Fróðskaparrit - 01.01.2007, Síða 36

34
NATIONAL IDENTITET I DET FÆRØSK.FAGL1GE RUM
I DET ALMENE GYMNASIUM
Latin Mand Skrift Teori Abstrakt Fornuft
Modersmál Kvinde Tale Praksis Konkret Følelse
ikke af modersmálet, som det ellers var til-
fældet i andre reformerte omráder. Den for-
nuftsdiskurs, som ifølge Lindberg kende-
tegnede latinens position i de før-nationale
uddannelsesinstitutioner, har kendetegnet
den position, som dansk har haft i den stats-
lige institutionaliserede dansksprogede sko-
le i Færøerne siden de provisoriske skoler
blev indført i hele landet i 1845 (og før den
tid i den danske skole i Tórshavn). Dansk
har endvidere haft modersmálsstatus indtil
hjemmestyreordningen trádte i kraft i 1948.
Indholdsmæssigt har dansk ogsá efter hjem-
mestyrelovens indførelse haft modersmáls-
status og der stár fx i det første pkt. i for-
málsparagraffen i gymnasiebekendtgørel-
sen for dansk (juli 1996), at formálet er, at
eleverne udvikler ”sin sproglige, æstetiske
og historiske bevidsthed, sin selvopfattelse
[...]”." Sproglig, æstetisk og historisk
bevidsthed, samt elevens selvbevidsthed er
kernepunkter, som naturligt tilhører en
modersmáls- og dannelsesdiskurs. At denne
sætning stár i formálsparagraffen for dan-
skfaget i en bekendtgørelse fra 1996 kan pá
den ene side tolkes som levn fra den tid, nár
danskfaget havde modersmálsstatus i den
færøske skole, og pá den anden side kan det
tolkes som, at danskfaget stadig har en eller
anden status som modersmálsfag i den
gymnasiale uddannelse. Elevemes hyppige
sammenligning mellem disse to fag kunne
tyde pá begge disse tolkningsmuligheder.
Nár Eyð fx bliver spurgt, om det præger
færøskfaget, at det er modersmál, svarer
hun følgende: ”Jeg synes, at det er svært at
sige, fordi dansk bliver stadig nærmest reg-
net som modersmál og bedømt som var det
modersmál”
“Eg haldi, at tað er ringt at siga, tí danskt verður
enn roknað nærmast sum móðurmál og dømt
sum tað var móðurmál.”12
Eyðs udsagn er udtryk for den realitet, at
selv om danskfaget i timer pr. ár er langt
mindre omfattende i det færøske gymna-
sium end i det danske, sá bliver færøske
elever til studentereksamen i dansk vurderet
efter samme kriterier (A-niveau), som en
elev, der har dansk som førstesprog i Dan-
mark. Udsagnet er ogsá udtryk for, at fær-
øskfaget i mange henseender lever i skyg-
gen af danskfaget, forstáet pá den máde, at
elever og lærere i høj vurderer faget i for-
hold til danskfaget. Det betyder, at italesæt-
telse af danskfaget i høj grad medierer
færøskfagets autenticitet, samt italesætter
fagets fortrin og mangler. I brugen af ad-
jektivet “endnu” i udsagnet ligger tolk-
ningsmuligheden, at den status vil dansk-
faget ikke fortsætte med at have, og i en na-
tional diskurs kan udsagnet tolkes som ud-
tryk for ønsket om en selvstændig stat.
Nationalromantisk retorik
Retorikken, der kendetegnede nationalro-
mantikken13, hvor folket, naturen, sproget,
kulturen og nationen havde forpligtende,
emotionellc, højtidelige og religiøse under-
toner, er eksplicit i nationalismediskursen i
det færøskfaglige felt. Denne retorik kom
til udtryk i elevudsagn fra alle indsanv