Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 17.04.1969, Blaðsíða 30

Atuagagdliutit - 17.04.1969, Blaðsíða 30
Nyt syn på søvnen TEKNIK OG VIDENSKAB Mange videnskabsmænd mener i dag, at søvn og drømme har andre og mere væsentlige funktioner end blot hvile, og at det måske en dag bliver muligt helt at undvære søvn. Af WALTER FRDHLICH Washington (RB-special) Søvn er en livsnødvendighed. Mennesket kan lige så lidt overleve uden søvn som uden mad og drikke. Videnskabelige undersøgelser har nu vist det over- raskende faktum, at drømme måske er lige så vigtige som selve søvnen. Det at sove er et af menneskets kendteste oplevelser. En trediedel af livet tilbringes sovende. Ikke desto mindre var søvnen tidligere et af li- vets mindst udforskede fænomener, ikke fordi videnskabsmændene be- vidst tilsidesatte det, men fordi der ikke var tilstrækkelige tekniske hjæl- pemidler til at komme ind på livet af søvnens mekanismer. Dette har ændret sig i de sidste år. I dag findes der mindst 25 „søvn- laboratorier" i USA, hvor frivillige — studenter, universitetslærere eller blot interesserede borgere — kommer til omkring kl. 22 hver aften, skifter til nattøj og bliver lagt i seng med et virvar af ledninger fastgjort til kroppen. Disse ledninger kan ved hjælp af små elektroder og andre følsomme mekanismer transmittere frekvensen af forsøgspersonens kropsbevægelser, øjenbevægeiser, puls, blodtryk, ånde- dræt, temperatur og „hjernebølger". Disse sidste er bittesmå elektriske im- pulser i hjernen, der kan fortælle vi- denskabsmændene noget om hjernens funktioner. Udenfor det behagelige og rolige værelse, hvor forsøgspersonen har lagt sig til at sove, findes måleapparater, der gengiver alle disse aktiviteter i skala-form. DRØMME-PERIODER En af de vigtigste opdagelser blev gjort under en forsøgsrække i Chi- cagos universitet under ledelse af dr. Nathaniel Gleitman, der er en af ver- dens førende kapaciteter på søvnens område. En af dr. Kleitmans medarbejdere, Eugene Aserinsky, opdagede, at næ- sten alle sovende forsøgspersoner med 60 til 90 minutters interval havde pe- rioder på 15 til 20 minutter med meget hurtige øjenbevægelser. Dette havde man nok set før under lignende for- søg, men ingen videnskabsmænd hav- de tidligere tillagt fænomenet nogen betydning. Aserinsky derimod drog den slutning, at øjenbevægelserne kunne tyde på, at forsøgspersonerne drømte i de pågældende perioder. I de næste uger blev Aserinsky sær- deles upopulær hos sine „patienter". Så snart instrumenterne viste, at en periode med hurtige øjenbevægelser var begyndt, blev forsøgspersonen vækket og udspurgt. Men inden længe stod det klart, at en væsentlig opda- gelse var gjort: I så godt som alle til- fælde kunne forsøgspersonerne be- kræfte, at de, lige inden de blev væk- ket, havde drømt. Og ved kontrol- prøver, hvor forsøgspersonerne blev vækket udenfor øjenbevægelses-pe- rioderne, var det modsatte tilfældet. Ingen drømme, i hvert fald ikke umid- delbart før vækningen. Man fandt snart, at alle legemets funktioner ændredes under perioder med øjenbevægelser, blodtryk, hjerte- og åndedrætsfunktion, legemstempe- ratur og hjernebølgefunktion steg alle. Og under en normal søvn følger disse funktioner næsten sikkert forudsige- lige baner, der hos raske mennesker ligner hinanden meget. Videnskabs- En forsøgsperson gøres klar til natten ved hjælp af ledninger, elektroder og andre målemekanismer. mændene har inddelt et menneskes søvn-cyklus i fire faser, der står for forskellige søvn-dybde. BIOLOGISK NØDVENDIGHED Det var endnu en af dr. Kleitmans medarbejdere, dr. William C. Dement, der bragte undersøgelserne et stort skridt videre. Det var allerede bevist, at forsøgspersoner, der ikke får søvn i længere perioder, bliver irritable, lider af nedsat hukommelse og kon- centrationsevne og endda kan få hal- lucinationer. Disse ændringer i ad- færdsmønstret er midlertidige og for- svinder, så snart den normale søvn- cyklus genoptages. Dr. Dement forhindrede sine for- søgspersoner i at drømme. Så snart de hurtige øjebevægelser begyndte, blev de sovende vækket, således at de ikke nåede at komme i gang med den forestående drømme-periode. Dr. Dement fik mere og mere travlt for hver nat, der gik, for patienterne fik flere og flere drømme-perioder og synes næsten at insistere på ikke blot at sove, men i lige så høj grad at drømme, desto mere, det blev dem nægtet. Efter flere dages „drømme-afhol- denhed" blev forsøgspersonerne, til trods for, at de egentlig havde fået søvn nok, irritable og rastløse. Og den første nat, disse personer igen fik lov at drømme, drømte de langt hyppi- gere end normalt, næsten som om de forsøgte at indhente det forsømte. inuk misigssuinerme peKataussoK sini- lernigssånut piarérsarneKartok ledni- nginik Qgtortainermilo atortunik avdla- nik pilersordlugo. Det er dr. Dements teori, at drøm- me, ligesom søvn, er en biologisk nød- vendighed, og i hvert fald tjener et eller andet fysiologisk eller mentalt formål. GIFTIGE KEMIKALIER På grundlag af disse og andre iagt- tagelser er mange videnskabsmænd ved at blive overbevist om, at det tra- ditionelle syn på søvn som en hvile- periode for krop og hjerne er for- kert. Selvom den sovende ikke er ved bevidsthed, fortsætter hjernefunktio- nen på et særdeles aktivt niveau, og mange af hans kropsfunktioner — så- ledes fordøjelse, åndedræt, kredsløb og nyre-funktion — berøres meget lidt eller slet ikke af søvnen. Hjernen er desuden i et stadium af vagtsom- hed, således at stærkt lys eller en pludselig kraftig støj straks vil vække den sovende. Af disse grunde tror vi- denskabsmænd i dag, at søvnen tjener andre formål end blot hvile. En teori vil vide, at hjernen oplag- rer giftige kemikalier, som igen med- fører den kendte træthedsfornemmel- se. Søvn — og måske også drømme — er dele af en fysilogisk proces, hvor- ved hjernen neutraliserer eller skaf- fer sig af med disse kemikalier. Men de er aldrig fundet, og man ved da heller ikke, hvad de består af, hvis de overhovedet eksisterer. En anden teori hviler på det fak- tum, at både muskler og nervesystem svækkes ved ikke at blive brugt. For- di otte timers total hvile for nerve- systemet ville betyde dettes forfald, bruges drømme som et forsvarsmid- del, der holder systemet kørende uden at forhindre søvnen, hævdes det. KAN SØVN UNDVÆRES? En ting må videnskabsmændene desværre enes om, nemlig at udforsk- ningen af søvnens og drømmenes my- sterier endnu ikke har medført di- rekte praktiske anvendelige resulta- ter. Længere ude i fremtiden ligger den mulighed, at når man først har fast- slået søvnens og drømmenes formål, kan behovet måske stilles med mindre krævende midler end søvn. Skulle det således være rigtigt, at søvnen ren- ser hjernen for giftstoffer, kunne man tænke sig en tilsvarende rensning fo- retaget ved hjælp af en indsprøjtning eller en pille, således at søvnen som sådan bliver overflødig. Det er ikke umuligt, at nødvendig- heden af søvn og drømme en dag kan elimineres eller omgås. Skulle dette ske, vil mennesket kunne arbejde, læ- re eller lege i den trediedel af dets liv, som det nu må tilbringe i søvnens bevidstløshed. ❖ □H asHstsflsHsia: Stangjern Faconjern Båndjern Stål Armeringsstål Stålbjælker RHS-profiler Præcisions- stå I rør Rustfrit stål Emnerør Plader Aluminium- profilplader P.V. C.-beklædte profilplader Galvaniserede profilplader Søm, tråd Skruer, bolte Vi sender gerne brochuremateriale brochurinik påsissutigssanik nagsitdluarsinauvavtigit Vestergade 16 1003 København K Telefon (01)15 05 25 Sverigesgade 8100 Aarhus C Telefon (06)13 33 22 8< MUNCK A/S • JERN + STÅL FOS gi r glade smil ved morgenbordet og overskud af energi hele dagen: jern, kalk, fosfor, protein og b-vitaminer! uvdlåkorsiortune Kungujulaortitsis- sartoK uvdlordlo nåvdlugo nukigssaKartitsissoic jern, kalk, fosfor, protein b-vitaminitdlo! S* NYHED: %% Gratis overføringsbilleder i pakkerne^ - pynter overalt I ^ • N UTARSIAGSSAK': 4 ▼ *åssiliårKat akenångitsut pfirtane f ^ - kussanatl 12 M - 12 M STATIONCAR - 12 M VAN - 17M - 17 M STATIONCAR - 20 M - TRANSIT KASSEVOGN - TRANSIT LADVOGN - TRANSIT BUS FORD så Scan 1 ad am AUTORISERET FORD-FORHANDLER De får den bedste betjening og De får det største udvalg i person- vare- og lastvogne når De handler Ford med Scaniadam. Skriv efter brochuremateri- ale og priser, og De vil få omgående svar. Referer ven- ligst til vor repræsentant Kurt Molge. Vi sælger gerne med 35% i udbetaling og restsum over 18 måneder. }CAhllADAM H. C. Andersens Boulevard 18 1 553 København V. Telegramadresse: Scaniadam ESCORT - ESCORT STATIONCAR - ESCORT VAN - CORTINA - CORTINA STATIONCAR - SAMT FORDS STORE LASTVOGNSPROGRAM 30

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.