Atuagagdliutit - 19.08.1965, Blaðsíða 10

Biskop Haldor Hald om Grønland
Dette års kirkelige udsending,
biskoppen over Lolland-Falsters stift,
Haldor Hald, har efter sin tilbage-
komst til Danmark udtalt sig til for-
skellige aviser om sine indtryk, bl. a.
til „Lolland-Falsters Folketidende"
(28. juli). Biskoppen, der erkender, at
3 ugers ophold i Grønland er for lidt
til at udtale sig med sikkerhed om
problemerne, spørger bl. a. efter en
omtale af nytidens omvæltninger:
„Hvad skal der blive tilbage af
grønlænderen efter alt dette? Hele
den gamle fangerkultur rummer så
store etiske værdier, men hvor er
disse værdier henne i dag? Nu har
man dels en elite, der søger uddan-
OKalugfingmik atorKartitsinerup sujornagut
Ausiait oxalugfigsågssåt igdlorssu-
agssanik titartaissartumit Ole Niel-
senimit GTO-mingånit sulragssineKar-
simassumit titartagauvoK. Ole Niels-
senip Kalåtdlit-nunåne atine tusåma-
ssångortinikorérpå Ilulissat katerssor-
tarfigtåvatigut. Ausiait OKalugfigssåt
tåssa tåussuma nunavtine OKalugfig-
ssamik titartagå sujugdleK. Ole Niel-
senip sujornagut OKalugfigssamik ti-
tartauvdlune ajugauniunerme Esbjerg
ip OKalugfigtågsså ajugaussuvfigisi-
mavå. igdlorssualiagssaK tåuna 1966-
me autdlartisangatineKarpoK.
OKalugfik Karmagssianik Karma-
gauvdlune sanaugaluarpoK taimåitor-
dle Kissussutut issikoKardlune tåssa
Karmai silatågut Kissungnik Kagdli-
gaungmata. OKalugfik mingnerungit-
sumik Kaliarujugssuarmigut Kissuar-
Kanik Kagdligkåkut ingmikorusigau-
vok. OKalugfik napassuliartaKånging-
mat suj arnit mardluk sujanernut inig-
ssiamut ingmikortumut nivingagåu-
put.
ne Kuerssuartåp tigorKaiginartarfing-
mik niuvertarfigtagdlip sanassauvfia-
ta Kulåtunginguane inigssitauvoK. inå
atautsikut issikivigigdlunilo Kitiussu-
méKaoK. igdlorssuartåta iluanlput o-
Kalugfigtavia inungnut 370-nut inig-
ssalik (igsiavigssalik), ilagitdlo ataut-
simitarfigssåt OKalugfigtånut uiguliu-
ssaK, taima atautsikut inuit 482 igsia-
vigssaKarsinauvdlutik. oKalugfigtavia-
ne igsiavit takisut sujuleriåt iput, ila-
gingnutdlo atautsimltarfigtåne igsia-
vlnait iatausiåkåt itdlutik.
OKalugfigtåK umiarssualiviup erKå-___________
Biskop Haldor Hald
Kalåtdlit-nunanik OKauserissai
ukiup matuma ilagingnut tungassu-
mik autdlartitå Lolland Falsterip bi-
skorpeKarfiane biskorpiussoK Haldor
Hald Danmarkimut uternerme ki-
ngornagut Kalåtdlit-nunåne misigi-
ssaminik avisinut åssigingitsunut o-
KauseKartarpoK, ilåtigut Lolland-
Falster Folketidendemut (28. juli), bi-
skorpip nalunaerpå sapåtit akunere
pingasut Kalåtdlit-nunåmsimagåine
sivikipatdlåKissoK Kularnaitdluinartu-
mik ajornartorsiutit pivdlugit OKause-
Kåsavdlune. ukiutdlo nutåt avdlångo-
riartornerssuånik erKartuerérdlune i-
låtigut aperivoK: „tamåkorpagssuit ki-
ngornagut kalåtdlimit amiåkulersug-
ssaK sunåusava? piniartutut kulturi-
toncap erdlingnartut ilerKorigsårner-
mut tungassut ilagissorujugssuvai. er-
dlingnartutdle tamåko uvdlume sumi-
:pat? måna kalåtdlimput ilåtigut piko-
ringnersiugkat Kalåtdlit-nunåne Dan-
markimilo iliniartitausimassut ilåti-
gutdlo avdlarpagssuit erdlingnartuti-
nik sumiginaussut. kinguågssiutinik
kigdleKångigpatdlåmik atuineK tama-
gingne atugauvoK, mérKat erniussar-
tut agfait uverssagåuput, imigagssar-
tornermut uverisimaneK siaruarsima-
vok, tamagingnilo takugssauvdlunilo
tusarssaussarpox akissugssåussuseKa-
rane nålagkersuinermut tungassutigut
pingårtitsineK. kulturitoKaK akissug-
ssåussusertålo piniartutorKat nuna-
Karfingmingnut tamarmut tungatita-
gåt sujungnaersimavoK akissugssåu-
ssusermik avdlamik nutåmik agdliar-
tortoKarane. erKarsautigiungnaerneK
saperpara uvagut pissutsimik taimåi-
tumik pilersitsissunginersugut. aju-
ngeKaoK pissariaKardlunilo suliagssa-
KarsmaunigssaK pilersisavdlugo. aper-
Kutauvordle kalåtdlit inuiagtut inune-
råne suna amiåkulersoK, kalåtdlip
tamingane suna amiåkulersoK. Ka-
nganitsat nutåtdlo ingmingnut kåtut-
dlugit iluagtineKångigpata kalåleK
sordlaerukumårpoK, inuitdlo sordlae-
runikut tamatigut navianartorsiomer-
mitarput."---------kalåtdlit nålagiar-
tarnerat pivdlugo agdlagsimavoK:
I
„kalatdlit nålagiartarnerup sussusia
nalungilåt. tåssuna Kavdlunånut ilini-
arfigssausinåuput. tagpavane tamar-
mik nålagiartarput. iluartut ajortuli-
ortut saniåne igsiassarput, kalåtdlit a-
tarKissat niviarsiånguit uverssagka-
mik Kitornartåmikut imalunit uvdlor-
mut imigagssamut akiuniarssuaralu-
artartut sanilerigdlutik tamarmik o-
KauseK inuvfigissariaKagartik nålaor-
tarpåt. Kalåtdlit-nimåne ilaglssutsip
inuiagtut inuneK kåtuvfigisinausima-
vå Karmaivfiusinaussumik. Kangarnit-
sat nutåtdlo akornåne ataKatigingner-
mik pilersitsinigssaK pissariaKartuvoK.
isumaKarpungalo tamatumunga iluag-
titsinigssamut tungavigssaK Kajang-
nåineK unåusassoK: uvagut nålagiaru-
matungissuserput Kalåtdlit-nunånut
erKutisångikigput. taimåisimåsagalu-
arpat (nålagiarumatungissuseK erau-
neKarsimåsagaluarpat) ImaKa tomi-
nartumik inuiagtut inunerup toKussu-
tigssånik tunisimåsagaluarpavut."
OKalugfiup Kinguane altereKarfiane
Jens Rosingivdlo alterimut åssilialia-
Karfiane (Atuagagdliutine nr. kingug-
dlerme erKartorneKartoK) igdlugigdlu-
tik toKussut inigssåt palasivdlo inérå
avdlatdlo ilitsivinguit iput. autdlar-
Kautåne toKussut inigssåt ingmikortit-
dlugo titartameKarsimagaluarpoK, a-
kisunigssåle pivdlugo taimaitlname-
Karsimavdlune. ilagit atautsimitarfiå-
nut latavoK igavfik atautsimitoKartit-
dlugo kavfisorfiusinångordlugo titor-
fiusinångordlugulunit.
Ausiangne ilagit peKatigigfiat „nipe"
avKutigalugo tunissut angeKissoK OKa-
lugfigssamingnut tunissutigisimavåt,
tåssa pétagiagssaK nutåK (Frobirdus-
orgel). taimågdlåt nålagauvfiup nag-
siunera ikussorneralo akigssaiautigi-
ssugssauvai. påtagiaK atautsinik på-
tagfeKarpoK tatdlimanik nipeKardlune
ingmikutdlo atautsimik nipilingnik i-
sigagssortariaKardlune.
sule ilisimångikaluardlugo OKalugfi-
liortitsineK tamarme inerune Kanor-
piaK akeKarumårnersoK nalunaeruti-
gissauvoK OKalugfiliutigssatut naut-
sorssussausimassut 1.700,000 kr. mig-
ssiliordlugit.
tugdlit asåsavat
Atuagagdliutine junip normuane
taima KuleKutalingmik atuarsimavu-
gut, pissutigalugugOK mérånguaK nå-
kinaHissoK nunarKåminigdlo asigina-
gaussoK toKusimangmat. tamåname
nipangiutinagagssåungilaK. tusarpar-
putdlo tamåna pivdlugo sulineKarsi-
massoK, Kanordlo suliaK inerneKar-
tOK. kisiåne sok méncap tåussuma nu-
narKatai pissussutut tikuarneKarpat?
tåssa nipangiussigamik, nipangiussi-
narsimanerpåme?..
oKalussissartut bibililo najoricutara-
lugo agdlagaKartartut angisumik mia-
nerssutigssaKarput erKartussissutut
sarKumisatitdlutik najorKUtamingnik
tålutaKarnavérsårnigssamik. „tugdlit
asåsavat" OKautsit nangmingneK er-
Kartussinermik ilaKångitdlat, asang-
nerKussutåinåupume. ingmivtinut
nautsorssutigiguvta mérKap pissap
I )ulmi:
- system i Deres skønhe
Bliv smukkere med
DUBARRY, den dejlige
serie af cremer, skin-
tonics og modens nyeste
make-up!
pmernerulerumaguvit DUBARRY
atoruk, cremet pitsagssuit,
imerpalassok amermut
saligut kmamutdlo plnersautit
pitsaunerpåt.
nunarKatai mérKat KanoK iliorfigine-
Karneranut issoringnissuteKartåsassut
nautsorssutigisinauvavut. nautsorssu-
tigisinauvarputdlo inuk atauseK mar-
dlugdlunit ilagssarsioraluartåsassut
pissoK tamåna sarKumiukumavdlugo
sussårångamigdle angnikigissulertå-
savdlutik. inuit pissusiat ilisarnartoK!
pissuseK tamåna ama kristumiut akor-
nåne takornartåungilaK. åma tamatu-
minga atuagkiortoK taimåipoK. tai-
måisimangmatdlo nunamataine unior-
KutitsineritaoK angnertut sarKumer-
tarput imaKa ilungersordlune narssu-
niartarsimassaralue. åma taivå „nu-
narKatit" Nålagkamik navsueruti-
gingnikiartordlutik nålagiartaraluit i-
ssigingitsussåralutik tunuåinartaria-
Kartarsimassut. nålagiaraj ungnermit
tunuariartulemermut aperKut navia-
nartoK! isumaKarpungale kukoréramik
nålagiartarnigssamut kajumingneru-
lertariaKartut ilmiarniåsagamiko „tug-
dlit asåsavat" kisiåne nålagiarnikut
ilikarsinaugigtik. inatsisinik uniorKU-
titsisimatinane tugdlip asangningne-
rata Kujanarnera påsinångilaK! ilivse
mérångup encartorneKartup nunarKa-
tai Kinupavse ilerasungnerse atorsi-
naugigse „tugdlimut" erKortumik a-
sangningnigssamut iliniarfigalugo, pi-
ssussusersilo isumåkérfigissaunikut
taimågdlåt KångersinaorKuvdlusiuk,
sulime atorfigssaKaKaut ajortuliortu-
mut palasimutdlo OKautsit tåukorpiait
iliniåsavdlugit: „tugdlit asåsavat."
Karl Kristensen, Ausiangnit.
„tugdlit asåsavat“mik agdlagtoK
provstimut sivnissunikoK Lidegaard
måna Danmarkimlkame agdlagkane
akineKartoK akerKingnaviångingmago
akississua imåinaK OKauseKarfigisi-
nauvara: Lidegaardip taimane agdlag-
kane avdlatut isumaKartikunångikå
tamavtinut mianerssorKussumik taima
avåmut nalunaerutitagdlit peridgtar-
Kunagit.
B. L.
nelse i Grønland og Danmark og dels
en stor flok, der er ligegyldig med
værdierne. Den seksuelle løssluppen-
hed trives overalt, halvdelen af børn
fødes uden for ægteskab, alkoholis-
men er udbredt, og overalt ser og
hører man ansvarsløs pukken på det
offentlige. Den gamle kultur og med
den den ansvarlighed, som den gamle
fanger nærede over for hele sin bo-
plads, er brudt sammen, uden at en
ny ansvarlighed er vokset frem. Jeg
kan ikke lade være at tænke på, om
det ikke er (js, der har skabt situatio-
nen. Det er godt og nødvendigt at
skabe arbejdsmuligheder, men spørgs-
målet er, hvad der bliver tilbage af
Grønlands folkelige liv. Hvad bliver
der tilbage af grønlænderens sjæl.
Lykkes det ikke at kombinere fortid
og nutid, vil grønlænderen være rod-
løs, og rodløse mennesker er altid i
farezonen."
Om den grønlandske gudstjeneste
hedder det:
„Grønlænderne ved noget om, hvad
gudstjeneste er. Her er de i stand til
at lære danskerne noget. Alle kommer
1815-1965
Den grønlandske mission og kirke
har ikke sjældent haft problemer med
at give den spredte befolkning en or-
dentlig kirkelig betjening, men ingen-
sinde har situationen dog været alvor-
ligere end i begyndelsen af det 19.
århundrede, hvor krigen mod Eng-
land bevirkede, at missionærerne, der
alle var udsendte, efterhånden rejste
hjem uden at nye vovede sig herop.
Til sidst var der kun én ordineret
missionær tilbage til at betjene hele
vestkysten.
Det var naturligvis en umulig op-
gave, og missionskollegiet i Køben-
havn søgte da at løse situationen ved
at virkeliggøre Hans. Egedes plan: at
grønlænderne hurtigst muligt skulle
uddannes og inddrages i missions-
arbejdet. Forskellige forhold — frem
for alt at så mange af de grønlændere,
der blev sendt til Danmark for at
blive uddannet, døde under deres op-
hold dernede — havde imidlertid be-
virket, at planen foreløbig måtte op-
gives.
Men nu var det oplagt at tage den
op igen — om det ellers var muligt
at finde en egnet mand. Og det var
det. I Sukkertoppen sad kateketen
Frederik Berthelsen, der allerede i en
menneskealder utrætteligt havde
varetaget det kirkelige liv i distriktet
med overordentlig dygtighed. Således
var det lykkedes ham at bringe
Habakuks og Magdalenes sværmeriske
profetliv i Evighedsfjorden til at gå
i opløsning — en nød, som hverken
inspektorat eller missionær havde
kunnet knække.
Med vidnesbyrdet: „besidder sielden
Kundskab og giver ved sit retskafne
Forhold det skiønneste Exempel" blev
Frederik Berthelsen da som den før-
ste grønlænder ordineret til missio-
nær. Det skete i sommeren 1815 — det
er altså i år 150 år siden — og skønt
Frederik Berthelsen på dette tids-
punkt havde nået pensionsalderen
(han blev ordineret som 65-årig) vir-
kede han med bopæl i Godthåb som
missionær i 12 år, idet han de første
år ene mand forestod missionen fra
Frederikshåb til Holsteinsborg — på
en sådan måde at man i disse år blev
vidne til en mission i stadig vækst.
h. w.
i kirke deroppe. Retfærdige sidder ved
siden af ikke-retfærdige. De agtede
grønlændere såvel som den lille pige>
der har fået et barn uden for ægte-
skab, eller ham, der til daglig fører
en nådesløs kamp med flasken. Alle
lytter til det ord, de burde leve på. I
Grønland har kirken formået at smel-
te sammen med det folkelige liv, sa
der er noget at bygge på. Det er nød-
vendigt at skabe forbindelsen mellem
fortid og nutid. Og jeg tror, at det
stærkeste grundlag for, at det lykkes,
er, at vi ikke eksporterer vor ukirke-
lighed til Grønland. Sker det, vil yi
måske give dem den gift, der siar
folkelivet ihjel."
T815A965
Kalåtdlit-nunåne ajoKersuiartortit-
sinerup ilagéKarneruvdlo akugtungit-
sumik ajornartorsiutigssarilersarsima-
vai ;nunap inuisa siaruarsimaKissut
nåmagtumik ilagissutsikut sulivfigi"
neKarnigssåt. taimåikaluardle pissut-
sit ukiut 1800-t autdlartilåmerånisut
ilungersornartigmgisåinarsimåput. tai-
mane tulungnut sorssungnerup suniu-
tigingmago ajoKersuiartortitat tamar-
mik autdlartitaussut angerdlaralerne-
rat nutånik tamaungnartugssanik sa-
plsertoKarane. taimaitdlune kisa ajo-
KersuiartortitaK palasiussoK atauseK
kiserngorupoK Kalåtdlit-nunåta kita-
nut tamarmut palasiuniartugssaKl
soK-uname suliagssaK taimåitoK a-
j ornaKaoK. aj OKersuiartortitsinermut-
dlo pissortautitat (missionskollegiet)
Københavnimitut taimåitukut Hans
Egedep pilerssårutitoKarisimasså PJ'
viussungortinialerpåt: kalåtdlit sapi-
ngisamik piårtumik iliniartitåusassut
ajoKersuiartortitsinermilo sulinermut
peKatingortineKåsassut. pissutsit åssi-
glngitsut — pingårtumik kalåtdlit
Kavsit Danmarkimut dliniariartordlu-
tik autdlartitaussartut tagpavanitit-
dlutik tOKussarnerata —■ suniutigisi"
mavåt sujunertarissaugalup taimaiti-
katdlartariaKalernera.
måna pimorutdlugo nanginiarneKa-
lerpoK angumik piukungnartuiruk
navssågssaKarsinaugpat. taimåitoKar-
pordlo. ManitsumipoK ajoKe( ajoKiu-
neK) Frederik Berthelsen ukiorpag-
ssuarne Kasusuitdlune Manitsup pig1"
ssaine ilagit inunerånik pårssisima-
ssok pikoreKalune. tåussumalo Haba-
kup nuliatalo Magdalenap Kanger-
dlugssuatsiame pruvfitiorKUsernerat
sujungnaersisinausimavå. — taimane
ajornartorsiut nålagkavdlunit (Inspek-
tørip) ajoKersuiartortitavdlunit Kav-
dlunaussup sujorasårinikut kipitisi"
naungisåt.
ima nalunaiautitaKardlune: „KaKU-
tigortumik ilisimåssusilik, erKortumig-
dlo iliorniartarnermigut kussanarner-
påmik maiigagsséussusilik, Frederik
Berthelsen kalåtdline sujugdlerpauv-
dlune ajoKersuiartortitångordlune pa-
lasingortineKarpoK. tamåna pivoK au-
ssame 1815. tåssalo ukiox måna ukiut
159 Kångiuput. nauk taimanikut Fre-
derik Berthelsenip pensionerfiussartut
angoréraluardlugit (palasingorfcitauga-
me 65-nik ukioKarame) taimåitoK
Nungme ajoKersuiartortitatut ukiune
12-ne sulivoK. — (taimanikut toKUg-
ssartik tikitdlugo sulissaramik) — u"
kiunilo sujugdlerne kisivingme ajo-
KersuiartortitsineK aKutdlugo Påmiu-
nit Sisimiunut angalassardlune, tai-
måikaluardle a j OKersuiartortitsiner-
mik inerikiartortuartumik takussag-
ssaKardlune.
H. W.
Før kirkeindvielsen
Egedesminde nye kirke er tegnet
af arkitekt Ole Nielsen, der har fået
overdraget arbejdet af GTO. Arkitekt
Ole Nielsen har allerede gjort sit navn
kendt i Grønland gennem det nye for-
samlingshus i Jakobshavn. Kirken i
Egedesminde er hans første kirke. Ole
Nielsen har dog tidligere vundet en
arkitektkonkurrence om en ny kirke
i Esbjerg, et byggeri, der ventes igang-
sat i 1966.
Kirken er opført af mursten, men
fremtræder som en trækirke, idet
murene udvendigt er beklædt med
træ. Kirken er ikke mindst karakteri-
seret ved sit meget store tag, der er
beklædt med træspåner. Da kirken
ikke er forsynet med tårn, er de to
klokker ophængt i en fritstående
klokkestabel.
Kirken er beliggende lidt oven for
den del af havneområdet, hvor det
nye transitpakhus er opført, en på én
gang smuk og central beliggenhed.
Bygningen rummer foruden den
egentlige kirkesal til 370 mennesker
en menighedssal, der kan inddrages
i kirkerummet, således at der i alt
kan blive 482 siddepladser. Der er
faste bænkerader i selve kirken, løse
stole i menighedssalen.
I den ende af kirken, hvor alteret
med Jens Rosings altertavle (omtalt
i sidste nummer af A/G) findes, er
foruden et ligkapel placeret et præste-
værelse og andre birum. I det oprin"
delige projekt var der påregnet et
selvstændigt ligkapel, men dette måtte
af økonomiske grunde udgå. Til me-
nighedssalen hører køkken, således at
der ved møder kan serveres kaffe og
te.
Menigheden i Egedesminde har gen-
nem foreningen „nipe“ skænket en
meget betydelig gave til sin nye kirke,
nemlig et nyt Frobeniusorgel, idet dog
staten bekoster opsendelse og mon-
tering. Orglet har et manual med 5
stemmer og selvstændigt pedalværk
med 1 stemme.
Uden at vide endnu hvad den ende-
lige opførelsessum bliver, kan det op-
lyses, at kirken er budgetteret til ca.
1.700.000 kr.
10