet af
som følge af gravearbejdet med det
resultat, at byen ligner et ørken-
område. Men nu skal det være slut
med ødelæggelsen af vegetationen i
Godthåb. Byen skal nu være et grønt
område i sommermånederne.
Der skal nu gøres forsøg med be-
plantning af træer og planter. Den
islandske havearkitekt Reynir Vil-
Stadig fremgang
i torskefiskeriet
Torskefiskeriet i Grønland er sta-
digvæk i fremgang. Efter meddelel-
serne fra handelsstederne langs ky-
sten d. 1. august er total indhandlingen
1122 tons eller 31,5 procent mere i for-
hold til det samme tidspunkt i fjor,
men stadigvæk 14,3 procent mindre i
forhold til 1963. Indhandlingen, ud-
trykt i flækket fisk, udgjorde 5.041
tons torsk indtil 1. august.
De forskellige distrikters resultater:
Nanortahk 294 tons (en fremgang på
18 tons i forhold til indhandlingen på
samme tidspunkt i fjor), Julianehåb
998 tons (+ 118 tons), NarssaK 404 tons
(+ 145 tons), Frederikshåb 864 tons
(+ 57 tons), Godthåb 511 tons (+ 14
tons), Sukkertoppen 1.451 tons (+ 302
tons), Holsteinsborg 1.060 tons (+ 238
tons), Egedesminde 314 tons (+ 222
tons), Jakobshavn 17 tons (-1- 4 tons),
Godhavn 15 tons (+ 9 tons) og Ang-
magssalik 235 tons (4- 3 tons).
Udover ovenstående er der til Godt-
håb Fiskeindustri pr. 1.8.1965 indhand-
let 1250 tons flækket torsk.
ATLAS
ATLAS Crysfal Freezer
Fremtidens hjemmefryser er en
uundværlig hjælp i Deres dag-
lige husholdning.
Dybfrysning betyder sund og
frisk mad hele året.
Rumindhold: 160 liter.
Mål: Højde 84 cm
Bredde 80 cm
Dybde 61,5 cm
ATLAS Crystal Freezer
igdlume Kerititsivik sujunigssa-
me tamanit pigineicalerumårtoK
igdlume ningiut pingitsortaria-
Kångisåt. nerissagssaK Kerina-
suartitaK ukioK kaujatdlagdlu-
go perKingnardlunilo nutåtut i-
tuartarpoK. imaKarsinaussoK 160
liter.
angnertussusé:
portussusia 84 cm
silissusia 80 cm
atitussusia 61,5 cm
hjålsson har under sit besøg i Godt-
håb sidste år haft aftaler med en
række interesserede om at foretage
udplantningsforsøg. Arkitekt Vil-
hjålsson er overbevist om, at man må
kunne finde frem til træplanter, der
kan dyrkes i Godthåb under beskyt-
tede former, og gennem samtaler med
specialister i København og Reykjavik
har han fået bestyrket sine antagelser
om, at dette virkelig kan lade sig
gøre.
Man vil forsøge beplantning med en
række grønlandske buskarter som
enebær, el, birk og pil, og der er ud-
arbejdet en vejledning vedrørende ud-
plantning, gødning og pasning af væk-
sterne.
ALLEREDE SMÅ TRÆER
Som et kuriosum kan det nævnes,
at der allerede i Godthåb findes små
træer og buske, der er plantet ud. Det
drejer sig om elbuske, der er taget op
med rod fra Kobberfjorden. De har
nu stået på samme voksested i tre år
og klarer sig tilsyneladende storartet.
Småtræer, sibirisk lærk og sitkagran,
stammer fra forsøgsstationen i Uper-
naviarssuk. De har nu to gange over-
vintret på friland i Godthåb. Særlig
lærken klarer sig fint. Et enkelt træ
har i sommer haft et skud på 12 cm.
Erfaringerne med små træer viser,
Kåumataussianit
nunavta åssinge
1966 autdlartigpat USA Kåumatau-
ssianik silasdornerme atortugssanik
mardlungnik KutdlartitsiniarpoK, Dan-
markimilo silasiorfit Kutdlersaicarfiå-
ne neriutigineicarpoK åipågo aussame
nunavta Kåumataussianit tåukunånga
åssilineKamere sujugdlit pigssarsiari-
neKarsinaujumårtut, silasiortut Kut-
dlersaisa ilåt magister Asker Lund-
bak avisimut Kristeligt Dagbladimut
OKarsimavoK.
amerikamiut Kåumataussiait silasi-
ornerme atortugssat KutdlartineKar-
pata Kalåtdlit-nunavta åssilineKame-
re pigssarsiarineKarsinaulisåput. Kåu-
mataussiat 1000 km migss. Kutsissuse-
Kardlutik nunarssuavta avatågut kau-
vitugssåuput, tåukunångalo åssilisså-
kut atautsikut nunavta agfåta åssinga
pigssarsiarineKarsinåusaoK. taimak
Kutsigtigissumit åssilissaugaluardlutik
åssit ima ersseridgtigisåput nunavta
imartaine sikut ilångutdlugit takune-
Karsinåusavdlutik.
pilerssårutigineKarpoK oKåtårissar-
nerit kingornisigut åssinik tigoraivig-
ssaK xaKugumut atortugssaK pilersi-
neKåsassoK, imaKa Narssarssuarme.
Deres barn
skal have
det bedste
Plumrose børnemad giver den lille
ny den sundeste kost med tilskud af
uundværlige vitaminer og protein.
mérarse pitsaunerpånik
nerissanartariaKarpok!
PLUMROSE mérkanut mikissunut
nerissagssiai nerisitarugkit nålun-
giat nerissagssanik perkingnarner-
pånik åmalo vitaminenik protein-
inigdlo plngitsornekarsinåungitsu-
nik akulingnik nerissakartisavat.
'SÉff’ LEVERANDØR TIL DET KONOELIOE DANSKE HOF
PLUMROSE
Beskyt Dem mod kønssygdomme
DE BEDSTE OG SIKRESTE KONDOMER
HYM0 LUXUS
KUN KRONER 12,00 FOR 36 STK.
Indsend kr. 12,80 (indbefatter forsendelsesomkostninger)
til POSTGIROKONTO 4018.
SPECIAL-IMPORTEN A/S
Landemærket 7, København K.
at de skal stå absolut i læ og dækkes
til med kasser om efteråret, så sneen
ikke knækker de spæde grene. Det
ser nu ud til, at buske og træer kan
klare sig i Godthåbs barske klima.
Men forudsætningen er den, at de bli-
ver plejet meget omhyggeligt, og at
de kan vokse i fred for de altid nys-
gerrige børn.
Det kan i øvrigt tilføjes, at de grøn-
landske fjordplanter klarer sig ud-
mærket i Godthåb. Det samme er til-
fældet med en række danske løg-
planter og sommerblomster som bellis,
morgenfrue, stedmoder og nemisia.
Disse planter blomstrer fint på fri-
land, bare man skaffer dem læ.
Godthåb bør for fremtiden være en
smuk by med grønne områder. I for-
bindelse med det islandske eksperi-
ment er det en nærliggende tanke, at
staten ansætter en gartner, der skal
sørge for, at Grønlands hovedstad bli-
ver en virkelig køn by. Godthåb har i
dag ry for at være Grønlands grim-
meste by, hvor alskens skrammel fly-
der overalt. Der bliver nok at gøre
for en gartner, hvis han også skal
sørge for byens renholdelse.
Julut.
Fru Margrethe Fleischer med sit yngste barn mellem de små træer ude i sin have
Godthåb. Det højeste af lærketræerne er med et topskud på 16 cm fra i år nu 65 cm hØJ*
Elbuskene er «n em huje.
fru Margrethe Fleischer nukardlenunilo orpinguit akornåne nautslvingmingne Nungme*
orpinguit angnerssåt aussan måna naiivon 16 cm-imik takitigissumik, portussuseKardluni-
------------- lo 65 cm-imik. orpigkat 80 cm-tut portutigaut.
Nuk måna orpilersorneKasaoK
islandimio nautsivilerissoK Reynir Vilhålmsson misiliniartoK
nunavtine igdloKarfit pingarnerssane orpingnik orpigkanigdlo
ikussuinigssamik
ukiune kingugdlerpåne Nuk tåssau-
lersimavoK nunavtine igdloKarfit ku-
ssanåinerpårtåt. nunavtine igdloKar-
fit angnerssåt uvdlumikut tamåker-
dlune sanaortorfigssuvoK Korssugta-
miningue agssåussuarnit piarneKarsi-
massut, igdloKarfik inoKajuitsumut
aulassinåinalersimavdlune. månale
Nup Korsugtåta aserorterneKarnera
tåssunga kigdleuåsaoK, igdloKarfik
KorsussartugssdngorpoK aussap udu-
mataine.
orpingnik naussunigdlo ikussuiv-
dlune misilissoKarnialerpoK. islandi-
mio nautsivilerissoK Reynir Vilhjålm-
sson sujorna Nungrrunermine soKUti-
gingnigtunik ardlalingnik OKaloKate-
KarsimavoK orpérKanik naussunigdlo
ikussuivdlune misilinigssamik. tåu-
ssuma KUlaringilå orpingnik navssår-
toKarsinaussoK iluamik pårinexarunik
Nungme nausinåusassunik, islandimi-
uvdlo Københavnime Reykjavikimilo
påsisimangnigtunik avdlanik OKalo-
KateKartarnermigut Kulariungnaersi-
mavå tamåna ajomåsångitsoK.
-misilingniarneKarpoK nunavta orpi-
gai sordlo paormaKutdluit, patdlit, ssit
avålaitiakulutdlo ikussordlugit, ilitser-
susiortoKarsimavordlo ikussuinigssaK,
naggorigsaisersuinigssaK orpigkatdlo
måkutigineKarnigssåt pivdlugo.
ÆG
— A*
Garanti:
DANSK
ÆGCENTRAL Ys
orpinguaKarersoK
Kuiaginardlugo taineKdsaoK måna
Nungme orpinguaKarérmat orpigaicar-
dlunilo ikuneKarsimassunik tagdlilåt-
siarérsut. tdssa patdlit sordlagtaler-
dlugit Kangerdluarssunguamit nung-
neKarsimassut. tauko ukiut pingasut
ikuneKarfingmingne naorérput aj u-
ngivigkunardlutigdlo. orperuat Sibi-
riamit, Alaskamitdlo orpiliagssat U-
pernaviarssungme nautinenarsimassut
måna Nungme mardloriardlutik uké-
rérput. pingårtumik Sibiriamérsut
nauvdluaKaut, angnerssåt au s sax. md-
na avguaKatigigsitdlugo 12 cm takiti-
gissunik nutåliordlune.
orpinguit pivdlugit påsissat takuti-
1 påt orKuartauvdluinartumisassut uki-
åkutdlo karsinik matuneKartåsassut
avaleKutingue apumit navdlorneKar-
Kunagit. måna påsinarsigunarpoK
Nungme nautitsivigiuminarpiångitsu-
me agdlåt orpit atasinaussut, apericu-
taussordle tåssa orpérKat nåkutigine-
Kardluåsangmata mérKanitdlo akor-
nusersorneKarnatik nausinauniåsang-
mata.
ilångutdlugutaoK OKautigineKarsi-
nauvoK nunavtine kangerdluit nau-
ssue Nungme atasinauvdluarmata.
taimåiputaoK Kavdlunåt naussue åssi-
glngitsut, måninaK nauvdlutik nau-
ssortaKardluartardlutik orKuartumi-
kångamik.
Nuk sujunigssame igdlOKarfingorta-
riaKarpoK kussanartOK Korsugtalik.
islandimiut misiliniarnerånut atatit-
dlugo nålagauvfik naussulerissumik
W\LTER» J E55EN &G&
Lanasvej 26—30
Telegramadresse:
København V.
Waltj essen
Hårdtræ — Trælast — Krydsfiner
Isoleringsplader — Plasticplader
flnerlt mångertut — Kissuit krydsfi-
nerlt — OKorsautlgssat cellodexikut
åssiglssaltdlo — plasticpladlt
ATLAS PELIKAN
ekkolodii pisiarineKarsmaussut nufaunerssaralugulo mo-
derniunerssåt. Aflås Supergraphip maligaussainif Kuleriåu-
mik såkoriunermik maligaussalik, sorunalume Allasip såkor-
fusautånik KernertoK-Kassertumik fitarnernik erssarigsaufilik.
aulisagkai Kaumassume Kernertungordlugif fakutTnariangilai
åmåfaordle aulisagkaf ekimanerif sumTnere nalunaerfardlugif.
pifsångorsaufai ardlaliupuf, ugfufssufigssat åssigTngifsuf sisa-
maf silafånif nålagkersorneKarsfnaussuf, påpiarap sukåssusig-
ssai sisamaf, Kernersaul avdlangorarloK naterigsumilo ugfor-
fautigssarKi'gsoK. Kr. 9.875,00.
JOHS. KRAGH
VOLDMESTERGADE 4, KØBENHAVN 0.
atorfinigtitsissariaKarpoK nunavtine
igdloicarfit pingårnerssåta kussanar-
tungornigssånik nåkutigingnigtugssa-
mik. uvdlumikut Nuk tusåmassapiln-
vok, OKautigineKartardlune nunavtine.
igdloKarfit kussanåinerpårtarigåt, er-
Kagarpagssuarnit måninaK manissa-
nit avångunarsarneKartoK. naussule-
rissumik atorfinigtitsissoKåsagpat tåu-
na suliagssaileKisångeKaoK peKatiga-
lugo isumagisaguniuk igdloKarfiup ev-
KiluitsutineKarnigsså.
Julut.
sårugdligtat sule
sujuariartortut
Kalåtdlit-nunåne sårugdlingnik tu-
nissagssiat sule amerdliartorput. niu-
vertoKarfingnit nalunaerutit malig"
dlugit augustusip autdlarKautå tikit-
dlugo sujorna taimailineranut naler-
Kiutdlugit 1122 tonsinik imalunit 31,5
procentimik sujuariarsimåput, kisiå-
nile 1963-ime tunissanut nalerKiutdlu-
git 14,3 procentimik sule ikingneruv-
dlutik. augustusip autdlarKautå tikit-
dlugo sårugdlit tissångordlugit tuni-
ssat 5.041 tonsimik -amerdlåssuseKar-
simåput.
igdloKarfit pigissaisalo tunissait'-
Nanortalik 294 tons (sujorna taimaili-
neranut nalendutdlugit 18 tonsinik
sujuariardlutik), K’aKortoK 998 tons
(+ 118 tons), NarssaK 404 tons (+ 145
tons), Påmiut 864 tons (+ 57 tons),
Nuk 511 tons (+ 14 tons), ManitsoK
1.451 tons (+ 302 tons), Sisimiut 1.060
tons (+ 238 tons), Ausiait 314 tons
(+ 222 tons), Ilulissat 17 tons (-4- 4
tons), K’eKertarssuaK 15 tons (+ 9 tons
Angmagssaligdlo 235 tons (+ 3 tons).
tunissat taineKartut saniatigut Nung-
me sulivfigssuarmut augustip 1-at ti-
kitdlugo tunineKarsimåput sårugdlit
tissåt 1250 tons.
/

2