Atuagagdliutit - 17.04.1969, Blaðsíða 20

Radioavisen er underbemandet
Redaktør Jørgen Benzon om de fem år, hvor han sad som chef for Grøn-
lands eneste daglige avis.
„Grønlands radio, klokken er nitten-nul-nul, Radioavisen". Den stemme
høres ikke mere, nogle vil sikkert sige heldigvis, andre vil måske beklage det.
Benzon er rejst og sidder allerede nu i Bruxelles i det internationale sekreta-
riat hos NATO. Inden han rejste spurgte vi ham:
Benzon med familie ved afrejsen. Benzon ilaKutailo autdlalersut.
— Hvorfor nu NATO?
— Hvorfor og hvorfor .. Da vi
havde taget beslutningen om at sige
farvel til Grønland efter fem dejlige
år, var det tanken, at jeg skulle til-
bage til Udenrigsministeriet, hvor jeg
oprindelig kom fra. For nogle måne-
der siden modtog udenrigsministeriet,
der jo er ressort-kontor i Danmark for
civile NATO-sager, en forespørgsel fra
NATO’s informationsafdeling, om der
var mulighed for, om man fra dansk
side kunne besætte en ledig stilling i
afdelingen. Og man var altså så ven-
lig at nævne mit navn især fra
NATO’s side. Det hænger sammen
med, at en af mine opgaver i uden-
rigsministeriet — før jeg fik orlov for
at tage til Grønland — netop var at
tage sig af NATO-informationsarbej-
det. Man kendte mig altså i forvejen,
hvad der i dette tilfælde viste sig at
være en fordel. For mig stod så val-
get mellem en stol i udenrigsministe-
riet, eller en stol ved en international
organisation — og så valgte vi altså
det sidste. Nu bliver det jo spændende
at se om det var det rigtige valg.
TROR PÅ NATO
— NATO er jo noget i vinden, net-
op i disse år. Det er ikke nogen hem-
melighed, at der er vide kredse i Dan-
mark, ønsker at Danmark skal for-
lade organisationen. Tror De selv på
NATO?
— Selvfølgelig tror jeg på NATO,
ellers vil jeg aldrig have accepteret
job’et. For mig står NATO som en
af de vigtigste garantier for, at vi i
den vestlige verden kan fortsætte vor
frie og demokratiske livsform. Uden
NATO ville vi aldrig have opnået det
velfærd og den enorme stigningstakt
i de sociale goder, som er karakteri-
stisk for de frie vestlige samfund. Det
er ikke NATO, der har skabt disse
ting men uden NATO’s sikkerheds-
skjold kunne de ikke være skabt.
NATO har betydet stabilitet og derved
muliggjort, at den vestlige verden
har kunnet udnytte sine ressourcer på
en temmelig effektiv måde. Det kun-
ne der spindes en længere ende om,
men det er jo næppe det, som sam-
talen her skal dreje sig om.
VAR BLEVET SOLGT ....
— Hvorfor kom De egentlig til
Grønland i sin tid?
— Jeg tror, at der hos de fleste
danskere, i hvert fald hos mange, ek-
sisterer et ønske om at lære dette
store land heroppe at kende. I begyn-
delsen af 50’erne, jeg tror der var i
1953 eller 1954 fik jeg lejlighed til, på
en amerikansk arrangeret pressetur,
at komme et smut til Thule. Siden
kom jeg til ambassaden i London. I
presseafdelingen der modtog vi mange
forespørgsler om Grønland. Jeg blev
hurtig klar over, at jeg vidste alt, alt
for lidt om landet. Jeg vendte tilbage
til Udenrigsministeriet, og i 1963 fik
jeg efter ligefrem flere års arbejde
opfyldt et stort ønske: jeg kom til at
Grønland. I mellemtiden var min sø-
ster forresten blevet gift med en grøn-
lænder, Jørgen Egede, Gert Egedes
søn. Kort sagt: jeg var blevet solgt, og
da der i foråret 1964 vist sig en chance
i form af meddelsen om at Radio-
avisen skulle have ny redaktør, slog
jeg til. Jeg søgte stillingen, fik den
og i august 1964 kom vi hertil som
indledning til en næsten fem-årig pe-
riode, der altid vil stå for mig som
de mest interessante, mest spændende
og rigeste år i mit liv.
SÆRLIG GRØNLANDS-SERVICE
— Der er sket en del ændringer om-
kring Radioavisen i Deres tid. Noget
af det første var vistnok at De fik
smidt A/Gs redaktion ud af Radio-
huset ....
— Jeg håber, at dette forlængst er
blevet mig tilgivet. Det skete kun for
at gøre forholdene bedre for Radio-
avisen. Man får et job, man får penge
for at gøre det så godt som muligt,
man er i besiddelse af en vis profes-
sionel ære, man tror på den frie og
uindskrænkede nyhedsformidling —
og så ruller bolden. Først var der det
med morgenradioavisen. Mit udgangs-
punkt var dette: det er ligegyldigt, om
det er en lytterskare på 300.000 eller
30.000. Det er ligegyldigt om det er
Grønland, Anholt eller Madagascar.
Lytterne skal have en ordentlig servi-
ce. Der var noget forkert i, at man i
1964 skulle kunne gå rundt en hel for-
middag i lykkelig uvidenhed om hvad
der var sket i den store — og den lille
— verden.
Men så gjaldt det jo også om at
skaffe stof til den radioavis. Det før-
te med sig, at vi fik installeret en ge-
nial tingest på Radioavisen, en fjern-
skriver, der kunne tage imod rund-
spredte radiosignaler. Spørg mig ikke
hvordan det går til, for det ved jeg
ikke. Men fidusen er den, at de store
internationale nyhedsbureauer hver
for sig udsender sådanne radio-fjern-
skriver- signaler og den, der har det
rette udstyr, kan modtage signalerne.
Sagt populært: det drejer sig om en
radiomodtager, hvor der i stedet for
at komme tale og musik ud af højt-
taleren kommer bestemte signaler,
som ved hjælp af en converter bliver
til fjernskirverhistorier på alle mulige
sprog. Vi fik staten overtalt til at an-
skaffe os en sådan fyr. Det var jo
bare ikke nok. Vi manglede danske
nyheder til morgenudsendelsen. De
udenlandske kunne vi sagtens skaffe,
selvfølgelig altid under forudsætning
af at lytteforholdene var gode. Og det
var de jo ikke hver dag .. Nå, så fik
vi Ritzau til at sende os lidt stof hver
morgen og det gik også meget godt
en tid, men så skete der jo andre ting.
Jeg blev hurtig klar over, at Ra-
dioavisen manglede een meget vigtig
ting: en god kontakt i København.
Det begyndte med, at vi fik lov til at
ansætte en mand til at sende os opta-
gelser til Aktuel Kvarter. Vi fik
overbevist de bevilgende myndigheder
om, at mange grønlands-nyheder „fø-
des" i Danmark og det var ikke til-
fredsstillende, at den grønlandske ra-
dioavis ikke havde muligheder for at
være til stede, hvor grønlands-ny-
hederne fandtes. Aktuelt med Aktuelt-
Kvarter-manden, Torben Østerby, var
tilfredsstillende som en overgangs-
ordning men den var ikke helt god.
Ritzau havde klart sagt til os, at bu-
reauet ikke kunne påtage sig at give
os en særlig grønlands-service. De
kunne give os uddrag af den al-
mindelige tjeneste og ikke mere.
Dertil var der for få penge i
kontrakten. Jeg er glad ved at
sige at Ritzau gang på gang luk-
kede det ene øje for kontraktens be-
stemmelse og med det andet øje fandt
gode Grønlands-nyheder til os. Alli-
gevel var det ikke det helt rigtige.
Men det kom for et års tid siden, da
vi fik lov til at ansætte Arne O. Han-
sen som heltidsmand i København,
hvor han kun har det ene job at skaffe
nyheder til Radioavien. Samtidig er
Ritzau-aftalen blevet opsagt, men det
er lykkedes os at få overtalt Dan-
marks Radio til at lade kortbølge-
afdelingen sende endnu et par dan-
ske radioaviser på den retningsbe-
stemte antenne mod Grønland. Arne
O. Hansen telefonerer til os næsten
daglig eller bruger fjernskriveren. En-
hver der følger Radioavisens udsen-
delser har kunnet notere hvor meget
mere grønlandsstof fra Danmark vi
har kunnet bringe det sidste årstid.
RADIOAVISENS REDAKTION
— Betyder denne ordning så, at
man på redaktionen i Godthåb har
kunnet tage livet lidt lettere?
— Nej, tværtimod. For det første
er der al det manuelle arbejde i for-
bindelse med ordningen. Stoffet kom-
mer jo ikke flyvende til os. Køben-
havnskorrespondentens stof skal skri-
ves af. Det tager tid. For det andet
giver det regelmæssigt anledning til
videre arbejde, forespørgsel hos myn-
digheder, enkeltpersoner, organisatio-
ner og lignende. Jeg vil meget gerne
benytte denne lejlighed til at fastslå,
at vi i virkeligheden slet ikke kan
givet stoffet, vi modtager — ikke blot *,
det fra København, men næsten al stof
— den behandling, det har krav på.
Vi er skrækkeligt underbemandede
Nyt automobil
til sommer
— ønsker De at købe en af vore
populære fordmodeller står denne
parat med hjemkomsten.
Fa. M. Olesen
Aut. Ford-forhandler
Sk jernvej — Tarm
v/ V. B. Larsen
Telefon (07) 37 13 00
hmkkmp^iåitta
STEMPLER SIKRE SPOR PÅ VINTERVEJEN
Det rigtige snedæk. De finske NOKIA
gummifabriker fremstillede verdens før-
ste vinterdæk i 1934. Årelang erfaring
har resulteret i en profil der er sær-
deles velegnet til kørsel på vinterveje.
Lokale forhandlere søges af importøren:
A/S BILISTEN
Ndr. Fasanvej 243
2200 København N
der har stort lager af
alle gængse dimensioner.
Nu er det her! Det store farvekatalog over alle slags musikinstrumenter
kan rekvireres GRATIS ved indsendelse af nedenstående kupon til:
måna uvane! ni pi lerssQtit sut tamavingmik kataldgiat angisoK Kalipautilig-
dlo akeKångitsumik agdlagtitarineKarsinauvoK kuponimik matuma atånTtu-
mik nagsiussinikut, tåunalo Qnga nagsiuneKåsaoK:
MUSIKHUSET JHV ÆmmW
enten
NICOLAUSGADE . 8000 ÅRHUS C.
NAVN Send venligst 1. stk. katalog.
ADRESSE
POSTNUMMER BY
(Udfyldes venligst med blokbogstaver)
kursuse niorKutigssiorneK
inuit akigssarsiorfiusinaussunik isumaliuteKarsinaussut sulivfigssanig-
dlo autdlartitsiniarusugdlutik erKarsauteicarsinaussut ikiorserniardlugit
Højskole 3. augustimit sap. ak. mardluk kursuseKartitsiniarpoK, angutit
arnatdlo 18-inik ukioKalerérsimassut piumassut ilauvfigisinaussåni’k.
kursusime erKartorneKåsåput niorKutigssiorfit mikissut pilersiniarnig-
ssåne ilisimassariaKartut åssigingitsut: ingerdlatseriautsit åssigingitsut,
aningaussalersuineK, ingerdlåniagkanik ånrigssussineK, nautsorssutit, tu-
niniaineK il. il. kisalo højskolime fagiminernik ilaKåsåput.
peKataujumassunut akiliutigssaic: 300 kr. 210 kr. anguvdlugit nålagauv-
fik tapissuteKarsinauvoK.
julip autdlareautå tikitdlugo nalunaertoicarsmauvoK. nalunaerfigssaK:
Knud Rasmussens Højskole,
Sisimiut.
nutåliauvok
sanardlåjuvok 1
avd/auvok
TU BORG
CITRON
?0