Atuagagdliutit - 19.08.1965, Blaðsíða 14

Administrationen har også skylden for
K’utdligssats stagnation
Tidligere medlem af GAS's hovedbestyrelse, Erik Svendsen, afviser en
ensidig kritik af kulbruddets arbejdere for tilbagegang i produktionen
og sporger, hvad man har i sinde at gøre for de afskedigede arbejdere.
Jeg skal herved prøve at beskrive
forholdene i K’utdligssat, sådan som
jeg kender dem gennem en periode
på 20 år.
Kulminearbejderne har en forbav-
sende stor tilknytning til hinanden, og
dette er endnu mere mærkbart set
på baggrund af, at arbejderne er sam-
let sammen fra så godt som hele
kysten.
ARBEJDSGANGEN FØR I TIDEN
Omkring 1945 var arbejdet temme-
lig hårdt, men ikke alt for slemt, til
trods for at redskaberne var primi-
tive. På det tidspunkt fandtes der af
ikke-hånddrevne mekanisk udstyr
kun en enkelt hakkemaskine, den så-
kaldte Cutter-maskine. Så godt som
alle boringer foregik ved hjælp af en
hånddreven boremaskine. Arbejderne
var ikke delt op i specielle arbejds-
områder, således at alle sprængte kul
måtte transporteres ud hver for sig.
Kravene til arbejderne var på
det tidspunkt heller ikke så store
som nu, selv om alt anvist arbejde
udføres på bedste måde. Transpor-
ten fra den store minegang om
vinteren foregik kun ved hjælp af
tipvogne. Man klagede ikke, selv
om alt vådt tøj ofte frøs til is, når
man gik ud, og bagefter smeltede
igen, så snart man kom ind i gan-
gene igen. Vi har grund til at se
tilbage på den tid med glæde.
Lønnen var ikke særlig stor. Samt-
lige fastlejede fik 12 kr. om ugen plus
et mindre akkordtillæg hveranden
uge. På det tidspunkt havde vi ikke
brug for så mange formænd som nu.
Vi havde på det tidspunkt kun Karl
Lyberth som formand, den eneste nu-
levende af de gamle pionerer fra kul-
bruddet i K’utdligssat. Han er nu pen-
sioneret, men følger stadig arbejdet
i kulbruddet med levende interesse.
Karl Lyberths store kendskab til kul-
forekomsterne er stadig til stor nytte.
Han har med ære arbejdet i kulbrud-
det lige fra starten og hans viden om
kullene begyndte i K’aersuarssuk ved
Umanak. Han var en dygtig formand,
en mand man måtte adlyde.
Mange gange skete der faretruende
episoder i minegangene, men uheld
med dødsfald til følge skete der så
godt som aldrig, fordi sikkerheds-
foranstaltningerne var meget effektive
dengang. Først senere skete der
desværre dødsulykker, og den slags
bliver desværre mere og mere almin-
delige.
BESKYLDNINGER MOD ARBEJDERNE
Lad os se lidt nærmere på de nu-
værende forhold i K’utdligssat. Siden
1955, da man begyndte at anvende
maskiner i større grad, opdagede man,
at kulbrydningen kunne effektiviseres
i samme grad som mekaniseringen af
arbejdsgangen. Men på samme tids-
punkt strammedes kravene til arbej-
derne så meget, at mange af dem hav-
de svært ved at klare sig. Forholdet
mellem ledelsen og arbejderne blev
værre og værre, og det endte ofte
med, at en arbejder blev smidt ud,
når en bestemt kvota ikke blev nået
f. eks. på grund af fare for skred i
minegangen. Jeg, som var formand
for arbejderforeningen, har næsten
kun kedelige minder fra den tid. Men
heldigvis havde vi en stærk organisa-
tion, således at mange uoverensstem-
melser kunne overvindes ved forhand-
linger.
Tiden indtil 1963 gik nærmest be-
givenhedsløst. Men efter 1963 begynd-
te produktionen at gå tilbage som
følge af forskellige årsager. Ledelsen
gav arbejderne skylden, og man be-
gyndte at tale om K’utdligssats døds-
dom. Både pressen og radioen råbte
op om arbejdernes ustabilitet og
stemplede arbejderne som direkte
skyldige i alle ting.
Kulbruddet er som bekendt en mi-
nisteriel institution, hvis ansvarlige
ledelse har sit kontor i Danmark. Selv
ved hjælp af fjernsyn kunne ledelsen
selvfølgelig ikke vide noget om mine-
gangene. Kun ved hjælp af skrivelser
og telegrammer blev den underrettet
om tingene. Den store minegang blev
efter 12—13 års uafbrudt brydning så
godt som tømt i 1963. Dette betød
ikke, at kullene var opbrudte, årsa-
gen til stagnationen må tilskrives le-
Benyt Cheerl-O til læskedrikke og cocktails
Cheeri-O lmerusuersautlnut lmigagssanut-
dlo akOgkanut atortaruk
delsen og ikke arbejderne. Det er
nemlig ledelsen og kun den, der be-
stemmer farten.
ET HÆNDELIGT UHELD AF
BORINGERNE I 1964
Fra efteråret 1964 begyndte rygterne
om arbejdernes dårlige egenskaber at
komme rigtig frem. Afskibnings-
chefen, handelschef Jacobi, snakkede
om arbejdernes ustabilitet og drikkeri.
Han sagde et sted: Aldrig har vi haft
så lille en produktion. Han sagde ikke
noget om, hvordan minen var. Så vidt
jeg ved, har denne chef aldrig været
i minen i mere end en halv time. Jeg
vil håbe, at han vil være mere for-
sigtig, næste gang han siger noget
om K’utdligssat.
Hele året 1964 var kulbrydningen
stort set meget besværlig på grund
af en forkert bedømmelse af en front,
vi dengang var i gang med. Efter
mange sprængninger fik vi en masse
sten. Kullagene havde vist sig at være
meget lave, ja, på visse steder så lave,
at vi havde svært ved at kravle frem.
Arbejdet var i det hele taget meget
besværligt, da vi hverken kunne stå
oprejst eller sidde. Arbejderne havde
gjort ihærdige anstrengelser for at
overvinde vanskelighederne, men kun
med ringe held. Alt dette var årsagen
til, at vi dette år ikke var i stand til
at forsyne hele Grønland med kul.
Men det blev værre. Dette uheld,
som med rette kan kaldes hænde-
ligt, medførte afskedigelse af man-
ge arbejdsmænd, selv folk med
årelang og trofast tilknytning til
kulbruddet. En sådan masseafske-
digelse kunne fra ledelsens side
ikke retfærdiggøres uden en be-
stemt grund eller undskyldning —
og den kender enhver: „arbejder-
nes ustabilitet". Andet kunne man
ikke sige!
Takket være arbejdsledelsens snæ-
versynethed havde man i mange år
ikke taget det mindste hensyn til ar-
bejdernes kår — åndeligt eller mo-
ralsk, hvis man kan sige sådan. Det
bidrog ikke til effektivisering af kul-
brydningen. Hensynet til og behand-
lingen af henholdsvis arbejderne og
den lokale ledelse i K’utdligssat er og
har været meget forskellig. Arbejdet
med kulbrydningen måtte jo i gang,
uanset hvornår „føreren" dukkede op.
Noget andet var med en almindelig
arbejdsmand. Hvis han kom for sent
blot en eneste gang, måtte han vente
det værste. Ja, en afskedigelse var den
normale dom for arbejderen.
Som grund til de ringe produktions-
mæssige resultater i dette år nævntes
bl. a. i A/G forholdene i minen. Hvad
man end mente med denne tilsyne-
ladende forståelige undskyldning, gri-
nede vi minearbejdere altid, når vi
læste den slags efterhånden univer-
selle undskyldninger. Minearbejdet
var faktisk indstillet, det var i hvert
fald stærkt reduceret, netop som følge
af en dårlig organisation af arbejdet.
Minearbejderne er dygtige arbejds-
folk. De har erfaring og rutine i at
arbejde meget hurtigt og effektivt,
altså forudsat at selve minegangen
ikke gør alt for mange knuder. Hvis
arbejderne uafbrudt kunne bryde kul,
er de i stand til at producere mange
tons om året. Selv om vi i forhold til
tidligere tider har rene vidundere af
maskiner til hjælp er vi langt fra til-
strækkeligt udstyret (målt med for-
holdene i europæiske kulminer, som
vi kender fra film og lignende). Kul-
brydningen i K’utdligssat er den dag
i dag et spørgsmål om menneskets
egen indsats og ikke maskinens.
Nu er man i gang med at lave en
hel ny minegang, som vi har sat vor
lid til. Hvis alt går efter forhåbnin-
gerne, har vi gode grunde til at tro,
at K’utdligssat vil være i stand til at
stå „på egne ben". På nuværende
tidspunkt er ingen i stand til at gætte
på formodede resultater, og vi har
intet materiale til at bedømme chan-
cerne. Vi må blot håbe, at arbejdet i
den kommende minegang vil blive
fulgt nøje af den lokale ledelse mere
end tilfældet har været indtil nu, og
at risikoen for ulykker vil blive fore-
bygget mere ansvarsfuldt.
HVAD MED DE AFSKEDIGEDE!
Lad mig til slut komme nærmere
ind på den før omtalte afskedigelse
af arbejdere, der i mange tilfælde har
en hel menneskealder bag sig som
kulminearbejdere. Hvad mon ledelsen
vil gøre med disse mennesker? Man
har i hvert fald sagt, at man kun har
brug for et fåtalligt arbejdshold, nar
den nye minegang tages i brug. De her
afskedigede arbejdere er for langt de
flestes vedkommende folk, der så at
sige hele deres liv har været kulmine-
arbejdere. De er forsørgere med eget
hjem og familie.
Vi har modtaget og læst den in-
struktion, som blev udfærdiget af kul-
bruddets øverste ledelse i København
i 1964. Den omtalte i stærke vendin-
ger arbejdernes svigtende interesse for
produktionen. Dette kan ses i A/G nr.
14, hvor overingeniør H. Bøgekjærs
mere eller mindre acceptable betragt-
ninger i GTO-orienteringen blev cite-
ret. Jeg for mit vedkommende kan
kun sige, at jeg aldrig har oplevet sa
store vanskeligheder i kulbrydningen,
som vi har været ude for i 1964. Der
er tale om vanskeligheder, som denne
hr. Bøgekjær har hørt om, men som
han tilsyneladende aldrig har haft
mulighed for at erhverve et første-
hånds kendskab til.
Som før omtalt kender jeg godt de
grunde, som man til enhver tid kan
finde til undskyldning for den ringe
produktion. Jeg ved bare, at hr. Bøge"
kjær sikkert ville have sagt noget
andet, hvis han havde en mere dybt-
gående og mere personlig viden om
forholdene i minegangene.
Grunden til, at arbejderne i K’ut-
dligssat en gang imellem svigter, ken-
des vist nok også i andre byer. Men
skyldsspørgsmålet kan ikke tilskrives
arbejderne alene. Ledelsen har U9e
så stor en skyld. Kulminen lig9er
efterhånden langt væk fra selve by-
kernen. Minearbejderne har i en ar-
række ønsket (ansøgt) om at få en
lastbil (eller bus) til den lange ve]
til minen. Vi må den dag i dag gå den
lange vej fra byen til minen. Uden
for kulbruddets kontor står altid an
masse biler!
Ansvaret for kulbruddets fremtid
ligger således ikke hos arbejderne
alene. Kulbruddets ledelse, der sik-
kert ikke har økonomiske bekymrin-
ger, må gøre mere for at overvinde de
enorme vanskeligheder — både fysisk
og moralsk — som arbejderne i dag
må kæmpe med.
Erik Svendsen,
K’utdligssat.
IRANSKE (PERSISKE TÆPPER
v/ HENRY L. W. JENSEN
STRANDGADE 30 - KBHV. K.
TLG.ADR.: IRANCARPETS
SÆLGER UDSØGTE TÆPPER
FRA IRAN OG AFGHANISTAN
I TRANSIT, UFORTOLDET OG
AFGIFTSFRIT, OVER HELE
VERDEN
Hundested Motoren
DEN MEST LYDSVAGE MOTOR
mofére nipikinerpåK
16—375 HK
FÅ DEN LEVERET MED
3-BLADET OMSTYRBAR
SKRUE, som er specielt
egnef fil jagt på hvaler,
sæler og andre havpatte-
dyr.
Isskrueblade i alumini-
umsbronze er nu stan-
dardudstyr, kan også på
bestilling leveres med ud-
vendigt gummistøtfeleje
omkring forenden af skruehovedet. Dette giver en lydsvag gang af
skrueakslen samtidig med, at denne understøttes ved kørsel i is.
pingasunik uluterneKarsinaussunik ulungnalingnik sarpilerdlugo piniar-
niaruk, fauva arfangniarnerme, puissmiarnerme milumassunigdlo imarmiu-
nik avdlanik piniarnerme afordluarsfnaussangnik motåreKalisaufif.
ulungnat sikusiutit aluminiumsbronzeussut måna sanaortugkane aforne-
Karpuf, ingmikutdlo piniarneKartitdlugif sarpit niaKussåta sujumuf isuafa-
tungågut silatimikuf gumminik lejigdlit pineicarsmåupuf. sarpif taiméifut
akselé nipikifsuararssuput sikusioriifdlunilo gummif lejif akselimuf igdler-
sufåuput.
Hundested Motorfabrik
Hundested — Telegramadresse: Propel motor

Grønlandsk
vejr er
GA-IOL
vejr
Dot or i dUao
måneder, Do moro
ond nogominde har brug
for en pakke Ga-Jol.
Den lindrer halsen
og giver omgående en
frisk og behagelig ånde
A/S OALLE & JESSEN
Løv. til døt kgl. dam kø kof
CATERPILLAR’s
traktore (lndreg- varemærke) IUJ(1 IXiII 11Ske
pitsak læsset ra kl or
^ > f ' *~Tk
LANGREUTERS
GI. Kongevej 3,
København V.
(0144) Hilda 1090.
KRYOLITSELSKABET ØRESUND
A/S
KØBENHAVN
14