Atuagagdliutit - 19.08.1965, Blaðsíða 26

Længere fostertilstand giver
bedre tænkeevne, mener læge
NY BOG OM HJERNENS FUNKTION
Af JØRGEN KJÆRSGAARD
København, (RB-special).
Xo år i moders liv kan sikkert for-
bedre den menneskelige hjernes tæn-
keevne, mener en svensk biokemiker,
Gosta Ebrensvård, der er professor
ved Lunds universitet.
Professoren er kendt for sine under-
søgelser af de kemiske ændringer,
som man kan konstatere i organismen
hos mennesker med visse sindslidelser.
I sin bog „Tanke", der er udkommet
på dansk fra Steen Hasselbalchs For-
lag, beskæftiger han sig med proble-
merne omkring vor hjernes funktion.
Takket være sin hjerne er menne-
sket blevet det dominerende væsen
på denne klode, og det har bredt sig
i de mest forskelligartede miljøer,
fordi det er i stand til at ændre mil-
jøet til egen fordel. Alt dette fører
frem til det provokerende spørgsmål:
A/S
Dansk Ilt- og Brint-
fabrik
København
ilt- åma brintiliorfigssuaK
danskit peKatigit piat
København
„Kan Mennesket som led i tendensen
til at ændre sit miljø til egen fordel
også ændre sin egenart, det vil sige
sin hjernes funktion?" Det mener pro-
fessor Ehrensvård er muligt.
10 MILLIARDER HJERNECELLER
Professoren henviser til den engel-
ske zoolog Julian Huxley, som har
påpeget, at tiden fra fødslen til køns-
modningens indtræden hos mennesket
udgør 20—25 pct. af livslængden. I
sammenligning med de øvrige patte-
dyr, hvor den tilsvarende periode ud-
gør 8—12 pct., er denne udvikling på-
faldende langsom. Man har kaldt den-
ne forsinkelse af individets udvikling
for føtalisering, hvilket skal antyde,
at individet ved fødslen og længere
frem udviser træk, som ellers er ka-
rakteristiske for et foster.
Under fosterudviklingen sker der en
stadig deling af hjernens og nerve-
systemets celler, de såkaldte neuro-
ner. Men ved fødslen ophører denne
deling. Nervesystemet kan dog stadig
vokse, men hjernens funktionelle en-
heder er stort set færdigudviklede, og
deres antal kan ikke forøges. Vi ser
her betydningen af den forholdsvis
lange fosterperiode, som tillader en
særlig omfattende celledeling i hjer-
nen. Dannelsen af de 10 milliarder
neuroner, som er karakteristisk for
mennesket som biologisk væsen.
FAGRE NYE VERDEN
Der er imidlertid muligheder for at'
forlænge menneskets drægtighedstid,
og på denne måde skulle man øge
chancen for en udvikling af flere neu-
roner. Men noget sådant kan næppe
gennemføres uden protest fra de 50
pct. af befolkningen, som direkte be-
- det ideelle
befordringsmiddel
i snerigt terræn
Enkel, robusf konsfruktion, god plads til 2 personer, pålidelig totakts-
motor, startsikker selv ved meget lave temperaturer, let at betjene og
manøvrere, tophastighed 40 km i timen.
Pris kr. 6000,- excl. fragt. Reservedele fil kr. 500,- inkluderet i prisen.
Anvendes f. eks. af militær, redningskorps, læger m. v. bl. a. i Norge,
Sverige, Canada og Østrig — kort sagt alle lande med bjergfuldt terræn
og sne.
- aputenardluar-
tartume angatdlat
nalernutoK
Kajangnaifsumik sanåic mardlungnut inigssalik, tutsuviginartumik tofakt-
imik moforilik, issigkaluafdlarångatdlunif autdlartikuminartoK, ingerdla-
nera aKuneralo pissantsoK, angnerpåmik akunermuf 40 km ingerdlasi-
naussoK.
akia kr. 6000, nagsiunera ilangunago, kingorårfigssai 500 kr. naligdlit
akianuf ilånguneicarsiméput.
atorneKarfarpoK sordlo såkufunit, énéussiniartartunit nakorsanit avdlanif-
dlo Norgeme, Sverigeime, Canadame Østrigimilo, tåssa nunane Kåicar-
fune apufeKardluarfarfune tamane.
KLIP HER
ØNSKER DE YDERLIGERE OPLYS-
NINGER . SEND DA BLOT KUPO-
NEN TIL DEN DANSKE IMPORTØR:
Automobilforretningen Ici A/S
SEND MIG UFORBINDENDE
CHURF. PÅ SKI-DOO
55
O
£
5
X
ADRESSE:
afd. MASKINER
Glostrup - TU. (01) 96 1900
NAVN:
STILLING:
røres af projektet, nemlig kvinderne,
fastslår professor Ehrensvård.
Under alle omstændigheder ville re-
sultatet af en sådan kollektiv foran-
staltning først vise sig i løbet af flere
hundrede år, anfører han. Det er ikke
blot et spørgsmål om ernæring af
fosteret. Dette ville kunne klares selv
med vore øjeblikkelige muligheder.
Det er i højere grad et spørgsmål om
mødrenes evner til at rumme og gen-
nemføre fødslen af børn, der har haft
to år til at udvikle hjerner med f. eks.
100 milliarder neuroner.
Der består naturligvis den mu-
lighed, at man fremtidig kan for-
sørge fostret kunstigt i den fase,
hvor hjernen anlægges. Vi nærmer
os her „Fagre nye Verden" med
beskrivelsen af børn på flasker, og
en masse etiske problemer må lø-
ses, inden vi kan begynde en prak-
tisk udførelse af eksperimentel em-
bryologi med mennesker. Det er
betænkeligt at indlede forsøgsvirk-
somhed med et par millioner liv
som indsats, noterer professor
Gosta Ehrensvård.
ET LEVENDE LEKSIKON
Man kan også diskutere, hvor meget
menneskeheden ville vinde ved en så-
dan forøgelse af hjernens registre. Er
det f. eks. nødvendigt at udbygge de
hjernesektioner, som har med erin-
dringsfunktionerne at gøre? Nu, da vi
har lært at fremstille nogenlunde på-
lidelige datamaskiner, er det mere
praktisk at fortsætte ad den vej end
at gøre mennesket til et levende lek-
sikon.
Associationscentrene i hjernen kun-
ne med fordel udbygges. Allerede nu
er de maskinen langt overlegen. Men
hvor langt skulle man så gå, spørger
professoren. Der er fare for, at ana-
lyse- og overvejelsesprocesserne vil
dominere bearbejdelsen af et situa-
tionsmønster så meget, at evnen til at
træffe beslutninger hæmmes. Hjernen
vil med andre ord tygge drøv på sa-
gen, ændre og modificere, uden at nå
til en acceptabel løsning. Tanken bli-
ver til ekstrem eftertanke, og beslut-
somheden får ikke en chance for at
træde i funktion.
METALTRÅDE I HJERNEN
En antydning af fremtidens mulig-
heder fremgår måske også af de for-
søg, man har gjort ved at påvirke
menneskets følelsesmæssige situation
ved direkte elektrisk påvirkning af
områder i hjernen gennem implante-
rede, tynde metaltråde. På denne
måde kan man fremkalde både al-
ment velbefindende, angst og ubehag.
Indgrebet er for så vidt ufarligt, og
allerede nu foreligger der lovende re-
sultater med hensyn til at bryde visse
tilsyneladende uhelbredelige depres-
sive tilstande, som grænser til alvor-
lig sindssygdom.
Hvis vi drager de videre konsekven-
ser, består den mulighed, at disse me-
toder ikke alene anvendes som led i
medicinsk behandling af alvorligt syge
individer, men også til påvirkning af
meget store grupper af befolkningen.
EN SKÆMMENDE VISION
Ligesom med udnyttelsen af atom-
energien er det også her spørgsmålet,
om vi formår at udnytte vor viden pa
fornuftig måde. Skræmmende visioner
opridses af professor Ehrensvård, man
kan forestille sig en verden, hvor in-
dividet helt er indkorporeret i et so-
cialt maskineri af arbejdsenheder,
styret af datamaskiner og med en
eller anden topenhed, uden elektro-
der, som tror, den behersker det hele.
Det, vi i dag oplever som eksperimen-
ter på det biologiske plan, kan uden
vanskeligheder føre til et sådant sy-
stem.
På den anden side kan alt dette i
andre former give os rigere mulig-
heder for at leve og for at udvikle
noget i os, som endnu ikke er kommet
til udfoldelse.
Antagelig diskuteres disse proble-
mer i mange verdener i universet,
ikke blot på vor egen jord, anfører
professor Ehrensvård, enhver organis-
me, der når en vis grad af bevidsthed,
må før eller siden stille sig over for
det evigt aktuelle spørgsmål, hvor
langt man skal udvikle mulighederne
for at forøge den intellektuelle for-
måen.
Alle færøske familier
er elforsynet i 1970
På Færøerne bliver elektriciteten i disse år ikke dyrere men billigere,
efter af et nyt fælleskommunalf el-selskab har overtaget øernes forsyning-
— I dag er mindre end 1 pct. uden for el-forsyningen, og i 1970 vil alle
færøske familier være tilsluttet.
Et fælleskommunalt færøsk elek-
tricitetsselskab, S.E.V., har overtaget
el-forsyningen til hele Færøerne, og
ved en storstilet udnyttelse af vand-
kraften og udbygning af el-forsynin-
gen i øvrigt vil alle færøske familier
være tilsluttet nettet i 1970, oplyser
teknikumingeniørernes tidsskrift „In-
geniør- og Bygningsvæsen". Allerede
nu er mindre end 1 pct. af befolknin-
gen uden for el-forsyningen. Dog var
1964 kun S.E.V.’s 11. driftsår. Så på
dette område er Færøerne nået læn-
gere end den sydlige del af riget, hvor
der endnu 73 år efter igangsættelsen
af det første offentlige elværk er om-
råder uden el-forsyning.
70 MILL. VED FULD UDBYGNING
S.E.V. blev startet af kommunerne
på tre af de største øer, nemlig
Strømø, Østerø (på færøsk: Eysturoy)
og Vågø. Siden er de øvrige kommu-
ner kommet til lidt efter lidt; senest
den store Suderø, der er den sydligste
af Atlanterhavsøerne.
De samlede investeringer ved pro-
jektets start var 14 miil. kr., men i år
har man rundet de 50 miil., og pro-
grammet forudsætter, at der i 1970,
når den færøske el-forsyning skal
- den kysægte
læbestift...
Fås i modens bedste
farver. Fra den
sarteste pastel til
den rødeste røde.
kukingnut tarmtip
læbestiftivdlo kalipautait
ingmingnut tugdluarkckate-
kangitsut.
tø*.
Generalrepræsentant
Torben Løve & Co. AS
Lersø ParkaUé 111 - Kbhv. 0.
CATERPILLAR MARINE J MOTOR
D 353 D
380 HK
kontinuerligt ved
1225 omdr7mln.
Egenvægt
4100 kg
LANGREUTERS
GI. Kongeve] 3, København V.
Caterpillar & Cat er Caterpillar Tractors indregistrerede varemærke.
være fuldt udbygget, er investeret 70
mili. kr. Prisen på elektricitet er sat
meget lavt, idet der ved abonnement
kun betales 12 øre pr. kwh. af det
forud tegnede forbrug. Derimod be-
tales merforbrug med 42 øre pr. kwh.
Til sammenligning er en almindelig
pris i den sydlige del af Danmark
13 øre pr. kwh., hvortil kommer en
fast afgift på op imod en snes kr.
Tidligere var strømmen dyrere, 1
Thorshavn f. eks. 50 øre pr. kwh., og
i løbet af ganske kort tid er alle køk-
kener blevet elektrificeret, ligesom
folk heller ikke tager det så nøje med
at slukke lyset.
LUFTKABLER I 3 KM FRIT SPÆND
Fra en samlecentral føres kraf-
ten i fire linjer ud til forbrugerne
i det store område. Fordelingen
sker i luftledninger, og mellem
Østerø og Klaksvig på Bordø føres
elektriciteten over i et frit spænd
på 2900 meter. Det største fri®
spænd i Nordeuropa, måske i hele
Europa. Mellem Strømø og Våg®
er et frit spænd på 1500 meter.
Ledningen mellem Østerø °Z
Klaksvig har sit udgangspunkt 1
300 meters højde, men midtvejs
mellem øerne er den kun 60 meter
over vandet.
Foreløbig omfatter S.E.V. 8700 for-
brugere, og forbruget var sidste år
godt 35 miil. kwh. Selskabet har en
samlet stab på 40 medarbejdere, hvor-
af en del måleraflæsere, der året
rundt pr. bil, båd og til fods drager
omkring til forbrugerne.
Thorium giver
billig A-kraft
Thorium, grundstoffet, der opdage-
des af Jons Jakob Berzalius, og som
har navn efter tordenguden Thor, vil
få enestående betydning for verdens
produktion af atomenergi.
Da det er et radioaktivt stof, be-
tydelig nemmere og billigere at frem-
stille end uran, vil det øge verdens
ressourcer af atomkraft og nedbringe
omkostningerne ved fremstilling af
atomenergi.
Dette konstateredes på et møde mel-
lem eksperter i Den internationale
Atomenergi-Organisation, IAEA, der
fornylig afholdtes i Wien. Eksperterne
foreslog, at IAEA skulle fremme an-
vendelsen af thorium ved internatio-
nalt samarbejde og forskning, fordi
— stoffet er lettilgængeligt og
kan fremstilles med lave omkost-
ninger. (Det udvindes af mineralet
monazit). Heraf følger, at mange
lande kan blive selvforsynende med
brændsel til atomkraft. Visse u-
lande er ivrige efter at udnytte de-
res thoriumressourcer;
— også selve fremstillingen af
kraften bliver billigere;
— ved at kombinere uran og tho-
rium kan lettilgængelige uranre-
server vare meget længere, end
hvis man blot anvender uran. Des-
uden har thorium fysiske og tek-
niske egenskaber, der overstiger
uranets.
26