Atuagagdliutit - 19.08.1965, Blaðsíða 6

Mange flere bør have erstatnin
Ulykkesforsikringsordningen er ikke mere en social foranstaltning,
en kortere karenstid give flere skadesanmeldelseri
Vil
Da den grønlandske ulykkesforsikring blev sat i kraft i 1962 betød det vigtige
nydannelser inden for den hidtidige ordning. Hvor der før var tale om under-
støttelse, blev det nu en forsikringsordning. Ydelserne blev større og mere
varierede, og personkredsen blev udvidet, så ikke alene de personer, der arbej-
der i statens tjeneste, men alle, der er beskæftiget af andre, altså også af
private arbejdsgivere, samt de selvstændige fangere og fiskere, kan få erstat-
ning for ulykker under udøvelse af deres arbejde.
Man har imidlertid indtryk af, at
der råder stor ukendskab til ulykkes-
forsikringsordningen. De fleste an-
meldte skader vedrører personer un-
der staten, medens der kommer rela-
tivt få anmeldelser fra fangere og
fiskere. På lægemødet i Godthåb i
juli talte landsdommer H. Brøndsted
om disse forhold, og han opfordrede
lægerne til at huske at gøre de til-
skadekomne opmærksomme på den
erstatning, de eventuelt kunne få.
ARBEJDSRISIKOEN FORSIKRES
Den lovpligtige ulykkesforsikring
skal tegnes af arbejdsgiveren. Når det
drejer sig om ansatte i handel, hånd-
værk, industri eller huslig medhjælp,
tegnes forsikringerne i forsikringssel-
skaber i Danmark.
Det gælder også, når der er tale
om forsikring for besætning på større
skibe og fartøjer med offentlige lån.
For besætning på skibe og fartøjer
under 20 reg. tons uden offentlig lån
tegnes forsikringen i den såkaldte
gruppeforsikring, der administreres af
Det grønlandske Nævn for Ulykkes-
forsikring.
Når der er sket en ulykke un-
der arbejdet, f. eks. under fangst
eller fiskeri, skal der ske anmel-
delse til kæmneren, i Thule og
Scoresbysund til inspektøren. Ved
et ulykkestilfælde forstår man en
pludselig indtruffen, hændelig be-
givenhed, som medfører legemlig
eller psykisk beskadigelse. Med
ulykkestilfælde sidestiller man
skadelige påvirkninger, der først
viser sig nogle dage efter ulykken.
Det er arbejdsrisikoen, der forsik-
res, og det er altså kun ulykkestil-
fælde, sket under arbejdet, der giver
ret til erstatning. Ulykker, der ind-
træffer på vej hjem fra arbejdsplad-
sen, med mindre arbejderen befordres
i bil ved arbejdsgiverens foranstalt-
ning, giver ikke ret til erstatning.
Hvis en ulykke indtræffer, medens
en fisker er på vej i sin båd ud til
fiskepladsen, er han berettiget til er-
statning. Hvis det sker på vej fra
hjem til havn, falder tilfældet nor-
malt udenfor, med mindre han med-
bringer sine fiskeredskaber. Man vil
da sige, at hans arbejde allerede er
begyndt.
Ulykkesforsikringsnævnet har i
øvrigt, oplyste landsdommeren, opfor-
dret politiet til at foranledige fore-
taget spiritusprøver i svære ulykkes-
tilfælde, hvor dette efter det i sagen
oplyste måtte være indiceret.
En fisker fra et udsted, der kom
ind i sin båd til en by, gik op på
kæmnerkontoret for at betale nogle
penge. Kontoret var lukket, og man-
den fordrev tiden med besøg rundt i
byen, hvor han nød en del spiritus.
Ved midnatstid blev han set på sin
båd, men næste morgen fandtes han
druknet i havnen.
Ulykkesforsikringsnævnet afviste
spørgsmålet om erstatning, fordi man
ikke kunne sige, at ulykken var sket
under arbejde, eller som man udtryk-
ker det i loven: eller ved de forhold,
hvorunder arbejdet foregår. Hvis
nævnet ikke havde afvist sagen af
denne grund, havde man måttet tage
stilling til et andet forhold, nemlig
om fiskeren selv havde været skyld
i ulykken på grund af beruselse. Hvis
den forsikrede selv hidfører ulykken
eller væsentligt bidrager til den ved
grov uagtsomhed eller ved beruselse,
skal erstatningen nedsættes eller helt
bortfalde. I dette tilfælde var der dog
ikke tilstrækkeligt mange holdepunk-
ter for at statuere, at uheldet var selv-
forskyldt på grund af beruselse.
Erstatning vil også kunne nedsæt-
tes eller bortfalde, hvis årsagen til
ulykken er, at man ikke har rettet sig
efter givne reglementer.
KORTERE KARENSTID
Det er ikke alle skader, der skal
anmeldes, men kun de, der må antages
at medføre arbejdsudygtighed i mere
end 13 uger. Retten til dagpenge op-
står først efter dette tidspunkt. Denne
lange karenstid betyder, at en hel del
ikke ganske ringe skader, som med-
fører arbejdsudygtighed inden for de
første tre måneder, ikke berettiger til
erstatning.
Dette har givet anledning til kritik
både fra KNAPP’s side og i lands-
rådet. Man føler det som en forrin-
gelse i forhold til før, hvor man fik
udbetalt dagpenge fra selve ulykkes-
dagen, selv om det var mere beskedne
beløb end nu. I Danmark begynder
dagpengene fra den fjerde dag, men
når man i sin tid fastsatte den lange
karenstid, var det på grund af den
belastning af lægevæsenet og admini-
strationen, som en kortere karenstid
ville medføre. En kort karenstid må
forudsætte nem adgang til læge, så
man har muligheder for hurtigt at
kunne konstatere, når patienten er
rask igen. En sådan kontrol vil ikke
kunne gennemføres på mange udste-
der, som forholdene er i dag. En kort
karentid vil, mener man, også med-
føre anmeldelse af en mængde små-
skader, som den pågældende ikke vil
søge lægehjælp for, hvis ikke forsik-
ringsinteressen gjorde sig gældende.
Da karenstiden i Danmark i 1949
blev ændret fra 13 uger til 6 dage,
betød det en forøgelse af de an-
meldte skader med ca. 250 pct. Det
betød udbetaling af flere dagpenge,
stigende udgifter og en forhøjelse
af præmierne.
Spørgsmålet om karenstidens læng-
de, der i øvrigt vil blive behandlet på
det kommende landsrådsmøde, har
også en vis forbindelse med om de
forsikrede ad anden vej kan få dæk-
ning for deres indtægtstab under syg-
dom. En sådan dækning kan der blive
tale om efter de gældende sygeløns-
ordninger for funktionærer og arbej-
dere. Men dette gælder ikke for
fiskerne og fangerne og heller ikke
for den gruppe løst ansatte, som ikke
ønsker at melde sig ind i GAS og der-
for ikke kan nyde godt af dens syge-
lønsordning.
Landsdommeren oplyste, at næv-
net i året forud for det sidste nævns-
møde i maj havde haft 165 sager un-
der behandling. 42 blev afsluttet uden
dagpenge- eller andre erstatnings-
ydelser, medens 15 gav anledning til
udbetaling af dagpenge.
ERSTATNING SOM ÅRLIG RENTE
Erstatning for invaliditet beregnes
i forhold til invalideringsgraden og
den tilskadekomnes årsløn, således at
der ved 100 pct. invaliditet ydes en
årlig rente på to tredjedele af årsløn-
nen. Der udbetales kun erstatning ved
5 pct.s invaliditet og derover. Hvis
invaliditetsgraden er over 50 pct. ydes
erstatningen som en årlig rente, men
der er mulighed for udbetaling af
kapitalbeløb f. eks. til indskud i hus
eller motorbåd. Under 50 pct. invalidi-
tet gives erstatningen som kapital-
erstatning. Beløbene bliver kun ud-
betalt til fri rådighed ved en invalidi-
tetsgrad under 15 pct.
En arbejder fik under arbejdet be-
skadiget sine fingre. Invaliditetsgra-
den blev ansat til 12 pct. Hans årsløn
udgjorde 6.300 kr., og han fik udbetalt
en erstatning på 3.770 kr.
Hvis invaliditetsgraden er over 15
pct., bliver erstatningen altså ikke
udbetalt til fri rådighed. En smed fik
en stålsplint i øjet under arbejdet, og
invaliditetsgraden opgjordes til 30 pct.
Han fik 21.000 kr. i erstatning, sva-
rende til en årsløn på 11.100 kr. Kapi-
talbeløbet blev sat på en sparekasse-
bog, og der udbetales 200 kr. om må-
neden.
En rejefisker kom under arbejdet
om bord på en rejekutter ind i et spil.
Han blev 100 pct. invalid og vil i hvert
fald aldrig komme til at arbejde mere
som fisker. Årsindtægten blev bereg-
net til 6000 kr., og den årlige invalidi-
tetsrente bliver to tredjedele heraf,
4.000 kr., som bliver udbetalt med 333
kr. om måneden. Skulle der betales
en éngangserstatning, ville det være
blevet 58.000 kr.
BAGUD MED OPKRÆVNINGEN
Landsdommeren bemærkede i sit
foredrag, at administrationen af grup-
peforsikringen har voldt mange kva-
ler. Ordningen fik en tung og besvær-
lig start, og man er desværre kommet
så langt bagud med opkrævning af
præmierne, at sikkert de færreste af
gruppeforsikringens medlemmer er
klar over, hvad den nye forsikrings-
ordning går ud på, og så længe den
ikke er ordentlig kendt og forstået,
vil den også virke tilfældig.
En hel del personer, som er be-
rettiget til erstatningsydelser far
dem simpelthen ikke, fordi skader-
ne ikke anmeldes. Og så længe
man er så langt bagud med op-
krævning af præmier inden f°r
gruppeforsikringen, kan folk ikke
forstå, at der er tale om en for-
sikring, som man selv betaler for-
ordningen kan på denne måde
komme til at virke som en ren
social foranstaltning, og dette fører
til et andet problem: Hvordan har-
monerer ordningen med de andre
sociale foranstaltninger i Grøn-
land?
Hvis to mænd falder i havnen og
drukner, den ene er fisker og derfoi
omfattet af ulykkesforsikringen, den
anden ikke, hvordan er deres efter-
ladte så stillet? Det er klart, at del
bør være en vis forskel på, hvad dei
udbetales i de to tilfælde, fordi fiske-
ren — hvis systemet virker som det
skal —• har betalt en forsikringspr*'
mie, medens det, enken efter „ikke-
fiskeren" kan få, er ren understøttelse.
Men forskellen mellem de to tilfælde
er betydelig større, end hvad der fol'
ger af synspunktet: forsikring contra
understøttelse. Ulykkesforsikringsord-
ningen er lavet uden tanke på G-60
betænkningens tanker om solidaritets-
principper. Ydelserne pristalsreguleres
ikke efter det grønlandske, men efter
det danske pristal. Det skyldes hen-
synet til de danske i Grønland, dei
også er omfattet af den grønlandske
ordning, hvis de har fast bopæl her,
og hvoraf en del senere vil vende til-
bage til Danmark.
Om det så er ulykkesforsikrings-
ydelserne, der er for store, eller de
øvrige sociale ydelser, der bør op Pa
dansk niveau, er et andet spørgsmål-
Det er uheldigt, sagde landsdomme-
ren, at de ikke stemmer overens.
Retssagerne steget
med det dobbelte
Kriminaliteten størst i midtområdet.
Siden retsplejeloven blev indført 1
Grønland i 1951, er antallet af rets-
sager steget med det dobbelte, nemljS
fra 607 til 1255 sager om året, fremgår
det af det første nummer af „Tids-
skrift for Grønlands Retsvæsen".
Tallene, der omfatter perioden frerr>
til udgangen af 1963, må behæftes
med en vis usikkerhedsmargin Pa
grund af forskelligartede fremgangs-
måder i retskredsene med hensyn til
indførelse i sagslister og opgørelse af
sagernes fordeling efter art. Tallene
omfatter såvel civile som kriminal-
retlige sager, faderskabssager, skifte-
sager og ægteskabssager. De sidste er
dog kun fra 1955 efter indførelsen af
lov om ægteskabs opløsning.
Stigningen i retssager er størst 1
årene 1959—63, og en stor del civil-
sager er anlagt af private næringsdri-
vende i Grønland og firmaer i Dan-
mark mod udsendte.
Midtområdet, der omfatter Ivigtut,
Frederikshåb, Godthåb, Sukkertoppe11
og Holsteinsborg, tegner sig for den
største stigning, nemlig fra 253 til 598.
Den har været mindst i de to nord-
ligste kredsretter, fra 71 til 79, i syd-
området fra 145 til 274 og i Disko-
området fra 138 til 304.
Kriminalsagernes antal er også
størst i midtområdet, bl. a. fordi til-
flytningen har været størst her og
givet de fleste tilpasningsproblemer-
Kriminalhyppigheden er størst i de
unge aldersklasser, hvor der er flest
tilflyttere.
Vestgrønlands befolkningstal er ste-
get med 57 pct. i det her nævnte tids-
rum, fra 23.000 til 36.000. Det vil altsa
sige, at retssagernes tal er steget for-
holdsvis mere end befolkningstallet.
en mand
angut
&
en glad mand
angut nuanartok
Og hans tobak
_
522 A
KVALITETSVARER
#
X
Syntetisk Emaille 1 Skibslakker
Gulvlakker Oliefarver
Kunstnerfarver Tegnerekvisitter
A.STELLiNG
KOOEWHAVN
LAK- OG FARVEFABRIK
Kalipautit, Kivdlersautit titartainermutdlo
atortugssat pisiagssat pitsagssuit
6