Atuagagdliutit - 19.08.1965, Blaðsíða 8

— og så kan
man smage den gode
tobak i Cecll.. I
— tamatumdnalo tupa
pltsaussoK Cecillme
plneKarstnauvoK ..!
Cecll er altid
ensartet rullet.. I
Cecll nallgingmik Imussau-
ssarput.. I
— derfor er der
bedre træk l Cecll.. I
- talmåltumlgdlo Cecll mit-
dlukuminart-dssarpoK.. I
Menneskeskæbner i skår
tror jeg ikke, at kommende, ugifte
modre vil stile mere sammenbidt imod
moderskabet, spekulerende på, at der
„er penge at tjene".
MANGEL PÅ KVALIFICEREDE
Langtidsplanlægning og sikring
af finansiering af såvel opførelse
som drift af den lange række nød-
vendige dag- og heldøgnsinstitutio-
ner vil erfaringsmæssigt og sikkert
rimeligt nok tage både 4 og 5 år.
Men vi er alt, alt for sent ude, og
imedens går menneskeskæbner i
skår. En særlig — og især særlig
hurtig indsats tiltrænges.
Gennem hele nytiden heroppe har
vi oplevet bølger, hvor enkelte om-
råder har fået prioritet, så nogle af
de værste skævheder er blevet rettet
op. Engang var det sundhedsvæsenets
tb-kampagne med sanatorium, rønt-
genskib med mere. Senere var det
teknisk udbygning. Så var det indu-
striprogrammet og senere igen „inve-
stering i mennesker", altså uddannel-
sesområdets brogede mangfoldighed.
Den sidste „bølge" befinder vi os fort-
sat i, og befolkningstilvækst og -kon-
centration gør det da ikke mindre på-
krævet med en ekstraindsats. Måske,
forhåbentlig, står vi foran en ny min-
dre bølge nu, hvor muligheden for at
sikre en blot nogenlunde snarlig og
forsvarlig balance på det sociale felt
vil kræve en ekstra indsats.
Forudsætningen for, at vi kan få
sikret et forsvarligt socialvæsen i
Grønland er ikke kun penge, bevillin-
gen teknisk kapacitet — men i lige så
høj grad kvalificerede folk til såvel
det daglige arbejde på socialkontorer
som på institutionerne. Og disse må
mere end nogen andre heroppe være
grønlændere.
Det er klart, at et grønlandsk social-
væsen må drives af grønlændere, som
selvsagt på visse områder må låne
kyndig hjælp fra de danske social-
kontorer og institutioner — dog kun
i en overgangstid.
FORTSAT BRUGT TØJ
Der har kun i et par år — indtil
for et par år siden — været udlånt en
dansk socialinspektør til Grønland.
Alt for kort tid til, at dette fik af-
De fire medlemmer af Simpson-ekspeditionen
Først nu har vi mulighed for at offentliggøre et billede af den skotske
ekspedition over indlandsisen. Ekspeditionens medlemmer er her fotograferet
af US Air Force en fime effer ankomsten fil Sdr. Strømfjord. Lederen, dr. Simp-
son, står som nr. 3 fra venstre.
sermerssuåkut ifivitut
skotlandimiuf sermerssuåkut ifivifuf assingat aifsat måna sarKumiusfnaulerparput.
pexataussut auko amerikamiut tingmissartortartuinit åssilineKarsimassut Kanger-
dlugssuarmut fikfnerånil nalunaerKutap akunera atauseK Kångiutox. pissorfåt,
dr. Simpson såmerdlernit nr. 3-uvok.
En lille pause ... en hyggelig sludder ... Ild på en Cecll: Den er
altid perfekt rullet af fyldige, mættende blended-tobakker...
...så er der tid til en Cecil
unlngalårnek .. . OKalflterujorneK ... Cecll kukutdlugo: ImuvdluagaK
tupanlk pltsaussunlk tupallk ...
— CecllitorfigsséngorpoK
gørende betydning. Blandt de udsend-
te på de grønlandske kæmnerkontorer
er kun ganske enkelte, som er delvis
uddannede på danske socialkontorer.
I Godthåb lykkedes det først i år at
få tilknyttet de første egentlige social-
kontorvante medarbejdere. Enkelte
unge grønlændere har under deres
uddannelse i Danmark også været be-
skæftiget på socialkontorer i kortere
tid. De første grønlandske elever er
nu begyndt på socialrådgiveruddan-
nelse, og den første kan være færdig-
uddannet i 1967.
Der er i de 14 år, kæmnerkontorerne
og de nugældende forsorgsvedtægter
har eksisteret, sket en træning af en
række grønlandske medarbejdere.
Yderligere bør det vel nævnes, at en-
kelte danske socialrådgivere i øjeblik-
ket arbejder med afgrænsede special-
opgaver — Forsorgsselskabet samt
Mødrehjælpen — og dette vil for-
håbentligt medføre videreudbygninger
på disse særlige områder.
Siden 1962 har det været tanken at
samle de bedst egnede grønlandske
medarbejdere til særlig social skoling,
formentlig bedst i Danmark. År efter
år er dette første kursus blevet ud-
skudt. Det skulle være afholdt i 1962,
udsattes og optoges på programmet,
da Uddannelsesrådet for Grønland op-
rettedes. Og dér står det fortsat. Fra
1965 atter udskudt til 1966! Og det tør
dog være åbenlyst, at netop et sådant
kursus må være det grundlæggende
for sociale fremskridt. Imedens har de
øvrige medarbejdere med stigende op-
givelse konstateret, at det hele nok
ikke bliver til noget. Ud fra dobbelt-
sprogethed og lokal personkendskab
er de nævnte medarbejdere ,,nøgle'
personer", som kun mangler den støtte
og sikkerhed, som et sådant kursus
kunne give. De er ikke blevet indpla-
cerede sådan i billedet, så de unge>
velegnede grønlændere har fået lYs^
til at søge denne vej. Det synes ikke
i dag muligt for kæmnerkontoret 1
Godthåb at tiltrække blot én af de i
år skolefærdige unge som elever.
Hvordan skal man ud fra en sådan
„politik" kunne underbygge en social
fremskridtslinje?
Måske bør vi alligevel fortsat tage
mod brugt tøj?
I øvrigt, når landsrådet i 1967 far
eget sekretariat, bør der også ansæt-
tes en dygtig, praktisk kommunal-
mand såvel som en socialinspektør og
en børneforsorgskonsulent.
Stadig mangel på balance i Grønlands forsorg. — Hvad bliver det til
med socialkursus for grønlandske medarbejdere!
Kæmner Helge Knudsen, Godthåb, afslutter sine betragt-
ninger over den grønlandske forsorgs fremtid og spørger, om
der fremover skal lægges en udviklingslinje eller fortsat lap-
pes og fortsætter:
For mig er der ingen tvivl. Skal de
fra alle industrialiserende samfund
kendte sociale vildskud og forvredne
familieudviklinger nogenlunde und-
gås, må langt mere end hidtil sættes
ind — metodisk og respekterende de
erfaringer samfundsforskere og andre
har registreret. Det skulle næppe være
uoverkommeligt, omend langt fra bil-
ligt. Mon ikke det vil være dyrere at
lade være?
Midt i 1950’erne skete en række be-
folkningsflytninger. Samfundsforsk-
ningsudvalget for Grønland afgav se-
nere rapport herover og påpegede en
række fejl. Et ret stort og bekosteligt
arbejde lå bag. Nu sker der årligt blot
for Godthåbs vedkommende mindst
lige så store befolkningsflytninger som
i den nævnte periode. Men der sættes
ikke ind for at undgå fejlene fra den-
gang. Der er ikke råd.
„PENGE AT TJENE"
Langt mere kompetente end jeg vil
bedre kunne redegøre for betydningen
både af forebyggende og behandlen-
de institutioner. Men så længe der i
opbygningen bestandigt tales om ba-
lance, må det være tilladt dem, som
i det daglige sidder med hænderne
mere end fulde med disse problemer
at sige kraftigt fra. Skal der i Grøn-
land ventes blot 4—5 år endnu, før de
første sociale centre kan tages i brug,
så er vi såre langt fra den meget om-
talte balance. Hvad hjælper det en
ugift mor i Godthåb, at der findes
højt regnet 27 vuggestuepladser og 15
småstuepladser, når der derefter kun
er én halvdagsbørnehave, som kan
tage 2 gange 40 børn. Ventelisten for
børnehaven er langt over 100 børn,
for der bor ca. 5000 mennesker i Godt-
håb nu. En mor kan måske være hel-
dig at få sit barn anbragt, indtil det
er 3 år, så hun indtil da har mulighed
for at forsørge sig selv og udfylde en
af de mange ledige pladser her. Men
derefter må hun vende hjem og selv
passe barnet. Er det nu en ugift mor,
vil hun som støtte fra barnefaderen
i dag kun få 612 kr. årligt — oftest ved
at kommunen må lægge ud. Når 25
pct. forhøjelsen kommer, må det blive
765 kr. om året. I det øvrige land
trods alt 1476 kr. Gad vist om en over-
gang til det danske normalbidrag ikke
vil få kommende barnefædre til at
tænke sig lidt bedre om? I det mindste
Den lækreste De kan tænke Dem! Don
marks mest berømte chokolade.
A*»
Jb
O
Ifc
étLDBARRE
igdlingnamerp&K ernarsautigisinaussatl Danmarkime såka-
ldte tusåmassaunerpåK.
- Lige hvad De trænger til. Toms Yan-
kie Bar giver energi og godt humør.
YANKIE BAR
— tdssorpiaK pissarianagkat. Toms Yankie
Bar nukigssaKalersitsissardlunilo Kimagtitsi-
ssarpoK.
Alle holder af Toms Holly Bar — den
er med hele hasselnødder.

LT
A TG
choc
MA/™
HOLLY BAR
tamarmik mamaråt Toms Holly Bar — tcdtcor-
tarissanik ilivitsunik ilanarpoK.
GULDKARAMELLER
Glæd hinanden med Toms Guld Karamel.
nuånårsaKatigingniaritse Toms Guld Karamel-lnik.
TOMS FABRIKKER A/S, Leverandør til Det kgl. Danske Hof.
8