Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 19.08.1965, Blaðsíða 6

Atuagagdliutit - 19.08.1965, Blaðsíða 6
Mange flere bør have erstatnin Ulykkesforsikringsordningen er ikke mere en social foranstaltning, en kortere karenstid give flere skadesanmeldelseri Vil Da den grønlandske ulykkesforsikring blev sat i kraft i 1962 betød det vigtige nydannelser inden for den hidtidige ordning. Hvor der før var tale om under- støttelse, blev det nu en forsikringsordning. Ydelserne blev større og mere varierede, og personkredsen blev udvidet, så ikke alene de personer, der arbej- der i statens tjeneste, men alle, der er beskæftiget af andre, altså også af private arbejdsgivere, samt de selvstændige fangere og fiskere, kan få erstat- ning for ulykker under udøvelse af deres arbejde. Man har imidlertid indtryk af, at der råder stor ukendskab til ulykkes- forsikringsordningen. De fleste an- meldte skader vedrører personer un- der staten, medens der kommer rela- tivt få anmeldelser fra fangere og fiskere. På lægemødet i Godthåb i juli talte landsdommer H. Brøndsted om disse forhold, og han opfordrede lægerne til at huske at gøre de til- skadekomne opmærksomme på den erstatning, de eventuelt kunne få. ARBEJDSRISIKOEN FORSIKRES Den lovpligtige ulykkesforsikring skal tegnes af arbejdsgiveren. Når det drejer sig om ansatte i handel, hånd- værk, industri eller huslig medhjælp, tegnes forsikringerne i forsikringssel- skaber i Danmark. Det gælder også, når der er tale om forsikring for besætning på større skibe og fartøjer med offentlige lån. For besætning på skibe og fartøjer under 20 reg. tons uden offentlig lån tegnes forsikringen i den såkaldte gruppeforsikring, der administreres af Det grønlandske Nævn for Ulykkes- forsikring. Når der er sket en ulykke un- der arbejdet, f. eks. under fangst eller fiskeri, skal der ske anmel- delse til kæmneren, i Thule og Scoresbysund til inspektøren. Ved et ulykkestilfælde forstår man en pludselig indtruffen, hændelig be- givenhed, som medfører legemlig eller psykisk beskadigelse. Med ulykkestilfælde sidestiller man skadelige påvirkninger, der først viser sig nogle dage efter ulykken. Det er arbejdsrisikoen, der forsik- res, og det er altså kun ulykkestil- fælde, sket under arbejdet, der giver ret til erstatning. Ulykker, der ind- træffer på vej hjem fra arbejdsplad- sen, med mindre arbejderen befordres i bil ved arbejdsgiverens foranstalt- ning, giver ikke ret til erstatning. Hvis en ulykke indtræffer, medens en fisker er på vej i sin båd ud til fiskepladsen, er han berettiget til er- statning. Hvis det sker på vej fra hjem til havn, falder tilfældet nor- malt udenfor, med mindre han med- bringer sine fiskeredskaber. Man vil da sige, at hans arbejde allerede er begyndt. Ulykkesforsikringsnævnet har i øvrigt, oplyste landsdommeren, opfor- dret politiet til at foranledige fore- taget spiritusprøver i svære ulykkes- tilfælde, hvor dette efter det i sagen oplyste måtte være indiceret. En fisker fra et udsted, der kom ind i sin båd til en by, gik op på kæmnerkontoret for at betale nogle penge. Kontoret var lukket, og man- den fordrev tiden med besøg rundt i byen, hvor han nød en del spiritus. Ved midnatstid blev han set på sin båd, men næste morgen fandtes han druknet i havnen. Ulykkesforsikringsnævnet afviste spørgsmålet om erstatning, fordi man ikke kunne sige, at ulykken var sket under arbejde, eller som man udtryk- ker det i loven: eller ved de forhold, hvorunder arbejdet foregår. Hvis nævnet ikke havde afvist sagen af denne grund, havde man måttet tage stilling til et andet forhold, nemlig om fiskeren selv havde været skyld i ulykken på grund af beruselse. Hvis den forsikrede selv hidfører ulykken eller væsentligt bidrager til den ved grov uagtsomhed eller ved beruselse, skal erstatningen nedsættes eller helt bortfalde. I dette tilfælde var der dog ikke tilstrækkeligt mange holdepunk- ter for at statuere, at uheldet var selv- forskyldt på grund af beruselse. Erstatning vil også kunne nedsæt- tes eller bortfalde, hvis årsagen til ulykken er, at man ikke har rettet sig efter givne reglementer. KORTERE KARENSTID Det er ikke alle skader, der skal anmeldes, men kun de, der må antages at medføre arbejdsudygtighed i mere end 13 uger. Retten til dagpenge op- står først efter dette tidspunkt. Denne lange karenstid betyder, at en hel del ikke ganske ringe skader, som med- fører arbejdsudygtighed inden for de første tre måneder, ikke berettiger til erstatning. Dette har givet anledning til kritik både fra KNAPP’s side og i lands- rådet. Man føler det som en forrin- gelse i forhold til før, hvor man fik udbetalt dagpenge fra selve ulykkes- dagen, selv om det var mere beskedne beløb end nu. I Danmark begynder dagpengene fra den fjerde dag, men når man i sin tid fastsatte den lange karenstid, var det på grund af den belastning af lægevæsenet og admini- strationen, som en kortere karenstid ville medføre. En kort karenstid må forudsætte nem adgang til læge, så man har muligheder for hurtigt at kunne konstatere, når patienten er rask igen. En sådan kontrol vil ikke kunne gennemføres på mange udste- der, som forholdene er i dag. En kort karentid vil, mener man, også med- føre anmeldelse af en mængde små- skader, som den pågældende ikke vil søge lægehjælp for, hvis ikke forsik- ringsinteressen gjorde sig gældende. Da karenstiden i Danmark i 1949 blev ændret fra 13 uger til 6 dage, betød det en forøgelse af de an- meldte skader med ca. 250 pct. Det betød udbetaling af flere dagpenge, stigende udgifter og en forhøjelse af præmierne. Spørgsmålet om karenstidens læng- de, der i øvrigt vil blive behandlet på det kommende landsrådsmøde, har også en vis forbindelse med om de forsikrede ad anden vej kan få dæk- ning for deres indtægtstab under syg- dom. En sådan dækning kan der blive tale om efter de gældende sygeløns- ordninger for funktionærer og arbej- dere. Men dette gælder ikke for fiskerne og fangerne og heller ikke for den gruppe løst ansatte, som ikke ønsker at melde sig ind i GAS og der- for ikke kan nyde godt af dens syge- lønsordning. Landsdommeren oplyste, at næv- net i året forud for det sidste nævns- møde i maj havde haft 165 sager un- der behandling. 42 blev afsluttet uden dagpenge- eller andre erstatnings- ydelser, medens 15 gav anledning til udbetaling af dagpenge. ERSTATNING SOM ÅRLIG RENTE Erstatning for invaliditet beregnes i forhold til invalideringsgraden og den tilskadekomnes årsløn, således at der ved 100 pct. invaliditet ydes en årlig rente på to tredjedele af årsløn- nen. Der udbetales kun erstatning ved 5 pct.s invaliditet og derover. Hvis invaliditetsgraden er over 50 pct. ydes erstatningen som en årlig rente, men der er mulighed for udbetaling af kapitalbeløb f. eks. til indskud i hus eller motorbåd. Under 50 pct. invalidi- tet gives erstatningen som kapital- erstatning. Beløbene bliver kun ud- betalt til fri rådighed ved en invalidi- tetsgrad under 15 pct. En arbejder fik under arbejdet be- skadiget sine fingre. Invaliditetsgra- den blev ansat til 12 pct. Hans årsløn udgjorde 6.300 kr., og han fik udbetalt en erstatning på 3.770 kr. Hvis invaliditetsgraden er over 15 pct., bliver erstatningen altså ikke udbetalt til fri rådighed. En smed fik en stålsplint i øjet under arbejdet, og invaliditetsgraden opgjordes til 30 pct. Han fik 21.000 kr. i erstatning, sva- rende til en årsløn på 11.100 kr. Kapi- talbeløbet blev sat på en sparekasse- bog, og der udbetales 200 kr. om må- neden. En rejefisker kom under arbejdet om bord på en rejekutter ind i et spil. Han blev 100 pct. invalid og vil i hvert fald aldrig komme til at arbejde mere som fisker. Årsindtægten blev bereg- net til 6000 kr., og den årlige invalidi- tetsrente bliver to tredjedele heraf, 4.000 kr., som bliver udbetalt med 333 kr. om måneden. Skulle der betales en éngangserstatning, ville det være blevet 58.000 kr. BAGUD MED OPKRÆVNINGEN Landsdommeren bemærkede i sit foredrag, at administrationen af grup- peforsikringen har voldt mange kva- ler. Ordningen fik en tung og besvær- lig start, og man er desværre kommet så langt bagud med opkrævning af præmierne, at sikkert de færreste af gruppeforsikringens medlemmer er klar over, hvad den nye forsikrings- ordning går ud på, og så længe den ikke er ordentlig kendt og forstået, vil den også virke tilfældig. En hel del personer, som er be- rettiget til erstatningsydelser far dem simpelthen ikke, fordi skader- ne ikke anmeldes. Og så længe man er så langt bagud med op- krævning af præmier inden f°r gruppeforsikringen, kan folk ikke forstå, at der er tale om en for- sikring, som man selv betaler for- ordningen kan på denne måde komme til at virke som en ren social foranstaltning, og dette fører til et andet problem: Hvordan har- monerer ordningen med de andre sociale foranstaltninger i Grøn- land? Hvis to mænd falder i havnen og drukner, den ene er fisker og derfoi omfattet af ulykkesforsikringen, den anden ikke, hvordan er deres efter- ladte så stillet? Det er klart, at del bør være en vis forskel på, hvad dei udbetales i de to tilfælde, fordi fiske- ren — hvis systemet virker som det skal —• har betalt en forsikringspr*' mie, medens det, enken efter „ikke- fiskeren" kan få, er ren understøttelse. Men forskellen mellem de to tilfælde er betydelig større, end hvad der fol' ger af synspunktet: forsikring contra understøttelse. Ulykkesforsikringsord- ningen er lavet uden tanke på G-60 betænkningens tanker om solidaritets- principper. Ydelserne pristalsreguleres ikke efter det grønlandske, men efter det danske pristal. Det skyldes hen- synet til de danske i Grønland, dei også er omfattet af den grønlandske ordning, hvis de har fast bopæl her, og hvoraf en del senere vil vende til- bage til Danmark. Om det så er ulykkesforsikrings- ydelserne, der er for store, eller de øvrige sociale ydelser, der bør op Pa dansk niveau, er et andet spørgsmål- Det er uheldigt, sagde landsdomme- ren, at de ikke stemmer overens. Retssagerne steget med det dobbelte Kriminaliteten størst i midtområdet. Siden retsplejeloven blev indført 1 Grønland i 1951, er antallet af rets- sager steget med det dobbelte, nemljS fra 607 til 1255 sager om året, fremgår det af det første nummer af „Tids- skrift for Grønlands Retsvæsen". Tallene, der omfatter perioden frerr> til udgangen af 1963, må behæftes med en vis usikkerhedsmargin Pa grund af forskelligartede fremgangs- måder i retskredsene med hensyn til indførelse i sagslister og opgørelse af sagernes fordeling efter art. Tallene omfatter såvel civile som kriminal- retlige sager, faderskabssager, skifte- sager og ægteskabssager. De sidste er dog kun fra 1955 efter indførelsen af lov om ægteskabs opløsning. Stigningen i retssager er størst 1 årene 1959—63, og en stor del civil- sager er anlagt af private næringsdri- vende i Grønland og firmaer i Dan- mark mod udsendte. Midtområdet, der omfatter Ivigtut, Frederikshåb, Godthåb, Sukkertoppe11 og Holsteinsborg, tegner sig for den største stigning, nemlig fra 253 til 598. Den har været mindst i de to nord- ligste kredsretter, fra 71 til 79, i syd- området fra 145 til 274 og i Disko- området fra 138 til 304. Kriminalsagernes antal er også størst i midtområdet, bl. a. fordi til- flytningen har været størst her og givet de fleste tilpasningsproblemer- Kriminalhyppigheden er størst i de unge aldersklasser, hvor der er flest tilflyttere. Vestgrønlands befolkningstal er ste- get med 57 pct. i det her nævnte tids- rum, fra 23.000 til 36.000. Det vil altsa sige, at retssagernes tal er steget for- holdsvis mere end befolkningstallet. en mand angut & en glad mand angut nuanartok Og hans tobak _ 522 A KVALITETSVARER # X Syntetisk Emaille 1 Skibslakker Gulvlakker Oliefarver Kunstnerfarver Tegnerekvisitter A.STELLiNG KOOEWHAVN LAK- OG FARVEFABRIK Kalipautit, Kivdlersautit titartainermutdlo atortugssat pisiagssat pitsagssuit 6

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.