Atuagagdliutit - 17.04.1969, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 109-at
Jørgen Chemnitz toncaråt
radiop pissortagssåtut
piginauneKarnera KularissagssåungilaK, angutauvorme nunav-
tine tatigineKardluartoK
sisamångorneK 17. april 1969
Nr. 8
Første afsaltningsanlæg — tarajuiaut sujugdleK
Det første afsaltningsanlæg i Grønland skal etableres i år. Det er Upernavik by, der får denne nye form for vandfor-
syning. Afsaltningsanlægget skal gøre det muligt at udvinde ferskvand af havvandet. Hidtil har man i Upernavik klaret
sig med isfjelde til vandforsyning. Isfjelde er nok den reneste form for vand, men det er en møjsommelig affære at
slå isen i stykker, fordele og smelte den. Nu får Upernavik by et længe næret ønske opfyldt. Hidtil har vand været
en slags luksus i byen, men nu bliver det hvermandseje. Billedet viser hvordan man skaffer sig vand i Upernavik efter
den gamle metode.
nunavtine imamut tarajuiaut sujugdleK ukioK måna pilersineKåsaoK. Upernaviup igdloKarfia taimatut imeKarniarnlkut
nutåmik atortoKallsaoK, imaK tarajuiardlugo imertut atorneKarsfnaullsavdlune. månamut Upernavingme nilait kisimik
imerineKarsimåput. oKartoKartaraluarpoK nilait imeralugit avdlanit minguinerpaussut, pissarioKissordliuna nilait avgor-
dlugitdlo pajutOtigalugitdlo augtlnigssåt. måna Upernavingme sivitsortoK kigsautigineKarsimassoK piviusstingortugsså-
ngorpoK, imeK ajornakusorsimagaluaKissoK klkunitdluntt pineKarsInaullsavdlune. åssillssame takugssauvoK Upernaving-
me nilagtartut.
Fjernsynet vigtigt for folkeoplysningen
Betænkning fra Udvalget vedr. folkeoplysning i Grønland.
radiop pissortartårnigssånik pisa-
nganeK måna KångiupoK. radiostyrel-
sip isumaKatigigdlune atorfingmut tå-
ssunga pingåKissumut inåssutigå sko-
leinspektør Jørgen Chemnitz, nung-
mio. kulturikut ministereKarfiup au-
lajangigagssarå kina atorfinigtineKå-
sassoK, KularissariaKarunångilardle
radiostyrelsip inåssutå maleruarneKa-
rumårtoK.
nunavtine nuånårutigineKarpoK ra-
dio kalåtdlimik pissortaKåinartugsså-
ngormat, kalåtdlime OKausinik kalåt-
dlitdlo erKarsartausiånik ilisimassa-
Karnex pingårdluinartungmata radiop
pissortåtut atorfiningnigssame.
Danmarkime avisit agdlautigåt tå-
ssånga pitsaunerussumik radiostyrel-
se torKagaKarsinaugunångitsoK Jørgen
Chemnitzilo nalerKutussoK taorsisav-
dlugo Frederik Nielsen ilisimaneKar-
dluartoK. tamåna nuånårutigssauvoK.
nunavtinime atonfit pingårtut inug-
tagssarsiuneKarångata danskit avisé
agdlautigissaKarajugtarput kalåtdli-
mik atorfingmut piukunartumik suju-
mugagssaKångitsoK.
Jørgen Chemnitz
almindelig tillid i Grønland.
Spændingen om den ny radiofoni-
chef er nu udløst. Radiostyrelsen har
enstemmigt anbefalet Skoleinspektør
Jørgen Chemnitz, Godthåb, til denne
Vlgtige post. Det er kulturministeriet,
der skal tage den endelige stilling,
men der er næppe tvivl om, at radio-
styrelsens indstilling vil blive fulgt.
Man er i Grønland glad for, at det
bliver en grønlandsksproget, der skal
besætte chefstillingen ved Grønlands
Radio. Kendskab til grønlandsk sprog
°g den grønlandske mentalitet er jo
den første kvalifikation til at beklæde
denne post.
Aviser i Danmark skriver, at radio-
styrelsen ikke kunne have truffet et
bedre valg, og at Jørgen Chemnitz
bliver en værdig afløser for den navn-
kundige Frederik Nielsen. Dette er
glædeligt. Når der er tale om en vigtig
stilling i Grønland, plejer danske avi-
ser ellers at skrive, at der ikke er fun-
det en kvalificeret grønlandsk ansøger
tb posten.
Jørgen Chemnitz’ kvalifikationer
kan ikke drages i tvivl. Han er en
mand, der nyder almindelig tillid i
Grønland. Som formand for Grønlands
Idrætsforbund, formand for Godthåb
Brugsforening og næstformand i Godt-
håb kommunalbestyrelse har han en
erfaring i samfundsarbejdet, som vil
komme ham til gode i hans nye stil-
ling.
Jørgen Chemnitz er 45 år, født i det
ille udsted K’agssimiut i Sydgrønland,
hvor hans fader, den landskendte tolk
Jørgen Chemnitzip piginauneKarne-
ra KularissagssåungilaK. angutauvoK
nunavtine tatigineKardluartoK. nunav-
tine timerssortartut peKatigigfiåne su-
juligtaissutut, Nungme brugsforeni-
ngime sujuligtaissutut Nungmilo kom-
munalbestyrelsime sujuligtaissup tug-
dliatut påsissaKardluarsimavoK ino-
Katigingne sulinerme, tamåna atorfig-
tågssamine iluaKutigingitsortugssau-
nago.
Jørgen Chemnitz 45-nik ukiOKar-
Pok, inungorsimavdlune Kujatåne
niuvertoruseKarfinguame K’agssimiu-
ne, angune OKalugte ilisimaneKardlu-
artOK Jørgen Chemnitz taimane niu-
vertorusiussoK. Jørgen Chemnitz
Nungme atuarpoK iliniarfigssuarmilo
soraerumérdlune 1944-me, iliniarKig-
sinardlunilo sorssungneK soraermat
umiarssuåkut sujugdlikut avalagpoK
iliniarKigkiartordlune 1945-me. Dan-
markime seminariame soraerumérpoK
kalåtdlit taima angussaKartut sujug-
dlit ilagalugit 1951-imilo nunavtine
iliniartitsissungordlune. ukiut Kavsia-
luit Ausiangne iliniartitsissusinardlu-
ne Nungmut pivoK. 1958-ime skolele-
deringorpoK ukiutdlo ardlaKångitsut
Kångiungmata skoleinspektøringordlu-
ne. 1968—69 ukiunerane Kåumatit ar-
dlaKartut taortauvoK iliniarfigssuar-
me realskolimilo sujuligtaissumut.
radiome sulineK Jørgen Chemnitzip
takorngartaringilå. ukiune kingug-
dlerne Kuline radiome suliaKangåt-
siarsimavoK, peKataussarsimavdlune
radiukut OKatdlinerne, OKalugiartar-
simavdlune mérKanutdlo atuartitsi-
nerme autdlakåtitagssat årKigssutar-
simavdlugit. åmåtaordle nuånarine-
Kardluardlune autdlakåtitsissarsima-
vok arssamik mesteringorniutdlune
unangminerne, kalåtdlisut Kavdlunå-
tutdlo tamaisa eKaringivigdlugit ar-
ssåutut oKalugtuarissarsimavdlugit.
nangmineK timerssortartuvoK pikorig-
sok atausiarane nunavtine rekordili-
simassoK.
Jørgen Chemnitz åma inugtut pigi-
nåussuseKardluarpoK, endgsisimassu-
mik patajaitsumigdlo pissuseKardlu-
ne, savssartertunane erKortusorissa-
migutdle tunuåinarumassarane. åmå-
taordle radiukut tusarnivigsumik ni-
peuarpoK, nunavtine nålaortut nuå-
narilersimassåndk.
Julut.
Jørgen Chemnitz var udstedsbestyrer
på det tidspunkt. Han fik sin skole-
gang i Godthåb, hvor han tog afgangs-
eksamen fra Seminariet i 1944, og efter
en supplerende uddannelse rejste han
med det første skib efter befrielsen i
1945 til Danmark. Han tog dansk
seminarieeksamen som en af de første
grønlændere og blev i -1951 ansat som
lærer i Grønland. Efter nogle år som
lærer i Egedesminde, kom han til
Godthåb. I 1958 blev han udnævnt til
skoleleder og nogle år efter blev han
skoleinspektør. I vinteren 1968-69 var
han i adskillige måneder konstitueret
rektor for Seminariet og Realskolen i
Godthåb.
Jørgen Chemnitz er ikke ukendt med
radioarbejdet. I de sidste 10 år har
han haft en hel del med radioen at
gøre. Han har deltaget i radiodiskus-
sioner, lavet foredrag og tilrettelagt
skoleradioudsendelser. Desuden er han
en meget skattet referent ved de grøn-
landske tuneringskampe, hvor han
refererer på dansk og grønlandsk med
samme lethed. Han er selv en god
sportsmand, der har sat adskillige
grønlandske rekorder.
Jørgen Chemnitz har også gode men-
neskelige kvalifikationer. Han er rolig
og ligevægtig, beskeden, men viger
■ikke tilbage, når han mener, han har
ret. Og så har han en behagelig og
smuk radiostemme, som lytterne i
Grønland er kommet til at holde af.
Julut.
I sin netop offentliggjorte betænk-
ning anbefaler Udvalget vedr. folkeop-
lysningen i Grønand, at Ministeriet for
Grønland som et første skridt til en
hurtig realisering af TV i Grønland
retter henvendelse til kurturministe-
riet om nedsættelse af en speciel ar-
bejdsgruppe til undersøgelse af de
programmæssige problemer i forbin-
delse med etablering af et grønlandsk
fjernsyn.
FJERNSYN I UDVIKLINGSOMRÅDER
Udvalget gør i sin betænkning op-
mærksom på, at fjernsyn i andre lande
— ikke mindst udviklingslandene —
har fået en særdeles høj prioritet i
oplysningsarbejdet, idet der næppe er
nogen tvivl om, at et rigtigt tilrette-
lagt fjernsyn vil få overordentlig stor
betydning for folkeoplysningsarbejdet
i Grønland.
Udvalgsmedlemmerne er enige om,
at hvis fjernsynet ikke blot skal være
underholdning, men også et reelt
hjælpemiddel i folkeoplysningen, må
de fleste programmer bearbejdes for
den grønlandske befolkning, og det
bliver temmelig kostbart.
Hvis man begrænser sig til at op-
rette fjernsyn i Godthåb og de seks
byer, der i 1975 må formodes at være
nået op på 3000 indbyggere, vil de
samlede anlægsudgifter som tidligere
nævnt i Grønlandspostens omtale af
TV-udvalgets betænkning beløbe sig
til 8,3 mili. kr. og heri er indkluderet
det nødvendige fjernsynsstudie og en
filmgruppe i Godthåb. De årlige drifts-
udgifter bliver ca. 1,5 miil. kr., og for
disse penge vil der være sørget for
fjernsynsdækning for 34.000 menne-
sker eller 64 pct. af den grønlandske
befolkning.
GRØNLANDSPOSTENS FREMTID
I udvalgets overvejelser og forslag
om presse- og publikationsvirksomhed
nævnes Grønlandsposten. Udvalget er
af den opfattelse, at det er af væsent-
lig betydning, at der finder en lø-
bende, landsomfattende debat sted i
Grønland, og at dette formål indtil
videre bedst opnås gennem udgivelsen
af Grønlandsposten. Derfor anbefaler
udvalget, at man fortsat støtter dette
blad mest muligt, idet der næppe fore-
løbig kan forventes privat initiativ
med hensyn til udgivelsen af uafhæn-
gige landsdækkende blade i Grønland.
Udvalgt mener, at det ville fremme
muligheden for debat yderligere,
hvis Grønlandsposten udkom som uge-
blad. Hvad angår de trafikale vanske-
ligheder med distribueringen af et
ugeblad peger udvalget på, at der i
halvdelen af året er regelmæssig
skibsforbindelse på den grønlandske
vestkyst. Desuden skulle det være mu-
ligt allerede nu at fremme distributio-
nen ved anvendelse .af helikopter og
flytrafikken.
Udvalget mener endvidere, at Grøn-
landsposten snarest bør overgå til en
selvejende institution med faste til-
valgip isumaliutigssissutane
nunavtinut tungatitdlugo, kåumar-
sainikut udvalge isumaliutigssissumi-
ne sarKumerKåmersume indssuteuar-
poK nunavtinut ministereicarfik kul-
turikut minister etcarfingmut sågfi-
gingnissuteKåsassoK måne fjernsyne-
KalernigssaK pivdlugo misigssuissug-
ssanik ingmikut sulisitaKalernigssa-
mik, pingårtumik påsiniarneKåsavdlu-
tik fjemsyneualisagpat autdlakåti-
tagssatigut ajornartorsiutaujumårtut.
fjernsyn sujuarsarniagkane
udvalgip isumaliutigssissumine tai-
vå fjernsyn — pingårtumik nunane
sujuarsarniagaussune — Kåumarsai-
nerme sagdliuneKardlualersimassoK,
KularissariaKarunångitsordlo fjernsyn
Kalåtdlit-nunåne Kåumarsainerme
angnertoruj ugssuarmik pingåruteKar-
tugssaussoK.
udvalgime ilaussortaussut isumaKa-
tigigput fjernsyn alikutagssiåinåuså-
ngigpat inungnigdle Kåumarsainerme
iluaKutåusavdlunisaoK, tauva autdla-
kåtitagssat amerdlanerit kalåtdlinit
malingnauvfigissagssångordlugit suli-
arissariaKartut, tamånalo akisungåt-
siåsaKissoK.
skud fra stat og landskasse. Hoved-
formålet med denne ændring af drifts-
formen vil være at sikre bladet uaf-
hængighed, men udvalget finder til-
lige, at det ville kunne fremme en til-
trængt sanering af bladets økonomi.
En praktisk og økonomisk rationalise-
ring ville skabe større muligheder for,
at Grønlandsposten kunne udkomme
som ugeblad.
Som et foreløbigt skridt til at sikre
Grønlandspostens uafhængighed fore-
slås, at der oprettes en bestyrelse eller
et tilsynsudvalg for bladet med repræ-
sentation bl. a. fra grønlandsk og
dansk presse, GOF, staten og lands-
rådet. Det offentliges repræsentanter
(Fortsættes side 3)
Nuk igdlOKarfitdlo avdlat arfinig-
dlit 1975-ime tamarmik ingmikut
3000-nik inoKalersimåsangatineKartut
kisimik fjernsyneKalisagpata, tauva
fjernsyneKalersitsinigssamut aningau-
ssartutigssat, sordlo Atuagagdliutine
OKautigineKarérsimassoK, 8,3 miil. kr-
ussugssåuput, tåukunungalo ilångune-
Karsimåput fjernsynikut autdlakåtit-
siviliagssaK Nungmilo filmiliortarfig-
ssaK autdlakåtitagssanik. ingerdlåne-
Karnerånut ukiumut aningaussartutit
1,5 miil. kr. migssiliusavait, aningau-
ssatdlo tåuko atordlugit inuit 34.000 i-
ssigingnågagssåinik autdlakåtitagssi-
orneK ajornåsångilaK, téssa nunavta
inuisa 64 pet-é fjernsynikut issiging-
nårtalersinåusavdlutik.
Atuagagdliutit sujunigssat
aviseKarnermut atuagkanigdlo naKi-
terisitsissarnermut tungatitdlugo ud-
valgip åma Atuagagdliutit taisimavai.
udvalgip pingåruteKartipå ingerdlåi-
nartumik OKatdlitoKarsinaunigssaK
nunarput tamåkerdlugo avisit avKuti-
galugit, tamånalo Atuagagdliutit av-
(Kup. 3-me nangisaoK)
Jørgen Chemnitz udpeget
som radiofonichef
Hans kvalifikationer kan ikke drages i tvivl. Han er en mand, der nyder
fjernsyn Kåumarsainerme
pingåruteKangårpoK
tamåna sarKumiuneKartoK nunavtine Kåumarsainermik ud-