Atuagagdliutit - 17.04.1969, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39. 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement + porto, Godthåb ..................... kr. 43,40
Årsabonnement + porto, Danmark og øvrige Grønland .. kr. 61,30
Løssalgspris ............................................ kr. 1,50
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Nungme ............... kr. 43,40
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Danmarkime
Kal.-nunåtalo sivnerane .............................. kr. 61,30
pisiarineKarnerane ...................................... kr. 1,50
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI . GODTHÅB
NQngme sinerfssap kujatdliup naKiteriviane naKitigkat
Med turismen —
som med torsken
T F. Grønlands hovederhverv, fi-
skeriet, er stadig i vanskeligheder. I
det første kvartal i 1969 har torske-
fiskeriet ganske vist kunnet opvise en
lille fremgang i forhold til samme pe-
riode sidste år, men udsigterne for
bundgarnsfiskeri er ikke gode. Der er
al mulig grund til at tro, at bund-
garnsfiskeriet slår fejl også i år, lige-
som det har været tilfældet i de se-
nere år. Vejret driller. Der er vinter i
abentvandsbyerne. Nu i midten af
april holder nattetemperaturen sig
konstant på minus 10 grader. Det er
helt ekstraordinært.
Mange udenlandske trawlere har
forladt bankerne ud for Grønland.
Torsken udebliver — eller forsvinder
den? Det er ikke heldigt for Grønland,
der har fiskeriet som hovederhverv.
Det er på tide, at man ser sig om
■efter et andet erhverv, der kan sup-
plere det svigtende fiskeri. Landsrådet
skal også i denne samling drøfte mu-
lighederne for turisme i Grønland. Der
er store muligheder. Det er alle sag-
kyndige enige om. Men hvordan skal
man gribe sagen an? Det er det, man
skal prøve på at finde ud iaf.
I dette nummer af Grønlandsposten
foreslår hotelejer Knud Rasmussen
Godthåb, at man snarest muligt ned-
sætter et råd, som skal tilrettelægge
turist- og hotelindustri i Grønland.
Han slår også til lyd for, at man fra
nu af begynder på uddannelse af grøn-
landsk hotelpersonale. Knud Rasmus-
sen tror i øvrigt ikke, at man skal
være bange for at investere penge i
turismen. Det er en slags eksportfor-
retning, siger han.
Det er glædeligt, at man nu gør al-
vor af uddannelsen i Grønland. Men
der er den hage ved det, at spørgs-
målets vigtighed først er blevet for-
stået på et så sent tidspunkt. Meget
havde i dag været anderledes, hvis
man i tide var begyndt på erhvervs-
uddannelsen og havde udnyttet tor-
sken, mens den var her.
På turismens område er der ved at
ske det samme som med torsken, si-
ger hotelejer Knud Rasmussen. Store
hotelkoncerner er interesseret i at
bygge hoteller i Grønland. Derfor ha-
ster det med at begynde, mens tid er.
Men hvorfra får man de nødven-
dige penge til hotelbyggeri? — I disse
år bevilger Danmark årligt 600 mili.
kr. til Grønland. Kan nogle af disse
midler ikke bruges til at opelske tu-
ristindustrien? Hvorfor er myndighe-
derne så bange for at investere i an-
dre erhverv end netop torskefiskeriet?
Er der ingen fremtid i turismen i
Grønland, som efter eksperternes ud-
sagn ad åre kan blive et af de førende
turistlande i verden?
ama kingussaulernerpugut?
• F. nunavtine inutigssarsiutit pi-
ogårnerssåt, aulisarneir, sule ajornar-
torsiorpoK. 1969-ime Kåumatine su-
-lugdlerne pingasune sårugdlingniar-
neK sujornamut naleriuutdlugo sujua-
NalårsimagaluarpoK, bundgamerssor-
dluarnigssardle neriunartoKarpiångi-
faK. ilimanarpoK bundgarnerssornig-
ssax ukioK måna åma iluagtingitsoru-
mårtoK, sordlume ukiune kingugdler-
ne taimatut pissoKartarsimassoK. sila
eikumitdliortuarpoK. igdloKarfit siku-
ssångitsut måna ukiorigssuput, aprilip
KiterKunerane unuit tamaisa Kulinik
lssigtuardlune, ukiup taimailinerane
KaitutigoKissumik.
nuname avdlamiut kilisautaisa a-
■PerdlaKissut avativtine ikangnerssuit
Kirnagarsimavait. sårugdlingoK tåku-
kurnångitdlat — tåmarsimanerput-
blunit? tamåna nuåningeKaoK nunav-
ffnut sårugdlingniarnermik inutig-
ssarsiuteKartumut.
rnåna pivfigssångorsimavoK inutig-
ssarsiumik avdlamik aulisarnermut i-
Pgerdlanerdliortumut tapertausinau-
ssumik ujardlisavdlune. landsrådiv-
dlume måna katerssunigssamine nu-
Pavtine takornariartitsissarnermut tu-
Pgassut OKatdlisigisavai. tamatumuna
PeriarfigssaKaKissoK påsisimangnigtut
famarmik OKautigissarpåt. Kanordle
diordlune takornariartitsissalernigssaK
sulissutigineKåsava? tåssauna tamåna
PåsiniarneKartugssaussoK.
Atuagagdliutine normorume uvane
Nungme hoteliutilik Knud Rasmussen
sujunersuteKarpoK piårnerpåmik
rådeKalersitsinigssamik nunavtine ta-
kornariartitsinermik ånrigssussissug-
ssamik. inåssutigå månangåK kalåt-
dlinik hoteline sulissugssanik dliniar-
titsinigssaK. Knud Rasmussen isuma-
karportaoK takornariartitsinermut a-
PingaussalinigssaK ånilångatigissaria-
KangitsoK, avamungOK niorKusiorner-
fut tamåna issigissariaKarmat.
nuånerpoK nunavtine iliniartitsineK
måna pimorutdlugo ingerdlåneKaler-
Paat. tåssale ajoKutå tamatuma pi-
PgaruteKåssusia kingusigpatdlåmik
Påsineicarsimangmat. nunavtine pi-
ssutsit uvdlumikut avdlaorxajaKaut
indtigssarsiutit tungaisigut iliniartit-
sineK pivfigssaugatdlartitdlugo aut-
dlarnerneKarsimassugpat sårugdlitdlo
tåkusimåratdlarmata iluaKutiginiar-
neKarnerusimassugpata.
takornariartitsinerup tungåtigut så-
rugdlit angnerussumik iluaKutigini-
arneKarsimångineråtut måna pisso-
KaralugtualerpoK, hoteliutilik Knud
Rasmussen OKarpoK. avdlamiut hoteli-
utiligssuit soKutigivdluinarpångox nu-
navtine hoteliliornigssaK. taimåitu-
migdlugoruna autdlartinigssaK nuki-
ngiutariaKalersimassoK, pivfigssaugat-
dlartitdlugo.
sumitdle aningaussat hoteliliomig-
ssamut pissariaKartut pineKåsåpat? —
ukiune måkunane Danmarkip ukiu-
mut 600 mili. kr. nunavtinut atugag-
ssångortitarpai. aningaussat tåuko i-
lait atorneKarsinåungineramik takor-
nariartitsissarnigssap autdlarnersar-
neKarnigssånut? soruna pissortat tai-
ma årdlerigitigigåt inutigssarsiutitigut
sårugdlingniarnerungitsumut ani-
ngaussalinigssaK? nunavtine takorna-
riartitsissarnigssaK sujunigssaKångi-
nerame, måssa påsismangnigtut o-
Kautigissaråt ukiut ingerdlaneråne
nunarput silarssuarme takornariartit-
sivfiunerpåt ilagilersinaugåt?
Rapport om hvor
Grønlandske Handel
skal placeres
Embedsmændenes overvejelser om
placeringen af Grønlandske Handel
ventes at være grønlandsminister A.
C. Normann i hænde om kort tid.
Ministeriet for offentlige arbejder
vil til den tid have færdigbehandlet
rapporterne fra de ti kandikater, Hirs-
hals, Frederikshavn, Ålborg, Nørre-
sundby, Hanstholm, Esbjerg, Nyborg,
Kalundborg, Skælskør og København.
Det formodes i Ministeriet for Grøn-
land at de koordinerede rapporter
straks går til ministeren, og at der
forholdsvis hurtigt kan træffes en af-
gørelse.
Ministeren for offentlige arbejder,
Ove Guldberg har tidligere sagt, at
beslutningen om placeringen af Grøn-
landske Handel, formentlig er truffet
inden den 5. juni.
imigagssaK kalåtdline
a j ornartor siutaulmgila ?
imigagssamik atuinerdlugtut ukiut nulit ingerdlaneråne nakor-
sarneKarsinaujungnaertarput, atuinikinerugaluartutdlo ukiut 15
Kångiunerisigut — manalo ukiut 15-it Kangiutilerput imigag-
ssaK Kalåtdlit-nunåne kigdlerutitaungmat
agdl.: Torben Hvam
OKatdlisigineKartaKaoK Kalåtdlit-
nunåne imigagssap atugaunerata ang-
nertusiartuinarneratigut inuiaKatigit
kalåtdlit ulorianartorsiortineKalisa-
nersut. isumat åssigingisitåKaut, av-
dlatutdlume inerneKarsinåungilaK. a-
perKume tåuna ajornakusortuvdluni-
lo misigissutsimut tungavoK, åssigi-
ngitsungordlugo issigineKarsinaussoK.
alkohol inup perKissusianut tarni-
nganutdlo åssigingitsumik suniute-
KartarpoK. alkohol-ip ajornartorsiu-
taulersinauneranik apernut taimai-
livdlunisaoK nakorsat akuliuvfigissag-
ssaråt. tamåkule tungånit OKatdliner-
mut peKataussoKarpatdlångilaK, na-
korsaunerup Preben Smith-ip kingor-
nagut.
kommissione
imigagssap ajornartorsiutauneranut
kommissione isumaliutigssissumik
sarKumiussaKarnialerame nakorsat
isumåinik åmåtaoK tusarniaisimavoK.
imigagssamut ingmikut påsisimassa-
lik, nakorsauneK Arentsen Glostrup-
ime nålagauvfiup nåparsimavianérsoK
sågfigineKarsimavoK. nakorsauneK ki-
nuvigineKarsimavoK nakorsartaria-
lingmik imerajugtungorsinaunerup u-
lorianarsinaunera KanoK angnertuti-
ginersoK nautsorssusiorniarKuvdlugo
Kalåtdlit-nunåne kisitsisit imigag-
ssartomermut tungassut najorKutara-
lugit. tamatumale kingunerisimavå,
tamåna pisinåungitsoK påsissutigssat
ardlaKarnerussut pigssarsiaritinagit.
atuineK
taimatut nautsorssusiornigssame
påsissutigssat pissariaKartut ilagåt
imigagssamik atuinerup inuiaKati-
gingne KanoK avguatårsimanera — tå-
ssa KanoK amerdlatigissut imigagssaK
pisinaussartik tamåt imerninartarne-
råt.
kommissione nangminérdlune ag-
dlagpoK „OKautigineKartuartussoK Ka-
låtdlit-nunåne imigagssartomeK inug-
pagssuarne angnertussutsimigut åssi-
giåKissoK."
■kisitsisinigdle påsissutigssanik er-
Kordluartunik navssågssaKångilaK.
Kalåtdlit-nunåne inuiaKatigit påsi-
ssagssarsiorfiginerane udvalge USG
misigssuinermine nalunaerpoK, „ka-
låtdlit igdloKatigit atausiåkåt misig-
ssuivfigineKarneråne påsineKarsima-
ssok, igdloKatigit 20 procentisa imi-
gagssartortagkat agfait imertaråt. tai-
mailivdlune imigagssap angnertuvat-
dlåmik atugaunera inuiaKatigit ilåinå-
ne ajornartorsiutauvoK." (USG. Alko-
holsituationen i Vestgrønland, 1961,
Klip. 8). kisitsisit taineKartut Dan-
markimit Sverigimitdlo avguaKatigig-
sårnerusimåput, atuinerup tungåtigut.
Kristeligt Dagblad:
Carlsbergfondet har bevilget profes-
sor, dr. phil. W. Dansgaard, H. C.
Ørsted Instituttet, 55.000 kr. til en
ekspedition til den nu nedlagte ameri-
kanske station Camp Century på ind-
landsisen. Sammen med amerikanske
videnskabsmænd vil et hold forskere
fra H. C. Ørsted Instituttet i Køben-
havn trænge ned i en 300 meter lang,
skrå skakt, der fører fra sneoverfladen
ned til is dannet under den Store nor-
diske Krig i begyndelsen af 1700-tal-
let. Her vil man foretage isotopstudier
og radioaktive dateringer, og det er på
høje tid, at disse muligheder bliver
udnyttet, idet skakten snart vil være
mast sammen af trykket fra ismas-
serne.
1400 M LANG ISKERNE
I 1966 lykkedes det amerikanerne
at bore helt ned til bunden af ind-
landsisen i Nordgrønland. Med bjerg-
ningen af den 1400 meter lange is-
kerne fik videnskaben et middel i
hænde til .at bestemme klimaets va-
riationer gennem de sidste 100.000 år.
Metoden, der blev udviklet for 15 år
siden på Københavns Universitet, er
baseret på, at koncentrationen af ilt-
dsotoper i isen er et mål for tempera-
turen på den tid, da isen blev dannet.
På H. C. Ørsted Instituttet har man
i det sidste års tid, med støtte af
kisalo påsineKarsimavoK (isumaliu-
tigssissume taineKarérsume Kup. 9)
„Kalåtdlit-nunåta Kitåne 1956—57-
ime misigssuinerme igdlut agfaisa a-
ningaussarsiamik 3 procentiånik
mingneK imigagssamut atortaråt, ig-
dlutdlo 5 procentisa kisimik aningau-
ssarsiamik 10 procentiat sivnerdlugo
imigagssamut atortaråt." — kisitsisit
tåuko Danmarkimérsunik nalerKiu-
niarfigssaKångitdlat, pissutsit åssigl-
ngissuteKarpatdlåmere pissutauvdlu-
tik. påsineKarsimavortaoK imigagssap
kigdlilersugaujungnaersitaunerata ki-
nguninguagut atornerdluiniartartut i-
kigmagagssaujungnaersimassut.
imigagssap ajornartorsiutauneranut
kommissionip isumaliutigssissutainit
angnertunerussumik påsissutigssarsi-
ssoKarsinauvoK. tamatumunga perKU-
tauvoK KGH-p imigagssanik tunissar-
tagkane nalunaerusiugarisimangma-
git, taimalo ajornartorsiornarpatdlå-
ngitsumik USG-ip nalunaerusiainut
ilånguneKarsinausimavdlutik.
imigagssap nagdliutorsiutau-
ssarnera
imigagssamik ingmikut påsisima-
ssagdlup påsissutigssatut amigautigi-
ssaisa ilagåt pigssaKarniarnikut su-
niutigissartagai. uvdluinarne inuner-
me nagdliutorsiornernilo imigagssap
KanoK pingåruteKartiginera åmåtaoK
angnikitsuinarmik påsissutigssaKarfi-
gineKarpoK. åssigmgitsunigdle torKå-
maveKarniartariaKarpoK.
kalåtdlit nagdliutorsiortarneråne i-
migagssartortarneK angnikitsuinåu-
ngitsumik pingåruteKånguatsiarpoK.
nalivtinit pissut ilagåt magister Bent
Jensenip misigssugarisimassai „eski-
mut nagdliutorsiortarnerat" (1965). tå-
ssuna takutineKarpoK, tamåna KanoK
angnertutigissumik nunaKarfingne
mingnerne sule atugautigissoK. USG-
ip tåuna ilåssutigssaKartisinauvå nu-
naKarfingnit angnerussunik pissunik.
tåukunungalo ilånguneKarsinåuput
nunaKarfingnut pissut takussartagåt,
kalåtdlit inuiaKatigigtut ikigtuinau-
ssut akornåne tåkuitsorneKarsinåu-
ngitsut.
tamåko tamaisa atautsimut katipa-
tårdlugit pigssaKamikut atuiniartar-
neK suniuteKarsimassoK imigagssar-
tortarnerup angnertoKatigingmik av-
guarsimaneranik påserigkat najorKU-
taralugit. kommissionile tåuko pivdlu-
git OKautigissaKarpatdlårniarsimångi-
laK.
nakorsarneKarsinaujungnaerneK
påsissat tåuko tungavigalugit naut-
sorssusiomiarsinauvugut imigagssar-
tomeK nakorsarneKarsinaujungnaer-
dlune atutilersinaunersoK. nakorsau-
Carsbergfondet, målt isotoperne i så
at sige hver tredje meter af boreker-
nen. Resultaterne viser ikke alene i
store træk overensstemmelse med alle
hidtil kendte klimasvingninger i an-
dre dele af verden, men de viser til-
lige, at klimaet varierer i perioder af
120 og 1000 år. Derved åbner der sig i
princippet muligheder for at forudsige
hovedtrækkene i den fremtidige kli-
maudvikling.
Først må imidlertid de resterende to
tredjedele af borekernen gennemmå-
les, ligesom de allersidste århundre-
ders isotopvariationer må studeres i
detaljer. Dette sidste gøres bedst i
Camp Century på indlandsisen.
De klimabestemmelser, der alle-
rede er foretaget, har vist sig at ka-
ste nyt lys over den kulturhistoriske
og den zoologisk-botaniske udvikling.
neK Arentsen isumaKarpoK, imertar-
tut 10 procentisa imigagssap nunamut
erKuneKartartup 60—70 procentia i-
mertaråt. tdssalo tåuko 10 procentit
pineKartut ukiumut imigagssaK 80—90
liter imertarsimåsavåt, tåssalo nakor-
sarneKarsinaujungnaerdlutik imera-
jugtungortartut imertagaisa angner-
tOKatåt.
Kularnångilardle inuit ikingnerssåi-
nångue taima angnertutigissumik i-
mertartut. tamatumale igdluatigut i-
nugpagssuput imertoruj ugssuarnik,
nauk ukiumut 80—90 liter angusså-
ngikaluardlugo. literit tåuko angner-
tOKatigåt snaps-ip literip KerKanit
angnertunerussup uvdlormut imerne-
Kartarnera, avguaKatigigsitdlugo.
imerajugtungoriartornerup
sivisussuserissartagå
angnikinerussumigdle imertaraluar-
tutaoK imerajugtungorsinaussarput,
taimåitungornigssamingnut pivfigssaK
sivisunerussoK atortaraluardlugo.
nautsorssuligineKartarpoK atuipilung-
nikut imerajugtungortut ukiut Kulit
ingerdlaneråne taimåitungortarput,
angnikinerugaluartumigdlo atuissut
ukiut 15-it imalunit 20-t ingerdlanerå-
ne imerajugtungorsinauvdlutik.
imigagssaK kigdlérutitauvoK 1954-ip
nålernerane. tåssalo ukiut 15-it mana
Kångiuput. avdlatut OKautigalugo, tå-
ssa mana inugpagssusåput ukiune ima
amerdlatigissune, misiligtagkat najor-
Kutaralugit imerajugtungorfiusinau-
ssume, imigagssamik atuerérsimassut.
kingunerisinaussålo piarérsimavfigi-
ssariaKartoK tåssa, erininarsingitsoK
imerajugtut nakorsarneKarsinaujung-
naersimassut amerdliartupiliilersinau-
nigssåt. amerdliartornigssåt tåssångåi-
narujugssuaK åma pisinauvok, pissu-
tigalugo ilarpagssue atautsikordluina-
ngajak imigagssamik atomerdluiner-
mik autdlartitsisimåsangmata.
imerajugtunut akigssanångilagut
inuiaKatigit imerajugtungorsimassu-
nik KanoK amerdlatigissunik ilaKarsi-
naunigssartik akornutiginago pisi-
nåupat?
inuiaKatigit åssigingitsut imerajug-
tunik åssigingitsumik amerdlåssusi-
lingnik akigssaKartitsisinåuput. inuia-
Katigit pigigsårtut Kangånit Kagfariar-
torsimassut, sordlo danskisut itut, i-
merajugtunik tunissagssiornerme su-
leKatausinaujungnaersimassunik iki-
ginagagssåungitsunik amerdlåssuse-
Kaleréraluartunik akornutigssarsigat-
dlarnaviångitdlat.
inuiaKatigit kalåtdlisut itut ardla-
lingnik pissuteKartumik nunarssuar-
miunit avdlanit imerajugtunertik piv-
dlugo sulisinåungitsoKarnigsså axtor-
narnerussugssauvoK. inuiaKatigingme
kalåtdlit aitsåt inerisarneKalerugtor-
put, inuiaKatigingnut tamåkissumik
piumassaKartorujugssuarmik.
tamatumungalo atassumik kalåtdli-
ne ajornartorsiutit pingåruteKartutut
issigissariaKartut ilagåt inuiaKatigit
mérarpagssuartaKarmata sule sulinia-
lersinåungitsunik. kalåtdlit mérartai-
sa angerdlarsimavfingne imerfiuvat-
dlårtunitut akornuteKalersinaunerat
uvane pingilara. erKarsautigineruva-
rale inuiaKatigit inersimassunik tuni-
ssagssioKatausinaussunik sulissugssa-
kipatdlårnerat mérKat (utorKaitdlo)
ilångutdlugit pilersorumavdlugit. tai-
måitumik imigagssaK pissutigalugo
sulisinau j ungnaertugssat inuiaKati-
gingnik erKuinerujugssussugssåuput.
Kalåtdlit-nunåta ineriartortineKame-
ra akornusisavåt. kisalo mingneru-
ngitsumik ikiorsiniarnikut suliniarne-
rup inerisarneKarnera akornusxsav-
dlugo, autdlarterKårnerminit imera-
jugtunit suliagssaKartitauvatdlårner-
migut.
pissutsit ardlerinaKaut
pissutsit årdlerinautilerujugssuput,
taimåitumigdlo kingusinångilaK uv-
dlumikungåK inuit imigagssap inug-
siångortisimassaisa ilamininguisalunit
ånåunialerérnigssåinut. tåuna pivdlu-
go kingusingnerussukut erKartuiu-
mårpugut.
månåkugatdlartoK OKautiginarsl-
nauvarput, uvdlumikut imigagssap
Kalåtdlit-nunåne ulorianartorsiortit-
sinera KularineKåsagpat, tauva naut-
sorssutiginartariaKarpoK, KularneK ta-
måna sivisunerussumik atåinarsinau-
jungnaingajalermat.
A/S Nordisk Solar Compagni
Rosenborggade 3
København K
Elektriske artikler og belysninger en gros
Isotopstudier 300 meter
under Grønlands is
55.000 kr. fra Carlsbergfondet til hold af forskere fra H. C. Ørsted Instituttet.
11