Atuagagdliutit - 17.04.1969, Side 13

Chemnitz, interviewer en af de gamle, dygtige kurve- pe kvindelige pensionærer på alderdomshjemmet i Godt-
magere. håb ucjstj||er deres smukke græsarbejder.
ningiut kåtuvfiåne sujuligtaissoK fru Gudrun Chemnitz ra- |
diukut aperssuissoK ivigkanik kåriliortartut utorKait piko- arnat NQngme utorKait igdluamiut ivingnik koriliamingnik
rigsut ilånik. kussanartunik sarKumersitsissut.
Grønlandsk kurvearbejde
Kalåtdlit ivingnik merssugait
I næsten alle kulturer finder man
kurvemageri som et naturligt led i
brugskunsten. Samtlige lande i verden
fremstiller kurve den dag i dag, ofte
efter generationers fastholden af
eengang vedtagne former. Både i
Europa, Afrika, Asien og Amerika
fremstilles kurve som håndarbejde til
både høje og lave priser, og i Asien er
Priserne endog meget lave. I Ame-
rika kan man se, at visse indianer-
stammer, som ikke har lavet krukker
af ler, har været umådelig dygtige
fil at forme græsbeholdere, gøre dem
vandtætte og derefter benytte dem til
vandbeholdere.
Her i Grønland er det uvist om det
er en gammel eskimoisk tradition eller
det måske er indført af herrnhutterne,
På Nationalmuseet findes en kurv la-
vet af græs her i Grønland længe før
hernhutterne kom hertil, så der er no-
600 husstande opgiver
Grønlands forbrug
Danmarks Statistik iværksætter i
løbet af sommeren en stor forbruger-
undersøgelse i Grønland. Allerede om
kort tid vil interview’ere fra Danmarks
Statistik foretage en kortlægning af
forbrugervanerne i mellem 500-600
husstande på den Grønlandske kyst.
Afdelingssekretær Torben Kirstein,
Hanmarks Statistik, har oplyst, at for-
brugerundersøgelsen skal klargøre om
det grønlandske pristal udregnes kor-
rekt, eller om de nuværende kriterier
for udregningen af pristallet er utid-
svarende.
I en skrivelse fra Ministeriet for
Grønland oplyses, at det seneste
..vægtgrundlag" blev udarbejdet efter
en forbrugerundersøgelse i 1956. I
Hanmark blev den seneste tilsvarende
undersøgelse foretaget i 1966, og en ny
er på trapperne.
Oet grønlandske pristal er pr. 1. ja-
nuar opgjort til 142, skriver Ingeniør-
ag Bygningsvæsen i en forsideartikel.
Udgangspunktet er som i Danmark 1.
januar 1963. Selvom en ændret pris-
talsudregning normalt ikke giver de
store udsving i pristallet, må det er-
kendes, at der er sket en næsten
eksplosiv udvikling i Grønland siden
1956, skriver bladet efter nogle udta-
lelser af afdelingssekretær Torben
Kirstein.
Torben Kirstein oplyser, at der for
uylig var et møde mellem statistikerne
°g de organisationer, som har medlem-
mer i Grønland. Mødet var arrangeret
for at sikre interview’erne en tilstræk-
kelig good-will, når de når frem til
Grønland, og for på forhånd at skaffe
sig orientering om særlige problemer,
som kunne tænkes at opstå i forbin-
delse med undersøgelsen, slutter Inge-
niør- og Bygningsvæsen referatet af
Torben Kirsteins udtalelser.
Skrivelsen fra Ministeriet for Grøn-
land meddeler, at undersøgelsen vil få
et betydeligt større omfang end for-
brugerundersøgelsen i 1956/57, idet
Hanmarks Statistik af hensyn til den
statistiske sikkerhed har anset det for
nødvendigt at lade undersøgelsen om-
fatte ca. 600 husstande, hvoraf ca.
150 bliver udvalgt blandt den ud-
sendte befolkning.
Undersøgelsen omfatter samtlige
grønlandske byer bortset fra Thule og
Scoresbysund, der af praktiske grunde
har måttet udelades. Endvidere vil ca.
f00 husstande fra et udsnit af de
større bygder indgå i undersøgelsen.
get, der tyder på, at kurvemageriet er
ældre end 250 år.
De græsarbejder, der fremstilles i
dag, bærer dog vidnesbyrd om en stærk
tradition fra hernhuttiden: de gennem-
brudte mønstre går igen overalt i de
distrikter, hvor man har fremstillet
brugskunst af græs. Græsset er mare-
halm: Elymus, på grønlandsk: ivigar-
ssuit. Det er 30-100 cm højt med 20-30
cm lange og 1 cm brede blade, der er
meget robust med aks, der er kønne
i tørret tilstand, og bladene som bru-
ges til kurvene er flade, ribbede og
blågrønne. Marehalmen gror på san-
det eller stenet grund ved kysten og i
floddale. Oprindelig har det mest
efterstræbte græs været det, der gror
nær saltvand, det er stærkest og mest
hvidlig i farven og giver de mest ens-
artede arbejde.
1 de senere år er kunsten at lave
kurve, glasbakker, og varmebrikse
næsten helt forsvundet, men der
findes dog i dag en lille gruppe
mennesker, der stadig fremstiller
kurve med deres flittige hænder.
Eftersom det kan være svært at finde
frem til det hvidlige græs er der kom-
met flere ting frem med grønne, brune
og gule nuancer i. Også formerne er
blevet mere varierede efterhånden og
måske er det en vigtig faktor i kurve-
mageriet: en kurv indbringer i dag en
betydelig højere pris til sin frembrin-
ger end tidligere. Naturligvis bliver
arbejdstiden ikke betalt som på en
fabrik, det kan heller ikke være me-
ningen, men heldigvis er interessen
stor nok til, at efterspørgslen selv
sætter en god pris.
Der er ingen tvivl om, at for sam-
lere vil de grønlandske kurvearbejder
være efterspurgte, men også for de fa-
milier, der er bosat her i nogle år, og
som får øjnene op for den charme,
der fremover vil være dem et kært
minde om Grønland. Kurvene er også
betydeligt mere holdbare end de tar-
velige asiatiske kurve, selv en sykurv,
der er flittigt brugt i 30-40 år er til
stadighed smuk og bliver lige beun-
dret, selv om farverne taber sig noget
med tiden. Ja, man kan blot betragte
den mange hundrede år gamle kurv
på Nationalmuseet, der har beholdt sin
form trods mange udstillingen________
Selv om det er få mennesker, der
forstår kunsten at forme en kurv af
græs, er der dog nogle tilbage, der la-
ver denne form for husflid med så me-
gen nænsomhed og kærlighed, at re-
sultatet fortæller om en stærk inte-
resse og dyb tradition. Det er umu-
ligt at fremhæve en kurvemager på
en andens bekostning, men for nogle
arbejders vedkommende er der tale
om mere end blot husflid, det nærmer
sig stærkt kunst for den, der forstår
at se. I den seneste tid er der frem-
kommet en række arbejder med møn-
stre i de grønne farver i græsset, her
har vedkommende leget med form og
mønstre og fået noget meget smukt ud
af sit arbejde. Prøv at lægge mærke til
de kurvearbejder, der står rundt om-
kring i hjemmene heroppe, de be-
handles altid nænsomt og med stor
beundring for det kolossale arbejde,
der er lagt i hver ting. Det er et stykke
levende indbo, der mange steder opta-
ger hæderspladsen i stuen.
For „Grønlandsk Folkekunst" „Ka-
låtdlit Kussanartuliait" vil det være af
stor betydning at få indsamlet flere af
de arbejder, der endnu laves, og også
at få indsamlet oplysninger om de
mennesker, der laver disse ting. Fore-
løbig vil jeg indtrængende anmode de,
der har kendskab til kurvemagere at
skrive til foreningen med opgivelse af
navne og adresser, så vi kan komme i
forbindelse med dem mens de endnu
kan fremstille de gamle mønstre.
Desuden er det jo en ting, der hur-
tigt kan genoptages: materialet er gra-
tis og til rådighed for enhver. Der fin-
des stadig mennesker, der er villig til
at lære kunsten fra sig, og man kan
sidde hjemme og forarbejde tingene,
når man først har lært teknikken.
Birte Christensen.
Nye fiskepriser
KNAPP’s prisforhandlinger i Kø-
benhavn sluttede 27. marts med føl-
gende ændringer, gældende fra 1.
april: Skællaks til frysning, prima,
1—3 kg: 4,00 kr. (+ 1,00 kr. i forhold
til hidtil gældende pris), 3—5 kg: 7,50
kr. (+ 2,75 kr.), over 5 kg: 16,00 kr.
(+ 7,00 kr.). Sekunda, 1—3 kg: 2,50
(+ 0,75 kr.), 3—5 kg: 4,00 kr. (+ 1,25
kr.), over 5 kg: 10,00 kr. (+ 5,00 kr.).
Til transportruterne reduceres de
nævnte priser med 25 øre pr. kg. Ba-
sis for salgsbonus for skællaks udgør:
1—3 kg, 10,00 kr., 3—5 kg, 14,00 kr.,
over 5 kg, 23,00 kr., og bonus ydes
med 75 pct. af de overskydende salgs-
indtægter.
Sidste år indhandledes kun laks-
ørreder med kraftigt rødt kød, og de
kostede 2,50 kr. pr. kg. I år indhand-
les laksørreder i to kategorier: Ørre-
der med rødt kød til 3,50 kr. og ørre-
der med hvidt kød til 2,00 kr. pr. kg.
Hellefisk til frysning fra 1,5 kg og
opefter kostede sidste år 47 øre pr.
kg. Prisen på hellefisk med mindste
vægt på 1,5 kg er nu sat til 30 øre
pr. kg og hellefisk med mindste vægt
på 4 kg til 75 øre pr. kg.
Stenbidderrogn blev betalt med 75
øre pr. kg plus bonus sidste år. Pri-
sen stiger nu til 1,00 kr., men bonus
bortfalder. Havkat til hundefoder, der
bliver ophængt til tørring, kostede
20 øre pr. kg sidste år. I år stiger
prisen med 5 øre til 25 øre.
Priserne på henholdsvis alke og
edderfugle, indhandlet direkte til fry-
serierne, er uforandret (henholdsvis
1,40 og 1,90 kr. pr. stk.), mens priserne
på disse to varekategorier til tran-
sportruterne er steget med 10 øre pr.
stk. til henholdsvis 1,25 og 1,75 kr. pr.
stk.
For samtlige sælskind (net-, blå-,
sortside- og klapmydseskind) er der
sket følgende pris-ændringer:
A-l fra 90 til 105 kr. pr. stk., A-2
70 til 80 kr., A-3 30 til 35 kr., B-l
75 til 80 kr., B-2 45 til 55 kr., B-3 20
kr. (uforandret), C-l 40 til 50 kr.,
C-2 25 til 35 kr. og C-3 10 kr. (ufor-
andret).
De øvrige priser er uforandrede.
lej en bil
til opholdet 1 Danmark. Æjj
Nye modeller, flere ^
størrelser. Billigste prl- j:
ser bl. a. fordelagtige :
uge- og månedspriser.
Skiv efter komplet pris- j
liste eller ring til |
12 05 75. K
Q A
PUG< 3AARI OSGADE 21. KOBENHAVN V.
inuiaxatigingne amerdlanerne iving-
nik merssortarneK nalunexångilax uv-
dluinarne inunerme atugagssanik. si-
larssuarme nunane tamane uvdlumi-
mut agdlåt taimatut iviliortarneK
ingerdlåneKarpoK. Europame, Afrika-
me, Asiame Amerikamilo iviliortoxar-
tarpoK akisunik akikitsunigdlo, Asia-
milume tamåkuliaussartut akikexaut.
Amerikame indiånerit ilait marrarnik
Kumuagtaliortartut pikorigsorujugssu-
put ivingnik xumuagtaussaliomermut,
tamåko uvsigsardlugit imisivigissar-
dlugit.
måne Kalåtdlit-nunåne ersserxigsu-
mik ilisimanexångilax xangånitdle
iviliortoxartarsimanersox imalunit ta-
måkuliortarneK Nordlit erxussarine-
råt. nålagauvfiup katerssugausivig-
ssuanipox ivingnik koriliax Kalåtdlit-
nunånit pissox Nordlit sujorKutdlugit
suliausimassoK, taimaingmat ilima-
narpoK Kalåtdlit-nunåne iviliortoxar-
talersimassox ukiut 250 matuma su-
jornagutdle.
Kalåtdlit-nunåne ivingnik koriliau-
ssartut angnertumik Nordlernit su-
nerneKarsimåput. koriliarinexartartut
tåssa ivigarssuit 30—100 cm-itut por-
tutigissut, pilutaussartait 20—30 cm-
itut takitigissut 1 cm-itutdlo siligtigi-
ssut. ivigarssuit xajangnaitsorujugssu-
put panertitauvdlutik kussanaxalutik,
Kalipautait xorsuvdlutik tungujuårtut.
ivigarssuit naussarput sioralingme pi-
ngårtumik sinerlssat erKåine. sigssap
ericåne naussartut suliariuminarneru-
ssarput åssigigsuliornarneruvdlutik
Kalipautaitdlo kussanarneruvdlutik.
koriliortarnex ukiune kingugdleme
tåmardluinangajagsimavoK, sulile ino-
xarpox tamåkuliortartunik. xåxorig-
sunik ivigarssuarnik pigssarsinigssax
ajornakusortarmat åma Korsuit su-
ngårtunik akugdlit atomexartalersi-
måput. åmåtaordle åssigmgitsunik a-
merdlanerussunik ilusilerdlugit sana-
neKartalersimåput. tåssalo koriliortar-
nerup pingårutå månåkut Kangarnit
akilersitdluarneruvdlugit tuninexiarsl-
naulermata. soruname agssangnik su-
liaugamik fabrikime sanånit akisune-
russugssåuput pitsaussutdlume akiler-
dluarneKartardlutik.
xularissariaxångilax kalåtdlit kori-
liait piumanexartorujugssusassut, xav-
dlunåtdlume ukiut xavsit månisima-
ssut påsilersimavåt kalåtdlit ivingnik
sanåve xanox kussanartigissut Kalåt-
dlit-munåmsimanermingnutdlo erxåi-
ssutigssatut pisiariumassardlugit. ka-
låtdlit koriliait åma åtartuneroxaut
tamåkunlnga Asiame sanåjussartunit
pipatdlagkanit, agdlåme kalåtdlit ko-
riliait ukiut 30—40 piginexaraluardlu-
tik atornexartuaraluardlutigdlo ku-
ssanartuainarsmaussarput, måssa u-
kiut ingerdlaneråne asingartaraluar-
dlutik.
måna koriliortartut ikigtuinångora-
luartut taimåituliortartut amiåkoxar-
put perxigsårutdlugit sulissartunik
kussanardlumartungordlugit. korilior-
tartut ilait pikoringåramik suliait er-
Kumitsuliatut issigissariaKarput. ukiu-
ne kingugdleme koriliortartut ilait
Korsungnik akordlugit xalipausersui-
ssalersimåput kussanar toru j ugssuar-
nik. koriliat piginexartut Kalåtdlit-
nunåne perxigsårutexalugit xajagssut-
dlugitdlo piginexartarput nalunexå-
ngingmåme taimåituliomeK xanox pi-
ssariutigissox. taimåitut igdlume ator-
torinexardluartarput amerdlanernilo
pitsaunerpåmut inigssinexartardlutik.
„Kalåtdlit Kussanartuliåinut" pi-
ngårtorujugssuvox tamåkunlnga ka-
terssinigssax koriliortartoxaratdlartit-
dlugo åmåtaox påsiniåisavdlune klkut
tamåkuliortarnersut. månåkut ilunger-
sordlunga kajumigsårutiginiarpara ko-
riliortartunik ilisimassaxartoxarune
pexatiglgfingmut Kalåtdlit Kussanar-
tuliåinut nalunaerutigerxuvdlugit ar-
xe sumiunerilo ilångutdlugit. tauva
tamåkuliortartut atåssutexarfiginiag-
ssamårpavut.
koriliortarnex piårtumik kingumut
ingerdlånexalerslnauvox, atortugsså-
me akexångitdlat kikunitdlunit pine-
xarslnauvdlutik. sule inoxarpox kori-
liornermik illniartitserusugtunik, 111-
karåinilo nangminex igdlume tamåku-
liornex ajornångilax.
Birte Christensen.
Torskefiskeriet : v:
Torskeindhandlingen til KGH’s an-
læg og i Godthåb Fiskeindustri (inklu-
sive Fiskenæsset) er i årets første
kvartal gået frem med 242 tons i for-
hold til indhandlingen på samme tids-
punkt forrige år (fra 841 til 1083 tons).
Fiskeriets udvikling i de enkelte di-
strikter ser således ud: Godthåb Fi-
skeindustri (inkl. Fiskenæsset): 546
tons (+ 91), Angmagssalik: 188 (+
148), Sukkertoppen: 162 (+ 64), Julia-
nehåb : 90 (-4- 27), Narssax: 34 (4- 18),
Frederikshåb: 31 (4- 1), Nanortalik:
25 (+ 2), Godthåb: 7 (4- 11) og Hol-
steinsborg: 0 (4- 6).
I forhold til 1968, 1965, 1964 og 1963
er der tale om en fremgang på hen-
holdsvis 28,8, 42,5, 110,3 og 49,4 pct.,
og i forhold til 1967, 1966 og 1962 er
der tale om en tilbagegang på hen-
holdsvis 390, 39,4 og 6,0 pct.
KGH’s linebåde, „Jens Mikkel" og
„Carl Egede" har fanget henholdsvis
80 og 146 tons. Det drejer sig om en
tilbagegang på henholdsvis 7 og 45
tons.
»Beretninger vedrørende
Grønland« går ind
Ministeriet for Grønland har med-
delt, at publikationsserien „Beretnin-
ger vedrørende Grønland" ophører
med at udkomme som en publika-
tionsserie fra og med årgang 1969.
Årsagen hertil er, at beretningen i
dens hidtidige form ikke længere
skønnes at være hensigtsmæssig og
tidssvarende, bl. a. fordi ikke alle si-
der af Grønlandsadministrationen
dækkes af publikationen, og fordi be-
handlingen af de forskellige områder
er ganske uensartet.
I forbindelse med ophøret af udgi-
velsen vil der ske en omlægning af
form og indhold af „Almindelig Be-
retning", der hidtil er udsendt som
seriens nr. 1. Denne vil herefter frem-
træde som en generel beretning ved-
rørende Grønland og komme til at
omfatte kortfattede tekstafsnit samt
staistiske oplysninger om samtlige si-
der af de grønlandske samfundsfor-
hold.
Jern- og metalaffald
er penge værd...
Vi er køber til alle arter jern- og metalaffald til
højeste dagspriser.
NORDISK JERN & METAL
Hvissingvej 116, Glostrup, Danmark.
Brugt, hovedrepareret motor til salg
En „Alpha" dieselmotor type 342 V, 100/110 hk,k omplet med skruetøj er
til salg. Motoren er ca. 5 år gammel, men er fuldstændigt hovedrepareret
på fabrikken i Danmark i februar 1969, og er derfor så god som ny.
Pris ca. kr. 40.000,00. Henvendelse:
Julianehåb Bådeværft, telegramadresse: Getoværft.
motore * tuniniagaK
motore „Alpha" dieselmotor type 342 V, 100/110 hk, atorsimassox årxig-
ssorsimassordle tuniniarnexarpox, sarpilik. motore ukiut tatdlimat migss.
pisoxåussusexarpox, tamåkivigdlugule årxigssornexarsimavdlune Dan-
markime fabrikime februarime 1969, taimåitumigdlo nutåvigtut ilisimav?
dlune. akia: 40.000 kr. migss. sågfigissagssax:
Julianehåb Bådeværft, telegramerfigssaK: Getoværft.
13