Atuagagdliutit - 17.04.1969, Blaðsíða 10

Grønlandsk smykkeindustri
Der har i A/G været luftet et slags håb om en fremtidig smykkeindustri i
Grønland, men artiklerne lover mere end virkeligheden kan holde.
Der har i løbet af den sidste halv-
del af 1968 i Grønlandsposten frem-
kommet en del mere eller mindre sen-
sationsprægede artikler om smykke-
stensslibning i Grønland. Der har
endog været luftet et slags håb om en
fremtidig grønlandsk smykkeindustri.
Som ukritisk læser af disse artikler
kunne man nemt få den opfattelse,
at hvemsomhelst kunne starte sit eget
stensliberi, altså så nemt, at der på det
nærmeste kunne blive tale om en
grønlandsk folkekunst.
Jeg mener, at disse artikler lover
mere end virkeligheden kan holde, og
jeg skal i det følgende gøre rede for
hvorfor.
I parantes bemærket har sikkert
kun et ringe antal mennesker fået no-
get ud af disse artikler, hovedsageligt
fordi, der forekommer så mange frem-
medord og begreber, der for de sid-
stes vedkommende endnu på det nær-
meste er ukendt i det grønlandske
samfund.
I min kælder har jeg selv opstillet
et lille stensliberi, der foruden at
blive benyttet til fremstilling af mi-
kroskopiske præparater med geologisk
øjemed, også benyttes til en beskeden
smykkestensfremstilling. Udstyret be-
står af en sav, der kræver vandkøling
under tryk, og en slibeskive, og med
disse to hjælpemidler kan jeg udsave
mindre sten og slibe og polere dem i
simple former. De nærmere detailler,
der vedrører savens og slibeskivens
funktion, behøver jeg ikke her ofrer
flere ord på, men jeg bør nævne, at
alle indkøb i den færdige opstilling ud-
gør omkring 1000 kr. Hertil kommer
så en stor, ikke nøjere kendt arbejds-
indsats. Ideen i konstruktionen er min
egen og er summen af de mange erfa-
ringer, jeg har høstet under et langt
geologistudium ved geologiske insti-
tutter, hvor slibe- og skæreudstyr be-
nyttedes. (Som et tillæg kommer for-
skellige værkstedsarbejder, hovedsa-
geligt drejebænksarbejder, som jeg
ikke selv kunne udføre).
På forhånd vidste jeg altså, hvordan
opgaven skulle gribes an, og resulta-
tet kan bedst vurderes ved at for-
tælle, at et færdigkøbt udstyr med de
samme funktioner, ville have kostet
op mod 10.000 kr.
Når et værksted står færdigt byder
fremskaffelsen af materialer til pryd-
stensfremstillingen ikke på større van-
skeligheder, i hvert tilfælde hvis man
ikke vil konkurrere på et større mar-
ked. For som ovenfor nævnt kan man
med det her beskrevne udstyr kun
slibe og polere sten og mineraler i
simple former, men på ingen måde
Ep det ydelse
De bp ude efter
...og okonomi?
så stop op ved '69 Moncury.
En stor del af det De køber i en ’69 MERCURY er tillid. Tillid til, at den er konstrueret til
at præstere topydelse, så længe båden er Deres — med et minimum af vedligeholdelse.
Tag f. eks. det driftssikre Thunderbolt tændingssystem uden platinkontakter — det er
standard på alle Mercury-modeller fra 50 HK og opefter. Det giver den kraftigste udlad-
ning, den varmeste gnist og en endnu større rækkevidde for tændingsgnisterne — både
med hensyn til motoromdrejninger og motorydelse — end noget andet tændingssystem
i marinemotorer. Tændrørene holder 10 til 20 gange længere, og der er ingen svage
punkter som f. eks. platinstifter, som slides op eller skal udskiftes. Tag også benzin-
økonomien! Den ny Mercury 800 — 80 HK — har fået et helt nyt forbrændingssystem.
Direct charging, der simpelthen er den mest eksceptionelle totakts-nyhed i årtier —
med en helt fantastisk motorydelse og benzinøkonomi. Den ny Mercury 75 — 7 ’/a HK —
har større motorkraft og mindre vægt i en helt ny HK-klasse. Det er noget, der kan
flytte sig — og trods de er den nærig med benzinforbruget. Mercury '69 har alt i sig —
kom og se det ny Mercury ’69-program fra 4 til 125 HK.
sulivdluarsinauneK piumassariviuk
.... åmalunit økonomi pitsaussoK?
„69 MERCURY“-mik pisiningne pisiagssavit ilagfsavåt tatigissariaKåssusia. såkortuner-
påmik sulislnångordlugo sananeKarsimanerata tatigissariaKåssusia — taimåisaorme pi-
ginerata nalåne mingnerpåmik aserfatdlagtailiorneKaraluardlune. åssersQtigalugo taigl-
nartigo Thunderboltimik ikftautå unigtQjaitdlulnartok — tåuna Mercury-modelline 50-inTt
Kumut HK-lingne amane standardimik piuvoK. tåuna kissarnerpåmik ingnåtdlangneKar-
tarpoK ingnåtdlangnernigdlo angumatdluarslnaunerulersitsissardlune — motorip kaujat-
dlariartarnere sulisfnauneralo erKarsautigigåine — motorinutdlo avdlanut angatdlatinut
atugagssanut nalerKiukåine. tændrørit Kuleriåumik 20-riåumigdlunit atanertuneruput, så-
ngfssuteKångitdlatdlo,, sdrdlo platininik nungutdlajassunik taorsersortariaKartagkanig-
dlo. benzinatornikfneralo erKarsautigiuk! Mercury 800 — 80-inik HK-lik — nutåK nutå-
vingmik ikuatdlagtarfilerneKarsimavoK, Direct charging, ukiorpagssuarne totaktinut tu-
ngassumik nutårsiagssane angnerpåK, tåunalo motorip sunisfnauneranik benzinamigdlo
atuiniklnermik tupingnardluinartunik pilersitsissarpoK. Mercury 75 nutåK — 75-inik HK-lik
— motoreKarpoK nukigtunerussumik måssa oKlkaluardlune. nériatdlarKigsoK — taimåi-
kaluardlunile benzinamik erdlitåK. Mercury 69-it sQt tamaisa pigait — ornigdlugit Mer-
cury 69-it 4-nit 125-nik HK-lingnut Kimerdlåriartukit.
FORHANDLERE — niorKutigdlit:
Brøns-Arsuk:
Christianshåb:
Egedesminde:
Frederikshåb:
Godhavn:
Godthåb:
Holsteinsborg:
Jakobshavn:
Julianehåb:
Nanortalik:
NarssaK:
Nipisat—Godhavn:
K'utdligssat:
Sukkertoppen:
Sydprøven:
Magasin Arsuk
K. G. Lauridsen
Burnæs Radio & Foto
J. Gadegård, Tele
Hans Møller, Handelsaktieseskab
Ane Horns Butik
Polarmagasinet, v/ Kaj B. Larsen
Birger Hansen
C. H. Schultz
Brugsen
Victors Magasin, v/ Victor Petersen
Nipisat Brugsforening, v/ Mogens Petersen
Trans-Artic Marine
Sukkertoppens Boligmontering
Mina Magasin, v/ Andreas Adolfsen.
GENERALAGENT:
MARINE AFD.
AARHUS MOTOR
COMPAGNI A#S
SØLYSTGAARDEN. EGAA
TELF. (06) 220833
LEADCRS IN MARINE PROPULSION
FOR 30 YEARS 1939 -1969
International Mercury Outboards Ltd., Fond du Lac, Wis., U.S.A.
udføre ædelstensslibning, som den
kendes fra juvelererens dyreste skuf-
fer. Til ædelstensslibningen kræves
også ædle mineraler, som i hvertfald
indtil nu kun er meget sparsomt kendt
fra Grønland.
De smukke facetslebne sten fra ju-
velererbutikken er også resultatet af
århundredes smykkeslibningstraditio-
ner (for en stor del i Mellem-europa)
og at ville tage nogen form for kon-
kurrence op med disse gamle hånd-
værkere er lige så naivt som at tro,
at enhver kunne flytte sammen med
Thuleeskimoerne og med det samme
være blandt de bedste fangere.
Enhver, der har samlet sten langs
stranden, har oplevet at komme hjem,
og finde, at de før så smukke sten nu
i tør tilstand er grå og uanseelige.
Vædes de igen ses påny deres smukke
farver. I virkeligheden har hele slibe-
processen, billedligt talt, det formål
at skabe en overflade på stenen, der
„ser våd ud“ hele tiden. Tilvirkningen
af glansen på en sten eller et mineral
er, (når der ses (bort fra ædelstens-
slibning) en uhøre enkel proces uden
skabende kunstneriske indslag. En
nærmere betragtning af et udvalg af
smukke smykker viser også, at smyk-
kekunstnerne (sølv- og guldsmede)
aldrig er standset ved den simple
sten, men har udnyttet deres evner
fuldt ud ved indfatningen af stenene.
Her som indenfor andre områder i
kunsten, benytter kunstneren sig af
materialer, der føjer sig forholdsvis
let efter kunstnerens ønsker. Og det
kan sten (bortset fra fedsten) jo ikke
siges at gøre. Med stenenes hårdhed
bliver udtryksmulighederne begræn-
sede og de tilvirkede former meget
enkle.
Konklusionen er, at der ved tilvirk-
ning af simpelt slebne sten (f. eks.
som efter anvisning af Ove Dragsted
givet i Grønlandsposten for ca. et
halvt år siden) først og fremmest kræ-
ves en pengeinvestering, uden at
kunstneriske skabende evner er taget
i brug frem til dette punkt. Gør man
sig disse forhold klart, må man undre
sig over hvor stort „Den grønlandske
smykkeindusri" med sten som emne er
blevet slået op. Endnu mere forundret
bliver man, når man ved hvor rig den
grønlandske tradition er i det let for-
arbejdelige materialer såsom træ, ben
og tand, fedtsten, skindarbejder, bro-
derier o. s. v. Her er bevist en kunst-
nerisk produktion, som jeg synes, det
må være en værdig opgave at videre-
føre og udvikle også på andre mate-
rialer end de traditionelle (emalje,
ler, arbejder i ædle metaller o. s. v.)
fremfor at forfalde til en sensations-
agtig begejstring over uprøvede felter,
der muligvis ikke rummer mulighed
for kunstnerisk skaben på det plan,
man havde forestillet sig.
For mig at se ligger der et stort
arbejde i at få koordineret og udbyg-
get den allerede eksisterende, men til-
fældige, husflid. Salget af husflid fore-
går jo for tiden hyppigst ved at børn
sendes til „danskehuse" og prøver at
afsætte arbejderne (nogle gange til for
høje priser), og husfliden udføres med
henblik på øjeblikkelig fortjeneste.
Men for øvrigt kan jeg ikke sige no-
get klogere om den sag, end det er
gjort af Jens Poulsen i en artikel i
Grønlandsposten i november måned.
Desværre har hans artikel ikke affødt
nogen debat i Grønlandsposten, og her
i Godhavn råder stadigvæk tilfældig-
hederne med de i øvrigt ofte smukke
arbejder, der fremstilles her i byen.
Overalt i Grønland er der folk,
der fremstiller smukke husflidsarbej-
der, og de er en slags kapital for Grøn-
land. Desværre som mange sikkert har
lagt mærke til, er det ofte de gamle,
der er engageret heri, og de unge lader
delvis ligeglade med de traditioner,
de kunne overtage og videreudbygge.
Samerne i Sverige viser os et ek-
sempel på et folkslag, der har kunnet
tage deres husflid med ind i en ny tid;
salget besørges af et stort center, der
også garanterer, at kun kvalitetsvarer
bliver udbudt.
Erling Fundal,
Godhavn.
TORVEGADE 6 . ESBJERG
DIREKTE
MUSIK
IMPORT
ESBJERG MUSIK IMPORT
10