Fróðskaparrit - 01.01.2005, Qupperneq 20

18
EN ANALYSE AF NOVELLEN DILETTANTERNE AF WILLIAM HEINESEN
den og ikke bare gá og sovsedrømme om
hende den halvgamle harpe som du har
fáet pá hjernen!
Ja, sádan omtrent faldt ordene. Og det
var sommer og unge dage, og der var an-
dre træer til endfru Nordlunds formørkede
blodahorn. Og efter nogen modstand og
visse hemmelige indre opgør gav Fabian
sig over og brød ud af sin ensomme drøm-
mehule for at slutte sig til den frimodige
ring af dansende i rampelyset pá livets tri-
bune (81).
Fortælleren understreger rigtigheden i
Mathias’ ord i den efterfølgende kommen-
tar. Og’erne og billedet af et forár, der er
pá vej til at blive grundigt forsømt, ligner
en allusion til Hans Scherfigs roman om
Metropolitan-skoledrengene, Det forsømte
foraar. Scherfigs roman indeholder tal-
rige eksempler pá en lignende ophobning
af betydningstunge ‘og’er: “Og foraaret
har man heller ikke tid til. Man læser og
læser. Og det er igen forár. Det forsømte
foraar” (Scherfig, 1993: 167). Den store
forsømmelse med de mange melankolske
og’er understreges maksimalt i romanens
udgangsscene:
Det er foraar udenfor. Og det er lyst og
mærkeligt og melankolsk. Man er voksen
ogfri nu og kan gøre, hvad man vil. Men
man fik aldrig rigtigt lært foraaret at
kende. Man har forsømt det.
Verden var ung og grøn og saftig. Og
man lod alle sine foraar gá til spilde. Og
det er blevet sent nu (ibid.: 176).
Heinesen bruger den samme amplificeren-
de parataktiske stil som Scherfig, og stil-
trækket knyttes endvidere til det samme
tema som i Scherfigs kendteste roman: at
forsømme sit eget forár.
Dæmoniens mellemtilstand
Fabians tilsyneladende uskyldige drøm-
merier om fru Nordlund dækker over dæ-
moniske kræfter, der holder virkeligheden
ude. Teateropførelsen tjener til at tydelig-
gøre hans dæmonisk indelukkede sindstil-
stand:
Unge sagesløse mennesker og dilettan-
ter var de alle - med undtagelse af en,
nemlig dig selv, Fabian, for du var med
dit snørklede og løbske fantasiliv dette
uskyldige syngestykkes sorte fár og eneste
skurk.
Som en syg og forpint varulv sneg du dig
omkring i kulissernes halvmørke, beskyttet
af din menløse norske springdanserdragt
- under foregivende af at hjælpe denfora-
sede frøken Jensen med regissørarbejdet,
men i virkeligheden i blodsugende øjemed
(101).
‘Dilettant’ pá italiensk betyder en der mo-
rer sig. Fabian er en snyder, fordi han er
med uden at more sig. Dobbeltheden i at
være med og alligevel ikke at være med
i regissørarbejdet afspejler endnu en gang
et uafklaret forhold til virkeligheden, idet
arbejdet med at fremskaffe rekvisitter ud-
gør en slags forbindelse mellem stykket
og verden udenfor. Fabian skubber virke-
ligheden fra sig til fordel for sine febrilske
fantasier. Hele snyderiet hænger sammen
med, at han er med uden hengivelse. Han