Árbók Háskóla Íslands

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Árbók Háskóla Íslands - 01.01.1953, Qupperneq 13

Árbók Háskóla Íslands - 01.01.1953, Qupperneq 13
11 sett um þetta í reglugerð. Það er eðlilegt og sjálfsagt, að þjóðfélagið, er ver milljónum króna árlega til háskólans og þeirra rannsóknarstofnana, er á einn eða annan hátt eru tengd- ar honum, krefjist þess, að til uppeldis og kennslu stúdenta sé vandað eins og bezt má. Stúdentum á að vera ljúft, að nokkurt aðhald sé með námi þeirra, og að vita, að ef einhver brestur verður á, verður þeim gert aðvart í tæka tíð. Þótt nám í flestum greinum hafi verið þyngt á undanförnum árum, má þó telja, að nokkur léttir sé í því, að prófun í sumum greinum hefur verið skipt í tvo eða fleiri hluta. Ég tel, að bezt mundi vera fyrir stúdenta, að þeir tækju próf á hverju ári í ýmsum greinum, er þeir losnuðu við til lokaprófs. Á þenna hátt mundi skapast aukið öryggi fyrir stúdenta og þeir losna við þungar áhyggjur á undan lokaprófi, er reynt hafa stundum um of á marga. En hvernig sem þessu verður háttað á ókomn- um árum, verður hver stúdent að gera sér í upphafi ljóst, að allt háskólanám er erfitt og því samfara mikil andleg áreynsla, er krefst ástundunar og reglusemi, ef menn vilja ná settu marki. öll próf eru í rauninni samkeppnispróf, því að sá, sem hæsta einkunn hlýtur, fær að jafnaði betri starfsskilyrði og stöðu í þjóðfélaginu að námi loknu en sá, sem lélegt próf tekur, þótt góð próf séu vitanlega ekki einhlít og margt annað komi til greina. Hver stúdent, sem kann að velja í upphafi námsins þá braut, er hann vill ganga, og lærir að hafa stjórn á sjálfum sér, fýsnum sínum og löngunum, og gætir hófs í hvívetna og kepp- ir að því að temja sér framkomu, er bæði sé prúðmannleg og drengileg, getur notið háskólaáranna í ríkum mæli sem gleði- legasta tímabils í lífi sínu. Auk þeirrar ánægju og sjálfstrausts, er vitundin um að auka þekkingu sína og þroska, er hverjum stúdent veitist, er sækir fram að settu marki, er sjálft háskóla- lífið ljóma vafið í endurminningu þeirra, er áður hafa gengið þessar sömu brautir. Hér er margs konar félagsskapur, söng- félag, íþróttafélag, leikfélag, félög ýmissa deilda, svo sem félag læknanema, laganema o. s. frv. auk hinna pólitísku félaga, sem talin eru sjálfsögð við ýmsa háskóla. Hér veitist yður tæki-
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132

x

Árbók Háskóla Íslands

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Árbók Háskóla Íslands
https://timarit.is/publication/588

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.