Náttúrufræðingurinn

Ukioqatigiit

Náttúrufræðingurinn - 1995, Qupperneq 28

Náttúrufræðingurinn - 1995, Qupperneq 28
5. mynd. Risaostra ('Crassostrea gigas). Ljósm. Sigurgeir Sigurjónsson. 6. mynd. Meyjarostra (Crassostrea virginica/ Ljósm. Sigurgeir Sigurjónsson. framleiðslunnar (1. tafla). Þeir rækta tvær kræklingstegundir, Perna viridis og Mytilus edulis (4. mynd). Ostrur eru sá skelfiskur sem ræktaður hefur verið hvað lengst í heiminum og kemur næst á eftir kræklingi að magni til. Náttúruleg útbreiðsla ostru var mikil íyrr á tímum en sjúk- dómsfaraldrar hafa víða útrýmt henni. Eins og fram kemur í 2. töflu er mest ræktað af risaostru, Crassostrea gigas (5. mynd) og eru það Japanir og Kóreubúar sem rækta um það bil helming heimsframleiðslunnar. Því næst kemur meyjarostra, Crassostrea virginica (6. mynd ) og þá ostra, Ostrea edulis (7. mynd). Af samlokum er minnst ræktað af hörpudisktegundum en mest veitt. Árið 1991 nam framleiðsla (ræktun og veiðar) hörpudisk- tegunda 815.000 tonnum, eða 26% af heimsframleiðslu skel- fisks. Eins og sjá má af 3. töflu rækta og veiða Japanir 45% af heimsframleiðslunni, aðallega japansdisk, Patinopecten yesso- ensis. Veiðar Japana hófust fyrir um 300 árum en ræktunin 2. tafla. Framleiðsla á ostru í eldi eftir löndum árið 1991 (FAO 1993). Land Framleiðsla (%) Tegund Ræktunaraðferð Japan 24 Crassostrea gigas Línu- og flekarækt Kórea 23 Crassostrea gigas Línu- og flekarækt Frakkland 15 Crassostrea gigas Ostrea edulis Línu- og flekarækt Línu- og flekarækt Bandaríkin 15 Crassostrea virginica Crassostrea gigas Veiðar og botnrækt Botnrækt Kína 8 Crassostrea plicatula Crassostrea gigas Stólpa- og botnrækt 190
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72

x

Náttúrufræðingurinn

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Náttúrufræðingurinn
https://timarit.is/publication/337

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.