Atuagagdliutit - 19.08.1965, Blaðsíða 12

Sommer med is og sne
i Diskobugten
INGEN MYG OG BÆR OG FISKERIET STÆRKT FORSINKET
Hele året 1964 var vejret i Disko-
bugten skiftende. I slutningen af 1963
var vejret meget dårligt, og det gav
os håb om, at det ville blive bedre i
det nye år. Men da 1964 begyndte,
var vejret blevet endnu dårligere. Det
skiftede fra den ene dag til den anden
med kold luft og tøbrud, og kun med
undtagelse af marts og april var hele
vinteren dårlig.
I begyndelsen af året var tempera-
turen nede på minus 25 grader, men
efter nogle dages forløb skiftede det
til tøvejr. Den 9. februar genemførte
vi en tur til Christianshåb med hunde-
slæde, og det meste af landet var
dækket med sne så tykt, at den nåede
op over vores slædes tværbrædder.
Den næste dag tog vi af sted igen
tilbage til IlimanaK, og da var der kun
spredte snepletter tilbage på grund af
tøvejr. I aftenens løb var isen smeltet
så hurtigt, at vandet næsten nåede
tværbrædderne på vores slæder. Det
kraftige tøbrud hærgede Diskobugten
i slutningen af februar. Det var så
kraftigt, at søen, der var nærmest
husene, gik over sine bredder.
Men det mest bemærkelsesværdige
var, at de store søer inde i landet fik
en meter vand over deres is, selv om
der ikke var faldet regn i denne tid.
MINUSGRADER I JUNI
Derefter fulgte vintervejr igen, og
marts gik nogenlunde roligt. Det kol-
deste i denne måned var minus 28
grader. Foråret var meget køligt med
enkelte dage med forårsvejr. Havet
frøs til is, der blev tykkere og tyk-
kere. Havnen, der havde været til-
frosset siden februar, var først isfri
i midten af maj. Det er længe siden,
den er smeltet så sent.
Fiskekutteren „Gedion Geisler" fra
Christianshåb var kommet hertil i
den tro, at isen i havnen var smeltet
tidligt, som den plejer. Men hele for-
året sad kutteren fast indtil midten af
maj måned.
Grunden til isens længe forbliven
var, at i det sydligere distrikt sam-
ledes ismasserne fra fjorden til fast
is, som var ualmindelig tyk. Det be-
virkede derfor, at luften var så kold,
at planterne først begyndte at gro i
læsiderne i marts. Sommeren var kold,
der fandtes næsten ingen myg, bær
var der ikke mange af, og spurve-
ungerne var sjældne.
Efter kommunalbestyrelsesmødet
MAMARTAK’AOK’
3ma pfirtugkat iluine méritanut
frimærkinik navssågssaicarpoK
— EN NYDELSE
og der er indlagt frimærker til
børnene i pakken
TELEFONER CENTRAL 11116 • 6261
KRONPRINSESSEGADE 36 • KØBENHAVN K
rejste vi fra Christianshåb til Ilima-
naK med motorbåd. Det var dagen
før jævndøgn, den 20. juni. Vejret var
meget dårligt med moderat sigt. Da
vi ankom til IlimanaK, kunne vi ikke
lægge til kaj på grund af blæst og
var nødt til at ankre op bagved en ø
et stykke derfra, og dér vente på, at
vinden ville tage af. Dér lå vi med
robåden oppe på dækket, og dens
læside blev hurtigt dækket med sne
og is. Da vejret blev bedre, kom vi
i land et stykke fra kajen, da vi ikke
kunne lægge til for is.
Om morgenen ved firetiden vågnede
jeg, og da blæste det kraftigt fra øst.
Jeg gik ud for at kigge på motor-
båden. Vejret var helt klart med sol-
skin, men temperaturen var minus
3 grader. Der var is over de små søer,
og mudderet var frosset i løbet af
natten. Det kunne de gamle grønlæn-
dere ikke lide. Når jævndøgn var for
kold, så blev det hele året dårligt
vejr, sagde de. Og det stemte.
LYSET SVAGT OG KORT
efteråret gik uden tilfredsstillende
vejr. Allerede i oktober blev det koldt,
og søerne dækket med is.
9. august 1964 havde vi tordenvejr.
Luften blev farvet mørkegrøn, og tor-
denbragene var meget kraftigere, end
når de store isfjelde styrter sammen.
Der taltes blandt befolkningen om,
at lyset var svagere og kortere, end
det plejede. Jeg, som har arbejdet her
i byen i 17 år, har aldrig nogensinde
begyndt så tidligt at bruge lamper
i skolen om morgenen som i dette
efterår.
Alle i Nordgrønland ved, at er-
hvervslivet også forandres, når vejret
er så skiftende. Jeg vil tro, at der var
flere sæler i 1964 end i det forrige år.
Måske skyldes det, at den sydlige del
af Diskobugten var dækket med fast
is indtil slutningen af maj, og der
ingen motorbåd var på færde i denne
tid. Der var også god fangst af blå-
sider, der ellers siden 1955 har været
i tilbagegang.
ISEN KNÆKKEDE UNDER SLÆDEN
Fiskeriet efter hellefisk, der er ble-
vet en betydelig erhvervsgren i Nord-
grønland i disse år, blev også forsin-
ket. Det mærkede man mest inde i
Jakobshavnsfjorden. Det var bemær-
kelsesværdigt, at så langt inde i fjor-
den var der næsten aldrig fast is mere,
især bagved mundingen, hvor der lå
store isfjelde. Der var kun vej over
isen meget længere inde. Det var også
tilfældet med den anden fjord, der
ligger ved siden af, TasiussaK. Jeg
husker, at for 40 år siden var fjorden
først isfri, når Solen fik magt. Den-
gang — i midten af maj — var vi ude
at hente mågeæg tværs over isen ved
mundingen af TasiussaK.
Fjorden er altid farlig for fiskerne.
Der er altid mange isfjelde, forskellig
i størrelse, men altid farlige. Natten
mellem den 19. og 20. februar skete
der det, at isen knækkede mellem to
slæder, som benyttedes som underlag
under hviletid. Det skete så pludseligt,
at nogle af fiskerne allerede befandt
sig i vandet. Det var meget mørkt og
koldt. Men alle haledes op og kørtes
af deres kammerater ind til land. som
man først nåede ved daggry efter at
have kørt en omvej på grund af dår-
lig is.
Omkring 1930’erne var der mange
torsk. Men i årenes løb er den af-
taget i antal som i andre distrikter.
I IterdlaK, hvor der altid befandt sig
store isfjelde, fangede man kun store
torsk. Da torskebestanden var på sit
højeste, var der næsten ingen helle-
fisk, men da torsken blev mere sjæl-
den, kom hellefisken tilbage.
I år var der også mange laks i
Diskobugten. For første gang prøvede
man at fiske laks med garn.
Angmagssatfangsten i sommer var
ikke nær så stor som i de forrige
somre, fordi vandet var for koldt, og
derfor forlod angmagssatterne stran-
den meget tidligt. I 1962 var angmag-
ssatterne ved stranden fra slutningen
af maj til 10. august.
L. Hansen,
IlimanaK.
kilisautigssaK
ingrmkut sanåK
ilisimaneKartutut landsråde 40.000
kr-nik akuerssissuteKarmkUvoK kih-
sautiiiornigssap piarérsarneKarnigssa-
ne atugagssanik, suliagssardlo Bergens
Mekaniske Verkstedimut imissutigi"
nekarsimavoK, tåuna ukiut kingugdut
Kulit migssiliordiugit nutålianik kU1'
sausiortarsimangmat, direktør Hans
C. Christiansen, KGH, teknikununge-
niønt atuagagssianut Ingeniør-
Bygningsvæseiumut OKarpoK imalo
nangigaiune:
— umiarssualiorfiup isumaKatigati-
gut isumaKaravta kiiisautit avdlane
aiorneKartar tunit avdiaussut Kalåt-
dlit-nunåne atortariaKariut. taimaing"
mat kilisaut ingmikut uok Kalåtdiit-
nunåta erKane auiisarnerme atugag"
ssaK sananiarneKarpuK. pasissutigssat
amerdiaKissut umiarssualiorfmgmit
katerssorneKarput, angnertorujugssu-
armigdio nautsorssueKatarneKarpoK ir
låtigut maskina nautsorssuigasuar-
taut atordiugo Kalåtdlit-nunåne kilt'
sautitågssap suiiarineKarnerane.
— kilisautiliagssaK KanoK agtiglU"
mårnersoK sule ilisimångilarput, m-
manarpordle 400 åma 800 tonsit akor-
nåne dødvægtekåsassoK. ningigtagar-
ssutitånit ungasingnerussumut ingei"
dlasinåusaoK tåuko aulisagkanik naa-
lerssuisinaunerånit angnertunerussu-
mik periarfigssaKåsavdlune, pissaria-
Kåsagpat Newfoundland anguvdlugo
agdlåt angalaorsinåusavdlune.
direktør Christiansenip sulissugssai-
lekineK åma taisimavå, ilåtigut oKar-
simavdlune: — akigssarsiat agdliar-
tornerat piniartoKarfingnilo puissit
pissaussariartornerat pissutigalugit
nuliaussut Kitornatdlo arnat rejenik
sulivfigssuarnut autdlartineKåsaerpnt-
sulinigssap pissariaKånginera pigiS"
såussutsimut nalunaericutaussutut i~
ssiginekalersinauvoK. taimale isuma-
KarneK inugtaussunut kalåtdlisut Itu-
nut ajoKutaorujugssuarsmauvok '
ukiup ilåinåne sulivfigssaKartartunut.
kalåtdlit avdlatut ajornartumik måne
nunåinarmiutut iliortariaKarput: ka-
terssuivfik nagdliugpat igdlume na-
jugagdlit tamarmik suleKataussaria-
Karput. tamåna ingminut, ilaxutanut
inugtaoKiatinutdlo pissugssauneruvoK-
neriutigåra kalåtdlit taimatut er-
KarsartauseKalerumårtut, direktør
Christiansen naggatågut OKarpoK.
simpelthen
en bedre kaffe
mN ESCAFÉ
En speciel trawlertype
i Grønlands-fiskeriet

Dobbelt
sovseti
MASSEY-
FERGUSON
GRAVE
DEN GULE LINIE
MASKINE
sukulugssaic pitsaoKatcKangitsoK
Kivdlålugtumlk pulik
avdlanit mardloriåumik ivseKarneruvoK
taimåitumigdlo sivisunerujugssuarmik '
sii^ungneKartardlune.
BRØDR. BRAUN
Danmarkime sukulugssaliorfit angnersåt
Landsrådet har som bekendt bevil-
get 40.000 kr. til projektering af en
trawler, og opgaven er overgivet til
Bergens Mekaniske Verksted, som
gennem den sidste halve snes år har
specialiseret sig i udvikling af moder-
ne trawler ty per, siger direktør Hans
C. Christiansen, KGH, til teknikum-
ingeniørernes tidsskrift „Ingeniør- og
Bygningsvæsen". Direktøren fortsæt-
ter:
—- Værftet er enig med os i, at for-
udsætningerne er anderledes ved
Grønland, og der udvikles derfor nu
en speciel trawlertype til brug i
grønlandsfiskeriet. Værftet indsamler
en mængde oplysninger, og der gen-
MODEL 220
Til at effektivt, up-to-date entre-
prenørudstyr hører den robuste
og alsidige gravemaskine, model
220 med lyn-side-montering.
Med en brydekraft pé 6350 kg løser
Massey-Ferguson 220 de hårdeste
opgaver. Den kompakte konstruktion,
samt sidemonteringsmulighederne, gi-
ver maksimal bevægelsesfrihed - selv
på minimal plads. Førersædet er be-
kvemt anbragt direkte over drejepunk-
tet, hvilket giver frit udsyn. Tal mød
en sul Massey-Ferguson forhamfler.
aaeattia N*>ia>iMeN*
nUlOTOB OG
KØBENHAVN ØV.
FERGUSON leveres med:
Hydraulisk kran fra 2—5 tons.
2-hjulet entreprenørvogn, 4 tons.
Fejekost, 2 meters bredde.
Reservedele findes 1 alle byer i Grønland.
Aul Maasey-Fergnson forhandler:
INDUSTRIMASKINER
<$>
v. Preben Lange
Midtager 22, Brøndbyvester.
Telegram-adresse: CTJMLANG.
TEMPO
DÆKKE*.
— I ET
TEMPO med den smukke, dæmpede glans er den helt rigtige maling til træ,
jern og metal ude som Inde. TEMPO er fantastisk let at male med — dækker i et
strøg. Fås 1 et væld af nuancer. TEMPO fabrikeres af Danmarks største farve- &
lakfabrik.
TEMPO akisungneKarpatdlSngltsoK Kissungnut, savlmlnernui sagflugagssanutdlo
avdlanut igdlup lluane silamilo atusavdlugo nalerKunerpauvoK. TEMPO Kallpau-
tlgluminaKaoK — atausiålnardlugo taglardlugo namagtardlune. Kalipautit åssigl-
ngitsorpagssult pineicarsfnåuput. TEMPO sananeicartarpoK Danmarkime Kalipau-
tiliorfit låkiliorfitdlo angnerssane.
SADOLIN & HOLMBLAD A/S . KØBENHAVN
nemføres omfattende beregninger
bl. a. med anvendelse af elektron-
regnemaskine som led i arbejdet med
den nye type grønlandstrawler.
— Endnu kender vi ikke størrelsen
på denne type, men den kommer vel
til at ligge mellem 400 og 800 tons
dødvægt. Den får større aktionsradius
end de nye linebåde, så den vil kunne
følge fisken endnu længere, i givet
fald ned til New Foundland.
Direktør Christiansen nævnte også
arbejdskraftmangelen. Han sagde
bl. a.:
— Stigende lønninger og bedre
fangster i fangerdistrikterne har med-
ført, at man ikke mere behøver at
sende hustruer og døtre til rejefabrik-
kerne. Det kan blive et slags status-
symbol, at man ikke behøver at ar-
bejde. Men en sådan opfattelse kan
blive katastrofal for et samfund som
det grønlandske, der i så høj grad er
afhængig af sæsonarbejde. Her må det
simpelthen være som på landet: Nu
er høstens tid inde, og så må alle af
hus. Det er en forpligtelse over f°r
sig selv, familien og samfundet.
Jeg håber, det bliver denne indstil-
ling, som skal præge det grønlandske
samfund, slutter direktør Christiansen.
Deres
leverandør
af
Herre-
skjorter
Kun salg en gros
Agent: Ingerslev Petersen,
Romersgade 11, København K.
Tlf. Byen 4374, C. 10 426 og 10 427
A/S O. FOSS’
FABRIKER
Odense, tlf. (09) 1111 33
12