Atuagagdliutit - 19.08.1965, Blaðsíða 18

xangånit tusartagkat Kagfakåtilårdlugit
— -----—_—
pårssissut aigdlersitait umiamik Pukitsup tungånut autdiainaitaut
tåssa taimaitdlutik nålagissat sorae-
Kaut. palasip tikitarnera akugtussar-
mat nålagiarneK sivisussarsimaKiga-
me. nålagiarneK, kuisitsineK, tange-
KartitsineK, aperssortitsineK katititsi-
nerdlo, katitutdlugOK ardlarigdlutik.
palasigoK OKarpoK, nålagiarneK sivi-
suatdlåKingmat uvalimut aitsåt ner-
dliviliartoKåsassoK. nålagiat soraer-
dlutigdlo erKaleKaut, naggatåtigutdlo
pisinaussut tamarmik kavfigdlitdlar-
dlutik.
avangnardlerne utorKassåt ilåt nåla-
gianit soraerame OKarsimavoK: „pui-
Bedste fiskefelt
ved Østgrønland
En norsk trækutter „Haugen" af
Langevåg er kommet hjem efter en
tur til Danmarksstrædet bl. a. med 26
tons helleflynder, til en samlet værdi
af 140,000—150,000 kr. „Haugen“s skip-
per, den 73 årige Petter L. Fylling, der
er den ældste aktive Sunnmøre-skip-
per, har fortalt „Norges Handels- og
Sjøfartstidende", at de havde haft et
par uheld, der kostede dem godt tre
uger.
Uheldene medførte, at det blev for-
sent for „Haugen" at fiske ud for Is-
lands nordkyst. De gik så ud til Dan-
marksstrædet et par uger før pinse.
— Der var megen tåge og is, som hin-
drede os i at fiske til at begynde med,
siger Fylling. Siden var det trawlerne,
som ødelagde fiskeriet for os. Der bli-
ver flere og flere trawlere for hvert
år. Når der er 20—30 af dem på et
felt, går det ud over vores fiskered-
skaber. De tager nemlig det hele med,
siger han.
Der er blevet så mange hajer, at
de er begyndt at skade fiskeriet i Dan-
marksstrædet. Efter en reparation skal
„Haugen" ud igen, dennegang ud for
Østkysten af Grønland, gerne ud for
Kap Dan eller nedover forbi Skjold-
ungen og til Kap Farvel. Bladet for-
tæller, at Fylling er godt kendt med
fiskeriet på det nævnte felt, og har
været indkaldt for at give de norske
myndigheder et billede af norsk akti-
vitet ved Østgrønland. Han skal nok
med, når vi skal forhandle med dan-
skerne om Grønlands-aftalen, skriver
bladet.
— Men fiskeridirektøren burde give
os bedre besked om, hvor vi står, si-
ger Fylling. Nu snakker man om, at
danskerne skal tage hele kysten fra
Kap Dan og ned forbi Kap Løvenørn.
Gør man det, mister vi ca. 150 norske
mil af det bedste fiskefelt ved Øst-
grønland. Det vil blive en alvorlig ind-
skrænkning i vort fiskeri deroppe,
slutter han.
sseKarpatdlåKingmat maunga kimut
tuapagssuit imarorsimangmata per-
ssuarsiornigssaisa tungånut avalalå-
ratdlardlanga, åtåKaKingmat." aut-
dlarsimavoK nuna sinlnangajagdlugo
sikoKarpatdlåicingmat. Sigssarigsumi-
ngånit Pukitsup tungånut autdlardlu-
nilo puissinik Kinerniardlune issine
nunap tungånut nåtilerpai, sigssap
Kulinguane nunåinamnut kåpusima-
ssut ilale saunertarigsåKalutik, inung-
migdle Kåinamigdlo takussaKarnane
sigssap tungånut autdlåinarpoK. nuna
patikamiuk nivdlersaraluarame kaler-
risårivdlune, isumaliordlune inugtå
sinigtoK. ajoKigamiuk niuvoK, ornig-
dlugit Kumut autdlarpoK. pautit sau-
nertarigsåusagaluarmigamik tugågi-
narnik kagdlugdlit. ila ajoKigamiuk
erKå misigssordlugo misigssordlugo
takuleriaKå: umåk nalunarputit, Jar-
rajåp Kajå! ilamigoK tåuna pinerra-
ringnermik Kajå pisatailo nalunartå-
ngeKigamik pitsaunermik. nauk nu-
nancatigingikaluardlugo ilisarinaKai.
isumaliuinarpoK, tåssa imaKa siniler-
simagame.
asulinaK Kumut autdlarpoK, inger-
dlangåtsiåinaK ujaragssuasik nuinia-
riardlugo — taimågdlåt silane åpar-
tårame. akuilissane siårsimariarami-
uk Kåvanut nerfatdlagfårigdlune, ko-
rortune Kungmiusimariaramiuk kia-
siussåta nusugtagå agdlunaussamik
nusugtautilerdlugo tukerdlugo nusug-
simariaramiuk, taimak niaKOKardlui-
nångilaK! timå sumik aulariarneKar-
pa? taline sakissame Kånut pårdlag-
tivfårigdlugit.
taima itoK takuvdlugulo silane tå-
maigaluaidgamiuk nunamut ingititi-
narpoK, tagpavalugoic Ilivilermiut
nigpåkiartuålerugtortut.
silane iluarsinerungmat Kåiname
tungånut autdlarpoK. Kåinaminut ike-
riarame kangimut autdlarpoK nuna
igdlupiartaralugo. ikikut avalagsinåu-
nginame Kingigagssane tamaisa ici-
ngerdlugit ånilångakatagsimanermik
avangnardlernut tulagkiartulerpoK.
sunauvfame ilaisa issigissut pasitsau-
terérsimagåt avangnardlernit agger-
mat. sigssamut ornerarpåt perxingit-
soralugulunit. nuna patitdlugulo o-
Kausia umåk tusarnerputit, KanoK una
OKariatdlartoK: „Jarrajåp timå takå-
ssa Pukitsune toKungassoK niaKOKå-
ngitsoK."
ernlnaK pårssissut OKarfigiartorne-
Karput, umiamik timå åneKåsangmat.
Ilivermiut kavfigdlerugtordlutik tai-
ma tusaramik, sordlumigoK IlivileK
KamitoK.
AliggingOK merssorugtordlune Jar-
rajåK autdlarsimalersordlo uvikasini-
lo tusåvåt autdlaisip nipå erKumitsu-
mik KångorpatdlagtoK, sunauvfami-
goK Suvfiåkut angajugdlikut åma tu-
såsimagåt. ilamigoK mångåinait nålå-
serdluinarame mato magperpatdlang-
mat Kiviariatdlarå pårssissut ilåt iser-
toK: „Aliggit, pissortanit pentuneKar-
putit JarrajåvngoK timå åneKåsang-
mat ivdlingoic ilåusutit arnartåusaga-
vit.“ misigåroK natermut arKarérdlu-
ne, påsingilågOK natermut arKarame.
KiviariardlugugoK akivå: „KanoK u-
vanga kisima arnartåusunga, taima
asassigitigalugo uvanga saperavko ti-
må takusångilara." taimagoK oKariar-
tortoK anivoK akinanilo. sordlugoK
aitsåt anisoriniardlugo pårssissut
mardluk iseicaut: „Aliggit, pingitsor-
nångoK ilåusutit akigssarsisauti-
ngoK.“
„uvanga akigssarsiagssaivaraluar-
patdlunit pisångilanga, uvanga tako-
rusungilara."
„piumångikaluaruvitdluningoK ilåu-
sutit, ivdlingoK tatiginarnerugavit,
palasivngoK nakorsavdlo niuvertug-
ssavdlo perKuvåtsit ivdlit silatuneru-
gavit arnartåusassutit niaKuagoK på-
ssutagssarigavko."
uvinguakasinigoK pinerrardlugtung-
mat tåuna ingminik toKutoK iluaKuti-
geKigamiko, timåmigoK påssutisav-
dlugo sajussutigigaluaramiuk. K’ulug-
toroK OKarpatdlagpoK: „Aliggit pissor-
tanit torKåmavigineKarputit någgår-
tuinaKinak."
avdlatumigoK saperame tåuko pår-
ssissut ilagalugit anivoK umiamut i-
kiartordlune. angutåinamik anguarti-
lerdlutik autdlarput, nangmineic sujuv-
kårKungmåne sujuvkauvdlune. nang-
minermigoK taimanikut sule inusoKi-
game, tåssaKalunimigoK iputine ilåne
misugtarpå, ilånikumigoK påsissarpoK
silåinåkut iporiardlune, avdlåungitsoK
Kuvsalanerinarmik. ingerdlagami-
ngoK Pukitsut sångeramikik tåssa ki-
simik pautai ilivse issigiuminarpuse.
nunamungoK KaKerKårtugame påsivå-
gOK angutit ingminermisut ilivdlutik
nunamut avdlornigssaugaluamingnut
kissitut. kinamigoK kina sujugdliuv-
dlune Kumut autdlariarKårniåsava?
tåssagoK atausinait takusimagamiuk
Kumut autdlakåsimassut sianigingilai.
kisiånigåK OKarpatdlangmat: „Aliggi-
nilå åma ivdlit ilaginiåsavavtigit Kai-
niarit." tauvagoruko Kutdlangåtsiat-
dlartut.
Kumungoic maligdlugit autdlarame
sordlugoruna nåparsimarKåmikulor-
dlune makitdlune, nukigssap ajornå-
ssusia. kingugdliuvdlunigoK ingerdla-
game angutitane uningmata niuilunl-
ngoK avdloriarsinaujungnaermata på-
sivai takungnigsimassut. kigaitsuara-
kasingmingoK ornilerpai, unigkaluar-
dlunigoK ilåta tikungmane Kiviariat-
dlarå, ujarKap tunuane alånguane u-
måk takujuminarputit. time toKunga-
ssok niaKOKångitsoK. angumigoic tåu-
na inugigdlunilo anguterpalugdlunilo
nerinaicigame. å, tupingnaK kamé Ki-
viariatdlarai, sordlugoK-uko isumat,
aleKaisa merssorsimagamikit atausi-
agdlit, KulåsagoK avigtai sumut åsser-
susinåungilai piningårmata, nauk
nangmineic merssutdlarKigkaluaKalu-
ne. unertagssaraluigoK avdlamut å-
ssersusinåungilai sordlugoK-ukua a-
putit. nangmineroK utorKaK anguinar-
på angutit kaminik taima suliarivdlu-
agautigissunik takorKingnane. ilami-
goK katissutigssaliorsimavåt angajorit
mardluvdlutik nuliagssane asaKing-
mago isumamik nåmagissånik, angu-
titatuarigamikulo KujageKigamiko su-
nauvfa ingminut toKulerame katissu-
tigssaugaluane tamaisa atisimagai.
tamåkua Kardlit merssorigkat sing-
nagtorineKarnerdlunit ajoratdlarmata
tåukuåsit Suvfiåkut nunalisitånik pi-
sisimavoK, KamunålårtungoK åmukår-
tut, KardligOK tulujugtamingnut tug-
dluangårmata asule ånernarput, tulu-
jugoK tårtoK ama tåukunånga pisdari-
simasså. OKarsimagamigoK katerér-
dlune kavfigdlilerune tulujuk tåuna a-
tiumårdlugo.
tåuko pisivfigisimassai takunikuvå-
SINGEH
Også i Grønland værdsætter
man SINGER symaskinernes
fremragende kvalitet.
åmåtaoK Kalåtdlit-nunåne
Singer merssorfit pitsåussu-
siat arajutsisimaneKångilaK.
SINGER CO. SYMASKINE
AKTIESELSKAB
Njalsgade 19, København S.
ka, tamatuma kingorna 1916-ime. tau-
ko Suvfiåkut nukakasinilo nuagdlug-
ssuarmik atautsikut tOKuput, uvanga
8-nik ukioKardlunga igdlerfit ping3'
sut silåinarme nålagiuneitartut pesa-
tauvfigåka, oKalugfik matorKangrnat,
uvdlume tamaisa toKussoKarame. tau-
ko nukarit agfarmik Kavdlunåjup^t-
takussarnarpoK angajugdleK sukuloi-
toK sunorsissardlunilo, Kanga kaki-
viarssuasia sungårtånguarsse. uva-
ngalunime mérauvdlunga takuga-
ngavko ersagingajagtarpara, nauk k1'
kunutdlunit asangnigkaluaKissut. itu-
at såkutut nålagarssuaråt Lytzenimik
atilik. Suvfiåkutdlo angutåt kalåtdli-
.mik avangnåmiumik „avångarnitsa-
mik“ nuliaKarsimavoK. uvnia tåuna
kjulilik Kilertilik, Kanga Kilertit P1'
ngårtitaugatdlarmata. Suvfiåkut a-
ngutitåt Karl Lytzen K’aKortume niu-
vertusimavoK.
Suvfiåkut savaussauteKartaKaut, sa-
vaussausiviata igdlua’tungå KueK P1'
nik ulivkårtarpoK, nivkut, angmag'
ssat, kukarnåt, mivsit. tåssa nunar-
Katimingnut angajorKautserneris3
taortait. porutsit ardlarit, aKajarKut
ardlarit akulingnik imagdlit, piniartu-
nitdlunit ukiume pigssamauteKarne-
russarsimåput. ukiorångat agpat, rni"
tit tingmiåluime tamalåt pigissarpåt-
tingmiålungnime piniartunit taorsi-
gagssarsiniarfigineKartuartarput. taor-
tisivdluautaramigdlume tingmiålung"
nik puissitdlo neKånik nungutsiuiput,
åmalume nunarKatimingnut angajor-
Kåtsernermik pimalerångata taortai-
nigdlusoif tuniortortitaKigamik, ilame
tåuko nukarit arnåinait unganaKig3'
mik.
(nangitagssaK)
Tunup aulisarfisa
pitsaunerpårtåt
norgemiut aulisariutåt Kissuk „Hau-
gen" LangevågimérsoK nunavta )S'
iandivdlo akornåne Danmarksstrsed-
eme aulisarsimavdlune angerdlamPt
tikisimavoK usisa ilagalugit natårnat
26 tonsit katitdlutik 140,000—150,000
kr-nik naligdlit. „Haugen“ip nålaga
73-inik ukiulik Petter L. Fylling, Sim-
mererne aulisariutit nålagaisa utor-
Kaunerssåt avisimut Norges Handels-
og Sjøfartstidendemut oKalugtuarsi-
mavoK mardloriardlutik ajutortarner-
mikut aulisarfigssaraluamik ilait sa-
påtit akunere pingasut sivnerdlugit a-
naisimavdlugit.
ajutortarnerit kinguneråt IslandiP
avangnåta avatåne aulisarnigssamut
„Haugen" kingusigsormat. tauva pinse
sapåtit akunerinik mardlugsungnili
sujorKutdlugo Danmarksstædemut pi”
put. autdlarKåumut pujorsiornerrrut
sikusiornermitdlo iluamik aulisångila-
gut, Fylling OKarpoK. tamatuma ki-
ngornagut aulisarnerput kilisautinit
agsut akornusersorneicarpoK. kilisau-
tit ukiut tamaisa amerdleriartuåinar-
put. aulisarfingme 20—30-ugångata
aulisarnerme atortuvut aseruaneKar-
tardiutik. sume tamaisa ilångussor-
dlugit kilisagtaramik, OKarpoK.
eiialugssuanigsimangårmat eKalug-
ssuit Danmarksstrædeme aulisarner-
mut akornutaulersimåput. iluarsarti-
nerme kingorna „Haugen" nunavta
tunuata avatåliardlune autdlartug-
ssauvoK, imaiiagoK Kap Danip avata-
nut imalunit tamånganit kujåmut
Skjoldungen Kångeriardlugo Nunap
Isuanut. avise OKalugtuarpoK tamane
aulisarfingnik Fylling ilisimassaKaKi-
ssok, norgemiutdlo oKartugssautitai-
nut KaerKuneKarsimassoK norgemin1
Tunume ingerdlatsinerat oKalugtuan-
artordlugo. Kalåtdlit-r.unåt pivdlugo
danskit OKaloKatigisaguvtigik peKa-
tåusagunarpoK, avise agdlagpoK.
— aulisarnikutdlo Kutdlersaussup
KanoK angussaKarsimanivtinik pitsau-
nerussumik ilisimatitariaKarpåtigut,
Fyllir.g oxarpoK. måna oKatdlisigine-
icarpoK Kap Danimit kujåmut Ka-P
Lovenorn Kångerdlugo sineriak tamat
danskit tigusagåt. taimak pissoKåsag-
pat Tunume aulisarfit pitsaunerssåt
norgemiut milinik 150 migssiliortunik
isorartussusilik ånåisavarput. taima
pissoKarpat tagpavane aulisagartan-
ssartagkavut ikileriåsaKaut, naggata-
gut OKarpoK.
aulisj»rtuf umiarssualiviat 1/5-imit 1/10-mut angmassarpoK perKumautigssatdlo
aulisarnermutdlo atorfugssat tamaisa nioricutigissardlugit.
taratsut angmagssagssuitdlo neKifagssat. iluarsagagssat tamarmik iluarsarne-
Karsinåuput. imap itissusianut Qgtortautit radaritdlo ilangutdlugit.
Fiskeristationen er åben 1. maj til 1. oktober og leverer alt i proviant og fiskeri-
udstyr, salt og agnsild.
Stationen påtager sig alle arter reparationer også tor ekko- og radaranlaeg.
TELEGRAMADRESSE:
RAFADRON . FÆRINGEHAVN
18