Fróðskaparrit - 01.01.2007, Blaðsíða 37

TJÓÐARSAMLEIKI í FØROYSKLÆRUGREININI í STUDENTASKÚLANUM
35
lingskategorier, hvilket fremgár af følgende
eksempel (eksempel 1).
Eksempel 1
[1.1.1] Sp: Hvad er det bedste ved at
være færing?
Sv: Det er det, at du har et sá lille mod-
ersmál og kultur, men alligevel er det sá
stort for mig.
[Tað er tað, at tú hevur eitt so lítið móðurmál
og mentan, men allíkavæl er tað so stórt fyri
meg].14
[1.1.2] Sv: Det er bare en følelse man
har - og jeg er stolt af at kunne lcalde
mig for færing.
[Tað er bara ein kensla, sum ein hevur - og eri
stolt av at kunna kalla meg føroying].15
[1.2.1] Sp: Hvordan kan du generelt lide
.fcerøskfaget?
Sv: Meget godt.
Begrundelse: Jeg kan godt lide færøsk,
tordi jeg synes, at det er meget vigtigt, at
man er god til at skrive og tale sit eget
modersmál. Det er ogsá vigtigt, at man
ved noget om sine forfædre og om sit
sprog.
[Eg dámi væl føroyskt, tí eg haldi, at tað hevur
nógv at siga, at ein dugir væl at skriva og tosa
sítt egna móðurmál. Tað er eisini
týdningarmikið, at ein veit eitt sindur urn sínar
forfedrar og sítt mál.].16
[1-3.1] Sp: Skriv, hvad du synes kende-
tegner enfcering?
Sv: En færing er en, som tænker meget
Pá sit eget land og elsker det.
[Ein føroyingur er ein, ið hugsar nógv um
landið hjá sær og er góður við tað.].17
[1.4.1] Sp: Nævn nogle kendetegn/sym-
bol, som du sætter i forbindelse med
Færøerne, færinger ogfærøsk nationali-
tet: Moderlandskærlighed, tryghed, fred
og en dejlig kultur.
[Móðurlandskærleiki, tryggleiki, friður og eina
deiliga mentan].18
I disse eksempler ser man klart en foipligt-
else og forherligelse af næsten religiøs
karakter. Det at det lille sprog og den lille
kultur er noget stort for vedkommende
[1.1.1] viser et følelsesmæssigt, religiøst
situeret engagement i spørgsmálet. Det at
noget er “stort” for en bliver hyppigt brugt
i religiøse sammenhænge og i religiøs re-
torik, hvilket er med til at forstærke de re-
ligiøse undertoner i udsagnet. Den betyd-
ning, det at være god til sit eget modersmál
bliver tillagt, samt den genealogiske og kul-
turelle forpligtelse [1.2.1] kan endvidere
udlægges som en religiøs forpligtelse over
for forfædrene og sproget, og som jævn-
stilles gennem konjunktionen “og“ i udsag-
net. Ifølge Vygotslcys’ virksomhedsteori
(bevidsthed medieret inter- og intraperson-
elt), er der betydelig sammenhæng mellem
tale og tænkning og denne sammenhæng er
forankret i en social kontekst. Det sociale
og det psykiske skal forstás som et følge-
forhold mellem social aktivitet og indi-
viduel kognitiv virksomhed og som et dia-
lektisk subjekt/objekt-forhold mellem kul-
tur og bevidsthed. Ifølge Jens Rasmussen:
[kan man] uden at overdrive sige, at virk-
somhedsteorien etablerer en stærk forbindelse
mellem de sociale og de psykiske strukturer. Ja,
endog at interpersonelle processer er forløbere
for og betingelser for fremkomsten af indi-