Atuagagdliutit - 17.04.1969, Blaðsíða 8

Skånepolitik ødelægger os
Det er nødvendigt med en spiritus-
debat i forbindelse med landsrådets
behandling af problemet i forårssam-
lingen. En fornuftig løsning af proble-
met er afhængig af, at man fremkom-
mer med så mange synspunkter som
muligt.
Diskussioner såvel i radio som i den
grønlandske og danske presse viser,
at synspunkterne om spiritusmisbru-
get i Grønland er meget forskellige,
men een ting er mang enige om: Der
finder misbrug sted.
Argumenterne for indførelse af re-
striktioner er klare. Der er jo ingen
tvivl om det store misbrug. Der bru-
ges for mange penge til spiritus i
Grønland. Det er skammeligt, at et så
lille samfund årligt drikker millioner
af kroner op.
Men det er et stor spørgsmål om
restriktioner alene kan rette på de
uheldige forhold. Restriktioner kan
nemt have uheldige virkninger, som
gør forholdene endnu værre. Der kan
blive tale om sortbørshandel og for-
øget hjemmebryg. Restriktioner kan
formindske forbruget af penge til spi-
ritus, men drikkeriet bliver ikke be-
grænset af den grund.
Vi har ikke i Grønland de samme
økonomiske forpligtelser som i Dan-
mark. Og det er ved at ødelægge os
grønlændere. Da Grønland blev en
del af Danmark, ønskede vi ligestil-
ling på alle områder. Men det er langt
fra blevet til virkelighed. I Danmark
kan man ikke få tag over hovedet, med
mindre man har sparet penge til ind-
skud. Det er kostbart at søge læge-
hjælp, hvis man ikke er medlem af en
sygekasse. Man kan nævne mange an-
dre økonomiske forpligtelser, som dan-
skerne har. Danskerne er nødt til at
ofre penge på andre formål end spi-
ritus. Men det skal ikke forstås sådan,
Mac Baren
De 3 mest solgte Mac Baren tobakker
lej en bil nu
m ferien
derhjemme
jeg vil gerne omgående og uden forbindende
have tilsendt Deres prisliste for autoudlejning!
NAVN:____
STILLING:
ADRESSE:
så står den
parat til Dem
, nar De.
kommer hjem
Hos Pitzner Auto kan De på fordelagtige vilkår leje bilen til
ferien - et hvilket som helst mærke. Klip kuponen ud, udfyld
og send den til os allerede i dag, så De har Deres ferievogn
hele ferien - det går legende let hos Pitzner Auto!
PITZNER
HAUTO
INTERNATIONAL AUTO UDLEJNING
TROMMESALEN 4. KØBENHAVN V
Telegramadresse: PITZNERAUTO
at alle danske er afholdsmænd. I Dan-
mark findes der også mennesker, for
hvem spiritus er et problem.
Men vi har i Grønland ikke de
samme økonomiske forpligtelser som i
Danmark. Man kan flytte ind i en
ny, moderne lejlighed uden en rød
øre på lommen. Man søger læge uden
sygekassebog. Man må se at få afskaf-
fet den slags forhold, der stammer fra
kolonitidens skånepolitik. Vi vil synke
dybere og dybere sålænge barnepige-
mentaliteten hersker. Grønlænderne
var i gamle dage deres forpligtelser
bevidst. Det er ikke mere tilfældet.
For megen hjælp ødelægger os. Så-
længe disse forhold eksisterer, vil den
grønlandsk Jeppe drikke uden be-
kymring.
Vi må hurtigst muligt få de samme
forpligtelser som andre borgere i det
danske rige. Det kan ikke være me-
ningen, at Grønland — en del af det
danske rige — bliver „de skibbrud-
nes ø“.
Egedesminde, 29. marts 1969.
Gunnar Berthelsen.
Ingen besvær med piger
I forbindelse med omtalen af skolen
i Julianehåb i A/G nr. 5 står der til
sidst en udtalelse, som er refereret som
mine ord, og som jeg derfor føler mig
foranlediget til at korrigere.
Det er ikke rigtigt, at vi har besvær
med pigerne på kostskolen, fordi de
ikke kan modstå fristelserne i byen.
Dette er heller aldrig blevet udtalt i
forbindelse med interviewet. Men uden
for interviewet har jeg til Hans Ja-
nussen sagt noget i retning af, at der
hviler et stort ansvar på skolens le-
delse og de lærere der har med kost-
eleverne at gøre, over for såvel elever
som over for disses forældre. Og her
ligger der et større ansvar i at passe
på pigerne, som nemmere kan lade sig
lokke på gale veje af byens uheldige
elementer og fristelser.
Naturligvis gør skolen alt for at
passe så godt som muligt på såvel
de drenge som piger, vi har på kost-
skolen, så forældrene uden bekym-
ring kan sende deres børn på kost-
skole til fortsat skolegang, og derfor
findes der også ret strenge ordens-
regler, som vi må forlange eleverne
følger.
Endvidere skal jeg oplyse, at den
omtalte voldtægt fastelavns mandag
ikke drejede sig om en pige fra kol-
legiet, og at denne oplysning heller
ikke er givet i forbindelse med Hans
Janussens stillede spørgsmål om sko-
len i Julianehåb.
Helge Schultz-Lorentsen, skoleinsp.
fNordisk Bro wn Boveri
Vester Farimagsgade 7, Kbhv. V.
Tlg.-adr. NORDBOVERI
Leverandør af radiofonisendere,
kortbølgetelefonanlæg samt elek-
triske apparater til elektricitets-
værker.
autdlakåtitsissautinik, nalunaera-
suartautinik ingnåtdlagissiorfingni-
lo atortugssanik niorKutilik.
skift til
HAMMRtHOR
UNDERTØJ
- fremstillet af specielle bløde og
elastiske bomuldsgarner - syet
med fladsøm, der ikke generer-
pasformen er perfekt - det vil De
snart opdage!
Alle størrelser og modeller til
drenge og mænd i farvet eller
hvidt net, interlock og rib-rib.
Er planlæggerne ikke
ved at begå en fejl?
Man er efterhånden træt af den me-
gen snakken om befolkningskoncen-
tration. Befolkningskoncentration har
uden tvivl sine fordele. Vi kan godt
forstå, at man derved vil opnå bedre
skolegang, oplysning og bedre sociale
forhold.
Vi, som bor i bygderne, er kede af,
at vi får mindre for vore fisk end by-
boerne. Vi er også kede af, at man
ikke længere må indhandle nr. 1 sæl-
skind. Indhandlingsmæssigt er vi rin-
gere stillet end byboerne, men vi skal
ligesom byboerne afdrage lån til hus
og båd og prøve på at spare sammen
til nye anskaffelser.
Skal vi virkelig straffes, fordi vi
ikke ønsker at flytte?
Fiskeproduktionen går mere og mere
tilbage i de senere år, skønt fiskered-
skaber og fartøjer er blevet langt
bedre end tidligere. En af grundene
hertil er, at vore politikere og plan-
læggere efterhånden betragter byerne
som de eneste produktionssteder. Man
vil have bygderne afskaffet. De kan
ikke betale sig, siger man. Men det er
ikke rigtigt. Jo færre bygder, des
større tilbagegang i produktionen.
Det kan ikke være ligegyldigt, om
man nedlægger en bygd, der produce-
rer 200 tons fisk om året. Er myndig-
hederne klar over det?
De fleste af tilflytterne bliver land-
krabber i byerne. Folk, der var gode
producenter i bygderne, går til grunde
i byerne. Hvilken byboer ønsker også
et så hårdt erhverv som fiskeri?
Man må i disse år prøve på at ind-
drage andre fiskearter end torsk i
produktionen i bygderne. Fiskearter
som rødfisk, havkat, helleflynder og
hellefisk kan indgå i produktionen,
hvis man forsyner bygderne med fry-
se- eller køleanlæg. Disse fiskearter
optræder jo efterhånden i større
mængder end torsk.
Hvor store mængder fisk fanger I
om året i bygderne? er der måske
nogen, der vil spørge. Svaret er: Vi
kan ikke fange andet end torsk. Vi
kan jo ikke komme af med andre
fiskearter. Der er flere bygder som er
rige på fisk, men som ikke kan pro-
ducere, fordi man ikke har mulighed
herfor.
Det synes også forkert på længere
sigt, at KGH bliver ved med at an-
skaffe sig linebåde. Det er ikke staten,
men de frie erhververe, der skal pro-
ducere. Fryserier er billigere end line-
både og trawlere. Dem skulle man se
at få anskaffet først. Fiskerne får
større lyst til at gøre noget ved deres
erhverv, hvis de har mulighed for
at indhandle fangsten.
Kommunalbestyrelserne har flere
gange over for myndighederne påpe-
get det uheldige ved bygdernes ned-
læggelse. Men det har ikke hjulpet.
Jeg håber, at med mit indlæg får
myndighederne et og andet at tænke
på.
Peter Davidsen,
K’agssimiut.
Erhvervsstøttens betingelse
I et interview på forsiden af Grøn-
landsposten nr. 4 af 20. februar 1969
udtaler fisker Arne Jensen, Nanorta-
lik, bl. a.:
...... Det værste er dog, at man
ikke kan få lov til at lande sin fangst,
hvor man vil. Vi, der har fået er-
hvervsstøttelån med statstilskud, er
forpligtet til at sælge fangsterne il de
grønlandske fiskerianlæg. Jeg vil hel-
lere forerække selv at betale 30 pro-
cent af kutterens pris, som jeg fik i
statstilskud og selv bestemme, hvor
jeg vil sælge fangsterne".
I denne anledning ønsker Ministe-
riet for Grønland at redegøre for bag-
grunden for den betingelse, der ganske
rigtigt opstilles for erhvervsstøttelån
og -tilskud til store fiskerfartøjer, og
som går ud på, at fartøjet skal anven-
des til fiskeri, og fangsterne sælges til
grønlandske fiskerianlæg.
Forklaringen hænger sammen med
den vedtagne fiskeripolitik, som bl. a.
går ud på at skabe et samarbejde mel-
lem fiskerianlæggene i land og de hav-
gående helårsfiskerfartøjer.
Erhvervsstøttens store tilskud på
indtil 30 %> og billige lån med kun
4 °/o rente til disse fartøjer ydes ikke
alene, for at fiskerne kan opnå en
rimelig indtjening, men også for at
landanlæggene kan få tilført råvarer
hele året rundt og derved give be-
skæftigelse hele året til arbejdskraf-
ten i land.
Det ville skade beskæftigelsen i land
og fiskerianlæggenes rentabilitet, hvis
de store helårsfiskerfartøjer landede
deres fangster uden for Grønland eller
blev anvendt til andet end fiskeri, og
det er derfor den omtalte betingelse
stilles for ydelse af erhvervsstøtte til
disse fartøjer.
For en ordens skyld tilføjes, at hvis
en fisker køber et fartøj uden er-
hvervsstøtte, kan han lande fangsterne
hvor som helst.
Fisker Arne Jensen udtaler end-
videre, at man ikke har glæde af til-
skuddet, hvis man f. eks. bliver nødt
til at sælge fartøjet efter nogle års
forløb. — Hertil bemærkes, at den ny
erhvervsstøttelov bestemmer, at til-
skud ydes i form af rente- og afdrags-
fri lån som aftrappes, således at man
skal tilbagebetale en del heraf, hvis
lånet af en eller anden grund forfal-
der. Det kan ovenikøbet i givet fald
bestemmes, at tilbagebetaling ikke
skal ske (evt. på betingelse af, at rest-
beløbet fremtidig forrentes og afdra-
ges som et almindeligt lån).
P. m. v.
Erik Hesselbjerg.

<?>*

a