Atuagagdliutit - 19.08.1965, Blaðsíða 16

Fødestedskriteriet om igen
150 år gammel regning
Thule kirke er blevet malet, fortæl-
ler lokalbladet „Hainang". — I den
forbindelse fremdrager bladet en af-
skrift af en kopi af en 150 år gammel
malerregning fra Norge. „Hainang" vil
ikke oplyse, hvem der har afskriften,
men bemærker, at Thule kirke er teg-
net af en norsk arkitekt efter dyrtids-
tillæggets opfindelse, og at GTO’s ma-
lerregning vil beløbe sig til ca. 3000
kroner.
Den gamle, norske regning lyder:
Jeg har ofte undret mig over, at
grønlandske medlemmer af G-60 til-
syneladende er ligeglade med al den
kritik, der er rettet imod dem, siden
fødestedskriteriet blev vedtaget. Med
dette som motiv var jeg godt på vej
til at skrive en lille artikel til bladene,
indtil hundedagene begyndte den 23.
juli i år, hvor vi i radioavisen hørte
en udtalelse fra folketingsmand Ninn-
Hansen om, at fødestedskriteriet var
blevet vedtaget på anbefaling fra ud-
valgets grønlandske medlemmer. —
Det var i sandhed en ubehagelig over-
raskelse, idet det med al tydelighed
viser, hvor overfladisk forslagsstiller-
nes grønlandske følelser er. Og vi har
sat hele vor tillid til disse mennesker!
Vi er et folkefærd — helt for sig selv,
men med stærk påvirkning fra de
hvide. Men hvem kan give os en fyl-
destgørende forklaring på, hvorfor vi
skal være anderledes, hvorfor vi skal
have en andenrangs behandling? Vi
har lært udtrykkene sekunda og pri-
ma. Hvad er grunden til, at vi er
stemplet som sekunda. Er det vores
skyld? En ringeagtelse er det største
onde, nogen kan rette mod et folk.
Årsagen hertil er, at vi taler og tæn-
ker som grønlændere. Dette er sandt.
Forskelsbehandling! Og vi har ét
og samme flag, et enhedstegn, som vi
har haft, siden vi var børn. Vi er
født med følelsen af at have et uad-
skilleligt tilknytningsforhold til Dan-
mark og danskerne, og denne følelse
har vi indtil vor død. Vi har aldrig
haft grund til at klage eller være
utilfredse, siden danskerne plantede
Dannebrog i vort land for 241 år til-
bage. Danskernes hensigt og mål har
altid været klart for os, sådan som
afdøde direktør Daugaard-Jensen ud-
trykte det i forbindelse med sit 25 års
jubilæum i 1937: „Danskernes virke i
Grønland kan ikke sammenlignes med
andre nationers. Fra danskernes side
er målet kun at ophjælpe et lille og
fattigt folk, som endnu ikke er i stand
til at stå på egne ben, således at de
med tiden kan nå op til en bedre til-
værelse. Målet er at værne grønlæn-
derne og give dem al den støtte, de
har behov for at klare sig ved hjælp
af landets egne midler.“
I løbet af de sidste 100 år er der
sket store forandringer. Ifølge forskel-
lige beskrivelser var grønlænderne
for 100 år siden meget tilbagestående.
Men takket være H. J. Rink blev
grunden lagt og dermed det første
skridt taget til en lysere fremtid for
os. Hvad var hensigten med det,
spurgte den før omtalte direktør Dau-
gaard-Jensen og fortsatte: „Hensigten
er at vejlede grønlænderne på deres
vej mod civilisationen, således at de
bliver sparet for de samme proble-
mer, som vore egne forfædre og andre
folkeslag har været igennem, at de
skal lære af vore egne fejltagelser,
og på denne måde hurtigst muligt
komme på lige fod med os danske,
således at vi efterhånden bliver til ét
folk, der ikke kan skilles ad.“
Målt med forholdene heroppe for
40 år siden har arbejdet båret frugter.
Danmark har ofret meget for Grøn-
land i dette tidsrum. Før verdenskri-
gene var Danmarks udgifter til Grøn-
land ikke større end ca. 1 mili. kr.
årlig, alene fra 1950—1964 blev der
anvendt ca. 800 miil. kr. Tiden kan
nemlig ikke standses, hvorfor det har
været en nødvendighed, at der sker
en stor forandring — til det bedre, og
denne udvikling er først lige begyndt,
og den fortsætter med grønlændernes
større og større medvirkning, efter-
hånden som uddannelsen bliver bedre
Fiskeribiolog Sv. Aa. Horsted har
i Det grønlandske Selskabs tidsskrift
„Grønland" skrevet en artikel. I denne
står der bl. a.:
— Den samlede årlige torskefangst
og mere alsidig. Befolkningstilvæk-
sten er stor. I 1860 var indbygger-
antallet 9720, og i år er tallet steget til
ca. 35.000. Grønlænderne er gennem
tiderne kendt som et fredeligt folke-
færd, „venlige og nemme at have med
at gøre". Denne betegnelse var et
typisk billede af et folk, som på grund
af uvidenhed ikke var i stand til at
tilkendegive deres egne synspunkter.
I den senere tid er der sket så
mange nye ting, at vi på mange om-
råder har svært ved at se forholdene
i deres rette sammenhæng. Mange af
os er af den grund tilbøjelige til at
konkludere: „sådan skal det nok
være."
Noget andet er bestemmelsen om
fødestedskriteriet. Denne ordning er
lige så meningsløs, som hvis grønlæn-
derne skulle finde på at føde deres
afkom i Danmark og efter overstået
fødsel komme tilbage igen til Grøn-
land. Barnet er i hvert fald født 1
Danmark og på den måde fritaget for
mindreløn bestemmelsen. Hvis dette
skulle blive tilfældet, så ville det ikke
være rart at være grønlandsk jorde-
moder. Men vi kommer aldrig til at
opleve noget i den retning. Og derfor
mener jeg, at vi har gode kort på
hånden til at bekæmpe fødestedskri-
teriet, for det er efter alt at dømme
en uholdbar bestemmelse. Med hen-
blik på mine landsmænd vil jeg gerne
til slut spørge, om vi til næste valg
også skal stemme på de mennesker,
der har anbefalet indførelsen af føde-
stedskriteriet?
Ignatius Kristoffersen-
ne i få år. Da der normalt er spring
mellem de gode årgange, må svingnin-
gerne i totalfangsten derfor påregnes
at blive større end tidligere, hvor år-
gangene lappede ind over hinanden.
Også grønlændernes torskefiskeri
KIRKEN TIL UNDERTEGNET FOR MALING
1. Forandret de 10 bud samt ferniseret det 5.................. 2,40 kr.
2. Lavet ny næse på røveren på korset samt udstrakt hans finger .. 1,30 „
3. Oppudset Pontius Pilatus, sat nyt pelsværk på hans hue og ny-
strøget ham for og bag .......................................... 3,36 „
4. Sat nye vinger på Gabriel.................................. 2,40 „
5. Oppudset og overstrøget ypperstepræstens tjenestepige 3 gange.. 1,40 „
6. Indsat nye tænder i den hellige Peters mund................ 1,30 „
7. Udvidet himlen og tilsat den nye stjerner .................... 2,15 „
8. Forbedret helvedes ild og givet djævelen barskere udtryk..... 1,12 „
9. Forbedret den hellige Magdalene, som var meget fordærvet .... 5,00 „
10. Forsølvet Judas’ sølvpenge .................................... 1,45 „
11. Givet Moses’ ansigt nyt udtryk............................. 1,40 „
12. Gennemgået de kloge jomfruer, overstrøget og forbedret dem
hist og her ................................................. 1,00 „
13. Sat nye sko under hestene på Elias’ vogn og nærmere betegnet
vejen til himlen .............................................. 3,34 „
14. Gjort verdens ende længere .................................... 2,24 „
15. Renset Det røde Hav for fluesnavs ............................ 3,17 „
16. Indsat mere klogskab i Josephs ansigt og fuldstændig ferniseret
Potifars hustru ............................................... 5,00 „
17. Sat nyt fluesnavs i den blinde Tobias’ øjne, som var helt falmede 0,12 „
IALT . . 38,15 kr.
Betalt
O. P. Nerstua, maler.
Fiskerne jager sælerne væk fra Kap Farvel-egnen
Havet omkring Grønland
ikke det torskerigeste
Jeg flyttede fra Igdlukasik til Aug-
pilagtoK i 1926, og her har jeg været
fanger i snart 40 år. Næsten lige man-
ge sæler blev nedlagt fra 1926 indtil
for nogle år siden. I begyndelsen af
september plejede kajakmændene at
tage fangstture sydpå, og de kom altid
hjem med mange sæler.
Nu er forholdene helt anderledes.
Sælerne er ved at forsvinde, fordi
fiskerfartøjerne får lov til at færdes
overalt. Sælerne har også forladt deres
standpladser, hvor de før i tiden op-
holdt sig længe. Enhver ved, at en sæl
ikke befinder sig vel i farvande fyldt
med olie og affald.
Når fjordene, hvor sælerne holder
til, bliver islagt, er det som om, at
netsiden får sit eget hus. Når isen
smelter om foråret, og ungerne kan
klare sig selv, flytter sælen ud til
storisen. Når storisen forsvinder, be-
gynder netsiderne og remmesælerne
at trække sydpå og nordpå langs med
kysten. Når vejret bliver koldt, og
fjordisen har dannet sig, har netsiden
allerede fundet sin vinterbolig, og her
bliver den i vintermånederne uden at
blive forstyrret.
Fra Kap Farvel og til Lindenows-
fjord kommer man slet ikke fra slut-
ningen af november, og i seks måne-
der lader man sælerne, der findes i
dette område, i fred. Her træffer man
mest netsider og remmesæler, og alt
tyder på, at fjordene fra Aluk og
nordefter på østkysten er ynglepladser
for dem.
Nu er freden forbi fra Aluk til Kap
Farvel. Sælerne kommer ganske vist
stadigvæk hertil hvert efterår, men
på grund af skibene fortsætter de
deres vandring. Man siger, at sælerne
bliver færre og færre. Denne påstand
vil jeg sige imod. På vore fangstplad-
ser er deres antal nogenlunde det
samme, for vi smider aldrig affald i
havet. Det er de udenlandske fiskere,
der jager sælerne væk fra området.
Selv fra Julianehåb distrikt kommer
der nu folk til det nævnte område,
men vi har ikke noget at sige dem på,
da de heller ikke smider affald i
havet. Ud for østkysten fra Kap Far-
vel og nordefter er det aldrig grøn-
lændere, der deltager i fiskeriet ud-
over dem, der er om bord på færøske
og norske skibe.
Derfor må vi kræve, at man fore-
løbig holder op med at fiske på sæler-
nes stand- og ynglepladser. Det er
vort håb, at det i dette brev frem-
satte bliver hørt af landsrådsmedlem-
merne. Sælkød og spæk er af stor
værdi for grønlænderne, og sælskind
har stor pengeværdi.
Seth Kristoffersen,
AugpilagtoK.
ved Grønland i de sidste 10 år har lig-
get mellem 235.000 og 450.000 tons med
1959 som mindste og 1962 som største
år. Sammenlignes med Newfound-
landsbankerne, Islandsområdet, Nor-
skehavet og andre torskeområder, er
disse fangster dog kun at betegne
som jævne. Havet omkring Grønland
er et rigt torskeområde, men absolut
ikke noget enestående rigt område.
I en længere artikel har fiskeribio-
logen redegjort bl. a. for torskefore-
komsternes stabilitet. Om torskens
mulige forbliven eller forsvinden fra
farvandene heroppe siger Sv. Aa. Hor-
sted, at man ville gerne kunne for-
udsige dette, men må erkende umulig-
heden heraf. Frem for gætterier må
man da hellere notere sig den kends-
gerning, at der fortsat er betydelige
mængder af torsk ved Grønland, og
at det gælder om at udnytte bestan-
den bedst muligt, mens den er der.
I slutningen af artiklen hedder det:
Gode og dårlige årgange vil stadig
bestemme totaludbyttet, og skulle der
opstå to eller tre store årgange lige
efter hinanden, kan det også tænkes,
at rekorden fra 1962 bliver slået. For
øjeblikket venter vi os meget af de to
årgange 1960 og 1961. Men på grund
af den kraftige udnyttelse vil de en-
kelte årgange kun dominere fangster-
må antages at udvise betydelige sving-
ninger. Den kraftigere befiskning af
årgangene betyder samtidig, at de
fleste torsk fanges på et tidligere al-
derstrin end førhen, og man må der-
for være indstillet på et større ind-
slag af småtorsk i fangsterne.
Men frem for alt må det grønland-
ske fiskerierhverv være indstillet P&>
at torskefiskeriet ud for Vestgrønland
må foregå i skarp konkurrence med
andre nationer. Vor andel af total-
fangsten vil stå i nøje relation til vor
andel af den samlede indsats, der nu
er meget stor.
Torskefiskeriet ved Grønland er så-
ledes ikke et spørgsmål om at skovle
fisken op af havet. Det er et spørgs-
mål om store investeringer i skibe,
redskaber, fabrikker, havne, tank-
anlæg m. m., således at man kan følge
med i den rent tekniske side af kon-
kurrencen, men det er samtidig en
nødvendighed, at der med dette mate-
riel præsteres en større arbejdsindsats,
end det tidligere var nødvendigt for at
sikre sin del af fangsten. Torskefiske-
riet er ensbetydende med slid og af-
savn. Erkendelsen af disse hårde vil-
kår er måske den vigtigste forudsæt-
ning for skabelsen af et grønlandsk
erhvervsliv baseret på torskefiskeri.
Ældste en gros-firma i
legetøj.

pinguaerniarfit pingussat
amerdlasttngordlugit
tuniniaivit pisoKaunerssåt
HARTVIG SAMSON’S EFT
(Eigil Haugaard) A/S
KØBENHAVN K.
Legetøj engros
Kollektionen omfatter ca. 4000 numre,
pingussat åssigingitsut 4000 migssiliorpait.
Repræsentation: INGERSLEV PETERSEN, Rømersgade 11, København K.
ALPHA-DIESEL A/S
FREDERIKSHAVN . TELEGRAMADRESSE: ALPHA
KVALITETEN TÆLLER
B & W ALPHA totakt« ven-
tilløse dieselmotorer træn-
ger mere og mere frem 1
Grønland.
pitséussusé pissutåuput
B & W ALPHAp dieselmotoré totaktigdlit
ventileKångitsut Kalåtdlit-nundne atu-
gauleriartuinarput.
SOLO marinemotorer
BENZIN — TRAKTOLIN — OPHØJET KÆDESTART ELL. 12 V. EL-START
2-CYL. MOTORER
Type H-52 10 HK v/ 1600 °/m.
Type H-82 15 HK v/ 1400 °/m.
Type H-122 19 HK v/ 1100 °/m.
4. CYL. MOTORER
Type H-102 20 HK v/ 1600 °/m.
Type H-162 30 HK v/ 1400 °/m.
2-TAKT, 1-CYL. og 4-TAKT, 1-CYL. fra 2 11110 HK
Den rigtige bådmotor pujortulérxap moforia erKorfoK
•fr Let start, let betjening & aufdlarfikuminarfoK, påssukumi-
nartoK
Termostat kølesystem nigdlusautå KerissugsséungitsoK
1V Effektiv tryksmøring -fa isumaminik oliatertoK
K0EF0ED-MEYER - Ingeniørforretning
Ribegade 6, København 0.
16