Atuagagdliutit - 19.08.1965, Blaðsíða 24

ziunaxmt avdlanut tåagassumemgit
LURMÆRKET
SSS M <Z» Fl
et net af strategiske landsbyer, fordi
disse landsbyer aldrig fik den nød-
vendige militære støtte eller det
socialpolitiske grundlag, de fik i
Malaja. I Malaja var centralstyret,
takket være den engelske baggrund,
ikke svækket af korruption som det
er tilfældet i Vietnam efter en tradi-
tion, der gål- langt ud over det fran-
ske styre.
Krigen i Sydvietnam er mod en
guerillakrig ført efter de samme hånd-
bøger, som anvendtes i Malaja og
Algeriet, på Philippinerne og i Angola,
men den er tillige en så godt som en-
sidig amerikansk interventionskrig,
der efter indledningen af bombarde-
menterne af Nordvietnam langsomt er
ved at få karakter af en virkelig krig,
som præsident Johnson selv udtrykte
det, en krig der kan få karakter af
en ny Koreakrig, hvis Nordvietnam,
Kina eller Sovjetunionen ser sig nød-
saget til at intervenere i samme om-
fang, som USA nu gør det.
STORKRIGENS MULIGHED
New York Times militære med-
arbejder, Hanson W. Baldwin, gav i
foråret udtryk for den opfattelse, at
USA havde brug for et minimum af
mellem tre og seks divisioner, måske
endog 10—12 divisioner, i Sydvietnam.
Det ville med de nødvendige luft-
flåde- og forsyningsenheder sige mel-
lem 200.000 og 1.000.000 mand. Dette
ville, skrev han, være lig en Korea-
krig, uanset hvilken betegnelse man
ville vælge at dække den under.
Det ville kræve delvis mobilisering
og en delvis omstilling af den ameri-
kanske økonomi til krigsproduktion
nøjagtigt som under Koreakrigen. Det
ville kræve en amerikansk-sydviet-
namesisk enhedskommando, som hid-
til har været en politisk umulighed.
Det vil som i Korea med næsten
100 pct.s sikkerhed føre til en kine-
sisk intervention. Dette i sig selv vil
ikke betyde en storkrig, for der kan
stadig kæmpes i en guerilla- og anti-
guerillastrategi. Hvis det bliver til-
fældet, vil krigen kunne trække ud i
årevis med ringe udsigt til afgørende
militære nederlag for nogen af par-
terne. En årelang krig i Vietnam kan
på sin vis lægge så stærkt pres på
parternes tålmodighed, at en egentlig
krigsformering, omfattende konven-
tionelle våben eller kernevåben, kan
blive resultatet — og en tredje ver-
denskrig vil være uundgåelig.
FORHANDLINGSFRED AFHÆNGIG
AF NORDVIETNAM
Det er i dette perspektiv, Vietnam-
krigen skal ses. Den begyndte som en
borgerkrig, en guerillakrig af traditio-
nel karakter. Den er foreløbig endt i
en interventionskrig, som USA bærer
byrden af, og den har fået karaktel
af en virkelig krig ved bombardemen-
terne i Nordvietnam med muligheder
for en langt mere massiv intervention
fra Nordvietnam, Kina og Sovjetunio-
nen, end det hidtil har været tilfæl-
det.
— Vi håber ikke, vor tilstedeværelse
i Sydvietnam kan betragtes som en
provokation, sagde Johnson. Vi er dei
for at gennemtvinge forhandling.
Om denne forhandling kan gen"
nemføres, afhænger af Nordviet-
nam og dets allierede rådgivere.
USA har engageret sig så stærk
i Sydvietnam, at kun et nordviet-
namesisk ja til forhandlinger kan
bringe den ærefulde fred, præsi-
dent de Gaulle har talt om. USA
ønsker ikke at tåle et nederlag 1
Sydøstasien, og nederlaget kan kun
undgås ved forhandling, ved man-
geårig fortsættelse af krigen eller
ved en storkrig.
Hvad Arthur Krock skrev i NevV
York Times i foråret gælder imidler-
tid også i dag: Det er imod politisk
tradition og imod praktiske overvejel-
ser i politik at ændre standpunkt Pa
tidspunkter, hvor der udøves et pres-
Den professionelle praksis er at afvise
indrømmelser samtidig med, at man
gør dem.
I denne diplomatisk-militære anu
skal vi forhåbentlig opfatte Johnsons
politik.
Familieplanlægning
skal drøftes af FN
Alle de væsentlige sider ved vei-
dens befolkningsproblem, derunder for
første gang på en konference under
F.N.s auspicier undersøgelser vedrø-
rende familieplanlægning, vil blive
behandlet af ca. 700 demografiske eks-
perter fra over 100 lande, når de mø-
des til verdens befolkningskonferen-
cen i Beograd fra 30. august til sep-
tember.
Dagsordenen afspejler den skærpo-
de internationale interesse for befolk-
ningsspørgsmål, især deres indflydelse
på den økonomiske og sociale udvik-
ling.
Konferencens forberedende komite
besluttede at optage spørgsmålet om
familieplanlægning på dagsordenen
under hensyn til den store interesse
for de videnskabelige sider af emner
og til, at en række lande havde indfø1
programmer for at gøre oplysninger
om og metoder for familieplanlægning
tilgængelige for befolkningen. Der er
også stigende interesse for det viden-
skabelige problem med at vurdere så-
danne programmers effektivitet
skaffe bedre viden om sæder og skik-
ke, indstilling og bevæggrunde i denne
forbindelse.
Kernesundt dansk smør og ost
Konstant oplagthed er nødvendigt, når man skal
undervise de unge. Derfor spiser jeg smør og ost
hver eneste dag!
icavdlunåt puniliåt imugssualiaitdlo per-
Kingnaricisitsut
mérKanik atuartitsisagåine eKérsimårtuardlune pi-
ssariaKapoK. taimåitumik uvanga uvdlut tamavisa
punersortardlungalo imugssuartortarpunga.
Mejeribrugets Hjemmemarkedsudvalg danskit imulerivfe
Snart 125.000 amerikanere i
Vietnam, men flere nødvendige
Ti mod én nødvendig for af slå Viefcongs partisaner og alternativet til
forhandlingsfred er stadig mange års guerillakrig eller asiatisk storkrig.
Af SVEN FUGL
Med præsident Johnsons beslutning om at sende yderligere 50.000 mand
amerikanske tropper til Sydvietnam og dermed øge det samlede antal ameri-
kanske soldater i det borgerkrigshærgede land til 125.000 mand er forholdet
mellem de krigende parter i landet som 4 til 1, men det er tvivlsomt, om de
50.000 mand kan opveje en stadig alvorligere opløsning af den sydvietnamesiske
hær, hvis øjeblikkelige styrke anslås til 500.000 mand.
Over for de samlede amerikansk-
sydvietnamesiske styrker på 625.000
mand står en guerillastyrke på ca.
165.000, hvoraf højst 70.000 er regu-
lære tropper, resten deltidspartisaner,
der er bønder om dagen og krigere
om natten.
Forholdet 4 til 1 — fire gange så
Det næste år bliver
internationalt risår
Omkring halvdelen af menneske-
heden har ris som hovedbestanddelen
af den daglige kost. Verdens rishøst
har en værdi af ca. 20 milliarder dol-
lars. Høsten er stigende, men dog ikke
mere, end at forøgelsen opsluges ved
den samtidige befolkningstilvækst.
Hvis verden skal befries for sult, må
risdyrkningen forbedres.
Derfor har F.N.s Levnedsmiddel- og
Landbrugsorganisation, FAOs råd be-
sluttet at betegne året 1966 som „Det
internationale Risår“, der ifølge
FAOs generaldirektør, B. R. Sen, skal
være „begyndelsen til mange men-
neskers tålmodige og langvarige be-
stræbelser, som vil få varige resultater
for det elementære risproblem.
mange amerikanske og sydvietname-
siske soldater som guerillakrigere —
anses af militære eksperter for at
være alt for lille. Hidtidige guerilla-
erfaringer — først og fremmest fra
den 12 år lange krig i Malaja fra
juni 1948 til juni 1960 — siger, at der
må i 'hvert fald 10 mand til hver
guerillakriger.
En effektiv indsats mod Vietcong
ville da betyde, at den sydvietname-
siske hær skulle øges til det dobbelte,
og det amerikanske kontingent være
på 300.000 mand plus forsyningsenhe-
der. I Malaja var der, da krigen var
på sit højeste, 10.000 kommunistiske
guerillakrigere, og her overfor stod i
hvert fald 250.000 mand regulære sol-
dater og medlemmer af hjemme-
værnsenheder og politi.
25 MOD 11 12 ÅR
Det tog 12 år at kvæle den kom-
munistiske opstand i Malaja med
25 mand for hver guerillasoldat.
Det kostede sikkerhedsstyrkerne
én mand at dræbe tre guerilla-
krigere, og først da tre femtedele
af de kommunistiske styrker var
dræbt og en femtedel taget til
fange, blev det muligt at forhandle
om en våbenhvile.
På intet tidspunkt i den sydviet-
namesiske krig har styrkeforholdet
mellem partisanerne og regeringens
og dens allieredes styrker været af
en størrelse som i Malaja. I Malaja
kunne krigen enda kun vindes, fordi
der gennemførtes en konsekvent ud-
sultning af partisanerne ved flytning
af ikke færre end 423.000 landsby-
beboere fra de tætte jungleområder
til landsbyer, der kunne holdes mili-
tært beskyttede. Dertil kom, at der
ikke i Malaja var mulighed for infil-
tration over nabostaterne, for Maia jas
eneste nabo til lands er Thailand, der
var i stand til at forsegle sine grænse-
områder i samarbejde med de soldater
fra det britiske statssamfund, der bar
hovedbyrden af krigen. Endelig lyk-
kedes det i Malaja i modsætning til
i Sydvietnam ikke alene at holde den
mulige civile støtte til partisanerne i
skak, men at vende denne livsnødven-
dige forsyningsbase mod partisanerne
i en politik, der ikke alene stillede
civilbefolkningen gunstigt socialt, men
også ydede en effektiv beskyttelse,
der hverken i den lange franske Indo-
kina-krig eller i den nu fem år gamle
amerikanske Vietnam-krig lykkedes
at gennemføre.
GUERILLAKRIG OG
INTERVENTIONSKRIG
Hidtil er alle forsøg på at isolere de
sydvietnamesiske guerillakrigere mis-
lykkedes. Grænserne til Laos og Cam-
bodia har ikke kunnet lukkes, vejene
gennem Nordvietnam har trods sta-
dige amerikanske bombardementer
ikke kunnet afbrydes effektivt. Den
civile forsyningsbase for guerilla-
krigerne reagerede fjendtligt mod for-
søg på — som i Malaja — at skabe
Sikkerhed til med redningsflådef
- de mest effektive
imåne angalassunut piukunarnerpåt tassa R.F.D*
- ånangniutit - tamanit pitsaunerpåt
Topsøe-Jensen & Schrøder A/s
Civilingeniører & entreprenører
Filippavej 1 København V.
ALRED RAFFEL AS
Vær helt sikker, inden De står til søs - anskaf en R-F^-
redningsflåde, den øger sikkerheden for alle ombord.
imåne angalanialersfnak piarérsardluarkårtarit - R.F.D. m'k
pisårit, tåssa ånangniut angalassunut tamanut pitsaunerpak
årdlerinåinerpårdlo.
R.F.D. redningsflåder har bevist deres overlegenhed over-
alt:
• hurtige at søsætte - automatisk oppumpning
• nemme at komme ombord i
• stærke og robuste
• forsynet med dobbelt bund og overdækning, der effek-
tivt beskytter mod kulden.
R.F.D. ånangniutit avdlanit tamanit pitsaunerpaussut ugPer"
narsi nekartarérpok:
• pilertokissumik imisinekarsinaugamik - isumamingeik
putdlagtartugamik
• fkivigiuminakigamik
• kajangnaitdlutigdlo aserujaekigamik
• narke ulilo kalertugamik, fssimut sernigssOtauvdluartU-
mik.
R.F.D. redningsflåder er godkendt af direktoratet for Sta-
tens Skibstilsyn.
nålagauvfiup angatdlatinik nåkutigdlissokarfiane pissorta-
karfingmit R.F.D. ånangniutit aukerinekarsimåput.
Salg og service: tuniniaissQvdlunilo ikiusfnaussok-
24