Atuagagdliutit - 17.04.1969, Blaðsíða 6

GTO RAPPORT 1968:
Bebyggelsesudvalgene
magter ikke arbejdet
GTO vil rette sine fejl med gennemførelsen af en række organisations-
omlægninger.
GTO Rapport 1968 er netop udsendt
i godt 350 eksemplarer til forskellige
institutioner under grønlandsadmini-
strationen. Rapporten fremtræder som
sædvanligt i en særdeles smuk ud-
førelse, rigt illustreret med fotogra-
fier af GTOs byggerier. — Og der er
emner nok til at illustrere en sådan
rapport.
I indledningen nævnes nemlig, at
de seneste år har haft en stærk stig-
ningstakt i anlægs- og byggevirksom-
heden. Det er en direkte følge af drøf-
telserne i Grønlandsrådet om udvik-
lingsplanen for 10-året 1966—75, hvor
det blev anbefalet, at investeringsak-
tiviteten i første halvdel af perioden
blev øget mest muligt på grund af
det presserende behov, der var for en
række investeringer.
Derfor bliver stigningstakten i be-
villingerne i sidste halvdel af perio-
den noget dæmpet.
Samtidig koncentreres anlægs- og
byggevirksomheden i højere grad end
tidligere om den centrale del af Vest-
kysten — åbentvandsområdet. Disse
to forhold kan ikke undgå at få mærk-
bare følger for de kommende års
virksomhed, siger GTO Rapport 1968.
I indledningen oplyses det endvi-
dere, at selve gennemførelsen af byg-
ge- og anlægsarbejder er forløbet me-
re smertefrit i 1968 end tidligere, fordi
man har været begunstiget af usæd-
vanligt fine vejrforhold i størstedelen
af Grønland. Bygge- og anlægsvirk-
somheden i 1968 giver derfor ikke
særlig anledning til bemærkninger,
hedder det.
SAMARBEJDE OG OVERLAPNING
Den målsætning, der for nogle år si-
den blev fastlagt for GTO, havde som
grundtanke, at GTO skulle skifte ka-
rakter fra oprindeligt at have været
en blanding af udøvende og forval-
tende organisation til at blive et stort
set rent forvaltende organ. Ifølge rap-
portens indledning søger GTO derfor
i dag i størst mulig udstrækning at
undgå at deltage i løsningen af kon-
krete opgaver, som andre kan klare,
og tilstræber i stedet at tilrettelægge
arbejdet, så andre kan klare det.
Et andet sted i rapporten hedder det,
at erfaringerne af GTOs samarbejde
med de private firmaer er, at man op-
når en fordelagtig vekselvirkning som
er af væsentlig betydning for den tek-
niske udvikling i Grønland. Men meget
tyder på, at man i den seneste tid in-
den for de enkelte områder er gået lidt
for vidt i retning af at overdrage op-
gaver til de private firmaer, så man
ved løsningen af visse opgaver ikke
har nået det mest gunstige resultat.
I visse tilfælde har firmaerne fået
overdraget opgaver, som omfattede
både planlægning og koordinering,
hvorved der er opstået overlapning
af GTOs og firmaernes arbejde. I
andre tilfælde har GTO ikke formået
tilstrækkeligt klare forudsætninger for
firmaernes opgaveløsning, og arbej-
det er på den måde blevet mindre ra-
tionelt udført. Det har f. eks. under-
tiden fundet sted ved overslagsbereg-
ninger. GTO kan ikke udelukke, at
der er sket et vist dobbeltarbejde.
Men disse forhold vil man stræbe
efter at få rettet i den kommende tid
i forbindelse med gennemførelsen af
en række organisationsomlægninger,
som blev tiltrådt af Tilsynsrådet om-
kring årsskiftet. Man regner med der-
igennem at kunne imødegå de kon-
staterede problemer, men regner sam-
tidig med fremover at måtte udvise
større forsigtighed end hidtil med
hensyn til hvilke opgaver der lægges
ud til de private firmaer. Det må så-
ledes sikres, at der i det væsentlige
er tale om rent konkrete opgaver, som
skal løses ud fra et veldefineret og
komplet sæt forudsætninger.
BYPLANLÆGNING OG
BEBYGGELSESUDVALG
For nogle år siden satte man sig det
mål med byplanarbejdet at fremme
det igangværende planlægningsarbej-
de, så man så hurtigt som muligt
kunne nå frem dertil, hvor byplan-
lægningen virkelig kunne være ret-
ningsgivende for byudviklingen i
Grønland.
Om byplanlægningen siger rappor-
ten endvidere generelt, at det gen-
nem en særlig indsats i de forløbne
år efter G-60-betænkningen er lyk-
kedes at få nogenlunde hold på situa-
tionen, så størstedelen af de grøn-
landske byer er ved at være byplan-
mæssigt dækket. For alle Vestkystens
byer fra Nanortalik til Jakobshavn
foreligger dispositionsplaner og lang-
tidsskitser samt bebyggelsesplaner for
de væsentligste boligområder, center-
områder, m. v.
Rapporten mener, at man nu har
nået „et mere tilfredsstillende stade
for byplanarbejdet; et stade hvor in-
vesteringsplanlægning og byplanlæg-
ning kan supplere hinanden". På sam-
me tid begynder administrationen af
de færdige byplaner imidlertid at vol-
de bebyggelsesudvalgene større og
større vanskeligheder.
Den stigende privatisering og det
heraf følgende rent private byggerier
begynder at udøve et mærkbart pres
på planerne, et pres man ikke kendte,
da investeringsaktiviteten næsten
udelukkende var offentligt financie-
ret, og hvor man derfor lettere kunne
forhandle sig igennem til løsninger,
som ud fra en helhedsbetragtning gav
en hensigtsmæssig byudvikling.
Private bygherrer kan og vil gan-
ske naturligt ikke primært tage så-
danne helhedshensyn. De må først og
fremmest lægge hovedvægten på de-
res egne interesser.
Dette medfører i de større byer for
de centrale områders og for de vel-
beliggende enfamiliehusområders
vedkommende krav om arealtildelin-
ger, som det ofte kan være svært at
imødekomme. Bebyggelsesudvalgene
har vanskeligt ved at overkomme ar-
bejdsmængden, og da der kun findes
ganske få regler for udvalgenes ar-
bejde, er det kun et alt for beskedent
antal sager, der kan behandles rutine-
mæssigt.
Den manglende klarlægning af,
hvem der er byggemyndigheden i
Grønland og af en sådan myndigheds
beføjelser, bevirker, at det ikke er
muligt at sikre, at det private byggeri
har en kvalitet, der står i et passende
forhold til byggeriet i Grønland i øv-
rigt, og at man ofte ikke kan iværk-
sætte sanktioner i de efterhånden ret
hyppige tilfælde, hvor regler o^ af-
taler ikke overholdes.
Erfaringerne i 1968 — ikke mindst
i Godthåb — understreger behovet for
en byplan- og bebyggelseslovgivning,
som kan regulere det private byggeri.
LOKALE MESTRE
I afsnittet om „lokale mestre" i Grøn-
land fremgår det af GTO-rapporten,
at antallet af lokale mestre såvel som
deres omsætning har kunnet øges gan-
ske væsentligt år for år. Udviklingen
er fortsat i 1968, men stigningstakten
har dog været noget mindre end i de
seneste år.
Mesterstandens ekspansion må bl. a.
ses som et resultat af den første poli-
tik, der har haft det sigte, at give de
lokale mestre de bedste udviklingsmu-
ligheder. Et væsentligt træk i denne
politik er, at man til stadighed søger
at udnytte mestrenes kapacitet fuldt
ud ved at overdrage disse så mange
opgaver, som man skønner, de med
rimelighed kan overkomme. Den
stærkt stigende bygge- og anlægs-
virksomhed har igennem årene gjort
det muligt at overdrage en tilstrække-
lig stor mængde egnede opgaver på
trods af, at kun få af mestervirksom-
hederne hidtil har kunnet påtage sig
de større og mere komplicerede byg-
ge- og anlægsopgaver.
Det ser imidlertid ud til at mestrene
fremover kan komme til at stå i en
noget ændret situation. Når man i de
kommende år må regne med en dæm-
pet investeringstakt og en højere grad
af koncentration af bevillingerne på
den centrale del af Vestkysten, vil
der vise sig en stagnation, som man
da også allerede i yderdistrikterne har
konstateret i bygge- og anlægsvirk-
somheden. Udviklingen har bragt me-
Laurits Møller
& Sønner
Amallegade 48, København K.
Kolonial — Cigarer — Tobak
nerlssagssal — sikat ~ tupal
strene de pågældende steder i en kon-
kurrencesituation. Den afdæmpede
stigningstakt vil formentlig bringe
mestrene i flere og flere grønlandske
byer i en tilsvarende situation.
Rapporten mener, at der dog stadig
vil være gode ekspansionsmuligheder
for den lokale mesterstand, idet de
udsendte entreprenørfirmaer fortsat
gennemfører mere end halvdelen af
den samlede bygge- og anlægsvirk-
somhed. Det vil imidlertid være en
forudsætning for den lokale mester-
stands stadige udvikling, at disse virk-
somheder begynder at kunne påtage
sig realiseringen af de større og mere
komplicerede opgaver, som indtil nu
hovedsageligt er blevet udført af de
udsendte firmaer.
Det er karakteristisk for den grøn-
landske mesterstand, at den er domi-
neret af danske håndværkere, der har
slået sig ned i Grønland, og som for
en dels vedkommende kun forbliver
i landet i et relativt kort åremål. Det
er endvidere karakteristisk, at kun
enkelte af de større mesterforetagen-
der er på grønlandske hænder, og at
en del mestre — især i de større byer
— kun i beskedent omfang beskæfti-
ger grønlandsk arbejdskraft.
Rapporten nævner, at konkurrence-
momentet for de lokale mestre vil
have adskillige gode sider, men den
indebærer samtidig risiko for, at det
eksisterende relativt svage grønland-
ske element inden for mesterstanden
bliver endnu svagere.
Det kan derfor i de kommende år
blive aktuelt at supplere den hidtidige
politik i relation til de lokale mestre,
således, at man udover at sikre en
fortsat udvikling af mesterstanden
tillige gennem oplæring og uddannel-
se skaber baggrunden for det egent-
lige mål: at mesterstanden hovedsage-
ligt kommer til at bestå af på stedet
egentlig hjemmehørende mestre, der
fortrinsvis beskæftiger grønlandsk
arbejdskraft.
ERHVERV OG BESKÆFTIGELSE
Hensynet til mestrenes beskæftigelse
har været tillagt en betydelig vægt
i det udviklingsarbejde, der er gen-
nemført for byggeriet i Grønland, og
det har været en væsentlig bevæg-
grund, at man f. eks. ved rationalise-
ring af boligbyggeriet har valgt de
i dag benyttede byggemetoder. Disse
metoder medfører, at der på arbejds-
pladserne i Grønland er bedre beskæf-
tigelses- og uddannelsesmuligheder,
end tilfældet ville have været ved
anvendelsen af byggesystemer, som
forudsætter udstrakt anvendelse af
elementer fremstillet i Danmark. De
udviklede byggemetoder har vist sig
at være økonomisk konkurrencedyg-
tige, og de vil yderligere hævde sig
prismæssigt, hvis man efterhånden
når frem til, at de større boligbygge-
rier gennemføres af lokale byggefore-
tagender med grønlandsk arbejds-
kraft.
Rapporten bemærker i denne for-
bindelse, at man i diskussionerne om
beskæftigelses- og erhvervsmulighe-
derne i Grønland ofte synes at over-
se de muligheder, der ligger inden
for byggesektoren, hvor de mange ud-
sendte håndværkere og arbejdsmænd
vil kunne erstattes med grønlandsk
arbejdskraft. En udvikling af den lo-
kale mesterstand efter de skitserede
retningslinier vil i løbet af en årrække
kunne gøre byggeriet til et egentligt
grønlandsk erhverv på linie med de
hidtidige hovederhverv.
— En samlet vurdering af forhol-
dene, slutter rapporten sin indled-
ning, — ved årsskiftet 1968—69 synes
at vise, at man står ved et skel, hvor
aktiviteten i den private sektor for
alvor begynder at blive mærkbar,
samtidig med at denne sektor er på
vej ind i en egentlig konkurrencesi-
tuation.
KRAV TIL LOVGIVNINGEN
Man må forudse, at der til den offent-
lige sektor vil blive stillet yderligere
krav om lovgivningsarbejde, planlæg-
ningsarbejde, uddannelse, m. v., der
kan regulere og fremme aktiviteten i
den private sektor, ligesom de private
virksomheder må ruste sig til at imø-
degå kravet om større kapacitet og
mere kvalificeret virksomhedsledelse.
De nævnte forhold kan måske sy-
nes specielle for Grønland, men er
det i virkeligheden ikke. De er ak-
tuelle i alle samfund, hvor man stræ-
ber efter en stigende produktion og
en øget konkurrenceevne. En sådan
udvikling bør foregå i nært samvirke
mellem det offentliges, erhvervenes
og forbrugernes interesser. Grønland
har i denne sammenhæng den fordel,
at man i Ministeriet for Grønland,
Grønlandsrådets sekretariat, m. fl.,
har indarbejdet centrale organer, der
kan påtage sig at planlægge, koordi-
nere og fremme udviklingen, d. v. s.
koordineringsorganer som i dag efter-
lyses adskillige andre steder i verden.
Den egentlige rapport indeholder
oplysninger om GTOs virksomhed og
registreringer specificeret på de for-
skellige sagsemner. -den.
Disse 3 ARENA
radiostereofoni-modeller
er internationalt beramte
på grund af
den avancerede teknik
T 2400 - 2x15 watt stereoforstærker med FM radio,
preomat forvalg af 5 stationer og elektronisk stations-
søger. Fuldt stereofærdig. Kr. 1395,-

T 2500 F - 2x15 watt stereoradio med fuldt AM/FM
område - preomat forvalg til FM. Alle tilslutningsmu-
ligheder. Fuldt stereofærdig. Kr. 1425,-

• • éiniiiJiiii i" i " 1

T2500H _____ ....
råder. Preomat forvalg og indbyggede trykkammerhøjt-
talere. Fuldt stereofærdig. Kr. 1580,-
3 højt-avancerede, internationalt berømte Hi-Fi-radio-
modeller står til disposition for det danske marked - fuldt
stereofærdige - ingen merpris - prisbelønnet design.
Ved sin fremkomst vakte
ARENAs modulsystem furore
i radiokredse og er siden for-
søgt kopieret.
overis-købet...
ARENA
K V A L I T E T
6