Atuagagdliutit - 19.08.1965, Blaðsíða 3

tejarniarneK 40 procentit
sivnerdlugit agdleriartoK
Kernat Kaleragdlitdlo tunineKartut ama amerdleriangåtsiaitissut
ukioK måna nunavtine aulisar-
neu angnertumik angussaKarfiori-
arpoK. sårugdligit pissarineKartut
kisimik pinatik åmale rejet Kéncat
Kaleragdlitdlo pissarineKartut a-
merdleriarput. nunavtine sulivfig-
ssuarnut tunissat augustip arfinen-
åipåt tikitdlugo nautsorssorneKar-
neråne rejet tunissat 691 tonsit
migssiliordlugit imalunit 40,6 pro-
centimik, KérKat 644 tonsit migssi-
liortunik imalunit 111,5 procentimik
Kaleragdlitdlo 224 tonsit migssilior-
tunik imalunit 36,8 procentimik
sujorna taimailinerane pissaussu-
uut nalerKiutdlugit amerdleriarsi-
måput.
aulisariutit pigssarsiait
sujornarnit angneroriartut
tunissagssiornerup autdlartinerane
sulissugssaileKineKaraluarpoK, suli-
ssugssatdle ilåtigut Angmagssalingmit
Kitånilo nunaKarfingnit ardlaligssu-
arnit sulivfingnut K’eKertarssup tu-
huanltunut pigssarsiarineKarmata su-
^soKamex pitsaunerulerpoK. l’ejet
K’asigiånguanut tunissat mardloriau-
tingajangmingnik amerdleriarsimå-
Put- tamatumunga pissutåuput ukio-
r'igsåratdlartitdlugo sule ukiussoK re-
Jerniarnerup autdlartinera åmalo su-
jornarnit sulissoKarnerunera. ukioK
suju.gdleK K’asigiånguanut ukiunerane
rejenik tunissaKartosångilaK.
ilisimaneKartutut rejerniutit K’e-
Kertarssup tunuane aulisaKataussut
sujornarnit ikingnerutineKarput. ta-
matuma kingunerå aulisariutit atau-
siåkait pigssarsiaisa angnerulernerat.
uvdlormut tulåuneKartugssat kigdli-
lerneKartarnerat pingitsorneKarsiinau-
simångilaK, uvdlormutdle tulåuneKar-
itartut KanoK amerdlåssuseKamerat
åssigingisitårsimaKaoK — aulisariutip
atautsip uvdlormut tulåutagai 500 kg-
nit kigdlilersuineKångitsumut tunio-
raissoKarsimavdlune.
sulivfigssuarnut tunissat
niuvernikut KUtdlersaKarfiup Nung-
mitup Kulåne taineKartunik pigssar-
sivivta augustip arfineK-åipåt tikit-
dlugo sulivfigssuarnit åssigingitsunit
tunissat ima amerdlåssusigdlit nalu-
naerutisiarisimavait. tunissat tamar-
mik tonsit erKordluinarsimassångika-
luarput. Narssame sulivfigssuarmut
rejet tunissat 222 tonsduput sujorna
taimailineranut 210 tonsit tunineKara-
mik, Manitsumut 140 (122), Sisimiunut
70 (0), Ausiangnut 166 (155), K’asigiå-
nguanut 1278 (728), Ilulissanut 422 (369
K’eKertarssuarmutdlo 93 (115). ukioK
måna rejerniarnerup Kitericutikåner-
nerane tunissat katitdlutik 2390 tonsit
migssiliorpait sujorna taimailinerane
1700 tonsit migssiliordlugit.
KérKat tunineKartut mardloriautitik
sivnerdlugit amerdleriarsimåput. au-
gustip arfineK-åipåt tikitdlugo tonsit
uko migssiliortut tunineKarsimåput:
Narssamut 14 (12), Manitsumut 852
(403), Sisimiunut 18 (48), Ausiangnut
285 (102) Ilulissanutdlo 52 (12). katit-
dlugit 1222 tonsit, sujorna taimailine-
rane tunissat 578 tonsit.
KérKat: Narssamut 48 (36), Manitsu-
mut 36 (75), Sisimiunut 274 (4), Au-
siangnut 9 (27), K’asigiånguanut 1 (8)
Ilulissanutdlo 465 (460). katitdlugit:
834 tonsit, sujorna 609 tonsit.
sulugpågkat tunissat 11 tonsinit 49
tonsinut amerdleriarsimåput. Narssa-
me sulivfigssuarmut tunineKarsimå-
put 46 tonsit, sujorna 11 tonsit Ma-
nitsumutdlo 3 tonsit sujorna sulugpå-
gaertOKarane. natårnat ikigtuararssuit
tunineKarsimåput. Narssamut 13
tonsit, sujorna 9 tonsit Manitsumutdlo
1 ton — sujornatut amerdlatigissut.
kapisigdlit tunissaunerat sujornarnit
autdlartiårnerusimavoK. augustip ar-
fineK-åipåt tikitdlugo Narssame su-
livfigssuarmut tunineKarsimåput 179
kg. taineKartut saniatigut Manitsume
sulivfigssuarmut kalåtdlit aulisartui-
nit tunineKarsimåput angmagssat 721
tonsit Kajussausiagssat.
Nungme sulivfigssuarmut augustip
15-at tikitdlugo tunineKarsimåput så-
rugdligit 120,113 kg tåukulo saniatigut
„David 01sen“imit 14 tons, KérKat
2438 kg, Kaleragdlit 1055 kg, natårnat
308 kg, sulugpågkat 709 kg, eKatdlut
Kerititagssat 1770 kg, eKatdlut tuner-
Kitagssat 708 kg, rejet 10“/o sivnerdlu-
git ilångausigkat 699 kg, rejetdlo 10%>
dnordlugo ilångausigkat 809 kg. tuni-
ssat katitdlutik 142,672 kg-put, 90,396,
44 kr-nik aulisartunit aningaussarsi-
ssutausimassut.
Reje-fiskeriet
med godt 4o
steget
procent
Også en følelig stigning i havkat- og hellefisk-fiskeriet.
kalåtdlit sulissartut akigssa-...
(Kup. l-imit nangitaK)
iåunåtaoK autdlarnerfigalugo sivikit-
dlineicarnerane ånaissagssaraluavtinut
taortisiatut nal. ak. 10 øre taplssuti-
siarissalisavarput.
håparsimanerme aningaussarsianut
tungassumik erKaerusugpara suliv-
Lngme ånerneK nåparsimanermut pi-
ssutausimagpat sapåtip akunerane su-
Jugdler.me pissagssaK pineK ajoralua-
Sarput måna pissalisagigput. nåparsi-
rnanerme akigssarsiaKartitauneK GAS
imut dlaussortåinamut atortineKå-
SaQK, imåipoK måna ilaussortavtinut
2000—2500-tdlo akornåne amerdlåssu-
■silingnut. sulivfigssaerutornigssamut
sitdlimaniardluta ingmikut aningau-
ssauteKarfeKaleruvta sulivfigssaerutut
ikiorneKartartugssat ama ilaussortåi-
•oaussarumårput. sulissartut peKati-
Sigfinut ilaussortångortitsiniardluta
suligaluarnivtine månamut sulissartut
tamåkernagit sunersinausimavavut.
heriusaugut Kulåne taineKartutut år-
kigssussinerit tamarmik atulerpata i-
laussortaKarnermut iluaKutaujumår-
tut.
niorKutigssat akitsornerat pissutiga-
lugo tapisiarissartagarput måna tikit-
dlugo portionit mardluinångordlugo
Pissaraluagarput atorfigdlit pigssar-
aiarissartagåtut agtigissungordlugo
Plssalisavarput portionit pingasungor-
dlugit.
sujugdlermik itigartut
_ ukioK måna isumaKatigingniarniv-
tine sujugdlermik martsime nunavta
ntinisteriaKarfia sågfigårput sujuner-
såterput ilåtigut imaKardlune ilaKU-
taringne nunavtinitune aningaussar-
**tigineKartartut KanoK angitiginerisa
nctlunaerssorneKarnerånik. sujunersu-
terput akinenarpoK 1 øremigdlunit ag-
dlissutigssamik neriutigssaKåsångit-
sKgut. niorKutigssiorneruvtaoK Kagfa-
tiarKalårsimanera pissutigalugo 5 ørip
rni'9ssånik taimågdlåt pigssarsisinausi-
711o-galuarpugut.
suj unersutivut itigartineKavingmata
paaje nålersoK mardlungnik Danmark-
Sut autdlartitaKarpugut akigssarsiiat
gfautigssaisa atautsimut katitdlutik
kanoK angissuseKarnigssåt isumaKati-
filssutiginiariartortitdlugo, isumaKati-
glssutivme nutåp atulerfigsså itåuma-
Mnik pingasunik sujorKutdlugo uva-
Sut tungivtinut sujunersumik aker-
dlerissarput tigussaKartugssaugame,
laimailiungikuvta ministeriap aulaja-
ngigai atordlugit pissoKåsagaluarame.
nunavta ministeriaKarfiata isuma-
katiginiarnerane påsivarput inuniar-
’Perup oKilisarneKarneragut pigssar-
siarineKarsinaussut angnermik isu-
mavdlutigssarigivut. tauva isumaKati-
gissut måna atutoK atorungnaertug-
ssaK nalunaerutigårput suj unersutivut
nagsiutitigalugit, tåukunane ilåtigut
igdloKarnerme åmalo sulivfigssaerusi-
manerme tapissutigssat angneruler-
nigssåt sujunersutigineKarpoK. taine-
Kartut tåuko mardluk landsrådimut
sarKumiuneKartugssåuput, landskasse
nålagauvfigdlo tapissuteKartarmata.
konsulente»alernigssaK nunavtine
aitsåt atulersugssauvoK, uvagut suli-
ssartut akerdlerissavtalo sullsitsissut
mardluvdluta iluaKutigissagssarput.
konsulenteKarnigssaic Kangale mini-
steriaKarf ingmut suj unersutiginiku-
varput. sulissartut sulissunerine ani-
.ngaussarsiiat sulisitsissutdlo sulissune-
rine aningaussallssutit erKortumik a-
tortineKarnersut isumagissagssarai. a-
ningaussarsianut taplssutit Ilåtigut i-
luardluångitsumik sulisitsissunit tu-
niuneKartartut påsissarparput, ilaitdlo
iluarsissardlugit. uvagut pivfigssaile-
Kiuåinaravta angnerussumik isuma-
gingnigkusugkaluardluta anguneK sa-
pigkavut konsulentip pivfigssaKarne-
ruvdlune isumagisavai. konsulenteKa-
lernikut sulissartut sulisitsissutdlo a-
kornåne pissutsit pitsaunerulisassut
neritigårput. ilisimavarputdle suliag-
sså oKitsuinaunaviångitsoK iakerdlerit
mardluviussut sulissugtagagssaring-
magit. konsulenteKarneK misilineri-
naugatdlåsaoK, årKigssussinerdle ki-
ngunerigsårpat atortuartugssatut pi-
lersineKåsaoK, OdåK Olsen naggasi-
VOK.
Der er sket en glædelig fremgang
i fiskeriet heroppe iår. Det gælder
ikke alene torskefiskeriet, men også
reje-, havkat- og hellefisk-fiske-
riet. Ifølge en opgørelse over rå-
vareleverancer til de grønlandske
fabriksanlæg pr. 7. august var ind-
handlingen af rejer gået frem med
ca. 691 tons eller 40,6 procent, hav-
katfiskeriet med ca. 644 tons eller
111,5 procent og hellefiskfiskeriet
med ca. 224 tons eller 36,8 procent
i forhold til på samme tidspunkt
året før.
ENKELTE KUTTERES UDBYTTE IÅR
ER STØRRE END ÅRET FØR
Arbejdskraftsituationen tegnede
ikke så godt ved sæsonens begyndelse,
men det var lykkedes at skaffe ar-
bejdskraft bl. a. fra Angmagssalik og
fra en række pladser på Vestkysten
til fabrikkerne i Diskobugten. Der er
sket en næsten fordobling af reje-
fiskeriet i Christianshåb. Fremgangen
skyldes dels, at fiskeriet startede alle-
rede om vinteren på grund af det
milde vejr, vi havde sidste vinter og
dels forbedringen af arbejdskraftsitua-
tionen. Forrige år var der ingen vin-
terfiskeri ved Christianshåb.
Som bekendt blev rejekutter-antal-
let i Diskobugten reduceret i år i for-
hold til sidste år. Dette har medført,
at enkelte kutteres udbytte er blevet
større. Rationering af fangsterne har
ikke kunnet undgås helt, og størrelsen
af rationerne har skiftet meget — fra
500 kg. pr. båd om dagen indtil fri
indhandling.
DE ENKELTE FABRIKERS UDBYTTE
Handelsinspektoratet, hvorfra vi har
hentet ovennævnte oplysninger, har
fået følgende opgørelser pr. 7. august
fra de forskellige industrianlæg. Alle
indhandlinger er udtrykt i omtrent-
lige tons. Af rejer var der indhandlet
222 tons mod 210 tons på samme tids-
punkt i fjor til fabrikken i NarssaK,
Sukkertoppen 140 (122), Holsteinsborg
70 (0), Egedesminde 166 (155), Chri-
stianshåb 12788 (728), Jakobshavn 422
(369) og Godhavn 93 (115). Rejeind-
handlingen i år nåede midtvejs i sæ-
sonen op på ca. 2390 tons mod ca. 1700
tons på samme tidspunkt året før.
Havkat-fiskeriet er mere end for-
doblet. Følgende omtrentlige tons er
leveret til og med den 7. august: Nar-
ssaK 14 (12), Sukkertoppen 852 (403),
Holsteinsborg 18 (48), Egedesminde 285
(102) og Jakobshavn 52 (12). Ialt 1222
tons mod 578 tons på samme tid i fjor.
Hellefisk-indhandlingen: NarssaK 48
(36), Sukkertoppen 36 (75), Holsteins-
borg 274 (4), Egedesminde 9 (27), Chri-
stianshåb 1 (8) og Jakobshavn 465 (460).
Ialt 834 tons mod 609 tons.
Rødfisk-indhandlingen er steget fra
11 tons til 49 tons. Til fabriken i Nar-
ssaK er leveret 46 tons mod 11 tons
og til Sukkertoppen 3 tons mod 0.
Indhandlingen af helleflynder har næ-
sten ingen betydning. Til NarssaK er
solgt 13 tons mod 9 tons og 1 ton til
Sukkertoppen — det samme som i fjor.
Skællaksefiskeriet er begyndt i år
noget tidligere end sidste år. Der er
indtil den 7. august leveret 179 laks
til fabrikken i NarssaK.
Til Godthåb Fiskeindustri var pr.
15. august leveret 120,113 kg torsk
plus 14 tons af „David Olsen", 2438 kg
havkat, 1055 kg hellefisk, 308 kg helle-
flynder, 709 kg rødfisk, 1770 kg lakse-
ørred til frysning, 708 kg laksørred
til genudhandling, 699 kg rejer med
over 10*/o.s fradrag og 809 kg rejer
med under lO^/o.s fradrag. Hele ind-
handlingen var på 142,672 kg, og der
var udbetalt 90,396,44 kr. til fiskerne.
5-10 procents lønforhøjelse...
(Fortsat fra forsiden)
med tjenestemænd og have tre por-
tioner.
FIK AFSLAG I FØRSTE OMGANG
Årets overenskomstforhandlinger
startede i marts i år, da vi afleverede
vort forslag til Ministeriet for Grøn-
land. Forslaget indeholdt bl. a. en op-
gørelse over, hvor store udgifter en
grønlandsk familie har. Vi fik det
svar, at der intet håb var om lønfor-
højelse, ikke engang om 1 øres for-
højelse. Produktionsfremgangen har
også været så ringe, at den kun kunne
give ca. 5 øres forhøjelse.
Da vi fik et blankt afslag, sendte
vi to mænd i slutningen af maj til
Danmark, for at de kunne forhandle
om en beløbsramme. Sidste frist for
indlevering af forslag var tre måne-
der før overenskomsten udløb. Over-
skred vi tiden, skulle ministeriets be-
stemmelser gælde.
Under forhandlingerne med Ministe-
riet for Grønland gik det op for os,
at vi mest måtte sætte vor lid til so-
ciale forbedringer. Så opsagde vi den
nugældende overenskomst og sendte
vore forslag, der bl. a. indeholdt for-
slag om større tilskud til huslejen og
arbejdsløshedsunderstøttelsen. De to
forslag skal videresendes til landsrå-
det, da landskassen og staten giver til-
skud.
Konsulentordningen er en nyskabel-
se heroppe. Konsulenten skal virke
både for os arbejdere og for vor mod-
part, staten. Oprettelsen af konsulent-
ordningen er et gammelt forslag fra
os. Konsulenten skal påse, om arbej-
derne får den løn, de tilkommer og
om de bevilgede penge bliver brugt
efter hensigten. Vi opdager en gang
imellem, at arbejdsgiverne udbetaler
kun en del af tillæggene. Vi retter
nogle af skævhederne, men på grund
af manglende tid kan vi desværre ikke
nå alt, vi gerne vil ordne. Konsulen-
ten får bedre tid end os til at udføre
arbejdet. Vi håber, at konsulentord-
ningen kommer til at betyde en bed-
ring af forholdene mellem arbejdere
og arbejdsgivere. Men vi er klar over,
at hans arbejde ikke bliver let, da
han skal virke for to modstridende
parter. Ordningen skal være kun et
forsøg til at begynde med. Falder den
heldig ud, bliver den permanent.
Elektriske installationsartikler
VANDTÆTTE FORDELINGSANLÆG
TAVLEMATERIEL
BELYSNINGSARMATURER
AUTOMATISKE AFBRYDERE
ingnåtdlagfssamut atugagssat
ingnåtdlagissamut avKutigssat uvsigsut
agdlagtarfigssuarnut atortugssat
KåumarKUsiornermut såkåtit
ingnåtdlagissamut nangminérdlune kipisautit
^ ^ Den gyldne, ^
/■ smidige OMA margarine \
/ er lige velegnet til bordbrug
f og madlavning! — Sig navnet: OMA margarine!
OMA margarine kultiussartalik akungnaitsordlo
nerrivingme atugagssatut nerissagssiornermutdlo
assigingmik piukunarpoKl otcautigiuk ateic
-Nordisk Brown Boveri
Vester Farimagsgade 7, Kbhv. V.
Tlg.-adr. NORDBOVERI
Leverandør af radiofonisendere,
kortbølgetelefonanlæg samt elek-
triske apparater til elektricitets-
værker.
Sutdlakåtitsissautinik, nalunaera-
suartautinik ingnåtdlagissiorfingni-
lo atortugssanik niorKutilik.
NORDISK ELEKTRICITETS SELSKAB AKTIESELSKAB
Ellebjergvej 50, København SV. Telefon 300222
3